Category Archives: Denmark

Danmark fejlbomber i Syrien – og hvad skal vi så spørge om, tro og lære?

Hvor er den officielle danske beklagelse og undskyldning til ofrene? Det vågne, skadereducerende diplomati lige nu?

Er påstanden om at det blot var en fejltagelse den mest bekvemme?

Har Pentagon ladet Danmark udføre et beskidt arbejde uden at vore piloter vidste det?

Hvor stor er splittelsen i den amerikanske udenrigsadministration og var det måske derfor ikke en fejltagelse?

Hvorfor mon vælger forsvarsminister Peter Christensen en så dum forhalingsstrategi og lader som om han ikke ved hvad der er sket? Og i stedet rakker ned på russerne, der fik dette vanvid stoppet med bedre efterretninger?

Kun et meget naivt menneske tror på officielle forklaringer fra krigsførende landes regeringer, uanset hvilket.

Og hvis det er en fejltagelse hvorfor sker den så – dybest set? Og er der noget at lære af den?

Kort sagt, en rigtig møgsag som følge af en møgpolitik.

For mediefolk, der ikke bare er mikrofonholdere, turde der være nok at grave i.   

På en stille søndag aften kommer den tragiske nyhed at Danmarks F-16 fly har været med at “fejlbombe” i Syrien.

Midt under en skrøbelig våbenhvile har den USA-ledte koalition bombet “de forkerte”, nemlig syriske regeringsstyrker istedet for Islamist Stat. er er ifølge forskellige kilder Det hér bør blive en meget meget interessant politisk historie for Danmarks stats-, udenrigs- og forsvarsminister. Gad vide hvilken (medie)strategi man vil vælge for at forklare og forsvare sig?

Tekniske spørgsmål

Hvorfra får danskerne sine oplysninger og koordinater for bombetogter? Hvor mange efterretninger samler det danske militær selv ind? Tør man stå imod med egne oplysninger hvis de ikke stemmer overens med dem, man får fra USA og andre?

Hvem fortæller Danmark hvor de skal bombe og hvorfor? Kan de sige nej til en ordre fra Pentagon? Eller går man ombord i hvad som helst for at se seje ud i  His Master’s Voice’s øjne?

Hvordan vil man beklage tabet og forklare at Danmark samtidig støtter fuld op om våbenhvilen?

Danmarks Radios  stjernerapporter, Steffen Gram, har naturligvis hurtigt den for USA og Danmark mindst dårlige forklaring nemlig at der er dårlig kommunikation og at Danmark har fået forkerte efterretninger. Man “har blot fløjet efter amerikanske instrukser.” Hvordan i alverden man blot sådan gør dét undlader han dog – researchfrit – at fortælle os.

Forsvarsministerens forhalingsstrategi – han har dårlig samvittighed

Forsvarsminister Peter Christensens strategi virker dum: forhalingens “lad os nu vente og se hvad der er sket – hvad der er op og ned i denne sag.”

Angrebet fandt sted den 17. september og allerede samme aften gik den amerikanske CENTCOM ud med en pressemeddelelse, der mere end antyder at Continue reading

Hvor fladpandet kan det blive på DR?

Se på dette indslag fra G20-mødet i Kina, højt placeret på DR’s hjemmeside den 5. september 2016.

Er der en nedre grænse for hvor fladpandet det kan blive på DR?

DR

Dette er åbenbart det vigtigste DR’s to topjournalister får ud af det når verdens 20 vigtigste lande mødes og drøfter verdens fremtid. (DR har én anden superkort Reuters-artikel om mødet, ingen baggrund eller research whatsoever).

Åh jo, der var også dette scoop af en ikke-historie – der aldrig ville være blevet nævnt på DR hvis ikke det var fordi det er DR’s korrespondent og den store udenrigsminister fra landet i Vest. Selvbenovelse? En slags anti-journalistisk selfie?

Hvis du vil forstå noget som helst af den store verden, så brug nogle af de tusindvis af engagerede og kyndige professionelle og amatørbloggere og alternative mediesiter. De gør det uendeligt meget bedre. 

