Category Archives: Dansk udenrigspolitik

Terroren: Der er bedre veje end udenrigsminister Samuelsens krigskaffe

Udenrigsminister Anders Samuelsen siger til DR den 4. juni 2017 at det ikke dur med “dialogkaffe” når man skal bekæmpe terrorisme.

Efter at 7 mennesker er blevet dræbt i endnu et angreb i London – hvis gerningsmænd og motiver vi endnu ikke kender – mener han ifølge Ritzau/DR at der skal sættes “hårdt imod hårdt”.

Samuelsen

Med denne tilgang – krigskaffe kunne man måske kalde den? – vil Danmark og udenrigsminister kun opnå at bidrage til mere terrorisme.

Den er helt gal i analysen af hvad problemet er, i fornægtelsen af vestverdens forkerte “krig mod terroren”, der siden 2001 har medført at 80 gange flere mennesker dør per år på kloden end før 9/11 (iflg. The Global Terror Index).

Siden 9/11 har medier og politikere kun talt om hvordan terrorhandlinger begås, hvem der begår dem og hvordan man kan gardere sig, første og fremmest ved at dræbe terrorister.
Continue reading

Ved Niels Helveg Petersens død

Det er klart der i dag skrives smukke og på mange måder rigtige nekrologer. Hér et et eksempel fra Danmarks Radio med overskriften at Helveg Petersen var indbegrebet af det Radikale Venstre.

Men den anti-militarisme, som engang var et grundlæggende element i de Radikales program og politik, var ikke så “indbegrebet” i hans tænkning.

asset.dr.jpg Niels Helveg Petersen blev 78 år gammel. (Foto: Camilla Rønde © Scanpix)

Jeg traf ham nogle gange – især på partiets Nyborg Strand-møder fordi der var mange især yngre mennesker – Radikal Ungdom – der var interesseret i fred og nedrustning og ville at jeg skulle komme og snakke for partiet.

Jeg er ikke sikker på at han var særligt interesseret i eller intellektuelt rummelig nok til at kapere ikkevold, konfliktløsning og den slags let eksotiske ting.

Nok for meget af en realpolitiker – og slet ikke radikal i den ægte fritænkende, visionære forstand hans far, Kristen Helveg Petersen, var (f.eks. med Kulturbetænkning 517 og som medforfatter til “Oprør fra Midten”).

Intellektuelt var den unge Helveg altid den gamle og den gamle Helveg den unge.

Hvad samtlige nekrolog-skrivere i dag lader uomtalt (formentlig fordi fred og krig idag på ingen måde får den opmærksomhed i politik og medier de burde) er at det var med ham som udenrigsminister og Nyrup Rasmussen som statsminister at Danmark i 1999 indledte sin karriere som krigsførende land med F16-bombningen af Serbien, der ledte til det selvstændige Kosovo.

Det var noget fundamentalt nyt:

– det skete i strid med folkeretten fordi der ikke var noget mandat fra FNs Sikkerhedsråd;
– det medførte en deling af et eksisterende land med voldelige midler og
– det var første gang NATO lavede en out of area operation – dvs. ikke fungerede som en forsvarsalliance for sine egne medlemmer men kastede sig over et land udenfor alliancen.

Sidste gang jeg traf ham var i Clements Debatten-program hvor Kosovo kom op. Måske havde Helveg Petersen bare ikke havde fulgt så nøje med i hvordan det sidenhen gik dernede hvilket man naturligvis kan tilgive ham så mange år efter eller også var det bare statsmanden, der ikke kunne indrømme en fejl.

I hvert fald mente han at bombningen var det rigtige at gøre og havde medvirket til at løse problemerne.

Så i hvilket omfang han var indbegrebet af det Radikale Venstre på dét område sår jeg gerne tvivl om.

Men jeg er jo også så gammel at jeg kan huske det Radikale Venstre som et anti-militaristisk parti og jeg formoder at Viggo Hørup har roteret flittigt i sin grav siden det – også – blev et krigsfremmende parti.

Som udenrigsminister vidste Helveg Petersen udmærket godt hvem der i den sidste ende har den afgørende indflydelse på “ja” eller “nej” til bombninger. Og det var – i et realpolitisk perspektiv – snarere USA end Danmark eller ham selv.

