Min datter skulle til koncert. Hun ringede pludselig til mig, mens hun løb for livet. Hun havde stået vel ca. 20 meter fra skydningen. Min kone og jeg hentede hende og en veninde – to forskellige steder. Min datter var flygtet til Koncerthuset. Hendes veninde gemte sig i en lejlighed tæt på Fields.
Da jeg blev lukket ind i lejligheden, sad der 25 meget skræmte mennesker og kiggede vantro på mig. Kommer du udefra?
Jeg fortalte, hvad jeg havde set, og om forskellen mellem frygt og angst, og at de hjalp sig selv bedst ved at blive meget konkrete om hændelsesforløbet, så det ikke voksede og flettede sig ind i andre ubehagelige eller traumatiske oplevelser, de måtte have haft.
Lige nu er det den balance, der er afgørende: at give rum og lytte og samtidig ikke gøre oplevelsen større eller værre end den er.
I lejligheden var de i fysisk sikkerhed, men ikke i psykisk sikkerhed.
Min datter var nogenlunde ’sammenhængende’, hendes veninde knap så meget. Så den stod på psykisk førstehjælp da vi kom hjem om aftenen og hele dagen i går. Min datter kan trække på et nogenlunde sammenhængende verdensbillede og sætte sine oplevelser ind i en sammenhæng. Det formår hendes veninde ikke – det hele flyder – så hun er ude af stand til at perspektivere. Jeg måtte i går aftes tale hende i søvn over telefonen…
•
Jeg kan naturligvis ikke selv lade være med at reflektere over, hvad det er, der sker.
Min oplevelse er – ligesom data over diagnoser, der peger i samme retning – at især mange unge står i samme situation som min datters veninde: Der er noget helt fundamentalt galt i verden. Noget der ikke er eller kan findes sammenhæng i.
Hjemme hos os forsøgte vi i første omgang at genopbygge tryghed og en vis normalitet med de to unge kvinder, der i går løb for livet … med te, ristet brød, langsomme gåture i skoven og dæmpet snak om det hele, når behovet meldte sig.
Men det er ikke den dæmpende og besindige tilgang, vi oplever vores politikere tage. Her ser det mere ud som om man forsøger at hidse stemningen yderligere op.
I skrivende stund beskriver politiet gerningsmanden som en sindslidende person, der tidligere har været i kontakt med psykiatrien, og som kort tid før skyderiet ringede til en hjælpelinje uden at få hjælp.
Baseret på disse få oplysninger peger de ulykkelige begivenheder ikke mod noget sammenhængende motiv.
•
Alligevel – og selvom hun må være bedre informeret – så er mine observationer af statsminister Mette Frederiksen i hendes mange ‘door-steps,’ at hun undervejs taler sig til en grødet stemme som følge af sin egen ‘selvforførelse’ ved brug af fraser som ‘…ikke på min vagt’ eller ‘…gøre en forskel.’
En sådan iagttagelse knytter jeg til den ekstremt høje beslutningshastighed, vi ser for tiden: Covid-håndtering, amerikanske tropper på dansk jord i fredstid, EU-forbeholdet, våben til Ukraine, yderligere oprustning, minkskandale, osv.
Måske tager jeg fejl, men min oplevelse er, at der sker en slags ‘selvforførelse’ eller ‘selvophidselse’, som jeg netop ikke forventer af en minister eller af myndigheder, der har adgang til al information og burde se det som sin opgave at skabe en vis forståelse og dermed ro i sindene.
Deraf min tvivl om hvor magten vil hen med sin magt og hvordan den vil håndtere kriser og konflikter – måske også langt større fremover?
– “Jeg kan slå Fogh,” sagde Thorning-Smidt. OK men hvad ville hun?
Og nu, efter en sandsynligvis psykisk syg ung mands angreb på tilfældige forbipasserende, udtaler vores statsminister, at det er “…et angreb på Danmark…”, ligesom man kan se ‘Danmark’ inddraget på Statsministeriets hjemmeside.
