DR’s uvildighed i forhold til det milit√¶re

Danmark sendte den 10. januar 2018, 200 soldater til Estland som en del af NATOs indsatser vis-a-vis Rusland.

P√• DR.dk mener man at det b√łr gives den journalistiske behanding, man kan se her under overskriften:

utin


Danske soldater rejser i dag til Estland for at holde Putins tropper væk

Givet dette har jeg fundet at der var grund til at skrive en indsigelse til journalisten bag teksten, Sune Gudmann Christiani. Om hans Рmilitære Рbaggrund kan man læse på Linkedin her. Det fremgår at han også har en flerårig baggrund på Forsvarsakademiet hvor hans Рeneste Рudvalgte militære ekspert også har sin gang.

Jeg skrev derfor samme dag til ham Рsåledes. Og afventer nu svar.

Kære Sune Gudmann Christiani

Din artikel i dag om danske soldaters udstationering i Estland lader en del tilbage at √łnske – fra s√•vel et sagligt som journalistisk perspektiv.

Forh√•ndsstationering er kun et symbolsk  signal og ikke en afskr√¶kkelse – et ord der bliver brugt – men for at se forskellen m√• man vide noget om afskr√¶kkelsens teori, doktrin og psykologi.

Muligvis er det overskriften, der forvirrer endog dig selv? Hvor og hvilke er de Putin-tropper, der skal holdes v√¶k? Og – eftersom det senere siges at risikoen for krig er “forsvindende lille” – hvordan m√•ler man s√• at de 200 danske tropper har nogen som helst yderligere risiko-reducerende virkning?

I din fremstilling er Rusland √•rsagen til denne udstationering – Krim og √ėstukraine. Det er dog nok s√• n√¶r p√• historieforfalskning at, i denne sammenh√¶ng, ikke n√¶vne kuppet i Kiev, der gik forud for den n√¶vnte annektering.

Eller de nok s√• bastante fors√łg p√• at ogs√• f√• Ukraine ind i NATO og EU – noget der som alle andre NATO-udvidelser er et brud p√• de l√łfter, som dav√¶rende pr√¶sident Gorbachev fik (de amerikanske arkiver er √•bnet og dette er veldokumenteret).

Ordet “aggressivt” anvendes ligeledes mens dette skridt (annekteringen) var en re-aktion og af indiskutabelt defensiv karakt√©r – omend helt indlysende ogs√• i strid med folkeretten.

Det hele er altså en anelse mere kompliceret end fremstillingen lader ane. At der skal to til at konflikte vil læseren have meget svært ved at tænke ved læsningen af din fremstilling.

Det er helt rigtigt, som Ringsmose ogs√• citeres, at risikoen for et russisk angreb er endog meget ringe. Et godt – ogs√• journalistisk – sp√łrgsm√•l er s√• hvorfor det er n√łdvendigt at foretage denne forh√•ndsstationering?

Det er desuden en mærkelig antydning, der ligger under at Ringsmose synes at mene at balterne kunne få den opfattelse at paragraf 5 ikke skulle gælde for dem. Den er vel krumtappen i NATO?

Og eftersom balterne alts√• ikke er udsat for nogen som helst – “forsvindende lille” – risiko – hvorfor har man da brug for at vise dem solidaritet? Og er nogle f√• soldater tilstr√¶kkeligt til at vise dem solidaritet?

Alts√• flere nok s√• intellektuelt gode sp√łrgsm√•l, som du ikke stiller.

N√•r risikoen helt rigtigt er forsvindende lille skyldes det at Rusland ikke har nogen som helst planer om at angribe et NATO land – og aldrig har haft det. Da arkiverne blev tilg√¶ngelige efter 1989 (den f√łrste kolde krigs afslutning) fandtes der kun planer for hvordan man skulle svare p√• et eventuelt/t√¶nkt vestligt angreb.

Een medvirkende √•rsag hertil er at Ruslands milit√¶re udgifter idag er 8% af NATOs. I den f√łrste kolde krigs dage var de 60-70% af NATOs. Kun en mentalt syg – eller suicidal – leder finder p√• at starte en krig med d√©t udgangspunkt.

Det kan undre at DR, der også skal folkeoplyse, aldrig nævner visse enkle fakta Рnemlig dem, der ville tage luften ud af argumentationen om at Rusland er en stor fare for os alle.

Endelig tager du og/eller DR helt fejl ved at betegne Ringsmose som ekspert (jo, det er han skam) uden at samtidig g√łre det klart at han er part i sagen og ikke en objektiv ekspert. Han har en klar interesse i at understrege nytten af milit√¶re tiltag og specielt nytten af danske soldaters indsatser.

Med din egen flerårige baggrund i det militære er der jo også en risiko for sammenblanding af perspektiver, som det er rimeligt at antage at du måtte være ekstra opmærksom på.

Sober og alsidig journalistik ville have adspurgt en af militæret helt uafhængig ekspertise også.

Med venlig hilsen

Jan √ėberg

Da jeg ikke fik svar fra Sune Gudmann Christiani sendte jeg en formel klage til DR og fik 23. januar 2018 dette svar fra DR’s udenrigsredakt√łr Niels Kvale:

K√¶re Jan √ėberg
 
Tak for din mail!
 
Hvad ang√•r din henvendelse direkte til journalisten, s√• er det fint at du benytter dig af denne mulighed, men da jeg mere l√¶ser din henvendelse som en kommentar til vores redaktionelle praksis, s√• er det mig som redakt√łr der svarer.
 
Deraf også den lidt længere svar tid, da jeg bad den pågældende journalist om at sende din henvendelse videre til mig.
 
Vi fort√¶ller i den p√•g√¶ldende artikel, en ganske n√łgtern nyhedshistorie om de 200 soldater, der udstationeres i Estland.
 
