“Bevakningen av kriget i det forna Jugoslavien är en katastrof” Jeg har formastet mig til at skrive en debat-artikel i Aftonbladet om mediernes dækning af Karadzic-sagen. Den kan du læse hér. Continue reading Karadzic redan dömd – i medierna
Bujumbura, Burundi
25. juli 2008
– I Japan skal man tage skoene af når man kommer ind i et hjem eller hotelværelse. I Sverige kan man gå nøgen rundt på en strand uden at nogen tilkalder politiet. På mange steder betyder dette at forme en cirkel med tommel- og pegefingeren ”0”, andre steder signalerer det ”super-duper”, men i Sydamerika er det et meget vulgært tegn i kvinders øjne.
I mange europæiske lande kan man på en varm sommerdag gå i shorts, men i Somalia er dét et tegn på at man skal ud og vande sine kameler – og forsøg dig ikke med shorts i Japan, ikke engang om du er ”gai-jin”, fremmed, dér!
Continue reading “Dagbog fra Burundi # 6 – Kulturelt brobyggeri”Bujumbura, Burundi
20. juli 2008
The Amahoro Youth Club – et eksperiment med udvikling af civilsamfundet.
Amahoro betyder fred på lokalsproget Kirondi. Så alt hvad TFF gør – gennem vores trænere, projektkoordinator Ina Curic og undertegnede – har med fred at gøre, fred med fredelige midler, konfliktløsning, forsoning, tilgivelse og sameksistens, afbalanceret ift. etnicitet, køn, social og uddannelsesmæssig baggrund, religion og politiske holdninger.
Continue reading “Dagbog fra Burundi # 5 Hvordan vi hjælper med at opbygge en ny bevægelse – en gensidig læringsproces”Bujumbura, Burundi, 3. juli, 2008
Her følger en tekst som medlemmer af Amahoros Ungdomsklub har formuleret sammen med TFF’s Ina Curic og Jan Øberg. (Amahoro = fred, på kirondi, det lokale sprog).
Vi søgte om penge hos det svenske Folke Bernadotte Akademi, men fik et nej. Så lige nu, mens vi skriver dette, ved ingen af os rigtig hvordan vi skal komme videre – undtagen at vi bliver nødt til at finde ud af nye strategier for at få økonomisk støtte og udvikle dynamik i vores forehavende.
Men, som I kan se, så er vores vision på plads, og en dag vil det lykkes for os – med støtte af TFF og med AYC som trækker det store læs – at få fred i Burundi gennem denne nationale bevægelse for dialog, uddannelse og social forandring.
Continue reading “Dagbog fra Burundi # 4 – Amahoro-Ungdomsklubben og dens visioner med de unges egne ord”…sikkerhed, Eddy, mad og olie krise – og strande som kulturelle mødepladser Bujumbura, Burundi2. juli, 2008 Jeg har nu været her et par uger, et af besøg mange siden mit første I 1999. Denne gang er anderledes da jeg skal være her mere end 3 uger, længere end jeg før været på besøg og jeg bor privat istedet for på Amahoro Hotel. Årsagen er den … Continue reading Dagbog fra Burundi # 3 – Om et længere ophold og…
Jan Öberg, fredsforskare vid TFF i Lund, Pål Jönsson, sakkunnig inom moderaternas riksdagskansli och Stefan Liljegren från Läkare Utan Gränser samt Tom Heyman debatterade på seminariet den 26 april 2008 om “Det nya svenska insatsförsvaret – en insats mot världsfattigdomen?” arrangerat av SKV och Fredskoalitionen Göteborg. Bandutskrift, Anna-Lisa Björneberg, redigering, Ingrid Ternert. Här är mitt inlägg. De övriga finns här.
Continue reading “Om det nya svenska insatsförsvaret – och alternativen till det”Lund, 29:e maj 2008
Till Sveriges Television
Eva Landahl
Mats Knutson
Christian Catomeris
Hej
Med anledning av det långa inslaget om MUST:s bedömning och den ryska björnen…
– Kan man föreställa sig att SVT då o då kunde presentera försvars- och säkerhetsfrågor som annat och mer än rent militära frågor, alltså att säkerhet = mängden av vapen?
– Kan man tänka sig att t ex det i forskning och politik rätt så accepterade begreppet mänsklig säkerhet kunde bli en huvuddimension i ett inslag?
