Hvorfor har Danmark ikke atomvåben? – spørger Danmarks Radio

27. marts 2019 DR næsten ikke til at bære # 22 Den 4. marts stille public service mediet dette spørgsmål. Artiklen er skrevet af Dan Giese Rasmussen, der ifølge Linkedin ikke har nogen som helst kvalifikationer på sagsområdet atomvåben/sikkerhedspolitik. Han er derimod digital redaktør på DR efter en karriere på bl.a. Ekstrabladet, TV2 og Metro. Og forresten for få dage […]

Read More →

US-Saudi Arabia’s endless militarism

To hit Iran and Syria in the future? Why is Saudi Arabia already the 3rd or 4th largest military spender on earth? The Gulf Cooperation Council 10 times bigger than Iran? Is NATO setting itself up in the Arab world? And why is Denmark’s ambassador Ms. Merete Juhl in the United Arab Emirates the main coordinator of helping NATO expand into the Middle East=?

Read More →

Danmark fejlbomber i Syrien – og hvad skal vi så spørge om, tro og lære?

Hvor er den officielle danske beklagelse og undskyldning til ofrene? Det vågne, skadereducerende diplomati lige nu? Er påstanden om at det blot var en fejltagelse den mest bekvemme? Har Pentagon ladet Danmark udføre et beskidt arbejde uden at vore piloter vidste det? Hvor stor er splittelsen i den amerikanske udenrigsadministration og var det måske derfor ikke en fejltagelse? Hvorfor mon vælger forsvarsminister Peter Christensen en så dum forhalingsstrategi og lader som om han ikke ved hvad der er sket? Og i stedet rakker ned på russerne, der fik dette vanvid stoppet med bedre efterretninger? Kun et meget naivt menneske tror på officielle forklaringer fra krigsførende landes regeringer, uanset hvilket. Og hvis det er en fejltagelse hvorfor sker den så – dybest set? Og er der noget at lære af den? Kort sagt, en rigtig møgsag som følge af en møgpolitik. For mediefolk, der ikke bare er mikrofonholdere, turde der være nok at grave i.    På en stille søndag aften kommer den tragiske nyhed at Danmarks F-16 fly har været med at “fejlbombe” i Syrien. Midt under en skrøbelig våbenhvile har den USA-ledte koalition bombet “de forkerte”, nemlig syriske regeringsstyrker istedet for Islamist Stat. er er ifølge forskellige kilder Det hér bør blive en meget meget interessant politisk historie for Danmarks stats-, udenrigs- og forsvarsminister. Gad vide hvilken (medie)strategi man vil vælge for at forklare og forsvare sig? Tekniske spørgsmål Hvorfra får danskerne sine oplysninger og koordinater for bombetogter? Hvor mange efterretninger samler […]

Read More →

Hvor fladpandet kan det blive på DR?

Se på dette indslag fra G20-mødet i Kina, højt placeret på DR’s hjemmeside den 5. september 2016. Er der en nedre grænse for hvor fladpandet det kan blive på DR? Dette er åbenbart det vigtigste DR’s to topjournalister får ud af det når verdens 20 vigtigste lande mødes og drøfter verdens fremtid. (DR har én anden superkort Reuters-artikel om mødet, ingen […]

Read More →

Denmark to attack in Syria – too

Something is rotten in the State of Denmark and the world will increasingly see it. It’s an unpleasant combination of Islamophobia, militarism and a peculiar ethical and intellectual self-destructive obedience to US/NATO all wrapped up in a pseudo-humanitarian flag. It’s important that intellectuals criticise the policies of their native country and not only and politically correctly criticise that of others. In the case of Danish foreign and security policy it is fairly easy to do so provided you are supported neither by that country’s state nor its corporations. TFF and I myself are not supported by government or corporate money. We like free research and freedom of expression so much, believing it is essential for a freer and more democratic world. On March 4, 2016 a large majority of Danish political parties agreed to send F 16s and special forces into Syria. It happened in consequence of a request from the U.S., of course. I’ve put this – fateful – decision in perspective here in TFF PressInfo # 365.

Read More →

Kunne Danmark også gøre noget godt for verden?

