Category Archives: FN

Lost peace and fake news

By Jan Oberg

Proud to join “Middle East With Naskah Zada” at her program in New York and talking about the reasons that peace has become so ‘unpopular’.

Touching also upon international law, the new Cold War and the increasing U.S. involvement in Syria.

Safe zones in Syria – very problematic

Commenting on PressTV after President Erdogan’s and Putin’s meeting on May 3, 2017

“Vittnesrapport från Aleppo, en annorlunda konfliktanalys och vägar till fred i Syrien”

Videoinspelning av Jan Öbergs föredrag i Stockholm februari 2017

bagar1

Inspelningen är uppdelad i två delar:

Del 1: Vittnesrapport från Aleppo
60 min.

Del 2: Debatt och vägar till fred i Syrien
45 min.

Bakgrund
10-14:e december 2016 vistades Jan Öberg i Aleppo. Med sin unika erfarenhet från staden ifrågasätter han den gängse massmediarapporteringen, argumenterar för ett nytt sätt att se på konflikter på och ger förslag till den nödvändiga fredsprocessen.

Moderator
Anders Björnsson, författare

Datum
Lördag 25 februari kl. 14-16, Bagarmossens Folkets Hus, Stockholm

Arrangörer
Föreningen Syriensolidaritet, Folket i Bild Kulturfront – Stockholmsavdelningen, FiB-juristerna m.fl.

Jan Öberg rapporterar
– Jag kunde fritt tala med vem jag ville, och fotografera som jag ville. Jag gick omkring utan säkerhet, polis eller annat skydd. Många tackade mig för att jag var i Aleppo vid befrielsen.

– Förstörelsen av Aleppo är värre än jag någonsin trott – efter att ha sett Sarajevo, Mostar och Vukovar. Den stora förstörelsen är från gatustriderna – en mindre del ifrån luften.

– Ingen av dem många jag pratade med hade sett de Vita Hjälmarna. Däremot träffade jag frivilliga från Syriens Röda Halvmåne som var mycket professionella.

– De jag pratade med uttryckte sin glädje över frihet efter fyra års belägring och uttryckte tacksamhet över regeringens och ryssarnas insatser.

Öbergs fotoberättelser
Se också Jan Öbergs fotoserier med bakgrunds- och förklarande text här.

TFF PressInfo och andra artiklar – av vilka många handlar om Syrien – finns på TFF:s blogg här.

Keep focus on Aleppo and global dimensions of Syria

jibrin11

Soldiers and volunteers from Aleppo University hand out food to IDPs having come in from Eastern Aleppo. December 14, 2016 © Jan Oberg 2016

 

TFF PressInfo # 405 

Lund, Sweden – February 24, 2017
Failed conflict analysis

To analyse a conflict is as necessary as the diagnosis for the doctor: You either get to a solution/treatment or you don’t.

If the diagnosis is deficient, you don’t. You instead risk killing the patient.

And it’s deficient of you stare only at “evil” cells and blame the patient for a life style that has increased the risk that she would attract cancer.

That doesn’t bring healing.

A typical, deficient or irrelevant approach to international conflict is to a) focus on the violence but not the underlying conflicts its a symptom of; b) to apportion guilt and c) believe that we will solve the conflict if ‘good’ violence is used to defeat ‘evil’ violence.

After failed conflict analyses in Afghanistan, Serbia-Kosovo, Bosnia-Hercegovina, Iraq, Ukraine and Libya, Western politicians and subservient mainstream media have done it once again in Syria:

Contributed heavily to tremendous human suffering, made everything much worse than it was before and failed to achieve anything good.

 

Moral superiority lost

In terms of ethics, there exists no political goal whatsoever that can justify the killing of 300.000-400.000 people and the destruction of houses, livelihood, economy and milieus that has forced 7 million to flee inside the country and 5 million to leave the country – i.e. more than 50% of the population.