Continue reading “SVT:s bevakning av frågorna kring Sveriges försvar”Jan Øberg*
Lund, Sverige, 28. mai 2008
Det forstår knapt sin egen rolle
Media og politikere formidler et syn om at det internasjonale såkalte «samfunn» er en distansert fredsskaper i verdens konflikter, som nøytralt og upartisk kjemper for frihet, demokrati, fred og menneskerettigheter.
Beklageligvis er dette internasjonale «samfunn» deltagere med fortidige, nåtidige eller fremtidige interesser. Ingen riddere rir altruistisk inn på hvite hester for å redde folk for menneskehetens skyld. Det internasjonale «samfunn» er ingen megler på Balkan, i Midtøsten eller Det fjerne østen. Og om FN kommer nærmest en virkelig meglende rolle, vil ledende medlemmer undergrave den. Nasjonal(istisk)e regjeringer er ikke modne for globalt styre eller det felles beste for alle.
Continue reading “Kosovo: Hva det internasjonale «samfunn» aldri forstod”I Sydsvenskan för 19:e april 2008 hittar jag detta:
“Regeringen och jag gör vad vi kan för att länder ska sluta kriga” – Fredrik Reinfeldt i brev till en åttaårig flicka i Spånga som skrivit till statsministern om att länder inte borde kriga. (TT)
I samma tidning för 6:e mars 2008 kan man läsa att “USA:s invasion av Irak lyfter svensk vapenexport.”
Continue reading “Statsminister Reinfeldt – en sann fredskämpe”Israel nægter at give visum til TFF’s medarbejder Richard Falk, som af FNs Råd for Menneskerettigheder er blevet udpeget til at undersøge hvordan det står til med menneskerettighederne i Israel/Palæstina.
Det kan man 9. april 2008 læse i den israelske avis Haaretz.
Målt ud fra en hvilken som helst standard og udenfor enhver diskussion er Richard Falk – professor emeritus ved Princeton University, distingveret gæsteprofessor ved University of California og medlem af bestyrelsen af The Nuclear Age Peace Foundation i Santa Barbara – en af verdens ledende internationale jurister og fredsforskere.
Continue reading “Israel nægter Richard Falk visum: Atter en jødisk fundamentalistisk skruestik på den intellektuelle frihed”Bujumbura, Burundi
Den 31. marts 2008
Burundi – et af verdens materielt set fattigste lande med en gennemsnitsindkomst på knapt 1.000 kroner per indbygger per år. Her finder du alle de problemer som fejl- og underudvikling kan fremvise, plus efterspillet af en folkedrabslignende krig, der stjal 300.000 liv.
Men hvad ser man så, når man rejser rundt i landet? Ja, selvfølgelig, fattigdom. Fejlernæring. Mangel på infrastruktur. Ekstremt dårlige veje. Børn i beskidt tøj – og alt for mange af dem; Burundi er et af verdens tættest befolkede lande og landmangel er et enormt problem der en dag kan føre til krig, igen.
Men bagefter ser man så også: Ekstremt smukke landskaber med millioner af små bakker – collines – og rød, jernholdig jord. Man ser hver eneste kvadratcentimeter udnyttet til dyrkning af te, kaffe, bananer, ris, kartofler; man ser mennesker der bearbejder deres jordlodder og arbejder hårdt med de enkleste redskaber. Man ser børn vogte geder og køer på markerne.
Continue reading “Dagbog fra Burundi # 2”Bujumbura, Burundi
Den 24. marts 2008
I den kommende uge vil jeg her på min blog skrive en lille dagbog fra et land, du formentlig ikke kender så meget til – et land som kæmper for at opnå fred, demokrati, udvikling og forsoning, men som ikke få megen af verdens opmærksomhed, end ikke for de positive resultater, landet allerede har opnået.
Du kan læse mere om Burundi her; og præcis for ét år siden skrev jeg en artikel om landet i Jyllands-Posten & The Christian Science Monitor.
Den 16. marts tog jeg på 2 ugers feltarbejde i Burundi. Så jeg befinder mig her i dette smukke hjerteformede land, der tidligere var kendt som en Fredens Oase. Jeg er her med tre formål for øje – som del af TFF’s arbejde siden 1999 – nemlig…
Continue reading “Dagbog fra Burundi # 1”For 33 år siden skrev jeg en kronik i Politiken (26. marts 1975) forud for købet af – og medproduktionen på – F-16 fly til det danske flyvevåben: “Danmarks bidrag til verdens fortsatte oprustning vil ikke længere begrænse sig til vort eget forsvars behov. Danmark vil nu også få status af militærindustriel nation på basis af økonomiske, teknologiske og beskæftigelsesmæssige interesser. …Det må være på høje tid at man erkender, at indkøbet af 58 F-16 fly kun er en entréafgift, og at Danmark dermed får status af militærindustriel nation og integreres i den globale militære udvikling. Således er det forfatterens håb at denne artikel må inspirere til aktiv nytænkning hos de ansvarlige og til en folkelig debat, om dette virkelig skal være Danmarks vej.”
