Russisk og dansk propaganda – statslige og statslige medier…

Deadline – DR om russisk propaganda – og kun dén.

Indslaget er et glimrende eksempel på hvor statsmagten og formodede frie medier taler sammen på en helt indforstået måde.

Der spørges ikke om hvad propaganda er i ministerens mund; det nævnes ikke at propganda også kan være fortielse. Det er helt indforstået at vi i vest siger sandheden og at vi nu skal bruge endnu flere millioner på at sige sandheden så russerne kan høre den.

Der spørges ikke om USA og NATO eventuelt også bruger “propaganda”. Der stilles et spørgsmål vedr. den russiske ambassadørs artikel, der giver indtryk af at Rusland har truet Danmark med et atomangreb – hvad han ikke har.

Kun ét spørgsmål, til sidst, om hvorfor Danmark er så langt fremme i skoene over for Rusland giver et lillebitte modspil – og giver udenrigsministeren anledning til at snakke om de baltiske lande, ikke om hvorfor vi pludselig har fået en slags ny kold krig.

Derefter kommer så ikke kun én men to systematiske og forudsigelige Ruslands/Putin-kritiskere – Rachlin o Serebriakov – som Adam Holm selv kommer selv kommer for skade at sige er meget enige.

Hvor var den uafhængige medieanalytiker/forsker? Hvor var tabellen over hvor meget Rusland og NATO-landene respektive anvender på “information”?

Hvor var oplysninger om hvor stor del af mediebilledet i Rusland, der er direkte statsstyret og hvor meget der ikke er det?

Forskellen på russiske statsligt styrede medier og danske frie medier svinder time for time. Gad vide om Adam Holm ser det som historiker. Gad vide hvor meget udenrigsministeren egentlig véd om medier i den store verden med det sort-hvide, selvgode (propaganda)billede han frejdigt formidler hér – hans bror burde vel kunne informere ham en smule?

Noter
Om amerikanske PSYOPs
Media portrayals of the Ukraine crisis
NATO sets the record straight
Germany slams NATO European commander’s comments on Ukraine as ‘dangerous propaganda’ – Spiegel

16 years since NATO started its war on Yugoslavia – all criminals still at large

Today – 16 years since NATO began to bomb Serbia and did so mercilessly for 78 days to carve out Kosovo as an independent state – still today a failed one.
Remember that when you talk about Crimea today.
Here is a link to “Yugoslavia – What Should Have Been Done?” – probably the world’s most comprehensive blog about the dissolution of Yugoslavia; it’s written since 1991 by three experts and published as they wrote it at the time.
The people who masterminded this destruction without a UN mandate are all still at large – e.g. Bill Clinton, Madeleine Albright, Javier Solana, Wesley Clark and Tony Blair – the latter, without an ounce of shame, today “adviser” to the government in… yes, oh yes, Belgrade!

It was the largest ever NATO operation. It was conducted without a mandate from the UN Security Council. It was out-of-area and not in response to an attack on a member state according to Article 5 in NATO’s charter. It came in the wake of the – fraud – negotiations at the castle of Rambouillet outside Paris during which (the Serb and the the Albanian delegations never met face-to-face) the Serb side was forced to accept that NATO could roam around freely all over Serbia with no legal responsibility (and potentially arrest anyone, including President Milosevic) and without paying anything for it. That was when the Serbs said no – and NATO’s bombing started soon after.

YUblog_FR

P1 Debats politiske tilrettelæggelse omkring missilforsvaret

De fleste mennesker, der lytter til radio eller ser TV, tænker næppe så meget over hvad der også kunne være foregået og med hvilke deltagere. De ser et færdigt produkt, ikke processen – og de tager, nok så forståeligt, stilling til det de ser og hører snarere end til noget andet, de i en forestillingsverden kunne have set eller hørt.

Med de sociale medier kan man nu formidle informationer i rollen som mediemenneske og fortælle hvordan det også går til sådan bag kulisserne.

Måske lyttede du til P1 Debat på Danmarks Radio nu idag kl 12:15-13:00 om missilskjoldet og den russiske ambassadørs åbne brev? I så fald kan kopien herunder af min korrespondence med P1 Debats redaktør Anne Henderson måske have din interesse.

Den dokumenterer at jeg skriftligt blev inviteret til at deltage per telefon, at jeg sagde ja tak men under forudsætning af visse rammebetingelser kunne opfyldes gennem videre samtale – herunder a) at der blev mulighed for at forklare at missilforsvaret kan ses som en del af en større amerikansk atomkrigs-strategi og b) at der må være fair play med mig siddende udenfor studiet specielt når programmet efter min opfattelse allerede da er planlagt med en holdningsmæssig slagside.

Den viser endvidere at der gik næsten et døgn inden Hendersons svarer og så pludselig mener at det dér med at sidde på en telefon medførte at man har besluttet at jeg alligevel ikke skal deltage. Vel, læs selv nedenfor. Continue reading

Politikere og medier savner aabenbart enhver ekspertise om missilskjoldet til at modstaa Washingtons salgsteknikker

Åbent brev sendt til 2200 mennesker i Norden herunder 325 danske medieadresser.