Yes, the “regime” and the “dictator” and Russia have participated in this destruction – very much so –  but it’s anyhow time to ask:

How does the West/NATO and its allies such as Saudi Arabia, Turkey, the Gulf States and Israel morally justify their contribution this the largest humanitarian crisis on earth since 1945 with 13 millon people in desparate need of humanitarian assistance.

It’s not only untrue, it is morally unacceptable to keep on blaming everything – everything – on one person and one leadership with no self-reflection.

The self-assumed Western moral superiority fell with the liberation of Aleppo.

 
Aleppo’s liberation: A golden opportunity for a new policy

The liberation of Aleppo is a golden opportunity to do just that.

But instead that turning point has been deliberately forgotten and the victims of the occupation of Eastern Aleppo have been disappeared by media and politics.

The war and destruction will continue because such a biased approach leads only in direction: More war.

Very soon, presumably, we shall witness US boots on the grounds. Massively.

There is woefully little constructive-creative peace thinking the whole way around the political and geographical spectrum.

And without a better vision, continued killing will look to many as the optimal way ahead. 

However, for the millions of victims in Syria it just isn’t.

Aleppo should become a turning point toward peace instead of more war.

 

jibrin1

From the Jibrin Reception Center in Aleppo, December 14, 2016. Note the footwear © Jan Oberg 2016

 

Geneva negotiations

One must fear that the negotiations just started in Geneva will not yield any better results than before – because they don’t build on a comprehensive understanding of this – hugely complex – conflict.

Even the way the tables are arranged is counterproductive…

TFF PressInfo # 405 walks you through a few principles of professional conflict analysis and provokes you to reflect a bit on:

a) What is it “we” have done so wrong and:
b) How can we help Syria’s people to stop an even deeper descent into hell.

 

TFF PressInfo # 405
Keep focus on Aleppo and global dimensions of Syria

TFF PressInfo # 404:
Unique Aleppo photos seen by 100.000+ but not in the mainstream media

See also the PressInfo 398 and 397 below.

TFF PressInfo 398: Syria and Aleppo: Old news media falling

TFF PressInfo 397: Syria’s destruction – When everybody thinks power and no one thinks peace.

Danske specialstyrker til Syrien og Irak!

Sådan står der på Politikens forside om aftenen den 19. januar 2017 

Dansk militærpolitik
Danmark slog ind på sin bane som bøllestat i 1999 med bombningen af Serbien. Derpå militær deltagelse i Afghanistan, besættelsesmagt 2003-2007 i en af historiens mest tragiske krige – drabet på 1 million sagesløse mennesker i Irak. Så hovedbombenation i Libyen under dansk NATO-ledelse, så atter bombninger i Irak og tillige Syrien og nu skal der så danske tropper på landjorden i begge lande.
Uanset hvad problemet er så tilsiger den aktive danske militærpolitik – ikke udenrigspolitik – at militæret altid er løsningen, det første valg. I klokkeklar strid med FN-Erklæringen om at alle civile midler skal være prøvet inden man, som sidste udvej, benytter militære midler.
Danmarks indsats i såvel Irak som Syrien strider mod folkeretten. Og etisk udtrykt burde begavede mennesker kunne komme på noget bedre end at slå mennesker ihjel, man ikke bryder sig om.
At bekæmpe terrorister som ISIS ved at forsøge at slå dem ihjel én for én kan sammenlignes med idéen om at udrydde alle sygdomme ved at slå alle syge ihjel, én efter én.
Dette tiltag kan kun reducere danskernes egen sikkerhed og øge risikoen for terror mod Europa herunder mod Danmark.

Glidebane

Husk at statsministeren flere gange har sagt at han ikke kunne se for sig at der skal tropper på landjorden. Det er en skelsættende beslutning: Mission creep bliver det næste.
60 vil blive til flere…for der er vel ingen, der for alvor tror at 60 danske jægersoldater kan gøre en større militær forskel i et vrimmel af titusindvis af vildt blandede militante enheder?
Der vil blive endnu meget mere kaos i Syrien. Selvom Aleppo gudskelov er blevet befriet, så har alle Assad-hadere nok ikke tænkt at pakke sammen og rejse hjem til de omkring hundrede lande de kommer fra.

