Category Archives: Ny kold krig

Konfliktanalyse og fred i Syrien

Frederikhavns Lokalradio ved den utrættelige, humanistiske Arne Hansen:

Hør den erfarne fredsforsker Jan Øbergs råd til alle interesseret i at skabe fred og afspænding. Stormagterne har kompromitteret sig mht. Syrien historisk og aktuelt.

Også derfor må vi i stedet styrke FN til at indsætte hundrede til halvanden hundrede tusind mand til neutralt at afvæbne alle der har våben og så må FN tage initiativ til at føre konsultative dialoger med krigsparterne i Syrien som skal munde ud i en fredskonference med alle parter også og ikke mindst fra det syriske civilsamfund…

Der er ingen militær trussel mod Danmark – medmindre vi selv er med til at skabe dem. (sendt i FLR-DIALOG d. 16. maj 2017)

AH

Svenska försvarsmaktens desinformation

Försvarsminister Peter Hultqvist och ÖB Micael Bydén skriver på DN Debatt om “Risk för desinformation om militärövningen Aurora”

Och det är då just vad de själva sysslar med.

DN

Inte ett ord om att det krävs två till att konflikta med varandra.

Inte ett ord om NATO:s expansion stick i stäv med givna löften till Gorbachev.

Inte ett ord om den USA-drivna regimförändring i Kiev, relaterad till försöket att på sikt får in Ukraine i EU och i NATO.

Inte ett ord om NATO-länders upprepade brott på folkrätten – Jugoslavien, Afghanistan, Iraq, Libyen, Syrien – men ord om Rysslands “aggression” i Ukraina.

Inte ett ord om att Ryssland har 8% av NATO:s militära utgifter och är tekniskt underlägsen – eller att Warszawapakten hade 60-70% av NATO:s militära utgifter på 1970/80-talet. Eller att runt tio fd Warszawapaktstater nu är NATO-medlemmar.

Inte ett ord om att denna övning – oavsett andra avtal – måste betraktas som starkt kontroversiell för en alliansfri nation.

Inte ett ord om det omöjliga i att bli allt närmare bunden till USA/NATO och samtidigt bevara Rysslands förtroende.

Inte ett ord om att man med ständigt ökad NATO-integration ökar risken att Ryssland kommer att fokusera på Sverige i fall det blir krig – dvs. att den förda politiken minskar svenska folkets framtida säkerhet.

Inte ett ord om NATO:s många andra övningar och stationering av trupp längs Rysslands gränser, bara om Rysslands Zapad 17. Är det inte just “mönster” militärer går efter i sin bedömning av hot?

Inte ett ord om en annan filosofi – om gemensam säkerhet, civila tilltag, förtroendeskapande insatser, möjligheter till civil konflikthantering, dialog, medling, ickevåld – bara militär, militär och mer militär.

Inte ett ord om att man vill ha dialog med kritiker av Aurora.

Kritikerna är – implicit enligt försvarsministerns vanliga, taskigt antydande stil – på förhand agenter för desinformation, läs Ryssland.

Svenska folket bör kräva ordentlig, mångfaldig information i stället för marknadsföringstexter, propaganda och desinformation som denne – diskutera, protestera och mobilisera mot smyganslutningen till NATO.

Denna smyganslutning har pågått i decennier och har medvetet inte givits möjlighet till reel offentliga debatt, folkupplysning och förankring i folkhemmet Sverige.

Till och med Palme/Carlsson-epoken var en sådan – demokratisk – förankring en grundbult i svensk säkerhets- og försvarspolitik.

Ministern och ÖB saknar uppenbarligen moralisk och intellektuell styrka gränsande till ohederlighet.

Jag är freds- och framtidsforskare med längre erfarenhet av internationell politik och fredsbyggande i konfliktområden än dessa författare.

Jag är givetvis helt desinformerad men vill bara säga att mig ska ni inte “försvara”.

