Danmarks FN-ambassadør, regeringen og Udenrigsministeriet burde skamme sig over denne tale i FN’s sikkerhedsråd, der kun fordømmer Iran og end ikke nævner USraels angreb på Iran.
Danmarks FN-ambassadør, Christina Markus Lassen (se billedet), taler jo på danskernes vegne, og hvis ingen dansker protesterer, ja så hører al anstændighed selvsagt op. (1) På mine vegne taler hun ikke og det er én årsag til at jeg skriver dette.
Fordi man aldrig protesterer – fordømmer, kritiserer – noget USA gør, er Danmark nu indiskutabelt medansvarlig for folkemord, militære interventioner, forsøget på at vinde over Rusland gennem den umoralske stedfortræderkrig i Ukraine, regime-forandringer/drab/likvidering og de grovest tænkelige brud på folkeretten, denne gang mod Iran.
Disse forhold er helt adskilte fra hvad man måtte mene om præstestyret og dets indiskutable undertrykkelse af sit folk. Men – og dét er det vigtigste – ingen stat har i nogen situation ret til at gøre det, Trump-regimet i samarbejde med Israel nu gør.
Danmark er blevet en bøllestat. Man kan sige, at landet har været det, siden man deltog i bombningen af Beograd (1999) og blev besættelsesmagt i Irak (2003-2007). Og mere og mere bølleagtigt er udenrigs- og sikkerhedspolitikken blevet lige siden.
Som medlem støtter Danmark – hjerteløst og moralbefriet – aggression, der indiskutabelt er forbudt ifølge FN-Erklæringen. Samtidig anklager man Iran – den militært svagere og den angrebne – for at det svarer igen og ignorerer fuldstændigt Artikel 51 i Erklæringen om retten til selvforsvar for den, der er blevet angrebet.
I praksis har USrael sat Mellemøsten i brand, og Danmark og alle andre EU/NATO lande siger intet. Intet – hvilket jeg viser her.
Meget tyder på, at Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske ledelse opfatter USA som en diktaturstat, som man ikke vover at tale imod. Det gjorde Østtyskland heller ikke mod Bresznevs Sovjetunion – og dét gik som det også vil gå hér.
Dermed bliver man medansvarlig for forbrydelserne.
Dermed har man solgt sig til militarismen og smidt diplomatiet ud af vinduet.
Dermed støtter man det modbydelige princip om den stærkeres ret – might makes right. Resten af verden ser det og vender sin ryg til os.
Dermed har man også sikret sig, at Europa falder, når det amerikanske imperium og dermed NATO falder – enten med et stille suk, en implosion, eller med en eksplosion i et atombrag. Trumps psyko-politiske uberegnelighed og voksende militarisme undervurderes kun af døve og blinde…
Medier og folketing lader som om Danmark siger og gør det rigtigt. Dér finder jeg intet håb. Men er der nogen tilbage i Danmark, der kan og vil rejse sig og protestere – folket eller de såkaldt intellektuelle – eller er løbet kørt?
(1) Det er ikke første gang, FN-ambassadøren bruger dette lille gemene trick. Det skete også sidst Iran blev bombet – hvilket jeg skrev om her.