Continue reading

MS – Markedsført Sandhed og Syrien? Med tillæg om en god dialog

Introduktion tilføjet den 7. februar 2017

Som det fremgår i en kommentar under denne artikel blev både MS’ forkvinde, Helle Munk Ravnborg og generalsekretær, Tim Whyte, kede af min udlægning omkring MS “markedsføring” og holdning til Syrien. Naturligt nok.

Mit indlæg var skarpt formuleret – der skal af og til sparkes i løgsovsen også for den gode sag som MS i sig selv jo er. Men de valgte alligevel til min store glæde at invitere mig til en snak.

Det møde havde vi så i dag den 7. februar over deres kaffe og min medbragte mazarintærte.

Jeg indledte med at undskylde at der i min artikel (som står herunder som den blev skrevet) findes et par formuleringer, der kunne tolkes af de to som et personangreb; det var ikke tilsigtet og jeg mener jo som alle andre fornuftige mennesker – oh, Gandhi! – at man skal gå efter bolden og ikke spilleren.

Vi havde 90 minutters sober snak og gensidig lytten, udforskning af vigtige temaer. Man kan sige at min konfrontation ledte til dialog og endog nogle konstruktive idéer til fremtiden.

ms

Jeg lærte at det er svært at balancere når man – de såvel som jeg – bliver vred over den lidelse vi ser uskyldige udsættes for. Og at man let kommer til at tage parti i kampens hede for den ene eller den anden part i stedet for måske at tage afstand fra alles vold.

At det kan være svært at have alle fakta på plads (og at vide hvad der er empirisk holdbart og hvad der er fordrejning) inden man tager stilling og mobiliserer opinion. Aktivisme går jo gerne gå lidt hurtigere end det dér 5-10 årige forskningsprojekt.

At MS ikke – som jeg havde fået indtrykket af – har et markedførings-firma, der hjælper dem med den stil, de har på hjemmesiden, på blogger og i taler; det er deres egne folks måde at gøre det på.

At de er dybt bekymrede over at mennesker føler så stor magtesløshed og at det vigtigt at organisationer som MS forsøger at skabe møder, pladser og forløb hvor denne magtesløshed – der er så farlig for demokratiet – kan erstattes af fællesskaber og konstruktiv aktivitet.

Og at MS så at sige arbejder med sig selv og har en løbende intern debat om både form og indhold i kampagner.

Jeg følte både åbenhed og respekt og det er jeg glad for.

Derfor delte jeg også lidt af min erfaring med hensyn til hvordan man kan analysere de underliggende konflikter, som volden er symptomer. Jeg mener at symptom-diskussioner let leder til golde debatter om skyld. Det ville være bedre at fokusere mere på konflikternes karakter over tid end på “hvem der er værst” til at bruge vold – fordi symptom- og skylddiskussioner ikke kan lede frem til dialoger om fredens muligheder.

Og at det er freden, der er MS’ historie eller essens og ligger både Tim Whyte og Helle Munch Ravnborg varmt om hjertet – ja det er der jo ingen tvivl om.

Jeg foreslog så nogle konkrete ting som jeg mener MS måske kunne tænke over og måske gøre fremover og at det er vigtigt at være for nogen eller noget snarere end at være imod – og de blev opfattet med stor interesse.

Så meget at vi blev enige om at mødes igen når jeg er hjemme fra næste rejse til Syrien.

Dét ser jeg meget frem til. Så tak for idag, kære venner.

• • •

Mellemfolkeligt Samvirkes nye stil og måden at håndtere Syrien på bør blive en parentes i organisationens liv. For der må være tale om enten uvidenhed eller uhæderlighed.

Mellemfolkeligt Samvirke er slået ind på den amerikansk inspirerede linje med professionel markedsføring, reklamesprog og iscenesat aktivisme samt – og ikke mindst – en bestemt politisk holdning vedrørende visse internationale spørgsmål.

