Foto ovenfor ”musikkens magiske maskinrum – ved nærmere eftersyn…” © Omar Ingerslev OBS: Siden denne artikel blev publiceret, har den gode Omar etableret sig på Substack, og det betyder, at de links, der findes længst nede ikke længere fungerer. Du ska i stedet gå ind på Ozonen.Substack.com og dér se dem og meget mere. Vi mødtes første gang i forbindelse med et foredrag, jeg skulle … Continue reading Omar Ingerslev – min freds- og fotografven
Omtale af en bog af Stefan Aust & Adrian Geiges. Bogens kapitler viser at forfatterne har fokus på mange andre ting end netop Xi Jinping som menneske og politiker. Den indledes med et kapitel om coronaen i Kina, Xis familiehistorie, hans kamp mod korruption, ligheder og forskelle med Stalin og Mao, Konfutsianismens og kommunismens rolle, 5G og Tik-Tok, Dalai Lama og Uigurene, de nye silkeveje, … Continue reading ”XI JINPING – Verdens mektigste mann”
Som nogen hér vel har fundet ud af, så lever jeg jo to liv – men ikke i den forstand, at der er et offentlig kendt og lyst et og så et privat ukendt og mørkt et. Og der er heller ingen personlighedsspaltning mellem dem – mit liv med fred og international politik og mit liv med konstfotografi. De er adskilte på en række måder, … Continue reading Biennalen i Venedig 2022: Se hvad jeg har set Del 1 & 2
“Den nye kalde krigen. USA mot Kina” Forfatter: Jan Arild SnoenForlag: Dreyers forlag, Oslo Elefanten i rummet er USAs Kolde Krig mot Kina. Jan Arild Snoens Kina-bog er en politisk pamflet eller smædeskrift ude af trit med verden. Snoen begynder med lidt Kina-historie fordi han siger, at det er så vigtigt at forstå Kinas baggrund. Undervejs får han fortalt at Vestens kolonialisme på Kinas territorium … Continue reading Anmeldelse i Ny Tid: En karikatur av Kina
21. juli 2020 Jeg vil lige orientere min læsere om den seneste udgave af DanmarKina – magasinet for Foreningen Danmark-Kina, der har eksisteret siden 1952. Dens formål er at udbrede kendskabet til Kina på et venskabeligt grundlag – altså at bidrage til mellemfolkelig forståelse i gensidig respekt og uden at være et propagandamedie for noget eller nogen. Historikeren Julie Brink i Aarhus har været aktiv … Continue reading Nyt fra Kina – og Peter Frankopans intellektuelle havari
20. juli 2020 Denne anmeldelse er trykt i Foreningen DanmarKinas magasin Nr 114 – 2020, som jeg omtaler hér. I det mindste i den vestlige del af verden er der en stigende tendens til at se kortsigtet og indad – mens andre steder udvikler en sans for det langsigtede og åbner nysgerrigt op mod ”de andre.” Derfor er det i og for sig glædeligt at … Continue reading ”De Nye Silkeveje” i grøften – Frankopans intellektuelle havari
2:a augusti 2019
Jag är mycket glad för och tacksam över att Patrik Paulovs utomordentliga bok med titeln “Syriens Tystade Röster” just har publiserats. Dess undertitel är “Om krigets vardag, stormaktsspelet och en svensk bistandsskandal”
Det är otroligt viktigt att västliga mediers konstruerade och homogeniserade berättelse sedan 2011 inte får stå oemotsagda. Så också i Sverige.
Jeg ska inte recensera boken här. Dels har han över flera sidor citerat mig – vilket han också gjort rätt så frekvent för tidningen Proletären under åren. Dels så har han och Karneval Förlag använt en bild – eller rättare en liten del av en bild – som jag tog i Östra Aleppo när jag som den enda från Norden var där när stadsdelen äntligen befriades december 2016 efter 4,5 års ockupation av diverse rebel- och terrorgrupper.
Continue reading “Syriens Tystade Röster”Læser i Politiken at forfatteren Vagn Lundbye døde den 20. august i år, 82 år gammel.