Danmark Radios hjemmeside i dag den 9. april 2008 kan fortælle at ”Dansk våbeneksport boomer”. Videre står der: ” En foreløbig opgørelse fra Udenrigsministeriet viser, at Danmark i 2007 eksporterede våben for næsten halvanden milliard kroner – en stigning på over 50 procent i forhold til året før. Også året før steg eksporten 50 procent, så det er gyldne tider i den danske våbenbranche.
Den danske våbeneksport går især til USA og EU og omfatter blandt andet krigsskibe, elektronisk udstyr, software og ammunition.”
I Politiken for 9. marts gør Per Folkver, dagbladet fotochef, nogle interessante betragtninger om et fotografi af N. Ghanbari fra Associated Press Photo. Det drejer sig om statsministerparrets ”private” besøg hos George Bush og frue den 29. februar og 1. marts i år.
Selvom kærnevåbnene udgør en konstant trussel mod alt liv på kloden lever de en sært tilbagetrukket tilværelse i politik, forskning og debat. Det dominerende perspektiv er kærnevåben-spredning: Tænk hvis nogen, vi anser for at være onde og mindre civiliserede end os selv, skulle få nogle stykker så de kunne true os! Men for at noget kan spredes må det findes, så kærnevåbnenes eksistens er det grundlæggende problem. Så længe nogen har dem vil andre forsøge at få dem, især hvis de føler at vi truer dem med vore våben og doktriner.
Continue reading “Kernevåben er uforenelige med demokrati”En af Danmarks ægte humanister og folkeoplysere, Frederik Dessau – kendt blandt andet for sit mangeårige arbejde i DR – har begået sin 14. bog, Og så videre. Han er kun lige fyldt 80 år, og helt klart er det at det for ham bare går videre – og dét med stor oplagthed, klogskab og lune, og ikke så lidt ordspilleri og selvironi.
Continue reading “Og så videre, Frederik Dessau”Såhär skrev Mats Skogkär på ledarplats i Sydsvenska Dagbladet:
Hotet från Iran
Senast uppdaterad: 26 februari 2008 23:55
Jerusalem-Malmö.
Det råder knappast någon tvekan om vad man i Israel uppfattar som det största hotet mot det egna landets existens: regimen i Iran.
Det gäller från mannen och kvinnan på gatan upp till landets högsta militära och politiska ledning.
”Iran är den största utmaningen vi står inför, på kort, medellång och lång sikt.”
Det konstaterar Benny Dagan, biträdande chef vid det israeliska utrikesdepartementets avdelning för strategiska studier. Continue reading “Hotet fra Iran: Okunnighet eller propaganda?”
Om hvordan man kan forstå sig selv så meget at der ikke bliver plads til at forstå nogen anden. Og om hvordan Danmark, som i en karikatur, igen lykkes med skabe sig en rolle som offer for Muhammed-balladen.
Uden skygge af bevis for påstanden om mordplaner på tegneren publicerer 17 aviser den af Muhammed i bombeturban. Det sker, siger de, for at demonstrere at vi har ytringsfrihed hér i landet.
Av min bare # 1!
Egentlig frihed til at ytre sig hænger i hvert fald til en vis grad sammen med egentlig frie medier. Det eneste frie medie, jeg kender, er Internet. Bilder vi os ind at økonomiske hensyn til at det skal løbe rundt, tilpasning til “markedet”, politiske hensyn i valget af visse perspektiver på visse emner og regeringers skiftende “mediepolitik” og pres af mere eller mindre subtil karaktér – samt personforbindelser – ikke spiller den mindste rolle for aviser, radio og tv?
Kan vi virkeligt påstå at den “fjerde” statsmagt ikke er og har en egen magt men helt frit tjener offentligheden, sandheden, mangfoldigheden og altid giver den bedst mulige folkeoplysning om selv de mest kontroversielle emner?
Av min bare # 2!
