U.S. nuclear policies – two world views

Last night I had the opportunity to discuss nuclear weapons with an experienced,  high-ranking security analyst who has been both a military, a scholar, an assistant secretary of defence, presidential adviser, a corporate man and now a think tank member, Lawrence J. Korb.

We were discussing the issues touched upon in this and this article.

I would assume that the debate – facilitated by Iran’s PressTV in an excellent manner – is illustrative of the degree to which the world can be seen from different perspectives and how different we can perceive words such as law, legality, ethics, security, deterrence and peace.

I assume also that the debate illustrates the difference between a systems-embedded interpretation of the world and an independent or free perception, including what can and must be changed and what doesn’t have to change to make the world a better place.

Enjoy!

Dagens DR kalkun…

Nej nej, det skal ikke blive et tema hver dag. Men det kan næsten blive det: Public service DR’s lave standard hvad gælder udenrigs- og sikkerhedspolitisk journalistik.

Her en rigtigt fin illustration af Anne Sofie Ellesøe om spioner i det Sverige, jeg bor i. Fremstillingen bygger helt på en artikel, der ligger på det svenske TV’s hjemmeside; der er ingen research eller egne vinkler.

Den eneste kilde eller ekspertviden er militær suppleret med en kommentar fra den svenske forsvarsminister, der er kendt som en rolig/besindig alarmist.

Hverken den svenske eller den danske journalist har tænkt på eller gidet konsultere ikke-militær, uvildig ekspertise men forlader sig helt på en partsinteresse som eneste kilde til hvad der i mine øjne stort set må betegnes som en ikke-historie.

dr

Når den så alligevel bliver en historie er det naturligvis fordi det anti-russiske narrativ er så gangbart i begge landes medieverden.

Man må formode at Continue reading

DR’s mikrofonholderi for militæret

For Gud véd hvilken gang vælger man på DR’s internetudgave at interviewe en militærekspert om en formodet fejl begået af samme militær.
Journalistpraktikant Rune Stürup Hansen interviewer professor Mikkel Vedby Rasmussen fra Center for Militære Studier.
Centret “leverer myndighedsbetjening” og arbejder tæt sammen med Forsvaret og politikerne, som det fremgår af hjemmesiden.

 

Resultatet er klokkerent mikrofonholderi for dansk militær:
• Der interviewes kun en militær ekspert.
• Militæret er konsekvent sandhedsvidne når militæret begår fejl.
• Det er helt OK at ramme de forkerte ifølge folkeretten, mener eksperten uimodsagt.
• Ingen omtale af våbenhvile eller den politiske ramme – samarbejdet med russerne.
• Nedtoning af betydningen af fejlbombningen.
• Og pludselig er Danmark kun en lille brik. Vi plejer eller at høre at dansk deltagelse er så væsentlig.
• Man får legitimeret bombningerne i Syrien ved at hævde at den handler om Iraks ret til selvforsvar hvor der er soleklar tale om aggression mod selvstændig stat. Tænk hvis den syriske/russiske regering brugte samme type af argumentation mod alle de udenlandske magter, der i årevis har gjort deres bedste for at ødelægge Syrien.
• Ingen kritisk eller stemme, der kunne have andre vinkler eller betvivle den officielle forklaring eller regeringens håndtering af sagen, er hidtil kommet til orde på DR om denne sag.
Sammenfattende er DRs gennemgående tolkningramme: Det var en fejl for det siger de selv. Den slags sker jo når man er i krig, så der er ikke noget at komme efter.
At der kunne være tale om en bredere tolkning og at den mediemæssige tilgang kunne være bredere har jeg diskuteret i dette indlæg.

Danmark fejlbomber i Syrien – og hvad skal vi så spørge om, tro og lære?

Hvor er den officielle danske beklagelse og undskyldning til ofrene? Det vågne, skadereducerende diplomati lige nu?

Er påstanden om at det blot var en fejltagelse den mest bekvemme?

Har Pentagon ladet Danmark udføre et beskidt arbejde uden at vore piloter vidste det?

Hvor stor er splittelsen i den amerikanske udenrigsadministration og var det måske derfor ikke en fejltagelse?

Hvorfor mon vælger forsvarsminister Peter Christensen en så dum forhalingsstrategi og lader som om han ikke ved hvad der er sket? Og i stedet rakker ned på russerne, der fik dette vanvid stoppet med bedre efterretninger?

Kun et meget naivt menneske tror på officielle forklaringer fra krigsførende landes regeringer, uanset hvilket.

