Min datter skulle til koncert. Hun ringede pludselig til mig, mens hun lĂžb for livet. Hun havde stĂ„et vel ca. 20 meter fra skydningen. Min kone og jeg hentede hende og en veninde – to forskellige steder. Min datter var flygtet til Koncerthuset. Hendes veninde gemte sig i en lejlighed tĂŠt pĂ„ Fields.
Da jeg blev lukket ind i lejligheden, sad der 25 meget skrÊmte mennesker og kiggede vantro pÄ mig. Kommer du udefra?
Jeg fortalte, hvad jeg havde set, og om forskellen mellem frygt og angst, og at de hjalp sig selv bedst ved at blive meget konkrete om hÊndelsesforlÞbet, sÄ det ikke voksede og flettede sig ind i andre ubehagelige eller traumatiske oplevelser, de mÄtte have haft.
Lige nu er det den balance, der er afgĂžrende: at give rum og lytte og samtidig ikke gĂžre oplevelsen stĂžrre eller vĂŠrre end den er.
I lejligheden var de i fysisk sikkerhed, men ikke i psykisk sikkerhed.
Min datter var nogenlunde âsammenhĂŠngendeâ, hendes veninde knap sĂ„ meget. SĂ„ den stod pĂ„ psykisk fĂžrstehjĂŠlp da vi kom hjem om aftenen og hele dagen i gĂ„r. Min datter kan trĂŠkke pĂ„ et nogenlunde sammenhĂŠngende verdensbillede og sĂŠtte sine oplevelser ind i en sammenhĂŠng. Det formĂ„r hendes veninde ikke – det hele flyder – sĂ„ hun er ude af stand til at perspektivere. Jeg mĂ„tte i gĂ„r aftes tale hende i sĂžvn over telefonenâŠÂ
âą
Jeg kan naturligvis ikke selv lade vĂŠre med at reflektere over, hvad det er, der sker.
Min oplevelse er – ligesom data over diagnoser, der peger i samme retning – at isĂŠr mange unge stĂ„r i samme situation som min datters veninde: Der er noget helt fundamentalt galt i verden. Noget der ikke er eller kan findes sammenhĂŠng i.
Hjemme hos os forsÞgte vi i fÞrste omgang at genopbygge tryghed og en vis normalitet med de to unge kvinder, der i gÄr lÞb for livet ⊠med te, ristet brÞd, langsomme gÄture i skoven og dÊmpet snak om det hele, nÄr behovet meldte sig.
Men det er ikke den dĂŠmpende og besindige tilgang, vi oplever vores politikere tage. Her ser det mere ud som om man forsĂžger at hidse stemningen yderligere op.Â
I skrivende stund beskriver politiet gerningsmanden som en sindslidende person, der tidligere har vÊret i kontakt med psykiatrien, og som kort tid fÞr skyderiet ringede til en hjÊlpelinje uden at fÄ hjÊlp.
Baseret pÄ disse fÄ oplysninger peger de ulykkelige begivenheder ikke mod noget sammenhÊngende motiv.
âą
Alligevel – og selvom hun mĂ„ vĂŠre bedre informeret – sĂ„ er mine observationer af statsminister Mette Frederiksen i hendes mange âdoor-steps,â at hun undervejs taler sig til en grĂždet stemme som fĂžlge af sin egen âselvforfĂžrelseâ ved brug af fraser som â…ikke pĂ„ min vagtâ eller â…gĂžre en forskel.â
En sÄdan iagttagelse knytter jeg til den ekstremt hÞje beslutningshastighed, vi ser for tiden: Covid-hÄndtering, amerikanske tropper pÄ dansk jord i fredstid, EU-forbeholdet, vÄben til Ukraine, yderligere oprustning, minkskandale, osv.
MĂ„ske tager jeg fejl, men min oplevelse er, at der sker en slags âselvforfĂžrelseâ eller âselvophidselseâ, som jeg netop ikke forventer af en minister eller af myndigheder, der har adgang til al information og burde se det som sin opgave at skabe en vis forstĂ„else og dermed ro i sindene.
Deraf min tvivl om hvor magten vil hen med sin magt og hvordan den vil hĂ„ndtere kriser og konflikter – mĂ„ske ogsĂ„ langt stĂžrre fremover?
– “Jeg kan slĂ„ Fogh,” sagde Thorning-Smidt. OK men hvad ville hun?
