Category Archives: Tidsånden

Hjort Frederiksens Danmark og Honeckers Østtyskland

Der var en gang sikkerhedspolitik var vigtigt og krævede sagkundskab

Jeg er gammel nok til at huske danske politikere, der have kundskab om forsvar, sikkerhed og fred som f.eks. Lasse Budtz, Kjeld Olesen, Gert Petersen, Bilgrav-Nielsen, Jytte Hilden, Poul Hartling, Anker Jørgensen, Preben Wilhjelm. Nogle af dem skrev bøger om international politik.

Jeg kendte flere af dem, sad i Sikkerheds- og Nedrustningspolitiske Udvalg, SNU, igennem 1980erne hvor der foregik en sober omend ikke revolutionerende debat baseret på kundskaber. Ingen nævnte nogensinde at Danmark burde deltage i krig.

Sådan er det ikke idag.

hjort

 

Hverken i politikken eller medierne bliver man noget ved musikken på at kunne noget om disse ting. Og det behøves måske heller ikke? Danmark lader sig jo helt underdanigt styre udefra på disse områder.

Forsvarsminister Hjort Frederiksen kan – som man har set for nylig i Clement og i dag på Danmarks Radios hjemmeside – kun gengive hvad hans embedsmænd har fortalt ham at han skal sige. Sådan ser det i alle tilfælde ud.

Og idag gælder det at ministeren deltager i NATOs forsvarsministermøde 15-16. februar.

De ting er bleve sagt ungefär sådan i et halvt århundrede. Og dét i sig selv udgør en slags sikkerhedsrisiko for Danmark. Continue reading

DRs og FEs trusselsbillede

Vejledning og forbehold

Denne artikel tager udgangspunkt i to artikler på Danmarks Radios hjemmeside dr.dk. De er spontant valgte og naturligvis er der andre artikler, der er udtryk for mere vellykket nyhedsjournalistik.

Alligevel føler jeg som daglig læser af public service-mediet at de er nok så repræsentative for det, der produceres vedrørende den påståede russiske trussel – herunder stærkt selektiv udvælgelse af materialer og ekspertise, indforstået militær-civil elitetænkning, meget begrænset research og en påfaldende mængde af udeladelser af relevant information, der måtte være nødvendig for alsidig folkeoplysning og lødig opinionsdannelse.

dr

Den, der vil læse nedenstående som omhandlende kun disse to artikler og vil se dem som “smuttere,” er lige så velkomne at gøre dét som dem, der anser at der er tale om eksempler på symptomer på en subjektivt meningsdannende journalistik, som er nok så bekymringsvækkende for såvel folkeoplysning som opinionsdannelse.

For vi vil jo ikke have at fake-believe begynder at erstatte nyhedsjournalistikken.

Den nye russiske cyber trussel

EU tager kampen op mod Ruslands falske nyheder – fortæller DR online i en artikel forfattet af Maya Nissen. Der lægges til at “Russisk indblanding kan komme til at skabe yderligere ustabilitet i Europa – og det er netop formålet, fortæller DR’s EU-korrespondent.”

Indledningsvis kan man lige notere at Continue reading

Danske specialstyrker til Syrien og Irak!

Sådan står der på Politikens forside om aftenen den 19. januar 2017 

Dansk militærpolitik
Danmark slog ind på sin bane som bøllestat i 1999 med bombningen af Serbien. Derpå militær deltagelse i Afghanistan, besættelsesmagt 2003-2007 i en af historiens mest tragiske krige – drabet på 1 million sagesløse mennesker i Irak. Så hovedbombenation i Libyen under dansk NATO-ledelse, så atter bombninger i Irak og tillige Syrien og nu skal der så danske tropper på landjorden i begge lande.
Uanset hvad problemet er så tilsiger den aktive danske militærpolitik – ikke udenrigspolitik – at militæret altid er løsningen, det første valg. I klokkeklar strid med FN-Erklæringen om at alle civile midler skal være prøvet inden man, som sidste udvej, benytter militære midler.
Danmarks indsats i såvel Irak som Syrien strider mod folkeretten. Og etisk udtrykt burde begavede mennesker kunne komme på noget bedre end at slå mennesker ihjel, man ikke bryder sig om.
At bekæmpe terrorister som ISIS ved at forsøge at slå dem ihjel én for én kan sammenlignes med idéen om at udrydde alle sygdomme ved at slå alle syge ihjel, én efter én.
Dette tiltag kan kun reducere danskernes egen sikkerhed og øge risikoen for terror mod Europa herunder mod Danmark.