Og hvor meget af skylden bærer Danmarks Medie- og Journalisthøjskole for den stadigt lavere kvalitet i dansk journalistik om internationale spørgsmål?

Tænk hvor mange såkaldt ganske almindelige mennesker, der stadig tror eller håber at de får en god orientering om verden udenfor Danmark? Og betaler licens for sligt gøgemøg.

Junckers alkoholproblem og optræden er endog meget pinlig, men ingen nyhed. Dette stykke DR-journalistik vil når som helst kunne bruges i undervisning af kommende journalister som eksempel på hvordan man absolut ikke bør optræde som journalist. Men måske netop ikke på skolen i Århus.

Denmark to attack in Syria – too

Something is rotten in the State of Denmark and the world will increasingly see it. It’s an unpleasant combination of Islamophobia, militarism and a peculiar ethical and intellectual self-destructive obedience to US/NATO all wrapped up in a pseudo-humanitarian flag.

It’s important that intellectuals criticise the policies of their native country and not only and politically correctly criticise that of others. In the case of Danish foreign and security policy it is fairly easy to do so provided you are supported neither by that country’s state nor its corporations.

TFF and I myself are not supported by government or corporate money. We like free research and freedom of expression so much, believing it is essential for a freer and more democratic world.

On March 4, 2016 a large majority of Danish political parties agreed to send F 16s and special forces into Syria. It happened in consequence of a request from the U.S., of course.

I’ve put this – fateful – decision in perspective here in TFF PressInfo # 365.

Kunne Danmark også gøre noget godt for verden?

Europe2015(Beggar)_8_PhSh

“Europe 2015 – Or Behind Every Refugee Stands A Warmaker” © Jan Oberg 2015

Danmarks stadigt mere triste retning i verdens øjne:

• Muhammetegningerne og afvisningen af diplomatisk samtale
• Bombninger, krig, besættelse – fra Jugoslavien i 1999 til Irak 2 x, Libyen
• Beredvilligheden at bombe Syrien
• Medansvar for ISIS gennem besættelsen af Irak
• Generel fremmedfjendtlighed – to say the least
• Håndtering af terrorangreb, der ikke var det – i ytringsfrihedens navn (Paris)
• Annoncer i udenlandsk presse for at holde flygtninge borte
• Forslag om at stjæle mere velstående flygtninges sidste resourcer
• Fjernelse af smukke kunstfotografier af nøgne kvinder fra Nytorv – ytringsfrihed…
• Medvirken til at nedbryde asylretten ved at bygge en mur i Kastrup
Er det de folkevalgte eller folket selv, der skaber og acceptere alt dette?
Det sker i det mindste ikke i mit navn som dansk statsborger.
Kunne nogen ikke komme på at gøre noget godt for verden så Danmark også kunne blive respekteret og elsket ude i verden og ikke bare opfattet som en dum lille bøllestat?

Hvordan Danmark blev en krigsførende nation

Trykt i tidsskriftet Ræson 4/14

I politisk forstand eksisterer det Danmark jeg voksede op i ikke mere. Det var et land hvor man i rimeligt omfang troede på humanisme, på retfærdighed, ligeberettigelse, velfærdsstat og på at snakke om tingene. Selvom vi var med i NATO så skulle konflikter løses i overensstemmelse med folkeretten og ved at snakke om tingene.

Idag er Danmark ledende på to områder, som mange i min generation dengang ville have forsværget at vi nogensinde ville røre med en ildtang: fremmedfjendtlighed og militarisme. Selvom der er en sammenhæng mellem disse to ting så skal jeg i det følgende i en slags listeform svare på det spørgsmål Ræson har stillet mig: Hvad er det for en udvikling der er sket i DK’s syn på verden og militær magtanvendelse de sidste 25 år?

Man kunne også spørge: Hvorfor er den aktivistiske udenrigspolitik i første række militær? Hvorfor er det moralske argument om at vi ”må da gøre noget når” kun relevant dér hvor F16 kan bruges men ikke dér hvor fattigdommens og fejludviklingens problemer tager tusinder af liv hver dag?