I Politiken den 21. februar skriver udenrigsminister Per Stig Møller i forbindelse med Danmarks anerkendelse af Kosovo som selvstændig stat at “dermed falder den sidste brik på plads på det komplicerede Balkanlandkort. Grænserne ligger fast, og forudsætningen for stabilitet er til stede. Vi kan for alvor se fremad. Balkans fremtid ligger i EU.”
Udenrigsministeren siger også – efter at have nævnt hvor meget der skal til inden Kosovo vil kunne betragtes som et vellykket land – at “Danmark har siden 2004 bidraget med 170 mio. kr. og vil også være til stede med en markant bistandsindsats fremover til Kosovo, ligesom vi gennem vores naboskabsprogram støtter andre relevante Balkanlande.” Se artiklen her på Udenrigsministeriets hjemmeside.
Den sidste brik? 170 millioner kroner? Mon det er ministerens egen bedømmelse eller har han dårlige rådgivere? Eller måske gode, som han ikke lytter til? Skal man le, græde eller blive rigtig vred når man læser den slags?
Continue reading “Per Stig Møllers sidste brik”Kære Jan Øberg
Tak for din interesse for programmet.
Det er fuldstændigt korrekt, at et program på 21 minutter aldrig kan dække samtlige mulige vinkler på en konflikt. Og Kosovo-konflikten har mange, komplekse historiske og politiske forklaringer, som der kan skrives lange bøger om. Hvilket der også gør.
Hensigten med vores program var at tegne et nogenlunde retvisende portræt af den nye stat, som vi ganske rigtigt “mente at vide” ville erklære sig selvstændig meget snart. Det gjorde vi så gennem samtaler med repræsentanter for det moderne Kosovo, folk der skuer fremad snarere end bagud, idet vi gerne ville vise, at der eksisterer et moderne Kosovo, der er kommet videre siden krigen i 1998/99.
Desuden bragte vi en reportage, der fremstiller de stadigt eksisterende etniske modsætninger og som betonede serberes og goraniers usikkerhed for fremtiden i et selvstændigt Kosovo. reportagen varede tæt ved halvdelen af sendetiden.
Det er helt ukorrekt, at vi skulle have valgt en serbisk bonde og satte ham overfor en “smartere” albaner. Der var tale om et tilfældigt nedslag i en tilfældig landsby. Serberen havde stor lyst til at fortælle sin historie. Albaneren var på ingen måde smartere og måtte i øvrigt formulere sig på et meget mangelfuldt serbisk, da vi ikke havde en albansk tolk.
At alle tænkelige aspekter ikke kan proppes ind i et og samme program, anser vi ikke for et udtryk for “konfliktanalfabetisme”, som du udtrykker det, men blot som den skarpvinkling, der er et vilkår i al medievirksomhed.
mvh Thomas Ubbesen
Journalist, Horisont
Mon DR’s Horisont-programmer skal udvidde eller begrænse menneskers horisont?I dette program, fortsatte Thomas Ubbesen i en samtale med Kim Bildsøe-Lassen sin helt specielle vinkling af Kosovo som jeg tog op hér.
Denne gang hørte man at Milosevic – helt uden grund – indførte “apartheid-lignende” regler i Kosovo og at alle kosovo-albanere i praksis blev udelukket fra skoler, sygehuse og arbejdspladser udelukkende “fordi de var albanere.”
Fiktionen om at der ikke var og er to sider i denne konflikt – eller mange flere i hele den konflikt-formation, der hed Jugoslavien, opretholdes. Continue reading “Kosovo i P1 “Horisont””
Horisont kørte i aften et langt indslag om Kosovo. Ifølge programmet véd Steffen Kretz og Thomas Ubbesen at Kosovo-provinsen blir en selvstændig stat – omend det tidligst sker den 17. februar, altså om 6 dage.
De véd at det er et lille moderne “land,” der er “klar til at træde ind i Europe.” De ved at Kosovo er det serbiske navn skønt det på serbisk hedder Kosmet i Metohija. De véd – og siger flere gange – at Slobodan Milosevic “spillede det dødelige etniske kort” og sendte sit politi og sine soldater “for at myrde og brænde”.
De véd at Kosovos historie er en lang og smertefuld historie om “besættelse.” De véd at finde en dansk UNDP-medarbejder, der er villig til at sige, at der intet alternativ er til selvstændighed; de véd at Serbien “derovre” har så svært – meget sværere end Kosovo, må man formode – at blive demokratisk.