Og nu, efter en sandsynligvis psykisk syg ung mands angreb pĂ„ tilfĂŠldige forbipasserende, udtaler vores statsminister, at det er â…et angreb pĂ„ DanmarkâŠâ, ligesom man kan se âDanmark’ inddraget pĂ„ Statsministeriets hjemmeside.
Men han havde hverken en national, politisk eller Þkonomisk dagsorden. Alligevel fÄr en sÄdan udtalelse lov at slippe igennem i pressen. Ingen undrer sig. MÄske kan de ikke det?
For at undre sig krĂŠver et begrebsapparat og at have et begrebsapparat krĂŠver blandt andet, at man lĂŠser bĂžger – der kan give overblik over kompleske sammenhĂŠnge – og ikke kun opslag pĂ„ Facebook eller samler politiske meddelelser op pĂ„ Instagram.
Hvis udgangspunktet nĂ„r âlivetsâ kompleksitet skal mĂždes – fundamentet for kommunikation og reflektion – bliver Facebook, Instagram og Breaking, sĂ„ bliver man overvĂŠldet: mangler begreber, ord, logikker og sammenhĂŠngende erfaring – og sĂ„ bliver man ophidset, stresset og sĂ„rbar og vil have en diagnose og mĂ„ske en stĂŠrk leder, der bringer orden i kaoset.
âą
Verden er en miserabel forfatning.
Vi har sĂ„ megen brug for sammenhĂŠng, perspektiv og hĂ„b. Ikke kun nye âdoor-stepsâ eller Debatter, der deler os yderligere, forvirrer eller lĂŠgger rĂžgslĂžr ud med manipulative fraser.
Der er ikke nok te og ristet brĂžd i dansk politik for tidenâŠ
Og hér et screendump fra Statsministeriets hjemmeside:
Tak til Claus Kold for at sÊtte ord pÄ de tanker, jeg har gjort mig, uden rigtigt at kunne formulere dem. Der er en meningskrise i den vestlige verden, og nÄr tilvÊrelsen ikke mere giver mening, bliver folk nihilister. Jeg tror, at det er pÄ tide at genlÊse Dostojevskis vÊrker.
en vinkel jeg savner, er vĂ„bens “kokain-effekt” fascination af vĂ„ben er i sig selv efter min mening en slags psykisk sygdom, men det hĂžrer vi aldrig om nĂ„r der opstĂ„r skyderier, selv om det med ret stor sandsynlighed i langt de fleste tilfĂŠlde er en medvirkende faktor, muligvis endda en udlĂžsende faktor, og nej jeg pĂ„stĂ„r slet ikke det er den eneste grund, men det er den eneste som aldrig nĂŠvnes.
Fremragende – det militaristiske samfund lider af denne fascination, ogsĂ„ Danmark de seneste godt 20 Ă„r.
KÊre Klaus Kold, Jeg skrev for nogen tid siden at jeg synes mange var for hÄrde ved MF. Det synes jeg ikke her. Det er grusomt og deprimerende, nÄr tidens fordummelse ogsÄ rammer de begavede og magtfulde. Gad vist hvor dyrt verden kommer til at betale for vore lederes insufficiens og vores egen manglende evne for at skabe gennemslagskraft for fornuft, fordragelighed og nysgerrighed overfor kompleksiteten. (Niels: altid god ide med Dostejevskij)
Og
Jan Weber F: Denne unge psykisk syge udtrykker et kollektiv patologisk syndrom, som du beskriver sĂ„ prĂŠcist men som endnu ikke er anderkendt. Alle i de moderne samfund er smittet i varierende omfang. Han er derfor normal og ikke til behandling. Vi har en kur mod dette syndrom men det er ikke i de “kloge” magthavendes interesse at implicerer kuren.
Tak Claus, for din umage med at reflektere og til Jan for at dele refleksionen. Det har vi brug for.
Jeg haefter mig saerligt ved beskrivelsen af de unge menneskers frygt- eller angstreaktioner og hypotesen om de manglende evner til at analysere hvad der foregaar og saette det ind i en sammenhaeng.
Det er en skraemmende teori at dette haenger sammen med det overfladiske forhold til viden og forstaaelse af samfundet og menneskelivet, som flere og flere unge desvaerre har. Det er fremtidens og morgendagens vaelgere, vi taler om.
I al almindelig har jeg det der svarer til ZERO tiltro til parlamentarismen, men kan jo ikke komme udenom om den betydning det har for vores samfund og vores liv, hvem der har bemyndigelse til at bestemme over os. Og historien har laert os hvad det kan foere til.