Men han havde hverken en national, politisk eller økonomisk dagsorden. Alligevel får en sådan udtalelse lov at slippe igennem i pressen. Ingen undrer sig. Måske kan de ikke det?
For at undre sig kræver et begrebsapparat og at have et begrebsapparat kræver blandt andet, at man læser bøger – der kan give overblik over kompleske sammenhænge – og ikke kun opslag på Facebook eller samler politiske meddelelser op på Instagram.
Hvis udgangspunktet når ‘livets’ kompleksitet skal mødes – fundamentet for kommunikation og reflektion – bliver Facebook, Instagram og Breaking, så bliver man overvældet: mangler begreber, ord, logikker og sammenhængende erfaring – og så bliver man ophidset, stresset og sårbar og vil have en diagnose og måske en stærk leder, der bringer orden i kaoset.
•
Verden er en miserabel forfatning.
Vi har så megen brug for sammenhæng, perspektiv og håb. Ikke kun nye ‘door-steps’ eller Debatter, der deler os yderligere, forvirrer eller lægger røgslør ud med manipulative fraser.
Der er ikke nok te og ristet brød i dansk politik for tiden…
Og hér et screendump fra Statsministeriets hjemmeside:
Tak til Claus Kold for at sætte ord på de tanker, jeg har gjort mig, uden rigtigt at kunne formulere dem. Der er en meningskrise i den vestlige verden, og når tilværelsen ikke mere giver mening, bliver folk nihilister. Jeg tror, at det er på tide at genlæse Dostojevskis værker.
en vinkel jeg savner, er våbens “kokain-effekt” fascination af våben er i sig selv efter min mening en slags psykisk sygdom, men det hører vi aldrig om når der opstår skyderier, selv om det med ret stor sandsynlighed i langt de fleste tilfælde er en medvirkende faktor, muligvis endda en udløsende faktor, og nej jeg påstår slet ikke det er den eneste grund, men det er den eneste som aldrig nævnes.
Fremragende – det militaristiske samfund lider af denne fascination, også Danmark de seneste godt 20 år.
Kære Klaus Kold, Jeg skrev for nogen tid siden at jeg synes mange var for hårde ved MF. Det synes jeg ikke her. Det er grusomt og deprimerende, når tidens fordummelse også rammer de begavede og magtfulde. Gad vist hvor dyrt verden kommer til at betale for vore lederes insufficiens og vores egen manglende evne for at skabe gennemslagskraft for fornuft, fordragelighed og nysgerrighed overfor kompleksiteten. (Niels: altid god ide med Dostejevskij)
Og
Jan Weber F: Denne unge psykisk syge udtrykker et kollektiv patologisk syndrom, som du beskriver så præcist men som endnu ikke er anderkendt. Alle i de moderne samfund er smittet i varierende omfang. Han er derfor normal og ikke til behandling. Vi har en kur mod dette syndrom men det er ikke i de “kloge” magthavendes interesse at implicerer kuren.
Tak Claus, for din umage med at reflektere og til Jan for at dele refleksionen. Det har vi brug for.
Jeg haefter mig saerligt ved beskrivelsen af de unge menneskers frygt- eller angstreaktioner og hypotesen om de manglende evner til at analysere hvad der foregaar og saette det ind i en sammenhaeng.
Det er en skraemmende teori at dette haenger sammen med det overfladiske forhold til viden og forstaaelse af samfundet og menneskelivet, som flere og flere unge desvaerre har. Det er fremtidens og morgendagens vaelgere, vi taler om.
I al almindelig har jeg det der svarer til ZERO tiltro til parlamentarismen, men kan jo ikke komme udenom om den betydning det har for vores samfund og vores liv, hvem der har bemyndigelse til at bestemme over os. Og historien har laert os hvad det kan foere til.
