21. juli 2020
Jeg vil lige orientere min lĂŚsere om den seneste udgave af DanmarKina – magasinet for Foreningen Danmark-Kina, der har eksisteret siden 1952. Dens formĂĽl er at udbrede kendskabet til Kina pĂĽ et venskabeligt grundlag – altsĂĽ at bidrage til mellemfolkelig forstĂĽelse i gensidig respekt og uden at vĂŚre et propagandamedie for noget eller nogen.
Historikeren Julie Brink i Aarhus har vĂŚret aktiv i foreningen siden 1975 og landsformand siden 1998.
Og her mü jeg sü afsløre at jeg skam ikke ikke er ganske objektiv hvad angür foretagendet. Hun er nemlig min gode ven siden jeg var medlem af en dansk kulturdelegation, der under hendes kyndige ledelse rejste rundt i Kina i 16 dage i 1983.
Det er ogsĂĽ Julie Brink, der er ansvarshavende for DanmarKina. Nr 114, der netop er udkommet, er et smukt eksempel pĂĽ magasinets traditionelle bredde og kvalitet. Jeg er glad for at vĂŚre en af bidragsyderne – mere herom nedenfor.
Af indholdet i dette nummer kan nĂŚvnes artikler om kreativiteten i kinesiske skoler, en gennemgang af de meste aktuelle kinesiske tv-serier i den realistiske genre, en analyse af boligpolitik og urbanisering, hovedpunkter i Kinas nye civilret, en rĂŚkke boganmeldelser, en artikel om Laurits Andersen – en dansk forretningsmand med mere, der kom til Hongkong i 1870 og ĂĽrtier senere blev den bedst kendte dansker i Shanghai.
Der findes ogsĂĽ en meget grundig gennemgang af konflikterne mellem Kina og USA – ikke mindst set i lyset af corona-krisen og de mange gensidige beskyldninger. Og en del andet – sĂŚrdeles lĂŚsevĂŚrdigt og velredigeret.
Som man vil forstĂĽ: masser af indfaldsvinkler og kundskab at hente i magasinet i god folkeoplysende forstand. Det vil sikkert vĂŚre en udfordring for enhver der kun kender noget til Kina gennem de sĂŚdvanlige 7 medie filtre: (parti)diktatur, menneskerettigheder, Taiwan, Tibet, de muslimske uigurer i Xinjiang, Hongkong, militĂŚr trussel mod Vest – som f.eks. formidles regelmĂŚssigt pĂĽ Danmark Radios hjemmeside isĂŚr gennem rapporter af Philip Khokhar.
Mit eget bidrag er en lĂŚngere anmeldelse af Peter Frankopans 2019-bog, De Nye Silkeveje – Mod en anden verdensorden, der er en slags opfølgning pĂĽ hans langt bedre 2015-bog, Silkevejene. En ny verdenshistorie. Jeg kalder den for et intellektuelt havari og du kan lĂŚse hvorfor i magasinet nedenfor – eller hĂŠr pĂĽ bloggen.
Hvis du har den mindste interesse i at følge en trovÌrdig dansksproget kilde om Kina sü kommer du ikke udenom det mellemfolkelige oplysningforbund Danmark-Kina og dets fremragende magasin.
Hvis du synes dette var nyttig lÌsning, sü støt gerne mit arbejde hÊr
One thought on “Nyt fra Kina – og Peter Frankopans intellektuelle havari”