Det andet er at – måske – besidde en viden, der – måske – er relevant
Danske medier er fyldt med indkaldt militær ekspertise. Derimod ikke med ekspertise i diplomati, folkeret, konfliktløsning, historie, USA- og NATO-studier, ikkevold, forsoning eller fred.
Den militære ekspertise er typisk fra Forsvaret selv, forsvarsministeren, Forsvarsakademiet, efterretningstjenesterne, forskere med tidligere ansættelse i forsvaret og/eller uddannet dér, universitetsfolk fra et af de fem militære forskningscentre, Danmark har udviklet, dansk våbenindustri – eller journalister med en kortere uddannelse i USA hvor de ige har fået den rette holdning til amerikanske udenrigspolitik og krig – und so weiter.
Det synes ikke at falde nogen ind, at der er en høj risiko for, at disse mennesker ikke leverer så vidt muligt objektive analyser og alsidige tookninger men i stedet giver offentligheden partsindlæg – i hvert fald når det gælder hvorvidt der for eksempel bør oprustes, leveres våben til Ukraine, om Rusland er en trussel mod NATO eller Kina er en militær udfordring/trussel.
Det burde jo ikke være så svært at se at en præst kan se mangt og meget som syndigt, en læge mange ting som en sundhedsrisiko og en militærperson stort set alle andre som potentielt farlige. Det er også en gammel traver, kan man sige, at enhver profession tenderer at beskrive og definere verden på en sådan måde, at nytten af hendes eller hans egen profession maksimeres. Hvilken læge vil ikke sige at der bør afsættes flere penge til sundhedsvæsenet? Og har du nogensinde – selv da Sovjetunionen forsvandt – hørt folk med militær baggrund fremføre det synspunkt, at “vi” trygt kan nedruste? Nej, der kan jo altid dukke nogle nye slyngler op rundt om det næste hjørne, ikke?
Du bliver altså – 24/7 – snydt for en omfattende serie ekspertiser, vinkler, forståelsesmåder, kontekster, nyhedsvinkler og – ikke mindst – begavde ikke-militær modargumenter.
Der bliver du fordi der ikke længere på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område findes egentlig professionel journalistik i vore mainstream-medier – f.eks. DR, ledende aviser, Ritzaus, etc – men meningspåvirkning, pro-vestlige information og disinformation, legitimering af oprustning og krig.
Det er årtier siden medierne var en slags 4. statsmagt – idag er de megafoner for statsmagten – i hvert fald på de områder, jeg kan lidt om og har fulgt over 50 år. Og erfaringerne med dem har jeg lige udgivet som del af min Worldmoires online erindringsbog.
Derfor er det første kriterium for at falde ind under begrebet “ekspert,” at man er politisk korrekt i forhold til den til enhver tid førte officielle politik. Støtter Danmark en krig eller sender Jenser afsted så er en ekspert den, der forstår krig – ikke den som forstår krig men i stedet ser på underliggende konflikter og kan pege på andre indsatser end militære.
Sådan er det bare. I det stadig mere militariserede samfund. Og det er Danmark idag – på alle målbare indikatorer.
Og det virkeligt slående er jo, at der ikke findes nogle undtagelser. Længere. Der findes ingen med en kritisk holdning til NATO, oprustning, krig, intervention, ingen med noget, der blot minder om en kompleks forståelse af Rusland. Der må være en sorteringsmekanisme i de dér ansættelsesinterviews…mens redaktører får venlige henstillinger, måske over en frokost, med repræsentanter for USA og andre NATO-lande.
Og således bliver det gruppetænkning og ekkokammer. Medier som lever med sine egne snævre og gentagne forestillinger som regel langt væk fra virkeligheden.
Jeg ser dusinvis af eksempler på det hér mediemøg hver dag.
Her er ét blandt utallige. Naturligvis fra Danmarks Radio, hvor man altid får bid, når man fisker efter mere eller mindre torskede argumenter for Danmarks interventionistiske og tankeløst oprustningsivrige politik under triumviratet Frederiksen-Løkke-forsvarsministeren.
Ekspert: Arrestordre på Putin styrker Ukraines position i krigen
– Det giver Ukraine mere råderum, siger seniorforsker.
– ledsaget af billedet ovenfor. Du kan finde artiklen hér på Danmarks Radios hjemmeside – public service, der er lovgivningsmæssigt forpligtet på alsidighed og den slags altmodische Qualitäten.
Den nævnte seniorforsker er Flemming Splidsboel Hansen hvis baggrund i det militære, civile, efterretningsmæssige og udenrigsministerielle, du kan lære mere om her på hans Linkedin-profil.
Der er jo ikke nogen grund til at betvivle, at han er Ruslandsekspert – om han er god eller dårlig må andre bedømme. Og det er heller ikke vigtigt for DR. Mens kundskab om Rusland nok er vigtigt, så er det også vigtigt i denne situation at kunne noget om konfliktanalyse og historie, se sager og ting i et makro-perspektiv og i det mindste forsøge at forklare det empiriske grundlag, man bygger sine kommentarer på.
Noget sådan findes ikke i denne artikel. Han er heller ikke folkeretsekspert, og hér ville DR have gjort klogt i netop at bedømme hvad ICC er for en størrelse, hvem der støtter domstolen og hvem der modarbejder den aktivt (som USA). Og havde han haft den mindst civilcourage havde han nævnt at ingen vestlig leder har fået en lignende arrestordre skønt de har kørt langt værre krige end Putin gør i Ukraine.