 

Den nye humanitære industri

Det er muligvis en del af den nye humanitære industri hvor regeringer, humanitære og menneskerettigheds-organisationer samt medier gør fælles sag vedrørende krigszoner. Det indebærer selvsagt at “N” i NGO, Non-Governmental Organisations, kommer til at stå for “Near” og ikke “Non.”

Civilsamfundet tenderer at udhules og demokratisk dialog mellem folk og regering forsvinder. Langsomt men sikkert.

Organisationer som Læger Uden Grænser og Human Rights Watch påtager sig roller som både partiske medier i felt og politiske eksperter og gør det politisk korrekt i forhold til især vestlige militære interventioner.

Det er altsammen affødt af den kendte men tvivlsomme doktrin om humanitær intervention eller Responsibility to Protect (R2P) – hvor spørgsmålet i en begrænset verden er: Intervention hvor? Mod eller med hvem? Af hvem? Vil vi gøre mere skade end gavn? Og hvor gider vi ikke intervenere?

Svaret på det sidste er: dér hvor største menneskelig behov findes og hvor der samtidig ikke findes strategiske interesser eller mulighed for at bruge våben.

I dagens verden flyver de fleste landes humanisme F16. Også det officielle Danmarks. Ren humanisme, medmenneskelighed og ægte solidaritet er faldet ud af den politiske værktøjskasse.

 

M for Markedsføring – og USAs valg

Vælger man denne let smarte markedsføring-og-politik strategi i denne nye industri skal man være godt klædt på forinden.

Det findes der, som jeg ser det, to årsager til at MS ikke synes at være. Continue reading

Ja til atomvåben! Flot, Danmark og DR!

Danmark er blandt 38 lande, der har stemt nej til at der skal forhandles en traktat i FN, der forbyder atomvåben. Det skriver blandt andre Jyllands-Posten.
Danmark ønsker altså at atomvåbnene fortsat skal true hele menneskehedens eksistens – våben som allerede i 1996, for tyve år siden, blev erklæret i strid med folkeretten af FNs Internationale Domstol i Haag.
Hver gang den danske udenrigspolitiske ledelse kan gå i gal retning lykkes den med det! 
Og den forklaring som Danmark ifølge Jyllands-Posten giver er naturligvis helt hen i vejret: Eftersom alle atomstaterne ikke er med på at afskaffe atomvåbnene er det omsonst at arbejde for at afskaffe dem.
Altså: Hvis ikke alle tyve vil være med til at kriminalisere tyveri, hvis ikke alle mordere synes at mord skal gøres strafbart – ja, så bliver der ingen lovgivning.
OK-atombombe.jpg

Har vi intet lært siden 1945? Hvilket politisk mål kan retfærdiggøre brugen af disse helvedesvåben, Kristian Jensen?

Det er så dumt at det skulle kunne være blevet en stor politisk sag i Danmark – men nu handler det bare om atomvåben, så hvem bekymrer sig om det? Dansk Folkepartis brug af EU-midler er vigtigere og den sag kan vi forstå omfang og skyld i.
Dette danske “nej” er en tifold vigtigere sag for os selv og verden end det meste andet danske medier beskæftiger sig med.
Er det blevet en mediesag?
Er de ansvarlige blevet stillet kritiske spørgsmål?
Har man talt om ministerens afgang fordi han stiller sig på atomvåbenmagternes side og ikke på menneskehedens?
Søger man på DR.dk kommer der intet op om denne afstemning!
Hér er listen over dem der ønsker at atomvåbnene skal fortsætte med at true menneskehedens eksistens – herunder naturligvis atomstater (dog ikke Kina, Indien og Pakistan, der kun afstod) og dem som NATO-lande har tyret til at stemme nej:
Albanien, Andora, Belgien, Bosnien, Bulgarien, Canada, Danmark, Estland, Frankrig, Grækenland, Island, Israel, Italien, Japan, Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Mikronesien, Monaco, Montenegro, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Rusland, Storbritannien, Serbien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sydkorea, Tjekkiet, Tyrkiet, Tyskland, Ungarn og USA.