Naomi Klein har intelligent og i mange detaljer analyseret mulige og helt faktiske konsekvenser af magthavernes manipulation med menneskers angstreaktioner og hvordan kaotiske samfundstilstande kan og bliver udnyttet i sit mestervaerk “The Shock Doctrine” fra 2007. Den burde vaere pensum ikke bare i gymnasiet men maaske allerede fra 8. klasse. Og det samme gaelder jo for saa meget andet der er blevet skrevet siden da.
Helt generelt er Claus’ reflektion en slags “wake-up call”, der burde deles med diverse undervisere og skolefolk. For der er for mig at se ingen tvivl om at den “intellectual disarmament”, som Jan ofte naevner, er et faenomen der boer tages meget, meget alvorligt, specielt naar vi taler om den unge generation. Saa mange tak til Claus for at goere det.
Tak for et kærligt, konstruktivt og kritisk indlæg, fuld af indsigt, viden og klogskab formidlet på en frugtbar måde. En livsvigtig opbyggelig tale i en tragisk situation. Klassisk og forbilledligt. Det kunne jeg godt ønske mig mere af når samtaler kredser om tidens øvrige emner.
Mange tanker til ofrene og deres pårørende. Det stikker i hjertet, når du beskriver hvor hårdt det rammer mange unge. De står et sårbart sted i livet hvor de, trods åbenhed nysgerrighed talent og formel viden, er uforberedt på “de uddøende dinosaurers” måske sidste dødskamp på verdensscenen – “dinosaurer” som ikke indgår i skolens pensum, “MIMAC”, ligesom penge/finansindustrien heller ikke gør det. At mangle kendskabet hertil har katastrofale konsekvenser for det enkelte menneske i en superkapitalistisk, millitariseret og mediemanipuleret verden.
Indlægget strejfer et andet vigtigt fænomen, massepsykosen, som C.G.Jung under indtryk af den tyske befolknings adfærd i 30´erne & 40´erne, beskrev således : “ Indeed, it is becoming ever more obvious that it is not famine, not earthquakes, not microbes, not cancer, but man himself who is man’s greatest danger to man, for the simple reason that there is no adequate protection against psychic epidemics, which are infinitely more devastating than the worst of natural catastrophes. ”
( Carl Jung, The Symbolic Life )
Roosevelt talte om ” …nothing to fear, except fear itself… “.
Søren Kierkegaard fortalte en historie om en mand, der i et fyldt teater råber ” Brand ” Det udløser tumult, som fører til fleres unødige død. Manden der råbte, mente det som en morsomhed, en form for “bøh”, men burde have tænkt sig bedre om. Selv om der havde været brand i foyeren, skulle han fare frem med lempe.
Frygten er langt farligere end våben. Frygt skaber en spændingstilstand, som opbygger en udløsningstrang, der instrumenteres på utallige måder, stofmisbrug, sindsyge, selvmord, mord med forhåndenværende midler – måske sker der noget tilsvarende for den der står med skarpladte våben i hænderne ?. Kan man flygte fra frygten, eller fra våbnene – realistisk set ? Eller skal man møde frygten, lære den/og dermed sig selv at kende, kontrollere den, udnytte/omforme dens energi til noget konstruktivt ? Hvis man forestiller sig en verden uden våben, hvad så med fly, biler, le og høtyv, køkkenknive, sten til hammer og økse eller byggeri, sukker i kaffen eller flybenzintanken ? Skal man forsøge at flygte fra våbnene eller møde dem ligesom frygten ? Hvad med selvforsvar, hvis man angribes med våben – det hedder om selvforsvar, at man har ret til at gribe til proportionalt ligestillede midler. Hvis mennesket kun er styret af lyst/frygt, af udløsningstrang, så fører det let til psykiske lidelser, voldtægt, og “vådeskud”.