Glidebane

Husk at statsministeren flere gange har sagt at han ikke kunne se for sig at der skal tropper på landjorden. Det er en skelsættende beslutning: Mission creep bliver det næste.
60 vil blive til flere…for der er vel ingen, der for alvor tror at 60 danske jægersoldater kan gøre en større militær forskel i et vrimmel af titusindvis af vildt blandede militante enheder?
Der vil blive endnu meget mere kaos i Syrien. Selvom Aleppo gudskelov er blevet befriet, så har alle Assad-hadere nok ikke tænkt at pakke sammen og rejse hjem til de omkring hundrede lande de kommer fra.

Continue reading

The little girl from Eastern Aleppo

New year’s night, January 1, 2017

This girl had come out of Eastern Aleppo after four dark years of occupation by Western-backed terrorists – too many to name. People who for no reason had destroyed her home, her part of that beautiful city.

Perhaps half of her life living in fear, perhaps having lost family members.

I do not know.

jibrinvgirl_phsh

“The Little Girl From Eastern Aleppo” – © Jan Oberg 2016

I met her on December 14 at the Jibrin reception and registration centre in Western Aleppo where Syrian soldiers and volunteers from Aleppo University had just given her this bread with some vegetables inside.

She was one of thousands, old and young people who had been hit by unspeakable evil, death and destruction.

Victims of the dozens of conflicting parties and their criminal games. Destroying her life, her family, livelihood and her home town.

Of which there is nothing left. Nothing.

It was a rainy gray day. She was in a queue to get this little and she was so very grateful.

So hopeful. A little to eat to begin all over again.

Her standing there, her gesture. And the media tell you that Eastern Aleppo fell, that it wasn’t liberated?

Ask this girl.

Grasp her gratitude for what little most of the world take for granted. And those eyes.

I could not hold back tears in mine when I shot this image. Neither while I returned to process it and now writing this.

I’m a peace researcher and art photographer. The two sides come together in this image.

It’s the most important among thousands of pictures I took in 2016. Perhaps in all my years.

I have no wishes for myself this year. Have everything.

But I have many other wishes.

That this little but formidably strong girl and the thousands of other children and adults of Aleppo will live in some little peace in 2017.

That they will have the strength to return to what is left of their homes, if anything, and rebuild them. Go to a school and play in safety.

That the inhuman international “community” – it is no community – will lift the sanctions on Syria and show their humanity. Sanctions only hit innocents like her.

That she will live forever in security and peace and that she will not carry traumas from her childhood for the rest of her life.

That she will be able to, eventually, forgive the satanic forces who did this to an innocent child.

And that I may go back in 2017 and find her and ask how I can help her.

That’s the very very least I can do in gratitude for what she has taught me about the utter meaninglessness and cruelty of war.

No I can’t. I can’t wish anybody dead.

But I can express my rage through Bob Dylan. Who, fifty-three years ago, spoke to “The Masters Of War” – and I include the arms traders among them – thus:

And I hope that you die
And your death’ll come soon
I will follow your casket
In the pale afternoon
And I’ll watch while you’re lowered
Down to your deathbed
And I’ll stand over your grave
‘Til I’m sure that you’re dead.

Humans in liberated Aleppo

Have just published the second of a series of photo stories from Syria – “Humans in liberated Aleppo”.

vsign

Boy in Eastern Aleppo demonstrating to me, as a visitor there during the days of the liberation, that he sees this as a liberation, as a victory – I hope he will soon see a beautiful re-built Aleppo – full of energy. He indeed deserves that after four years of living in what many described as hell.

You can subscribe to this page for photo stories which ensures that you’ll get an email as soon as they are posted on my Exposure page.

I’d be most grateful if you’d share this link too.

And here is a little background to this photo story:

Unique photos with text from Eastern Aleppo’s liberation, December 11-12, 2016.