Af Jan Øberg
Dr.hc., forskningschef TFF
21. marts 2015

Missilskjoldet tjener til at gøre det muligt at udkæmpe og vinde en atomkrig – ikke at afskrække fra den

Den russiske ambassadørs artikel i Jyllands-Posten kan maaske siges at være bombastisk formuleret men i grunden har han – og ikke udenrigsminister Lidegaard – ret.

Ledende medier som f.eks. Danmarks Radio, Ritzaus og Politiken giver baggrund til missilforsvaret som vidner om total mangel paa fagkundskab om strategi og atomdoktriner.

I stærk kontrast til hvad vi hører om missilskjoldet – som Danmark nu tilsyneladende skal bidrage til – er det det mest de-stabiliserende indslag i atompolitikken siden 1945.

Det kan kun opfattes af Rusland og andre som en provokation.

Her er den forklaring som beslutningstagerne næppe har modtaget fra Washington, ministerier eller militære kredse. Den gælder for atomvaaben saavel som for konventionelle:

Den klassiske terrorbalance fra 1950-erne handler om at hvis A har kastet sine raketter – inkl atomare – paa B, saa vil B altid have tilstrækkeligt at gengælde med nemlig atomvaaben paa sine fly, ubaade og i siloer, som A ikke har mulighed for at slaa ud i sit første angreb.

Det hed “gensidigt sikret ødelæggelse”- MAD, Mutually Assured Destruction. Den afskrækkende værdi laa i at begge parter vidste at hvis de startede en atomkrig ville deres egne befolkninger dø i millionvis som følge af modpartens gengældelse.

Hvad indebærer det i dette perspektiv at udvikle et missilskjold eller “forsvar”?

Enkelt udtrykt at A forsøger paa at hindre B i at kunne faa sine gengældelsesvaaben igennem til A. At der altsaa kun er én part, der bliver smadret men dens anden “vinder”. Hvis – og det er det store spørgsmaal – man har den tekniske evne til saa at sige at skyde pistolkugler ned med pistolkugler.

Det betyder at hvis A tror at han har et saadant system med hvilket han kan skyde modpartens gengældelsesmissiler ned saa øger hans tro paa muligheden af at han – uden selv at lide skade – kan indlede, gennemføre og vinde en atomkrig med mindre risiko for sin egen befolkning.

Dette sænker den psykologiske tærskel for atomkrig. Det gør atomkrig mere sandsynlig! Continue reading

Missilforsvaret er ikke et forsvar, det sænker tærsklen for atomkrig

Den russiske ambassadør i Danmark skriver om det, der kalder missilforsvaret eller missilskjoldet. Det bliver den danske udenrigsminister og danske politikere vrede over.

Sagligt set har den russiske ambassadør imidlertid fuldstændigt ret i at missil”forsvaret” aldeles ikke er et forsvar og helt rigtigt ikke først og fremmest retter sig imod slyngelstater men mod Rusland.

Det er filosofisk og teknisk nok så kompliceret men – og jeg véd det er stærke ord – enten véd danske politikere med udenrigsministeren i spidsen ikke hvad det er eller også lyver de fordi de véd hvad det er og véd at de aldrig vil få danskerne med på det hér hvis danskerne forstår hvad det er.

Missilforsvaret gør atomkrig mere acceptabel og mindre utænkelig. Det er de-stabiliserende, underminerer den såkaldte terrorbalance og kan kun opfattes som truende/aggressivt hos andre. Derfor skal det stoppes.

Hvis Danmark går med på det er det udelukkende fordi man ikke tør sige nej til USA – det vil kun mindske danskernes sikkerhed i et meget speget spil.

Og derfor bør man opfatte ambassadørens artikel som en venligt ment opfordring til netop at gennemtænke det hér og ikke på nogen måde som en trussel.

PS Danmarks Radios dækning og røde faktarude er horribelt ukyndig- og anonym (som læst 21. marts 01:14)

Happy Nooroz – Peace in the new year?

Today is New Year – Norooz – for 300 million people. It is Equinox. It is International Day of Happiness – and it is the 12th Anniversary of the US-led war on Iraq
This is TFF PressInfo # 315 on the occasion of Norooz – words about the Iran, Israeli and US situation and a scenario for the future of Israel – plus TFF’s greetings to our friends in Iran!

And here a short video on the festivity, rituals and beauty of Norooz as celebrated in Iran!

EU agrees on sanctions on Russia – but what about peace?

EU agrees Russia sanctions to stay until Ukraine peace terms met (Reuters).

Exactly as expected. If the EU can make a conflict-resolution mistake, rest assured that it will!

Minsk is not a peace agreement – but at Reuters they don’t know the difference between a ceasefire and a peace agreement.

The looming catastrophe is exactly that there is no follow-up to Minsk II, no process for conflict-resolution, the future structure of Ukraine, nothing on UN peacekeeping, reconciliation, confidence-building and peace.

These sanction are the only known follow-up and only signaling: We don’t trust you damn Russians!

NATO knows only military saber-rattling, EU only sanctions – nobody knows peace. What a Europe! What a danger to all of us having to live with the long-term consequences of such peace illiteracy!

I’ve written a longer piece on what I believe would be a much safer policy – with absolutely no indications of an interest from the local or international media.