Category Archives: NATO

Discussing NATO with a former U.S. Ass. Sec. of Defence

A 30 min debate about NATO, Ukraine, Crimea, Yugoslavia, Syria the eternal enemy images and the – obsolete – philosophy on which NATO builds.

Time for something new, I argue in the debate with former U.S. Assistant Secretary of Defence under Reagon, Mr. Lawrence J. Korb who at the time was in command of 70% of Pentagon’s budget.

Here in TFF PressInfo # 403  is a little longer text about this debate and there is also a little about my experience and policy vis-a-vis the media.

Hjort Frederiksens Danmark og Honeckers Østtyskland

Der var en gang sikkerhedspolitik var vigtigt og krævede sagkundskab

Jeg er gammel nok til at huske danske politikere, der have kundskab om forsvar, sikkerhed og fred som f.eks. Lasse Budtz, Kjeld Olesen, Gert Petersen, Bilgrav-Nielsen, Jytte Hilden, Poul Hartling, Anker Jørgensen, Preben Wilhjelm. Nogle af dem skrev bøger om international politik.

Jeg kendte flere af dem, sad i Sikkerheds- og Nedrustningspolitiske Udvalg, SNU, igennem 1980erne hvor der foregik en sober omend ikke revolutionerende debat baseret på kundskaber. Ingen nævnte nogensinde at Danmark burde deltage i krig.

Sådan er det ikke idag.

hjort

 

Hverken i politikken eller medierne bliver man noget ved musikken på at kunne noget om disse ting. Og det behøves måske heller ikke? Danmark lader sig jo helt underdanigt styre udefra på disse områder.

Forsvarsminister Hjort Frederiksen kan – som man har set for nylig i Clement og i dag på Danmarks Radios hjemmeside – kun gengive hvad hans embedsmænd har fortalt ham at han skal sige. Sådan ser det i alle tilfælde ud.

Og idag gælder det at ministeren deltager i NATOs forsvarsministermøde 15-16. februar.

De ting er bleve sagt ungefär sådan i et halvt århundrede. Og dét i sig selv udgør en slags sikkerhedsrisiko for Danmark. Continue reading

I wonder about Aleppo…

By Jan Oberg

I shot this simple video out of the window on December 13, 2016. I wonder about Aleppo and say #keepfocusonaleppo

© Jan Oberg 2016

Here in the Sheikh Najjar Industrial City outside Aleppo lived and worked 40,000 people. It had 50% of Syria’s industrial capacity.

Today – after the occupation by Western-backed militants and terrorist groups – this is what is left.

I wonder why the Syrian government did not destroy this industrial city between 2000 and 2012. We are told that all this destruction is caused only by that side and the dictator kills his own.

I wonder where the terrorists used the weapons and spent the money they got from NATO countries – Turkey in particular – Saudi and Qatar since they did not do any of this destruction here – according to Western media and the White Helmet reporters and a series of humanitarian organisations.

I also wonder where the Western left is? Solidarity with the workers who lived here?

No many among them defend this and want to arm this or that group even more.

The more I study, the more I wonder.

And something doesn’t seem right.

DRs og FEs trusselsbillede

Vejledning og forbehold

Denne artikel tager udgangspunkt i to artikler på Danmarks Radios hjemmeside dr.dk. De er spontant valgte og naturligvis er der andre artikler, der er udtryk for mere vellykket nyhedsjournalistik.

Alligevel føler jeg som daglig læser af public service-mediet at de er nok så repræsentative for det, der produceres vedrørende den påståede russiske trussel – herunder stærkt selektiv udvælgelse af materialer og ekspertise, indforstået militær-civil elitetænkning, meget begrænset research og en påfaldende mængde af udeladelser af relevant information, der måtte være nødvendig for alsidig folkeoplysning og lødig opinionsdannelse.

dr

Den, der vil læse nedenstående som omhandlende kun disse to artikler og vil se dem som “smuttere,” er lige så velkomne at gøre dét som dem, der anser at der er tale om eksempler på symptomer på en subjektivt meningsdannende journalistik, som er nok så bekymringsvækkende for såvel folkeoplysning som opinionsdannelse.