Punkterne, der dækker de nævnte 25 år – altså tiden siden den gamle kolde krigs afslutning i 1989 – er ikke prioriterede. Alting hænger sammen og den lineær tænkning samt enkel kausalitet af typen A forårsager B forårsager C er forældede begreber.

Det globale perspektiv. Alt uden for EU, altså sådan cirka 93 % af verden – er blevet nedprioriteret i medier og politisk debat. Jo mere globalisering, jo mere er Danmark (jeg véd godt det er en generalisering!) blevet selv/nationalt-orienteret og kombinerer hygge med fornægtelse af de store problemer menneskeheden står overfor.

Efterkrigsgenerationen. Politikere har ingen erfaring af krigen, mange var endog børn eller unge da Muren faldt. Hvis der findes en afsky eller frygt for krigens gru så er den tilstede via medier – og krigen finder sted på behagelig afstand i kulturer vi stort set ikke forstår men nok synes skal ændres af det mere civilisatorisk overlegne Vest. Og går dét så helt galt som i Irak så havde vi i hvert fald gode intentioner.

Socialdemokratiet. Det i en vis forstand historisk samfundsbærende parti i de nordiske lande har opgivet alt hvad der fandtes i bevægelsen af solidaritet, nedrustning, retfærdighed og engagement ude i den store verden. Det er som P. O. Engquist vist har formuleret det et parti, der ikke længere har en historie at berette.

Det radikale venstre. Traditionelt anti-militaristisk, nu pro. Når man ser på Danmarks krige er det gamle spørgsmål jo stadig relevant: Hvad skal det nytte? Det var S og R der, personificeret ved Nyrup Rasmussen og Niels Helveg Petersen, i 1999 gjorde to fundamentale ting: blæste på FN og bombede Jugoslavien og dermed åbne for alt, der siden er sket.

Kundskab blandt politikere. For et par årtier siden havde vi en række politikere på tinge, der havde den store verden og sikkerhedspolitik som specielt kundskabsområde Continue reading

Hvad skal Danmark med kampfly?

Der findes bedre argumenter imod end for. De officielle argumenter holder i hvert fald ikke. Og i det hele taget handler en informeret debat i et demokrati absolut ikke bare om hvilket kampfly, vi skal have.
“Opinionen. Magasinet med tværkulturel kant” har lavet et længere interview om disse ting og om hvad dansk udenrigspolitik også kunne være – med en lille smule krativitet. God læsning!

Tænk hvis nogen havde lært noget

Syriens præsident: De farligste IS-ledere i vores region er fra Skandinavien

Det er nok en tanke værd dét al-Assad hér siger. I foråret 2013 talte jeg – lige efter daværende udenrigsminister Villy Søvndal – på en konference arrangeret af Udenrigsministeriet og Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS. Jeg advarede mod alt hvad der på den tid blev gjort af en gruppe lande, inkl Danmark, der kaldte sig “Syriens Venner” og blindt ville støtte oppositionelle mod al-Assad.

De fulgte den snæversynede idé at hvis én i en konflikt er fæl så er de(n) andre gode. Det var også dem, der mente at al-Assad var sådan én, man bare ikke taler med.

Idag véd vi så hvem vore venner stort set var. Og den fæle er nu en person, som selv USA mener man ikke kan ignorere – vort bedste kort, faktisk. Og han fortæller os tankevækkende ting.

Gad vide hvor mangde nordboer der er rejst derned for at kæmpe – fordi de fik at høre af Syriens Venner at det var godt at bare bekæmpe al-Assad.

Konklusion: Af Jugoslavien, 9/11, Afghanistan, Irak, Libyen og Syrien har vor statsadministration og politiker – og 90% af vore journalister – intet lært.

Ikke en gang simple tommelfingerregler som a) at der blandt komplekse internationale konflikter ikke findes én hvor alle de gode findes på den ene side og alle de onde på den anden – og b) at ingen konflikt kun har to sider.

Gad endelig vide hvor mange flere, der ville være live i dagens Syrien hvis nogen havde lært bare disse to ting og praktiseret dem dengang.