“Vittnesrapport från Aleppo, en annorlunda konfliktanalys och vägar till fred i Syrien”

Videoinspelning av Jan Öbergs föredrag i Stockholm februari 2017

bagar1

Inspelningen är uppdelad i två delar:

Del 1: Vittnesrapport från Aleppo
60 min.

Del 2: Debatt och vägar till fred i Syrien
45 min.

Bakgrund
10-14:e december 2016 vistades Jan Öberg i Aleppo. Med sin unika erfarenhet från staden ifrågasätter han den gängse massmediarapporteringen, argumenterar för ett nytt sätt att se på konflikter på och ger förslag till den nödvändiga fredsprocessen.

Moderator
Anders Björnsson, författare

Datum
Lördag 25 februari kl. 14-16, Bagarmossens Folkets Hus, Stockholm

Arrangörer
Föreningen Syriensolidaritet, Folket i Bild Kulturfront – Stockholmsavdelningen, FiB-juristerna m.fl.

Jan Öberg rapporterar
– Jag kunde fritt tala med vem jag ville, och fotografera som jag ville. Jag gick omkring utan säkerhet, polis eller annat skydd. Många tackade mig för att jag var i Aleppo vid befrielsen.

– Förstörelsen av Aleppo är värre än jag någonsin trott – efter att ha sett Sarajevo, Mostar och Vukovar. Den stora förstörelsen är från gatustriderna – en mindre del ifrån luften.

– Ingen av dem många jag pratade med hade sett de Vita Hjälmarna. Däremot träffade jag frivilliga från Syriens Röda Halvmåne som var mycket professionella.

– De jag pratade med uttryckte sin glädje över frihet efter fyra års belägring och uttryckte tacksamhet över regeringens och ryssarnas insatser.

Öbergs fotoberättelser
Se också Jan Öbergs fotoserier med bakgrunds- och förklarande text här.

TFF PressInfo och andra artiklar – av vilka många handlar om Syrien – finns på TFF:s blogg här.

Hjort Frederiksens Danmark og Honeckers Østtyskland

Der var en gang sikkerhedspolitik var vigtigt og krævede sagkundskab

Jeg er gammel nok til at huske danske politikere, der have kundskab om forsvar, sikkerhed og fred som f.eks. Lasse Budtz, Kjeld Olesen, Gert Petersen, Bilgrav-Nielsen, Jytte Hilden, Poul Hartling, Anker Jørgensen, Preben Wilhjelm. Nogle af dem skrev bøger om international politik.

Jeg kendte flere af dem, sad i Sikkerheds- og Nedrustningspolitiske Udvalg, SNU, igennem 1980erne hvor der foregik en sober omend ikke revolutionerende debat baseret på kundskaber. Ingen nævnte nogensinde at Danmark burde deltage i krig.

Sådan er det ikke idag.

hjort

 

Hverken i politikken eller medierne bliver man noget ved musikken på at kunne noget om disse ting. Og det behøves måske heller ikke? Danmark lader sig jo helt underdanigt styre udefra på disse områder.

Forsvarsminister Hjort Frederiksen kan – som man har set for nylig i Clement og i dag på Danmarks Radios hjemmeside – kun gengive hvad hans embedsmænd har fortalt ham at han skal sige. Sådan ser det i alle tilfælde ud.

Og idag gælder det at ministeren deltager i NATOs forsvarsministermøde 15-16. februar.

De ting er bleve sagt ungefär sådan i et halvt århundrede. Og dét i sig selv udgør en slags sikkerhedsrisiko for Danmark. Continue reading

DRs og FEs trusselsbillede

Vejledning og forbehold

Denne artikel tager udgangspunkt i to artikler på Danmarks Radios hjemmeside dr.dk. De er spontant valgte og naturligvis er der andre artikler, der er udtryk for mere vellykket nyhedsjournalistik.