Hvad er det regeringen skaber, når de sammen med medier overeksponerer horror, uden at perspektivere det ? Frygt og angst. Hvad er det en statsminister skaber når vedkommende erklærer : ” … et angreb på Danmark … ” ? I juridisk og forfatningsmæssig forstand aktiverer denne erklæring undtagelsestilstand, dvs forfatningen/grundloven sættes ud af kraft. Det samme ” … et angreb på Danmark… ” erklærede Thoning Schmidt ifm skudepisoden i Krudttønden, samme resultat, undtagelsestilstand/forfatning sat ud af kraft. Land og folk trækkes igennem den ene undtagelsestilstand efter den anden. Således har forfatningen/grundloven i realiteten været sat ud af kraft de sidste 20 år ( ref .: Carl Henrik Rørbeck ) Regeringen bestemmer alene ( sammen med statsråd, konge og evt ukendte/udenlandske rådgivere, f.eks internationale/udenlandske organisationer/magter/andet ). Slutresultatet er mere frygt og angst – samt mere (over)magt. Hvad er det medierne medvirker til, når de er betalt af regering/stat/andre ikke-folkevalgte magter, tegner ensidige, unuancerede og virkelighedsforstyrrede billeder af omverdenen ? … Mere frygt og angst, virkelighedsforstyrrede verdensanskuelser … samt afmagt blandt almindelige folk. Hvad kalder man det, når stat/regering erklærer, at “… det er vigtigt at stat, myndigheder, millitær, politi, efterretningstjenester, industri, firma, akademia, medier, sikkerhed, overvågning, kontrol, IT arbejder sammen … ” ? Musolini kaldte netop dette for selve definitionen på fascisme… eller hvis det her er lidt lettere at rumme for læserne på denne hjemmeside : MIMAC … og sådan eskallerer det, helt forventeligt, og med helt uundgåelige tragiske konsekvenser for mange … kort sagt : velkommen til “hverdagslivet” i imperier/diktaturer, hvor hændelser som 911, finansturbulens a la 2008, epidemier-lockdown-bølger, krige “til fremmelse af fred og demokrati”, “national sikkerhed frem for alt” , klimakatastrofer og HAARP, “hungergames” … skridt for skridt fører de manipulerede folkemasser frem til ” den nye normal ” … ” the great reset ” .
Væn dig til det, lev med det, lev under det, på trods af det, ( og for nogle : lev af det ) glæd dig så længe du ikke selv rammes, bliver syg, eller dør af det… eller lav det om !
Du kan forsøge at flygte, forsøge at bekæmpe det, få rettens medhold mod disse mange uretfærdigheder og forbrydelser, modtage hjælp fra diverse humanitære instanser, eller vælge andre politiske repræsentanter i dit sted – men er det lige netop det du altid har gjort ? Virkede det ? – ændrede det noget til det bedre ? Hånden på hjertet – er der et problem her ? Hvad vil der ske hvis du selv tager ansvar, istedet for at lade dig repræsentere af andre ? Og hvis du i forlængelse heraf søger, og finder, dine ligesindede ud fra en fælles interesse for at skabe noget bedre – uden tilladelse fra de eksisterende autoriteter ( som ønsker bevarelsen af status quo, for ellers havde de forlængst løst problemerne ), uden frygt, uden våben, uden vold og tvang, og uden yderligere udsættelse og anden unødig bekymring ? Hvad kan gå mere galt end det allerede gør – eller tror du virkelig at du vil gøre det værre, selvom du ønsker at gøre det bedre ? – hvis ja, så står ønsket om at gøre det bedre nok i skyggen af dit eget begær – hvis du tvivler, så tro lidt mere på dig selv, genfind din glemte barnetro og den trofaste intuition som aldrig svigter, den findes dybt nede i hjernebarken så længe du lever… – og hvis nej, hvordan så undgå at skabe noget bedre, næsten uanset hvad du gør ? … Lad os så komme igang !…
To be or not to be ( Shakespeare )
To do is to be ( Sartre )
Do be Do be Do ( Sinatra )
Tak til Claus Kold for at dele sine oplevelser og refleksioner og tak for alle kommentarer, og pyhha Omar Ingerslev, den var godt nok lang. Men rigtigt er det. Altsammen. Jeg prøver at gøre det kort.