For vi vil jo ikke have at fake-believe begynder at erstatte nyhedsjournalistikken.

Den nye russiske cyber trussel

EU tager kampen op mod Ruslands falske nyheder – fortæller DR online i en artikel forfattet af Maya Nissen. Der lægges til at “Russisk indblanding kan komme til at skabe yderligere ustabilitet i Europa – og det er netop formålet, fortæller DR’s EU-korrespondent.”

Indledningsvis kan man lige notere at Continue reading

From Obama to Trump

Commenting with David Swanson, leading and sharp peace intellectual, on the inauguration of Trump – also about the legacy of Barrack Obama.

For Iran’s international PressTV. Posted on TFF’s blog.

 

trump

Danske specialstyrker til Syrien og Irak!

Sådan står der på Politikens forside om aftenen den 19. januar 2017 

Dansk militærpolitik
Danmark slog ind på sin bane som bøllestat i 1999 med bombningen af Serbien. Derpå militær deltagelse i Afghanistan, besættelsesmagt 2003-2007 i en af historiens mest tragiske krige – drabet på 1 million sagesløse mennesker i Irak. Så hovedbombenation i Libyen under dansk NATO-ledelse, så atter bombninger i Irak og tillige Syrien og nu skal der så danske tropper på landjorden i begge lande.
Uanset hvad problemet er så tilsiger den aktive danske militærpolitik – ikke udenrigspolitik – at militæret altid er løsningen, det første valg. I klokkeklar strid med FN-Erklæringen om at alle civile midler skal være prøvet inden man, som sidste udvej, benytter militære midler.
Danmarks indsats i såvel Irak som Syrien strider mod folkeretten. Og etisk udtrykt burde begavede mennesker kunne komme på noget bedre end at slå mennesker ihjel, man ikke bryder sig om.
At bekæmpe terrorister som ISIS ved at forsøge at slå dem ihjel én for én kan sammenlignes med idéen om at udrydde alle sygdomme ved at slå alle syge ihjel, én efter én.
Dette tiltag kan kun reducere danskernes egen sikkerhed og øge risikoen for terror mod Europa herunder mod Danmark.

Glidebane

Husk at statsministeren flere gange har sagt at han ikke kunne se for sig at der skal tropper på landjorden. Det er en skelsættende beslutning: Mission creep bliver det næste.
60 vil blive til flere…for der er vel ingen, der for alvor tror at 60 danske jægersoldater kan gøre en større militær forskel i et vrimmel af titusindvis af vildt blandede militante enheder?
Der vil blive endnu meget mere kaos i Syrien. Selvom Aleppo gudskelov er blevet befriet, så har alle Assad-hadere nok ikke tænkt at pakke sammen og rejse hjem til de omkring hundrede lande de kommer fra.

Continue reading

MS – Markedsført Sandhed og Syrien? Med tillæg om en god dialog

Introduktion tilføjet den 7. februar 2017

Som det fremgår i en kommentar under denne artikel blev både MS’ forkvinde, Helle Munk Ravnborg og generalsekretær, Tim Whyte, kede af min udlægning omkring MS “markedsføring” og holdning til Syrien. Naturligt nok.

Mit indlæg var skarpt formuleret – der skal af og til sparkes i løgsovsen også for den gode sag som MS i sig selv jo er. Men de valgte alligevel til min store glæde at invitere mig til en snak.

Det møde havde vi så i dag den 7. februar over deres kaffe og min medbragte mazarintærte.

Jeg indledte med at undskylde at der i min artikel (som står herunder som den blev skrevet) findes et par formuleringer, der kunne tolkes af de to som et personangreb; det var ikke tilsigtet og jeg mener jo som alle andre fornuftige mennesker – oh, Gandhi! – at man skal gå efter bolden og ikke spilleren.

Vi havde 90 minutters sober snak og gensidig lytten, udforskning af vigtige temaer. Man kan sige at min konfrontation ledte til dialog og endog nogle konstruktive idéer til fremtiden.

ms

Jeg lærte at det er svært at balancere når man – de såvel som jeg – bliver vred over den lidelse vi ser uskyldige udsættes for. Og at man let kommer til at tage parti i kampens hede for den ene eller den anden part i stedet for måske at tage afstand fra alles vold.