Og hvis det er en fejltagelse hvorfor sker den så – dybest set? Og er der noget at lære af den?

Kort sagt, en rigtig møgsag som følge af en møgpolitik.

For mediefolk, der ikke bare er mikrofonholdere, turde der være nok at grave i.   

På en stille søndag aften kommer den tragiske nyhed at Danmarks F-16 fly har været med at “fejlbombe” i Syrien.

Midt under en skrøbelig våbenhvile har den USA-ledte koalition bombet “de forkerte”, nemlig syriske regeringsstyrker istedet for Islamist Stat. er er ifølge forskellige kilder Det hér bør blive en meget meget interessant politisk historie for Danmarks stats-, udenrigs- og forsvarsminister. Gad vide hvilken (medie)strategi man vil vælge for at forklare og forsvare sig?

Tekniske spørgsmål

Hvorfra får danskerne sine oplysninger og koordinater for bombetogter? Hvor mange efterretninger samler det danske militær selv ind? Tør man stå imod med egne oplysninger hvis de ikke stemmer overens med dem, man får fra USA og andre?

Hvem fortæller Danmark hvor de skal bombe og hvorfor? Kan de sige nej til en ordre fra Pentagon? Eller går man ombord i hvad som helst for at se seje ud i  His Master’s Voice’s øjne?

Hvordan vil man beklage tabet og forklare at Danmark samtidig støtter fuld op om våbenhvilen?

Danmarks Radios  stjernerapporter, Steffen Gram, har naturligvis hurtigt den for USA og Danmark mindst dårlige forklaring nemlig at der er dårlig kommunikation og at Danmark har fået forkerte efterretninger. Man “har blot fløjet efter amerikanske instrukser.” Hvordan i alverden man blot sådan gør dét undlader han dog – researchfrit – at fortælle os.

Forsvarsministerens forhalingsstrategi – han har dårlig samvittighed

Forsvarsminister Peter Christensens strategi virker dum: forhalingens “lad os nu vente og se hvad der er sket – hvad der er op og ned i denne sag.”

Angrebet fandt sted den 17. september og allerede samme aften gik den amerikanske CENTCOM ud med en pressemeddelelse, der mere end antyder at Continue reading

Kulturnatten i Lund

Det är nu på lördag den 17. september 17-22.

Och här berättar jag om allt du kan se hos mig på Vegagatan 25.

Hjärtligt välkommen!

untitledstreetphoto_painting_1_a1_phsh

Untitled Street Photo – Photo Painting © Jan Oberg 2016

“Salång PåGång” – Salon Goings On – in my home studio on Cultural Night 2016

Here is a blog post about all you can experience at my place on September 17 from 17 to 22.

Take it with you on your phone and I use QR codes at the exhibition too.

blog_pa%cc%8aga%cc%8ang2016

Welcome to:

poster-salangpagang2016_a3_72

 

Hvor fladpandet kan det blive på DR?

Se på dette indslag fra G20-mødet i Kina, højt placeret på DR’s hjemmeside den 5. september 2016.

Er der en nedre grænse for hvor fladpandet det kan blive på DR?

DR

Dette er åbenbart det vigtigste DR’s to topjournalister får ud af det når verdens 20 vigtigste lande mødes og drøfter verdens fremtid. (DR har én anden superkort Reuters-artikel om mødet, ingen baggrund eller research whatsoever).

Åh jo, der var også dette scoop af en ikke-historie – der aldrig ville være blevet nævnt på DR hvis ikke det var fordi det er DR’s korrespondent og den store udenrigsminister fra landet i Vest. Selvbenovelse? En slags anti-journalistisk selfie?

Hvis du vil forstå noget som helst af den store verden, så brug nogle af de tusindvis af engagerede og kyndige professionelle og amatørbloggere og alternative mediesiter. De gør det uendeligt meget bedre. 

Og hvor meget af skylden bærer Danmarks Medie- og Journalisthøjskole for den stadigt lavere kvalitet i dansk journalistik om internationale spørgsmål?

Tænk hvor mange såkaldt ganske almindelige mennesker, der stadig tror eller håber at de får en god orientering om verden udenfor Danmark? Og betaler licens for sligt gøgemøg.

Junckers alkoholproblem og optræden er endog meget pinlig, men ingen nyhed. Dette stykke DR-journalistik vil når som helst kunne bruges i undervisning af kommende journalister som eksempel på hvordan man absolut ikke bør optræde som journalist. Men måske netop ikke på skolen i Århus.