Der forklares kontekst og baggrund, og som normal journalistisk praksis er, så har vi indhentet en ekspert-vurdering.
Vi forklarer hvad der er baggrunden – nemlig den stigende russiske aggression – overfor tidligere Sovjetrepublikker.
 
Du mener at vi g√łr fejl i at benytte Jens Ringsmose, som ekspert. Det deler jeg ikke din vurdering af. Men jeg vil give dig ret i at artiklen burde ogs√• at have ops√łgt en anden kilde, da FAK er tilknyttet forsvaret, og der derfor er behov for en uvildig ekspert vurdering som supplement.
 
Du mener ogs√• vi g√łr fejl i at vi ikke opruller baggrunden for den russiske annektering af Krim. Det du betegner som kuppet i Kiev, og som den ukrainske regering selv betegner som en revolution.
 
Dertil kan jeg kun sige, at vi i nyhedsartikler altid begr√¶nser os, og m√• holde os til de fakta som er strengt n√łdvendige for at forst√• konteksten.
I det konkrete tilfælde er det Krim, der har fået de baltiske lande til at bekymre sig og ikke begivenhederne i Kiev. Derfor er Krim med, og ikke Kiev.
 
Til geng√¶ld bestr√¶ber vi os p√• at supplere vores nyheder med analyser og baggrundsartikler, der netop giver den dybere forst√•else, du eftersp√łrger.
Således også i dette tilfælde, hvor nyhedsartiklen var suppleret med denne analyse fra vores korrespondent:
 
 
Her skrives eksempelvis:
 
“Det er v√¶rd at erindre, at den russiske fortolkning af begivenhederne i Ukraine er meget anderledes end Vestens, og Rusland har den klare opfattelse, at den ukrainske revolution var et amerikansk/vestlig finansieret statskup.”
 
Dertil har vi flere gange fokuseret p√• det russiske syn p√• den √łgede sp√¶nding mellem √ėst og Vest. Eksempelvis under den store Nato-√łvelse i Polen i 2016, som vi journalistisk valgte at d√¶kke fra Kaliningrad, alts√• Rusland. Netop for at vise, at der findes to vidt forskellige holdninger til hvem der optrapper afh√¶ngig af hvilken side man sp√łrger.
 
 
Jeg håber ovenstående giver svar på dine betragtninger omkring vores artikel.
 
Mvh
 
Niels Kvale, Udlandsredakt√łr DR.
 
 
 
Mit svar den 23. januar og dermed afslutning på debatten:
 
Kære Niels Kvale
 
Tak for dit svar, som jeg tager til efterretning.
 
For mig er det interessant at se hvad du vælger at svare på Рog hvordan du svarer Рog hvad du vælger at bortse fra i min indsigelse.
 
Jeg ser det som mediers opgave at forholde sig mest muligt objektive og neutrale (ja, det er sv√¶rt men efterstr√¶belsesv√¶rdigt) –  i konflikten mellem NATO p√• den ene side og Rusland p√• den anden.
 
Hvadenten I er bevidste om det eller ej så bliver hele perspektivet i artiklen såvel som i dit svar et nok så klart udtryk for at vi ikke deler denne opfattelse om mediers rolle.
 
Hvis denne opgave forfejles √łges risikoen for den journalistiske d√¶kning bliver et bidrag til konflikten – ogs√• selvom det ikke er hensigten.
 
Dit resonnement vedr√łrende de baltiske staters angst pga Krim holder jo ikke s√¶rlig langt i og med at det af artiklen fremg√•r, at de ikke er nogen risiko for angreb p√• dem fra Ruslands side.
 
Derimod er den store forandring i Europa √łdel√¶ggelsen af Jugoslavien og – som jeg valgte at understrege – NATOs ekspansion i strid med l√łfter givet til Gorbachev i sin tid.
 
Eller anderledes formuleret: Hvis man v√¶lger at blive NATOs fremskudte post, som de baltiske stater, √łger man selv og automatisk – iflg enhver realpolitisk teori – risikoen for ogs√•, hvis alts√• helvedet af andre grunde bryder l√łs, at blive skudt p√• som de f√łrste.
 
Hvorfor?
 
Fordi den ukloge politik er h√•rde linjer og konfrontation, den kloge er neutralitet, bl√łde linjer, bufferzoner, dialog og alt det, vi klarede os s√• godt med under den f√łrste Kolde Krig: tillidsskabende foranstaltning og det, der blev til OSCE p√• den finske pr√¶sident Uhro Kekkonen’s initiativ og senere “f√¶lles sikkerhed” udviklet af Palme-kommissionen.
 
Med venlig hilsen
 
Jan √ėberg
 
 
 
 
 
 
 
 
Interesting too?  Kina - reel information og DR's sinofobiske propaganda

5 thoughts on “DR’s uvildighed i forhold til det milit√¶re

  1. Enig. DRs public service forpligtelse svigter igen til fordel for misinformation og aggression mod Rusland. S√• bliv endelig ved ogs√• om det manglende svar i din forrige mail “DRs og FEs trusselsbillede”.

  2. Mange tak, J√łrn – det kan jo kun lune…Jeg h√•ber du spreder den d√©r hvor du kan.

  3. Mange Tak Jan, jeg glæder mig at jeg ikke er den eneste som ikke kan holde den her retorik ud mere.
    Jeg har lagt m√¶rke til DRs (og andre nyheder for den sags skyld) promovering og krigsh√¶rgende snak i √•revis. Selv i nyt√•rstalen fra dronningen er det nu kommet. (At vi skal beskytte √łsters√łen osv.)
    Det er for meget, men tak for at du er villig til at tage kampen op. Jeg er spændt på om du nogensinde får et svar.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.