Danmarks stadigt mere triste retning i verdens øjne: • Muhammetegningerne og afvisningen af diplomatisk samtale • Bombninger, krig, besættelse – fra Jugoslavien i 1999 til Irak 2 x, Libyen • Beredvilligheden at bombe Syrien • Medansvar for ISIS gennem besættelsen af Irak • Generel fremmedfjendtlighed – to say the least • Håndtering af terrorangreb, der ikke var det – i […]

Read More →

Hvordan Danmark blev en krigsførende nation

Trykt i tidsskriftet Ræson 4/14 I politisk forstand eksisterer det Danmark jeg voksede op i ikke mere. Det var et land hvor man i rimeligt omfang troede på humanisme, på retfærdighed, ligeberettigelse, velfærdsstat og på at snakke om tingene. Selvom vi var med i NATO så skulle konflikter løses i overensstemmelse med folkeretten og ved at snakke om tingene. Idag er Danmark ledende på to områder, som mange i min generation dengang ville have forsværget at vi nogensinde ville røre med en ildtang: fremmedfjendtlighed og militarisme. Selvom der er en sammenhæng mellem disse to ting så skal jeg i det følgende i en slags listeform svare på det spørgsmål Ræson har stillet mig: Hvad er det for en udvikling der er sket i DK’s syn på verden og militær magtanvendelse de sidste 25 år? Man kunne også spørge: Hvorfor er den aktivistiske udenrigspolitik i første række militær? Hvorfor er det moralske argument om at vi ”må da gøre noget når” kun relevant dér hvor F16 kan bruges men ikke dér hvor fattigdommens og fejludviklingens problemer tager tusinder af liv hver dag? Punkterne, der dækker de nævnte 25 år – altså tiden siden den gamle kolde krigs afslutning i 1989 – er ikke prioriterede. Alting hænger sammen og den lineær tænkning samt enkel kausalitet af typen A forårsager B forårsager C er forældede begreber. Det globale perspektiv. Alt uden for EU, altså sådan cirka 93 % af verden – er blevet […]

Read More →

Hvad skal Danmark med kampfly?

Der findes bedre argumenter imod end for. De officielle argumenter holder i hvert fald ikke. Og i det hele taget handler en informeret debat i et demokrati absolut ikke bare om hvilket kampfly, vi skal have. “Opinionen. Magasinet med tværkulturel kant” har lavet et længere interview om disse ting og om hvad dansk udenrigspolitik også kunne være – med en lille smule krativitet. God læsning!

Read More →

Tænk hvis nogen havde lært noget

Syriens præsident: De farligste IS-ledere i vores region er fra Skandinavien Det er nok en tanke værd dét al-Assad hér siger. I foråret 2013 talte jeg – lige efter daværende udenrigsminister Villy Søvndal – på en konference arrangeret af Udenrigsministeriet og Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS. Jeg advarede mod alt hvad der på den tid blev gjort af en gruppe lande, inkl Danmark, der kaldte sig “Syriens Venner” og blindt ville støtte oppositionelle mod al-Assad. De fulgte den snæversynede idé at hvis én i en konflikt er fæl så er de(n) andre gode. Det var også dem, der mente at al-Assad var sådan én, man bare ikke taler med. Idag véd vi så hvem vore venner stort set var. Og den fæle er nu en person, som selv USA mener man ikke kan ignorere – vort bedste kort, faktisk. Og han fortæller os tankevækkende ting. Gad vide hvor mangde nordboer der er rejst derned for at kæmpe – fordi de fik at høre af Syriens Venner at det var godt at bare bekæmpe al-Assad. Konklusion: Af Jugoslavien, 9/11, Afghanistan, Irak, Libyen og Syrien har vor statsadministration og politiker – og 90% af vore journalister – intet lært. Ikke en gang simple tommelfingerregler som a) at der blandt komplekse internationale konflikter ikke findes én hvor alle de gode findes på den ene side og alle de onde på den anden – og b) at ingen konflikt kun har to sider. […]

Read More →

Nazi-Islamisme – som om ordet islamisme ikke var tilstrækkeligt modbydeligt

Hvor lavt kan danske politikere synke etisk og intellektuelt? Hvis der fandtes en tåbeparagraf ville d’herrer Pape og Khader blive dømt på den – det er klart efter deres indlæg i Aarhus Stiftstidende. Islamisme er et modbydeligt ord – fordi det direkte sammenkæder en religions navns med terrorisme hvilket f.eks. ikke er tilfældet med ordet buddhisme. Dermed gøres de to ting i praksis til ét fedt. Nu lægges “Nazi” så til med en horribel populistisk forklaring. Jeg kommer til at tænke på den norske filosof Harald Ofstads fremragende bog for mange år siden: “Vor foragt for svaghed. Nazismens normer og vore egne” (1971). Gad vide hvilket ramaskrig og hvor mange programmer Deadline m.fl. ville bruge på et par kvægpander, der mente vi alle bedre kunne forstå det hele hvis man om Israel og/eller jøder brugte ordet “Nazionisme”?