De véd også hvordan man finder en serbisk bonde i en landsby og lader ham fortælle sin historie først og derpå kontrasterer ham med en smartere albaner hvis udsagn står mer til troende. For dels kommer han sidst af de to, dels er hans version den, der stemmer med TV-Avisens vinkel.
De synes også at vide at Kosovo er noget man kan forstå uden ét ord om historien og uden at tale med nogen i Serbiens hovedstad Beograd – som Kosovo-provinsen folkeretsligt tilhører. De véd at man heller ikke behøver at forstå Kosovo ved at se på Bosnien, Makedonien og Albanien eller på Balkans rolle i det internationale spil om f.eks. olie, gas og militærbaser.
Er vi danskere mon helt så gode og generøse som aftenens værter mente?
Hvilke motiver har individer og virksomheder for at give?
Hvorfor bliver Danmarks Indsamlingen ikke anledning til at skabe debat om hvorfor så mange lider så meget i vor verden?
Der blev indsamlet godt 66 millioner kroner.
Danmarks Indsamlingen er ligeså vildledende som velment. Hvorfor mon?
Om Kosovo og andre aktuelle ting ved årets begyndelse Den uforlignelige Arne Hansen, Frederikshavns Lokalradio, interviewede mig den 20. januar 2008 om Kosovo, Jugoslaviens opløsning i bakspejlet og vi kom da også ind på en del andre ting undervejs.Samtale om Kosovo og andre aktuelle ting efter årsskiftet Continue reading Kosovo og andre ting
Åbent brev til TV-Avisen – Indslag om missil”skjoldet”
(Læs Mette Fugls svar og min duplik herunder)
10. januar 2008
Kære TV-Avisen og Mette Fugl
Indslaget i aften om missilskjoldet er såvel ukyndigt som ensidigt.
Ukyndigt fordi det implicit formidler det – vildledende – indtryk at Ballistic Missile Defence (BMD) er et forsvarssystem. Det er en del af den væsentligste forandring i kærnevåbendoktrinerne siden 1945 og indebærer en mulig afslutning på den periode af sammenligningsvis relativ stabilitet som har præget den såkaldte terrorbalance siden da.
Den lidt større og helt nødvendige sammenhæng fremgår af artiklen af undertegnede her.
Ensidigt fordi indslaget kun lader USA NATO-ambassadør udtale sig. Hun udtaler sig bl a – helt hen i vejret – også sig som a mother with two kids. Derpå nævnes at Rusland er rasende? Rasende – kunne det være at russere, polakker og tjekker har grunde til at ikke bare være rasende men være sagligt imod BMD? Ville USA acceptere et lignende system i Canada, Mexico eller på Cuba? Det hele tilbagevises af USAs repræsentant som grundløst.
Hvor er den kritiske ekspertise?
Hvor var de mennesker, der véd noget om den amerikanske politik- og doktriniforandring, som BMD er en del af, og som har til hensigt ikke at afskrække fra krig som hidtil men at sætte USA i stand til at indlede, udkæmpe og vinde en fremtidig atomkrig fordi det kan håbe på at overleve uskadt? Hvor var den kundskab, der også kunne gøre opmærksom på at Iran – der nævntes flere gange – ikke er en trussel i nævneværdig grad i sammenligning med en række af de lande der – til forskel fra Iran – blæser på alle folkeretslige regler og har haft atomvåben i mange år?
Som freds- og konfliktforsker med 35 år på bagen har jeg set det uregneligt mange gange – den sikkert ikke bevidst villede manipulation, men den der er resultatet af hverken at læse sig ind på et stof eller søge ekspertise der ikke per automatik støtter oprustningens og voldens mekanismer.
Måske kunne man også for én gangs skyld rapportere om de mange opinionsundersøgelser, der viser i hvor høj grad både amerikanere og russere – og andre – er modstandere til atomvåbnene, ikke blot deres spredning men deres eksistens. Et aktuelt eksempel er denne undersøgelse fra ledende institutter i USA.
Problemerne omkring atomvåbnene i vor verden i almindelighed og missil”skjoldet” i særdeleshed bør alene af disse grunde tages op i nærmeste fremtid så dette indslag kan balanceres på en for hæderlig og folkeoplysende journalistik passende måde.