Alligevel føler jeg som daglig læser af public service-mediet at de er nok så repræsentative for det, der produceres vedrørende den påståede russiske trussel – herunder stærkt selektiv udvælgelse af materialer og ekspertise, indforstået militær-civil elitetænkning, meget begrænset research og en påfaldende mængde af udeladelser af relevant information, der måtte være nødvendig for alsidig folkeoplysning og lødig opinionsdannelse.

dr

Den, der vil læse nedenstående som omhandlende kun disse to artikler og vil se dem som “smuttere,” er lige så velkomne at gøre dét som dem, der anser at der er tale om eksempler på symptomer på en subjektivt meningsdannende journalistik, som er nok så bekymringsvækkende for såvel folkeoplysning som opinionsdannelse.

For vi vil jo ikke have at fake-believe begynder at erstatte nyhedsjournalistikken.

Den nye russiske cyber trussel

EU tager kampen op mod Ruslands falske nyheder – fortæller DR online i en artikel forfattet af Maya Nissen. Der lægges til at “Russisk indblanding kan komme til at skabe yderligere ustabilitet i Europa – og det er netop formålet, fortæller DR’s EU-korrespondent.”

Indledningsvis kan man lige notere at Continue reading

MS – Markedsført Sandhed og Syrien? Med tillæg om en god dialog

Introduktion tilføjet den 7. februar 2017

Som det fremgår i en kommentar under denne artikel blev både MS’ forkvinde, Helle Munk Ravnborg og generalsekretær, Tim Whyte, kede af min udlægning omkring MS “markedsføring” og holdning til Syrien. Naturligt nok.

Mit indlæg var skarpt formuleret – der skal af og til sparkes i løgsovsen også for den gode sag som MS i sig selv jo er. Men de valgte alligevel til min store glæde at invitere mig til en snak.

Det møde havde vi så i dag den 7. februar over deres kaffe og min medbragte mazarintærte.

Jeg indledte med at undskylde at der i min artikel (som står herunder som den blev skrevet) findes et par formuleringer, der kunne tolkes af de to som et personangreb; det var ikke tilsigtet og jeg mener jo som alle andre fornuftige mennesker – oh, Gandhi! – at man skal gå efter bolden og ikke spilleren.

Vi havde 90 minutters sober snak og gensidig lytten, udforskning af vigtige temaer. Man kan sige at min konfrontation ledte til dialog og endog nogle konstruktive idéer til fremtiden.

ms

Jeg lærte at det er svært at balancere når man – de såvel som jeg – bliver vred over den lidelse vi ser uskyldige udsættes for. Og at man let kommer til at tage parti i kampens hede for den ene eller den anden part i stedet for måske at tage afstand fra alles vold.

At det kan være svært at have alle fakta på plads (og at vide hvad der er empirisk holdbart og hvad der er fordrejning) inden man tager stilling og mobiliserer opinion. Aktivisme går jo gerne gå lidt hurtigere end det dér 5-10 årige forskningsprojekt.

At MS ikke – som jeg havde fået indtrykket af – har et markedførings-firma, der hjælper dem med den stil, de har på hjemmesiden, på blogger og i taler; det er deres egne folks måde at gøre det på.

At de er dybt bekymrede over at mennesker føler så stor magtesløshed og at det vigtigt at organisationer som MS forsøger at skabe møder, pladser og forløb hvor denne magtesløshed – der er så farlig for demokratiet – kan erstattes af fællesskaber og konstruktiv aktivitet.

Og at MS så at sige arbejder med sig selv og har en løbende intern debat om både form og indhold i kampagner.

Jeg følte både åbenhed og respekt og det er jeg glad for.

Derfor delte jeg også lidt af min erfaring med hensyn til hvordan man kan analysere de underliggende konflikter, som volden er symptomer. Jeg mener at symptom-diskussioner let leder til golde debatter om skyld. Det ville være bedre at fokusere mere på konflikternes karakter over tid end på “hvem der er værst” til at bruge vold – fordi symptom- og skylddiskussioner ikke kan lede frem til dialoger om fredens muligheder.

Og at det er freden, der er MS’ historie eller essens og ligger både Tim Whyte og Helle Munch Ravnborg varmt om hjertet – ja det er der jo ingen tvivl om.