Det sætter gang i minderne fra dengang i Vejlby-Risskov hvor han var biologilærer på Vejlby Skole, der for øvrigt ikke findes længere. Blandt sine elever havde han mig. Det må have været 1963-64.
Han var en ukonventionel lærer og biologi havde hverken han eller jeg nogen udtalt interesse for. Derimod præges hele hans forfatterskab og mystisk interesse for naturen, det store ubegribelige.
Men samfund, kultur og politik ville han gerne snakke med os børn om. Jeg husker mest hans timer som en slags frikvartér fra en skolegang, jeg ellers ikke mindes med nogen større glæde.
Han syntes om at provokere og få os til at tænke. Han kunne sige ting – ofte med et underfundigt smil – så man tænkte at nu drev han da gæk med os. For at få os til at tænke. Han var ikke altid let at greje.
Jeg husker at han var meget optaget af musik og det var jo den tid hvor beat-musikken med Beatles og Stones, Kinks, Doors og hvad de nu hed var det vi egentlig var optaget af. Hvad man senere forstod bedre var at han – den senere forfatter og poet – opfordrede os til at lytte til teksterne og ikke bare til melodien.
Continue reading “Vagn Lundbye, min biologilærer, er død”Jeg anbefaler på det varmeste Carsten Bagge Laustsens “Terror”, udgivet i serien Tænkepauser fra Aarhus Universitet (60 sider).Den er kyndig, klog og meget velskrevet, let at læse og – som man siger – få forstand af. Den indeholder tre glimrende dele med god balance mellem begreber, teori og praktiske eksempler – hvad er terror for en størrelse (og den er meget bredere og mere diffus … Continue reading Fremragende lille bog om terror
Skal man tro Rune Lykkeberg i Politiken men det skal man jo ikke nødvendigvis så mistede Rifbjerg faktisk grebet…”Derfor blev opgøret med velfærdsstatens pædagogik og kultursyn også til et opgør med Klaus Rifbjerg, der fastholdt sine gamle standpunkter som svar til alle kritikere og insisterede på, at humoren, legen, kunsten og seksualiteten var argumenter for hans position.” Fy for den lede velfærdsstat, humor, leg, kunst … Continue reading Længe leve gammeldagsen
Klaus Rifbjerg er død, fortæller Politiken os hér på en kold Påskesøndag med knaldblå himmel og sol. Skønt jeg kun traf ham en enkelt gang i 1980erne – vi spiste frikost sammen på Kroghs Fiskerestaurant og snakkede verdens gang i forbindelse med et af Fredsfondens projekter – så føles hans død på en underlig måde som et personligt tab. Sådan vil det måske altid være … Continue reading Klaus Rifbjerg (15. december 1931 – 4. april 4, 2015)
Artikel tillsammans med Henrik Hedlund om Lunds kulturella framtid – i Sydsvenska Dagbladet på Konstkvällen i Lund, den 18. oktober 2014. Continue reading Här är förslagen som kan förhindra att Lund blir en kulturell öken
Publiceret i Skånska Dagbladet
26. juli 2012
Stickord som ESS, Max 4, Medicon Village, Gateway, Science Village – och Ideon, förstås – vittnar om att man i Lund har stora planer om att bli ett ledande europeisk high-tech vetenskapscenter.
Det är spännande och rikt på visioner – det kopplar universitet till näringsliv till internationellt avancerat naturvetenskaplig forskning och utveckling till turism till konferensliv till ökad integration över Öresund och övriga världen i en globaliseringens tidevarv.
I den helt nya stadsdelen Bruunshög skall, när allt stort har blivit verklighet kring 2050, upp till 50.000 nya Lundabor leva och arbeta.
Under april kunde man i Gamla Stationshuset se en utställning med idéer om allt detta i text och bild skapade av fyra arkitektfirmor. Mycket spännande i sig! Första spadtaget ska enligt planen tas vid årsskiftet 2014/2015.
Vi välkomnar givetvis visionen, stor och djärv som den är. Lund har levt tillräckligt länge på lagerbladen. Vår stad har unika kvalitéer och man befrämjar inte dess intressen genom att enbart vårda existerande sevärdheter – den museala filosofin. Lunds framtid består självfallet i att profilera sig på ett sätt som drar till sig människor från alla världsdelar och “all walks of life” och ger dem något unikt – framtidsverkstadens filosofi.