Naomi Klein har intelligent og i mange detaljer analyseret mulige og helt faktiske konsekvenser af magthavernes manipulation med menneskers angstreaktioner og hvordan kaotiske samfundstilstande kan og bliver udnyttet i sit mestervaerk “The Shock Doctrine” fra 2007. Den burde vaere pensum ikke bare i gymnasiet men maaske allerede fra 8. klasse. Og det samme gaelder jo for saa meget andet der er blevet skrevet siden da.
Helt generelt er Claus’ reflektion en slags “wake-up call”, der burde deles med diverse undervisere og skolefolk. For der er for mig at se ingen tvivl om at den “intellectual disarmament”, som Jan ofte naevner, er et faenomen der boer tages meget, meget alvorligt, specielt naar vi taler om den unge generation. Saa mange tak til Claus for at goere det.
Tak for et kÊrligt, konstruktivt og kritisk indlÊg, fuld af indsigt, viden og klogskab formidlet pÄ en frugtbar mÄde. En livsvigtig opbyggelig tale i en tragisk situation. Klassisk og forbilledligt. Det kunne jeg godt Þnske mig mere af nÄr samtaler kredser om tidens Þvrige emner.
Mange tanker til ofrene og deres pĂ„rĂžrende. Det stikker i hjertet, nĂ„r du beskriver hvor hĂ„rdt det rammer mange unge. De stĂ„r et sĂ„rbart sted i livet hvor de, trods Ă„benhed nysgerrighed talent og formel viden, er uforberedt pĂ„ “de uddĂžende dinosaurers” mĂ„ske sidste dĂždskamp pĂ„ verdensscenen – “dinosaurer” som ikke indgĂ„r i skolens pensum, “MIMAC”, ligesom penge/finansindustrien heller ikke gĂžr det. At mangle kendskabet hertil har katastrofale konsekvenser for det enkelte menneske i en superkapitalistisk, millitariseret og mediemanipuleret verden.
IndlĂŠgget strejfer et andet vigtigt fĂŠnomen, massepsykosen, som C.G.Jung under indtryk af den tyske befolknings adfĂŠrd i 30ÂŽerne & 40ÂŽerne, beskrev sĂ„ledes : â Indeed, it is becoming ever more obvious that it is not famine, not earthquakes, not microbes, not cancer, but man himself who is manâs greatest danger to man, for the simple reason that there is no adequate protection against psychic epidemics, which are infinitely more devastating than the worst of natural catastrophes. â
( Carl Jung, The Symbolic Life )
Roosevelt talte om ” …nothing to fear, except fear itself… “.
SĂžren Kierkegaard fortalte en historie om en mand, der i et fyldt teater rĂ„ber ” Brand ” Det udlĂžser tumult, som fĂžrer til fleres unĂždige dĂžd. Manden der rĂ„bte, mente det som en morsomhed, en form for “bĂžh”, men burde have tĂŠnkt sig bedre om. Selv om der havde vĂŠret brand i foyeren, skulle han fare frem med lempe.
Frygten er langt farligere end vĂ„ben. Frygt skaber en spĂŠndingstilstand, som opbygger en udlĂžsningstrang, der instrumenteres pĂ„ utallige mĂ„der, stofmisbrug, sindsyge, selvmord, mord med forhĂ„ndenvĂŠrende midler – mĂ„ske sker der noget tilsvarende for den der stĂ„r med skarpladte vĂ„ben i hĂŠnderne ?. Kan man flygte fra frygten, eller fra vĂ„bnene – realistisk set ? Eller skal man mĂžde frygten, lĂŠre den/og dermed sig selv at kende, kontrollere den, udnytte/omforme dens energi til noget konstruktivt ? Hvis man forestiller sig en verden uden vĂ„ben, hvad sĂ„ med fly, biler, le og hĂžtyv, kĂžkkenknive, sten til hammer og Ăžkse eller byggeri, sukker i kaffen eller flybenzintanken ? Skal man forsĂžge at flygte fra vĂ„bnene eller mĂžde dem ligesom frygten ? Hvad med selvforsvar, hvis man angribes med vĂ„ben – det hedder om selvforsvar, at man har ret til at gribe til proportionalt ligestillede midler. Hvis mennesket kun er styret af lyst/frygt, af udlĂžsningstrang, sĂ„ fĂžrer det let til psykiske lidelser, voldtĂŠgt, og “vĂ„deskud”.