Med venlig hilsen
Jan Øberg, fil.dr. dr.hc.,
TFF direktør
Fred er at sikre udvikling og udvikle sikkerhed med ikkevold og mangfoldighed
Individer så vel som samfund behøver mange ting men to er basale og universelle. Udvikling betyder en kontinuerlig modning, højere niveauer for at leve og være, tilfredsstillelse af mikro/basale behov (som f.eks. mad og vand), meso/højere behov (f.eks. fællesskab, værdighed, psyko-socialt helbred) og makro/højeste behov (ex. spiritualitet, kærlighed, selvudvikling og andre former for realisering, universelt fællesskab.)
Continue reading “Hvad er fred? Opsummering af 35 års tanker og praksis”Eller man skal aldrig skue hunden på hårene August 2004 Sidder på KLM til Amsterdam, på vej videre til Nairobi og Bujumbura, Burundi – på mission efter den frygtelige massakre i Burundi i sidste uge. Jeg falder i snak med en snakkesalig englænder – tror jeg på grund af hans impeccable English language and manners. Han viser sig dog at være hollænder. Vi sludrer om … Continue reading Globaliseringens skind bedrager
Holder fjorten dages ferie i Montenegro, uden tvivl det mest naturskønne land i Europa og det bedste ferieland til pengene – rent vand, fantastiske strande, ikke ødelagt af masseturisme (endnu), fantastiske bjerge, en uendelig mængde af skiftende landskabstyper, højlandssøer etc. Vejene er små og dårlige, montenegrinske chauffører dødsensfarlige, politikontrollerne mangfoldige. Nåja, der er den gamle joke om at alle montegriner man ser i trafikken er … Continue reading Montenegro og EU
Talte for nogle dage siden med forlæggeren af min bog “Forudsigelig Fiasko. Om Konflikten med Irak og Danmark Som Besættelsesmagt,” Claus Clausen på Tiderne Skifter. Vi konstaterede at der tre uger efter udgivelsen kun findes én anmeldelse, positiv, i Fyens Stiftstidende. Der er ellers argumenter nok: Krigen betragtes som den vigtigste i verdens medier. Den såkaldte suverænitetsoverdragelse finder sted om få dage og Danmark er … Continue reading Forudsigelig Fiasko – også for Maslows teori
En god og glad dag i København hele dagen fordi min bog – Forudsigelig Fiasko. Konflikten med Irak og Danmark Som Besættelsesmagt – udkommer, overmåde hyggelig reception på Tiderne Skifter med venner og familie. Jeg giver en rækker interviewer til pressen og noterer at hver eneste journalist mindst én gang stillede spørgsmål af typen, “du siger i din bog….men hertil ville Fogh Rasmussen nok svare … Continue reading Freden, ikke krigen, er problematisk for pressefolk
Billedet* er fra en husgavl lige ved Moderna Museet i Stockholm, som jeg besøgte i maj måned 2004. Blandt udstillingerne var der Pontus Hulténs egen samling – en visionær museumsmand, der allerede i 1960-erne åbnede nordiske øjne for blandt andet det store nyskabende i USAs samtidskunst. Hvor mon USA vil være om 40 år? Men det var denne trappe! Jeg fotograferede den sådan at den … Continue reading Freden ligger i krigens skygge
Tak til Røde Kors’ generalsekretær, Jørgen Poulsen, for klare ord i en ulden tid: “Jeg anklager den danske regering” i dagbladet Information. “Tavshed er ikke et af Røde Kors’ principper. Vi tier, hvis det er bedst for ofrene. Vi taler, hvis det er bedre. Mangelen på respekt for de humanitære love har nået et punkt, hvor i hvert fald jeg må tale.” Sætningen siger bang … Continue reading Danmarks foragt for de humanitære love
Skrivit 1998, men det är min första och enda konstrecension. Rauschenberg er min favoritkonstnär. Han dog den 12:e maj 2008.
Publicerades på Helsingborgs Dagblads kultursida 7 oktober 1998 i en lite kortare utgåva än denna.
”Jag känner starkt, grundat på många och olika resor och samarbeten, att kontakten mellan enskilda människor genom konst innehåller en stark kraft för fred. Konsten är det minst elitistiska sättet att dela med sig av exotisk och vardaglig information och förhoppningsvis lockar den oss in i ömsesidig förståelse som gynnar alla…”
Att äntligen komma till Köln, gå runt Kölner-Domen och in på Robert Rauschenbergs retrospektiva utställning känns som när jag som barn fick den där allra mest önskade presenten på julafton.
Continue reading “En vind kallad Robert Rauschenberg”