At det kan være svært at have alle fakta på plads (og at vide hvad der er empirisk holdbart og hvad der er fordrejning) inden man tager stilling og mobiliserer opinion. Aktivisme går jo gerne gå lidt hurtigere end det dér 5-10 årige forskningsprojekt.

At MS ikke – som jeg havde fået indtrykket af – har et markedførings-firma, der hjælper dem med den stil, de har på hjemmesiden, på blogger og i taler; det er deres egne folks måde at gøre det på.

At de er dybt bekymrede over at mennesker føler så stor magtesløshed og at det vigtigt at organisationer som MS forsøger at skabe møder, pladser og forløb hvor denne magtesløshed – der er så farlig for demokratiet – kan erstattes af fællesskaber og konstruktiv aktivitet.

Og at MS så at sige arbejder med sig selv og har en løbende intern debat om både form og indhold i kampagner.

Jeg følte både åbenhed og respekt og det er jeg glad for.

Derfor delte jeg også lidt af min erfaring med hensyn til hvordan man kan analysere de underliggende konflikter, som volden er symptomer. Jeg mener at symptom-diskussioner let leder til golde debatter om skyld. Det ville være bedre at fokusere mere på konflikternes karakter over tid end på “hvem der er værst” til at bruge vold – fordi symptom- og skylddiskussioner ikke kan lede frem til dialoger om fredens muligheder.

Og at det er freden, der er MS’ historie eller essens og ligger både Tim Whyte og Helle Munch Ravnborg varmt om hjertet – ja det er der jo ingen tvivl om.

Jeg foreslog så nogle konkrete ting som jeg mener MS måske kunne tænke over og måske gøre fremover og at det er vigtigt at være for nogen eller noget snarere end at være imod – og de blev opfattet med stor interesse.

Så meget at vi blev enige om at mødes igen når jeg er hjemme fra næste rejse til Syrien.

Dét ser jeg meget frem til. Så tak for idag, kære venner.

• • •

Mellemfolkeligt Samvirkes nye stil og måden at håndtere Syrien på bør blive en parentes i organisationens liv. For der må være tale om enten uvidenhed eller uhæderlighed.

Mellemfolkeligt Samvirke er slået ind på den amerikansk inspirerede linje med professionel markedsføring, reklamesprog og iscenesat aktivisme samt – og ikke mindst – en bestemt politisk holdning vedrørende visse internationale spørgsmål.

 

Den nye humanitære industri

Det er muligvis en del af den nye humanitære industri hvor regeringer, humanitære og menneskerettigheds-organisationer samt medier gør fælles sag vedrørende krigszoner. Det indebærer selvsagt at “N” i NGO, Non-Governmental Organisations, kommer til at stå for “Near” og ikke “Non.”

Civilsamfundet tenderer at udhules og demokratisk dialog mellem folk og regering forsvinder. Langsomt men sikkert.

Organisationer som Læger Uden Grænser og Human Rights Watch påtager sig roller som både partiske medier i felt og politiske eksperter og gør det politisk korrekt i forhold til især vestlige militære interventioner.

Det er altsammen affødt af den kendte men tvivlsomme doktrin om humanitær intervention eller Responsibility to Protect (R2P) – hvor spørgsmålet i en begrænset verden er: Intervention hvor? Mod eller med hvem? Af hvem? Vil vi gøre mere skade end gavn? Og hvor gider vi ikke intervenere?

Svaret på det sidste er: dér hvor største menneskelig behov findes og hvor der samtidig ikke findes strategiske interesser eller mulighed for at bruge våben.

I dagens verden flyver de fleste landes humanisme F16. Også det officielle Danmarks. Ren humanisme, medmenneskelighed og ægte solidaritet er faldet ud af den politiske værktøjskasse.

 

M for Markedsføring – og USAs valg

Vælger man denne let smarte markedsføring-og-politik strategi i denne nye industri skal man være godt klædt på forinden.

Det findes der, som jeg ser det, to årsager til at MS ikke synes at være. Continue reading