Konfliktanalyse og fred i Syrien

Frederikhavns Lokalradio ved den utrættelige, humanistiske Arne Hansen:

Hør den erfarne fredsforsker Jan Øbergs råd til alle interesseret i at skabe fred og afspænding. Stormagterne har kompromitteret sig mht. Syrien historisk og aktuelt.

Også derfor må vi i stedet styrke FN til at indsætte hundrede til halvanden hundrede tusind mand til neutralt at afvæbne alle der har våben og så må FN tage initiativ til at føre konsultative dialoger med krigsparterne i Syrien som skal munde ud i en fredskonference med alle parter også og ikke mindst fra det syriske civilsamfund…

Der er ingen militær trussel mod Danmark – medmindre vi selv er med til at skabe dem. (sendt i FLR-DIALOG d. 16. maj 2017)

AH

Nedrustning og fred er også i arbejdernes interesse

Min klumme i Arbejderen 4. maj 2017

Arb.jpg

May 1: Where are the workers in the struggle for peace? Nowhere it seems!

Hjort Frederiksens Danmark og Honeckers Østtyskland

Der var en gang sikkerhedspolitik var vigtigt og krævede sagkundskab

Jeg er gammel nok til at huske danske politikere, der have kundskab om forsvar, sikkerhed og fred som f.eks. Lasse Budtz, Kjeld Olesen, Gert Petersen, Bilgrav-Nielsen, Jytte Hilden, Poul Hartling, Anker Jørgensen, Preben Wilhjelm. Nogle af dem skrev bøger om international politik.

Jeg kendte flere af dem, sad i Sikkerheds- og Nedrustningspolitiske Udvalg, SNU, igennem 1980erne hvor der foregik en sober omend ikke revolutionerende debat baseret på kundskaber. Ingen nævnte nogensinde at Danmark burde deltage i krig.

Sådan er det ikke idag.

hjort

 

Hverken i politikken eller medierne bliver man noget ved musikken på at kunne noget om disse ting. Og det behøves måske heller ikke? Danmark lader sig jo helt underdanigt styre udefra på disse områder.

Forsvarsminister Hjort Frederiksen kan – som man har set for nylig i Clement og i dag på Danmarks Radios hjemmeside – kun gengive hvad hans embedsmænd har fortalt ham at han skal sige. Sådan ser det i alle tilfælde ud.

Og idag gælder det at ministeren deltager i NATOs forsvarsministermøde 15-16. februar.

De ting er bleve sagt ungefär sådan i et halvt århundrede. Og dét i sig selv udgør en slags sikkerhedsrisiko for Danmark. Continue reading

DRs og FEs trusselsbillede

Vejledning og forbehold

Denne artikel tager udgangspunkt i to artikler på Danmarks Radios hjemmeside dr.dk. De er spontant valgte og naturligvis er der andre artikler, der er udtryk for mere vellykket nyhedsjournalistik.

Alligevel føler jeg som daglig læser af public service-mediet at de er nok så repræsentative for det, der produceres vedrørende den påståede russiske trussel – herunder stærkt selektiv udvælgelse af materialer og ekspertise, indforstået militær-civil elitetænkning, meget begrænset research og en påfaldende mængde af udeladelser af relevant information, der måtte være nødvendig for alsidig folkeoplysning og lødig opinionsdannelse.

dr

Den, der vil læse nedenstående som omhandlende kun disse to artikler og vil se dem som “smuttere,” er lige så velkomne at gøre dét som dem, der anser at der er tale om eksempler på symptomer på en subjektivt meningsdannende journalistik, som er nok så bekymringsvækkende for såvel folkeoplysning som opinionsdannelse.

For vi vil jo ikke have at fake-believe begynder at erstatte nyhedsjournalistikken.

Den nye russiske cyber trussel

EU tager kampen op mod Ruslands falske nyheder – fortæller DR online i en artikel forfattet af Maya Nissen. Der lægges til at “Russisk indblanding kan komme til at skabe yderligere ustabilitet i Europa – og det er netop formålet, fortæller DR’s EU-korrespondent.”

Indledningsvis kan man lige notere at Continue reading