Read More →

Ignoring May 9 in Russia – another Western conflict-management blunder

The Guardian reports that Western top leaders are going to snub the commemoration in Moscow of the 70th Anniversary of the Allied Victory over Hitler Germany – on May 9. That they don’t want to attend a huge military parade is quite understandable, neither would I. But remembering the more than 20 million Russians who died in World War 2 would be more than appropriate for Western leaders in light of both their own people and the Russian people. Thus Angela Merkel is doing the right thing. This would have been a good informal opportunity for dialogues between Russian, Eastern and Western leaders in this particularly tense situation – but the latter are so much better at escalation, pinpricking and self-righteous policies than at conflict-resolution and reconciliation. Short-sighted and utterly unhelpful, I must say.

Read More →

The Nordic defence ministers letter isn’t helpful at all

Stubb and Tuomioja rush to reassure after Russian statement: “Nothing to worry about” | yle.fi To old-fashioned politics, security is still predominantly about weapons, military activities and “signalling”. It’s not about dialogue, human security and quickly opening up areas of co-operation which could help bring about mutual understanding. One way of interpreting this Nordic defence co-operation push is to see it as a way to politically provoke Russia to say something that sounds threatening and thereby get more Swedes and Finns to accept NATO membership. It is fundamentally not in any Nordic country’s interest to create more tension and confrontation than there already is due to the Ukraine conflict.

Read More →

Længe leve gammeldagsen

Skal man tro Rune Lykkeberg i Politiken men det skal man jo ikke nødvendigvis så mistede Rifbjerg faktisk grebet…”Derfor blev opgøret med velfærdsstatens pædagogik og kultursyn også til et opgør med Klaus Rifbjerg, der fastholdt sine gamle standpunkter som svar til alle kritikere og insisterede på, at humoren, legen, kunsten og seksualiteten var argumenter for hans position.” Fy for den lede velfærdsstat, humor, leg, kunst og seksualitet. Sgugodt vi har lagt den slags og Rifbjerg bag os! Og så Lykkebergs afsluttende bøvs: “at han godt selv vidste, at han selv som antiautoritær var ved at blive en paradoksal og problematisk autoritet.” Paradoksal? Problematisk? Bestemt – nemlig når man kan blande autoritet og autoritær sammen uden at hverken forfatteren eller redaktionen opdager at den er rivende gal. Nej jeg foretrækker skam også det Danmark hvor vi alle står sammen og kan sige, skrive, tegne og mene lige hvad vi vil, føre krig og hade fremmede og se os selv som uskyldige ofre under Helle Thorning Schmidt køligt moderlige ledelse. I dét Danmark har Lykkeberg sikkert ret i at Ribjerg var gammeldags. Længe leve gammeldagsen!

Read More →

Hvordan skal vi reagere på voldelige angreb i Danmark?

Der er nok så meget “at komme efter” i det officielle Danmarks måde at møde politisk vold på. Det skriver jeg om hér i Ræson. Der er gået en rum tid og den værste hysteri har lagt sig; det skulle kunne fremme en mere relevant og ærlig diskussion end den, der handler om at Danmark var offer og scene for et angreb på hele den vestlige kultur. Jeg har for nylig skrevet om terrorismen og hvorfor den let overdrives og der er andre artikler og debatter fra sociale medier om den danske reaktion på drabene på medarbejderne på Charlie Hebdo og i de to mord i København – blandt andet hér og hér. PS: Jeg er taknemmelig for enhver spredning hér og uden for Wordpress-verden.

Read More →

P1 Debats politiske tilrettelæggelse omkring missilforsvaret

De fleste mennesker, der lytter til radio eller ser TV, tænker næppe så meget over hvad der også kunne være foregået og med hvilke deltagere. De ser et færdigt produkt, ikke processen – og de tager, nok så forståeligt, stilling til det de ser og hører snarere end til noget andet, de i en forestillingsverden kunne have set eller hørt. Med de sociale medier kan man nu formidle informationer i rollen som mediemenneske og fortælle hvordan det også går til sådan bag kulisserne. Måske lyttede du til P1 Debat på Danmarks Radio nu idag kl 12:15-13:00 om missilskjoldet og den russiske ambassadørs åbne brev? I så fald kan kopien herunder af min korrespondence med P1 Debats redaktør Anne Henderson måske have din interesse. Den dokumenterer at jeg skriftligt blev inviteret til at deltage per telefon, at jeg sagde ja tak men under forudsætning af visse rammebetingelser kunne opfyldes gennem videre samtale – herunder a) at der blev mulighed for at forklare at missilforsvaret kan ses som en del af en større amerikansk atomkrigs-strategi og b) at der må være fair play med mig siddende udenfor studiet specielt når programmet efter min opfattelse allerede da er planlagt med en holdningsmæssig slagside. Den viser endvidere at der gik næsten et døgn inden Hendersons svarer og så pludselig mener at det dér med at sidde på en telefon medførte at man har besluttet at jeg alligevel ikke skal deltage. Vel, læs selv nedenfor.

Read More →