Hvad er det regeringen skaber, nĂ„r de sammen med medier overeksponerer horror, uden at perspektivere det ? Frygt og angst. Hvad er det en statsminister skaber nĂ„r vedkommende erklĂŠrer : ” … et angreb pĂ„ Danmark … ” ? I juridisk og forfatningsmĂŠssig forstand aktiverer denne erklĂŠring undtagelsestilstand, dvs forfatningen/grundloven sĂŠttes ud af kraft. Det samme ” … et angreb pĂ„ Danmark… ” erklĂŠrede Thoning Schmidt ifm skudepisoden i KrudttĂžnden, samme resultat, undtagelsestilstand/forfatning sat ud af kraft. Land og folk trĂŠkkes igennem den ene undtagelsestilstand efter den anden. SĂ„ledes har forfatningen/grundloven i realiteten vĂŠret sat ud af kraft de sidste 20 Ă„r ( ref .: Carl Henrik RĂžrbeck ) Regeringen bestemmer alene ( sammen med statsrĂ„d, konge og evt ukendte/udenlandske rĂ„dgivere, f.eks internationale/udenlandske organisationer/magter/andet ). Slutresultatet er mere frygt og angst – samt mere (over)magt. Hvad er det medierne medvirker til, nĂ„r de er betalt af regering/stat/andre ikke-folkevalgte magter, tegner ensidige, unuancerede og virkelighedsforstyrrede billeder af omverdenen ? … Mere frygt og angst, virkelighedsforstyrrede verdensanskuelser … samt afmagt blandt almindelige folk. Hvad kalder man det, nĂ„r stat/regering erklĂŠrer, at “… det er vigtigt at stat, myndigheder, millitĂŠr, politi, efterretningstjenester, industri, firma, akademia, medier, sikkerhed, overvĂ„gning, kontrol, IT arbejder sammen … ” ? Musolini kaldte netop dette for selve definitionen pĂ„ fascisme… eller hvis det her er lidt lettere at rumme for lĂŠserne pĂ„ denne hjemmeside : MIMAC … og sĂ„dan eskallerer det, helt forventeligt, og med helt uundgĂ„elige tragiske konsekvenser for mange … kort sagt : velkommen til “hverdagslivet” i imperier/diktaturer, hvor hĂŠndelser som 911, finansturbulens a la 2008, epidemier-lockdown-bĂžlger, krige “til fremmelse af fred og demokrati”, “national sikkerhed frem for alt” , klimakatastrofer og HAARP, “hungergames” … skridt for skridt fĂžrer de manipulerede folkemasser frem til ” den nye normal ” … ” the great reset ” .
VĂŠn dig til det, lev med det, lev under det, pĂ„ trods af det, ( og for nogle : lev af det ) glĂŠd dig sĂ„ lĂŠnge du ikke selv rammes, bliver syg, eller dĂžr af det… eller lav det om !
Du kan forsĂžge at flygte, forsĂžge at bekĂŠmpe det, fĂ„ rettens medhold mod disse mange uretfĂŠrdigheder og forbrydelser, modtage hjĂŠlp fra diverse humanitĂŠre instanser, eller vĂŠlge andre politiske reprĂŠsentanter i dit sted – men er det lige netop det du altid har gjort ? Virkede det ? – ĂŠndrede det noget til det bedre ? HĂ„nden pĂ„ hjertet – er der et problem her ? Hvad vil der ske hvis du selv tager ansvar, istedet for at lade dig reprĂŠsentere af andre ? Og hvis du i forlĂŠngelse heraf sĂžger, og finder, dine ligesindede ud fra en fĂŠlles interesse for at skabe noget bedre – uden tilladelse fra de eksisterende autoriteter ( som Ăžnsker bevarelsen af status quo, for ellers havde de forlĂŠngst lĂžst problemerne ), uden frygt, uden vĂ„ben, uden vold og tvang, og uden yderligere udsĂŠttelse og anden unĂždig bekymring ? Hvad kan gĂ„ mere galt end det allerede gĂžr – eller tror du virkelig at du vil gĂžre det vĂŠrre, selvom du Ăžnsker at gĂžre det bedre ? – hvis ja, sĂ„ stĂ„r Ăžnsket om at gĂžre det bedre nok i skyggen af dit eget begĂŠr – hvis du tvivler, sĂ„ tro lidt mere pĂ„ dig selv, genfind din glemte barnetro og den trofaste intuition som aldrig svigter, den findes dybt nede i hjernebarken sĂ„ lĂŠnge du lever… – og hvis nej, hvordan sĂ„ undgĂ„ at skabe noget bedre, nĂŠsten uanset hvad du gĂžr ? … Lad os sĂ„ komme igang !…
To be or not to be ( Shakespeare )
To do is to be ( Sartre )
Do be Do be Do ( Sinatra )
Tak til Claus Kold for at dele sine oplevelser og refleksioner og tak for alle kommentarer, og pyhha Omar Ingerslev, den var godt nok lang. Men rigtigt er det. Altsammen. Jeg prĂžver at gĂžre det kort.