Men då ställer vi oss frågan: Ska Lund bara bli världsberömt som high tech “nördarnas” superdynamiska centrum? Vilken “image” – och därmed vilken ny verklighet – ska Lund bli?Den tid vi lever i just nu är i mångt och mycket oerhört spännande, men den är utomordentligt obalanserad. Nästan allt satsas på – och bedöms utifrån – marknaden, tillväxten i termer av teknologi, pengar, snabbhet, superkommunikation och – ytlighet. Det är inte någon särskilt värde-orienterad epok med tid för koncentration, intellektuell, kulturell eller andlig inspiration.
Continue reading “Framtidens Lund får inte bli en high-tech oas i en kulturell öken!”Kort før min afrejse til fire måneders gæsteprofessorat i Kyoto gik jeg tilfældigvis forbi et kælderantikvariat i København. Oppe på gaden stod bogkasser og i en af dem fangede jeg ud af øjenkrogen to kraftigt malede røde læber – den slags tiltrækker jo altid opmærksomheden – og en hvid hage, hvorunder der stod “Memoirs of a Geisha”.
Det må jo være et tegn tænkte jeg, betalte de 20 kroner i kælderen – lige sagen til de 12 timers flyverejse.
Nå, dér havde jeg nu noget faglitteratur at gennemgå, men siden har jeg læst den i småbidder, dag for dag – sådan levet et lille punktvis liv med den lille Sayuris liv fra barn af en fattig fisker til livet som maiko (ung geisha i lære), siden som rigtig geisha i Kyotos berømte Gion-kvartér og til slut som tehus-ejer i New York efter 2. verdenskrig.
Continue reading “Geisha-memoirer og geisha-jagt”Der har en tid været lidt stille hér. Det skyldes forberedelserne forud for at jeg den 2-3. maj åbnede et foto-atelier med udstillingslokale hér på Vegagatan 25. Det kan du se meget mere om her Det er en ny idé, en ny måde at producere, sælge og vise fotokunst på. Jeg tror der er nogle interessante forbindelser mellem foto (kunst i almindelighed) og fred. Mens … Continue reading Øberg FotoGrafik – Atelier og hjemmeside for fotokunst
En af Danmarks ægte humanister og folkeoplysere, Frederik Dessau – kendt blandt andet for sit mangeårige arbejde i DR – har begået sin 14. bog, Og så videre. Han er kun lige fyldt 80 år, og helt klart er det at det for ham bare går videre – og dét med stor oplagthed, klogskab og lune, og ikke så lidt ordspilleri og selvironi.
Continue reading “Og så videre, Frederik Dessau”Talte for nogle dage siden med forlæggeren af min bog “Forudsigelig Fiasko. Om Konflikten med Irak og Danmark Som Besættelsesmagt,” Claus Clausen på Tiderne Skifter. Vi konstaterede at der tre uger efter udgivelsen kun findes én anmeldelse, positiv, i Fyens Stiftstidende. Der er ellers argumenter nok: Krigen betragtes som den vigtigste i verdens medier. Den såkaldte suverænitetsoverdragelse finder sted om få dage og Danmark er … Continue reading Forudsigelig Fiasko – også for Maslows teori
Skrivit 1998, men det är min första och enda konstrecension. Rauschenberg er min favoritkonstnär. Han dog den 12:e maj 2008.
Publicerades på Helsingborgs Dagblads kultursida 7 oktober 1998 i en lite kortare utgåva än denna.
”Jag känner starkt, grundat på många och olika resor och samarbeten, att kontakten mellan enskilda människor genom konst innehåller en stark kraft för fred. Konsten är det minst elitistiska sättet att dela med sig av exotisk och vardaglig information och förhoppningsvis lockar den oss in i ömsesidig förståelse som gynnar alla…”
Att äntligen komma till Köln, gå runt Kölner-Domen och in på Robert Rauschenbergs retrospektiva utställning känns som när jag som barn fick den där allra mest önskade presenten på julafton.
Continue reading “En vind kallad Robert Rauschenberg”