Of some of the roughly 100,000 who were finally liberated, of the real humanitarians, the transport between East and Western Aleppo – and of the military, the children, street scenes, a bread queue and the devastation of this once so beautiful, bustling city.

Photos of heart-breaking suffering and sorrow in children’s eyes but also of smiles and hope.

Photos of the fellow human beings who did not fit the general Western political and media narrative since 2011 and therefore got no attention:

– the civilians who suffered for four years from the brutal occupation under Western- and allies-backed terror groups and from the Syrian-Russian military’s defence and liberation of the city.

This is my story.

The photos are genuine, not constructed by a marketing corporation.

This story is about our handling of Syria and its people – yes the lives of 23 million people should be central.

What you see here is the consequences of arms trade, sanctions and ignorant divisions of terribly complex societies into two groups – the good and the evil.

And it is a story about Western de facto support to terrorm since the US started history’s most counterproductive war: the war on terror that has only increased the problem 80 times.

We hate terrorists when they hit us in Europe – understandably.

But we support terrorists when they fight those “we” just don’t like.

Here are some of those – innocent fellow human beings – who pay the price of that cruel way of thinking.

I’m afraid the West has lost it. Are you?

 

Vi Ses Hos Clement og på Russia Today

Om min policy vedrørende deltagelse i medier

I forbindelse med en debat på “Vi Ses Hos Clement” på Facebook blev jeg inddraget og på et tidspunkt spurgt af Clement-redaktionen – da jeg erkendte at jeg “optræder” af og til på Russia Today:

  • Vi ses hos Clement: “Tak for din kommentar, Jan Oberg. Har du, i forbindelse med dine optrædender på RT, undersøgt hvordan stationen er finansieret?

Hele miséren havde at gøre med et – i mine øjne – komplet horribelt udsagn fra journalist og forfatter Jakob Sheik, der blev interviewet af Clement Kjersgaard.  Han siger blandt andet:

clement

“Bashar al-Assad er i gang med systematisk at udrense sit eget folk, og det har vi dokumentation for. Alligevel er medierne berøringsangste.”

Og “Vi bliver for forhippede på at høre begge sider af en sag.”

Han mener at det ikke er mediernes opgave at lytte til og rapportere begge eller alle sider i konflikten men at skære igennem, holde sig til “fakta” og han virker fortørnet over at al-Assad er blevet citeret i danske medier.

Se uddraget hér. Jeg har ikke set hele udsendelsen; det handler kun om denne korte sekvens som altså også giver anledning til megen debat på Facebook.

Her er så mit svar på redaktionens spørgsmål. Continue reading

Den nye verden

Blogartikel til Arbejderen, 23. oktober 2016

Den nuværende periode i menneskehedens historie vil blive svær at forklare for fremtidens historikere – hvis der da findes nogle.

Hvordan kunne det gå så skridt så hurtigt og på alle fronter for dén Vestverden, der efter 2. verdenskrig stod med alle kortene på hånden?

Hvordan kunne det amerikanske imperium, der byggede på frihed og demokrati, overhovedet styrte sammen dér tilbage i 2026?

Den vestlige NATO-baserede verden kunne ånde lettet op da Sovjetunionen og Warszawapagten var blevet opløst i 1989. Den havde vundet ideologisk – ingen ville siden have sovjetkommunisme – og økonomisk – Rusland producerede ingen attraktive forbrugsvarer – og militært. Ruslands militærudgifter var bare 8% af NATOs mod Warszawapagtens 75% af NATO førhen.

Den Kolde krig forsvandt lykkeligt nok uden Varm Krig eller atomvåbenbrug. En ny verden blev mulig. Ondskabens imperium, som præsident Reagan havde kaldt Kreml-systemet, var borte. Alle talte om fredens ”dividende”.

Men kun godt 25 år senere var verden gennemsyret af angst, terror, konfrontation, had, racisme, miljøkatastrofer, flygtningestrømme, markeds-økonomisme, militarisme og ting som ufatteligt dybe indkomstkløfter, mindskende velfærd og en vigende tro på demokratiet – samt indskrænkelser hele vejen rundt af den frihed, som netop denne ’frie verden’ stod for. Continue reading