Flemming Splidsboel er desuden manifest ude af stand til at se begivenheder og aktører som et system af relationer. Der er kun Rusland. Og dette – onde – Rusland er ikke en del af et internationalt system hvori det påvirker og bliver påvirket af andre, f.eks. af USA og andre NATO-lande. Når Rusland gør noget er det fordi det er Rusland, ikke fordi det også reagerer på noget, andre har gjort i forhold til det. Det er således også kun Rusland, der kører med disinformation og løgn. Seniorforsker Splidsboel ville ikke kunne eller turde gennemføre et komparativt studie af disse ting eller mediekrigene på begge sider.
Så viden – ja absolut. Relevans – temmelig begrænset. Politisk korrekthed – 110%.
Men journalisten bag artiklen, der ikke véd bedre, adlyder jo kun de ordre hun eller han har fået fra højere sted om hvem der skal bruges til hvad for at skabe public (dis?)service.
Så meget om den ene betydning af begrebet ekspert i dagens mainstream-medieverden.
•
Den anden er, at man som ekspert konstant stiller sin viden til rådighed for at forklare og forsvare hvad der til enhver tid er politisk korrekt i f t USA, NATO og dermed dansk politik – dvs støtter oprustning, krig og almen militarisme – og aldrig stiller kritiske spørgsmål vedrørende de nævntes førte politik.
At mainstream-medier mener, at det er alt hvad danskerne behøver, kan man se af at seniorforsker Splidsboel var den næstmest citerede forsker i danske medier sidste år, iflg Akademikerbladet. I dette blad kan du også lære at dem, der har en eller anden form for militær baggrund og udtaler sig herom bliver langt mere citeret end nogen anden professionel gruppe i dagens Danmark.
Hvad siger dét dig?
Jeg vil i al fredsommelighed gerne foreslå at Danmark sparer penge – så det f.eks. kan opruste endnu mere – ved at skære 50% væk fra alle nyhedsmedier. Hvorfor? Jo, af to grunde: 1) fordi de jo alligevel kun dækker den ene side eller part og ikke begge eller flere sider, og 2) fordi de stort set kun fortæller hvad der foregår blandt os selv – den vestlige verden – som udgør 15% af menneskeheden.
Ingen af delene bør du kunne bruge til noget, endsige acceptere. Søg andre kilder selv på nettet. Selv anser jeg det som den intellektuelles første pligt på disse områder at pille de falske, ensidige eller militaristiske medier fra hinanden så ofte, som jeg nu orker (det er jo mere end en heltidsbeskæftigelse).
PS
Jeg glemte helt at sige at det, Splidsboel siger til DR ovenfor, er ekspertågesnak. Som man vil se i den troværdige og dokumenterede video nedenfor var et hovedargument bag the ICC’s – International Criminal Court’s – arrestordre på Vladimir Putin, at tusindvis af “ukrainske” børn er blevet fjernet fra deres forældre og tvangsforflyttet til interneringlejre i Rusland.
Brug lige 13 minutter på at se denne video med en nok så mulig anden forklaring, som intet vestligt mainstream medie ville fortælle dig. (Så lidt som de vil eller kan fortælle dig sandheden om Nord Stream og NATOs ekspansion…)
Derimod ser du i videon hvad disse ofte statsligt påvirkede og delfinansierede vestlige medier mener er sandheden, og du lærer også hvordan dette narrativ er blevet konstrueret udbasuneret:
“Danmarks Radio, hvor man altid får bid når man fisker efter mere eller mindre torskede havde du er jura jura ikke forlænger part død så jeg Saschas ej just talk Christina og de andre dage uden at ventilere recycling Station at kaste Løkken jo noget med at undersøge noget i sagenargumenter for Danmarks interventionistiske og tankeløst oprustningsivrige politik under triumviratet Frederiksen-Løkke-forsvarsministeren.”
er der noget galt med min evne til at læse og forstå det skrevne, for jeg kan simpelt hen ikke få dette citat til at give nogen mening, jeg får kun glimt af forståelse undervejs, men eksemplet er muligvis et forsøg på at vise hvor meningsløst det vores medier serverer er.
til gengæld forstår jeg hvad der foregår, når vi skal hjernevaskes til at elske USA og ikke mindst militarismen, og hade Rusland / Kina, eller hvem USA måtte vælge som “fjenden” men for mig har menneskeheden kun 1 ægte fjende nemlig militarismen selv.
Kære Jan – dette volapyk er et mysterium, og det er ikke noget, jeg nogensinde har skrevet. Det er nu fjernet. TAK fordi du så det – jeg gennemgår altid teksten inden jeg trykker på Publish og dette stod der ikke i dét øjeblik. Muligvis er en eller hacker på færde her. NU skulle det give mening! Og tak også for din sidste kommentar om militarismen som menneskehedens fjender # 1 – men, må vi jo så lægge til, skabt af nogle eliter i MIMAK – det Militær-Industrielle-Medie-Akademiske Komplex.
hvis jeg skal præcisere så er alt ondt i denne verden et produkt af grådighed og egoisme, og alle som drives af disse gør skade på menneskeheden, dette gælder ikke mindst MIMAK som vel er det mest perverterede grådigheden efter (penge)magt har ført til, jeg ønsker mig en anden kultur, som i stedet for grådighed og egoisme fremmer empati ydmyghed og nøjsomhed,
kun en sådan ny kultur vil være i stand til at skabe et bæredygtigt samfund, og dermed på det helt lange sigt give menneskeheden en chance for overlevelse, men jeg har intet håb om at en sådan kultur kan besluttes og indføres af nogen magthaver,
det må nødvendigvis komme nede fra og derfor er den eneste strategi vi kan satse på at starte med os selv, ikke at belære andre om det “rette liv”
faktisk kan vi kun bevæge os i retning af det bæredygtige samfund, det er ikke noget som kan opnås med det samme, selv om vi måtte ønske det.
It is just in line with Amitav gosh’s book:The nutmeg’s curse. Parables for a planet in crises. Chicago press. 2021.