Jeg synes Claus Kold rammer plet, når han skriver at der er noget helt fundamentalt galt i verden, og det har noget at gøre med de helt ekstremt hurtige beslutningshastigheder… det er det indtryk vi uvægerligt får, men det er en del af bedraget. Mette Frederiksen er en nyttig idiot, og hun er en god skuespiller. Hendes rolle er at skabe frygt ved enhver given lejlighed. “Nødvendigheden” af de hurtige beslutningsprocesser er et skalkeskjul for at omgå de demokratiske spilleregler. De største nyttige idioter i Folketinget bedrager de mindre. Man kan også udtrykke det som den voksende korruptionsgrad i Folketinget. Vi har et pseudodemokrati i Danmark. Og når vi taler om den intellektuelle forarmelse i verden, må vi gribe i egen barm, og erkende at den i første omgang omfatter Vesten. Den vanvittige militæroprustning (og intellektuelle nedrustning) er ret koncentreret omkring USA/NATO/EU. Og vore bedrageriske politikere, sammen med vore bedrageriske mainstreammedier bruger frygt til at forvirre os almindelige mennesker. Man skaber illusionen om en kaotisk verden, og hvad enten det er militarisering indenfor sundhed (WHO), “sikkerhed” (digitalisering) eller i NATO, så accepterer vi stiltiende omdannelsen af vort samfund til et teknokrativælde.
Vi skal holde op med at stole på massemedier, politikere og myndigheder. De vil os ikke det bedste. Overbevis et ungt menneske til IKKE at melde sig som soldat. Boykot de væbnede styrker i alle lande! De kæmper for våbenindustrien og ikke for demokrati eller fædreland; det er bedrag! Coronapandemien var et andet bedrag. Hvis vore politikere bekymrede sig om vores sundhed i forbindelse med covid-19 havde de uddelt store mængder D-vitaminer til befolkningen, beskyttet de sårbare og brugt gangbare medikamenter som Ivermectin eller Hydroxychloroquine. Men det skete ikke. Den verdensomspændende dagsorden, sat af det korrupte WHO, var at skabe frygt og bane vejen for medicinalindustriens største salgsfremstød af den eksperimentelle pseudovaccine, som politikere i mange lande ville tvinge os til at tage. Det har aldrig handlet om sundhed. Det handler om, at en lille klike magtfulde mennesker (helt udenfor demokratisk parlamentarisme) ønsker at kontrollere almindelige menneskers adfærd. Her fungerer Mette Frederiksen og resten af pseudodemokraterne som eksemplariske nyttige idioter.
Ja for helvede! Tving de unge (og os selv) til at søge sandheden og læse bøger, og læse engelsk litteratur. Det er ikke nok at læse det, som oversættes til dansk. Men hvordan får man gjort flertallet interesseret i sandheden om verdens sammenhænge? Lad mig knytte en kommentar til Naomi Kleins chokdoktrin fra 2007. Hun beskriver på mesterlig vis de emner hun vælger, men er helt på linie med mainstreammediernes udeladelser, tabuemner og blinde pletter. Desværre er den monopol-kapitalisme, som vi tilbeder ikke blot i Vesten, men i hele verden, så stærk, at der nærmest skal et mirakel til at bryde massepsykosen og genskabe en ny oplysningstid. Jeg synes desværre ikke fremtiden ser særlig lys ud. Undskyld det blev lidt langt, og tak Jan for din deling af så meget…
Tak, Peter Seidelin Jessen – der er brug for at belyse tingene fra flere sider – jeg tillader mig hermed at henvise til anden vellykket samtale, som jeg mener og håber andre kan have glæde af :
https://www.freedomtravelalliance.com/freedom-talks-public – – “blad” frem til : Henna Maria & Susan Sweetin : Freedom vs VICE