Jeg foreslog så nogle konkrete ting som jeg mener MS måske kunne tænke over og måske gøre fremover og at det er vigtigt at være for nogen eller noget snarere end at være imod – og de blev opfattet med stor interesse.

Så meget at vi blev enige om at mødes igen når jeg er hjemme fra næste rejse til Syrien.

Dét ser jeg meget frem til. Så tak for idag, kære venner.

• • •

Mellemfolkeligt Samvirkes nye stil og måden at håndtere Syrien på bør blive en parentes i organisationens liv. For der må være tale om enten uvidenhed eller uhæderlighed.

Mellemfolkeligt Samvirke er slået ind på den amerikansk inspirerede linje med professionel markedsføring, reklamesprog og iscenesat aktivisme samt – og ikke mindst – en bestemt politisk holdning vedrørende visse internationale spørgsmål.

 

Den nye humanitære industri

Det er muligvis en del af den nye humanitære industri hvor regeringer, humanitære og menneskerettigheds-organisationer samt medier gør fælles sag vedrørende krigszoner. Det indebærer selvsagt at “N” i NGO, Non-Governmental Organisations, kommer til at stå for “Near” og ikke “Non.”

Civilsamfundet tenderer at udhules og demokratisk dialog mellem folk og regering forsvinder. Langsomt men sikkert.

Organisationer som Læger Uden Grænser og Human Rights Watch påtager sig roller som både partiske medier i felt og politiske eksperter og gør det politisk korrekt i forhold til især vestlige militære interventioner.

Det er altsammen affødt af den kendte men tvivlsomme doktrin om humanitær intervention eller Responsibility to Protect (R2P) – hvor spørgsmålet i en begrænset verden er: Intervention hvor? Mod eller med hvem? Af hvem? Vil vi gøre mere skade end gavn? Og hvor gider vi ikke intervenere?

Svaret på det sidste er: dér hvor største menneskelig behov findes og hvor der samtidig ikke findes strategiske interesser eller mulighed for at bruge våben.

I dagens verden flyver de fleste landes humanisme F16. Også det officielle Danmarks. Ren humanisme, medmenneskelighed og ægte solidaritet er faldet ud af den politiske værktøjskasse.

 

M for Markedsføring – og USAs valg

Vælger man denne let smarte markedsføring-og-politik strategi i denne nye industri skal man være godt klædt på forinden.

Det findes der, som jeg ser det, to årsager til at MS ikke synes at være. Continue reading

Den nye verden

Blogartikel til Arbejderen, 23. oktober 2016

Den nuværende periode i menneskehedens historie vil blive svær at forklare for fremtidens historikere – hvis der da findes nogle.

Hvordan kunne det gå så skridt så hurtigt og på alle fronter for dén Vestverden, der efter 2. verdenskrig stod med alle kortene på hånden?

Hvordan kunne det amerikanske imperium, der byggede på frihed og demokrati, overhovedet styrte sammen dér tilbage i 2026?

Den vestlige NATO-baserede verden kunne ånde lettet op da Sovjetunionen og Warszawapagten var blevet opløst i 1989. Den havde vundet ideologisk – ingen ville siden have sovjetkommunisme – og økonomisk – Rusland producerede ingen attraktive forbrugsvarer – og militært. Ruslands militærudgifter var bare 8% af NATOs mod Warszawapagtens 75% af NATO førhen.

Den Kolde krig forsvandt lykkeligt nok uden Varm Krig eller atomvåbenbrug. En ny verden blev mulig. Ondskabens imperium, som præsident Reagan havde kaldt Kreml-systemet, var borte. Alle talte om fredens ”dividende”.

Men kun godt 25 år senere var verden gennemsyret af angst, terror, konfrontation, had, racisme, miljøkatastrofer, flygtningestrømme, markeds-økonomisme, militarisme og ting som ufatteligt dybe indkomstkløfter, mindskende velfærd og en vigende tro på demokratiet – samt indskrænkelser hele vejen rundt af den frihed, som netop denne ’frie verden’ stod for. Continue reading