Jeg synes Claus Kold rammer plet, nĂ„r han skriver at der er noget helt fundamentalt galt i verden, og det har noget at gĂžre med de helt ekstremt hurtige beslutningshastigheder… det er det indtryk vi uvĂŠgerligt fĂ„r, men det er en del af bedraget. Mette Frederiksen er en nyttig idiot, og hun er en god skuespiller. Hendes rolle er at skabe frygt ved enhver given lejlighed. “NĂždvendigheden” af de hurtige beslutningsprocesser er et skalkeskjul for at omgĂ„ de demokratiske spilleregler. De stĂžrste nyttige idioter i Folketinget bedrager de mindre. Man kan ogsĂ„ udtrykke det som den voksende korruptionsgrad i Folketinget. Vi har et pseudodemokrati i Danmark. Og nĂ„r vi taler om den intellektuelle forarmelse i verden, mĂ„ vi gribe i egen barm, og erkende at den i fĂžrste omgang omfatter Vesten. Den vanvittige militĂŠroprustning (og intellektuelle nedrustning) er ret koncentreret omkring USA/NATO/EU. Og vore bedrageriske politikere, sammen med vore bedrageriske mainstreammedier bruger frygt til at forvirre os almindelige mennesker. Man skaber illusionen om en kaotisk verden, og hvad enten det er militarisering indenfor sundhed (WHO), “sikkerhed” (digitalisering) eller i NATO, sĂ„ accepterer vi stiltiende omdannelsen af vort samfund til et teknokrativĂŠlde.
Vi skal holde op med at stole pÄ massemedier, politikere og myndigheder. De vil os ikke det bedste. Overbevis et ungt menneske til IKKE at melde sig som soldat. Boykot de vÊbnede styrker i alle lande! De kÊmper for vÄbenindustrien og ikke for demokrati eller fÊdreland; det er bedrag! Coronapandemien var et andet bedrag. Hvis vore politikere bekymrede sig om vores sundhed i forbindelse med covid-19 havde de uddelt store mÊngder D-vitaminer til befolkningen, beskyttet de sÄrbare og brugt gangbare medikamenter som Ivermectin eller Hydroxychloroquine. Men det skete ikke. Den verdensomspÊndende dagsorden, sat af det korrupte WHO, var at skabe frygt og bane vejen for medicinalindustriens stÞrste salgsfremstÞd af den eksperimentelle pseudovaccine, som politikere i mange lande ville tvinge os til at tage. Det har aldrig handlet om sundhed. Det handler om, at en lille klike magtfulde mennesker (helt udenfor demokratisk parlamentarisme) Þnsker at kontrollere almindelige menneskers adfÊrd. Her fungerer Mette Frederiksen og resten af pseudodemokraterne som eksemplariske nyttige idioter.
Ja for helvede! Tving de unge (og os selv) til at sĂžge sandheden og lĂŠse bĂžger, og lĂŠse engelsk litteratur. Det er ikke nok at lĂŠse det, som oversĂŠttes til dansk. Men hvordan fĂ„r man gjort flertallet interesseret i sandheden om verdens sammenhĂŠnge? Lad mig knytte en kommentar til Naomi Kleins chokdoktrin fra 2007. Hun beskriver pĂ„ mesterlig vis de emner hun vĂŠlger, men er helt pĂ„ linie med mainstreammediernes udeladelser, tabuemner og blinde pletter. DesvĂŠrre er den monopol-kapitalisme, som vi tilbeder ikke blot i Vesten, men i hele verden, sĂ„ stĂŠrk, at der nĂŠrmest skal et mirakel til at bryde massepsykosen og genskabe en ny oplysningstid. Jeg synes desvĂŠrre ikke fremtiden ser sĂŠrlig lys ud. Undskyld det blev lidt langt, og tak Jan for din deling af sĂ„ meget…
Tak, Peter Seidelin Jessen – der er brug for at belyse tingene fra flere sider – jeg tillader mig hermed at henvise til anden vellykket samtale, som jeg mener og hĂ„ber andre kan have glĂŠde af :
https://www.freedomtravelalliance.com/freedom-talks-public – – “blad” frem til : Henna Maria & Susan Sweetin : Freedom vs VICE