For nogen tid tilbage blev jeg ringet op af en ung mand fra Radio IIIII: Hvad mente jeg om, at EU lånte Ukraine 90 milliarder Euros og at Danmark samtidig reducerede sin støtte i et vist omfang?

Jeg svarede ham, at jeg syntes det af to grunde var en dårlig idé at give Ukraine så mange penge – dels var krigen jo ikke afsluttet, og man kan næppe vide hvor mange af pengene ville blive brugt til andet end rent civile formål, og dels at Ukraine allerede inden krigen begyndte blev betragtet som dét europæiske land, der havde mest korruption. Jeg kunne have lagt til, at krig normalt øger korruption, snarere end at reducere den.

Jamen, jo – men der var jo ingen udsigt til fred og hvad ville jeg foreslå som fredsløsning. Dertil sagde jeg noget om, at man må se det som en konflikt mellem NATO (og dets ekspansion) og Rusland, som begge parter er enige om skal “løses” på ukrainsk territorium med våbenbrug. Som fredsforsker mener jeg at nøglen til fred ligger i konflikter og aldrig i volde på salgmarken.

Jeg sagde også, at man måtte se det i et længere perspektiv, begyndende med Obama-administrationens regimeskifte i Kiev i 2014, der indsatte en pro-vestlig ledelse, åbnede vejen for CIA og for oprustningen af Ukraines hær, og at det alt sammen ikke var så fornuftigt, især ikke set fra Moskvas synspunkt.

Jamen var det alligevel ikke OK, at NATO havde sine røde linjer og at sådan en invasion var helt gal. Jo, men så skal man acceptere, at alle har sine røde linjer og forresten, oplyste jeg ham om, så skrev jeg en artikel dagen efter invasionen, i hvilken jeg tog helt afstand fra invasionen og erkendte, at jeg ikke havde drømt om at Rusland ville invadere Ukraine.

Så vidt jeg husker, sagde jeg også, at det var en uhyre umoralsk krig. Hvis NATO ville vinde over Rusland én gang for alle, måtte man anstændigvis indsætte de nødvendige hundredtusindvis af NATO-soldater og betale prisen for at vinde eller tabe – i stedet for at kæmpe for sine “idealer” til den sidste ukrainer.

Det var nok så tydeligt, at den unge mand ikke mente, at NATOs ekspansion kunne have været en medvirkende årsag til Ruslands specielle militære operation. Men enden på de dér 20-25 minutter blev så, at han – nok så afslørende – sagde: Jeg skal nu bringe dine synspunkter videre og se hvad redaktøren mener, og så kommer jeg tilbage. Kan du næste tirsdag kl 11? Det sagde jeg “ja” til.

Når jeg siger “afslørende”, er det dels fordi han altså ikke ringede til mig, fordi jeg er ekspert, og man i forvejen havde gjort research og vidste, hvor jeg stod – nej, det, jeg gav udtryk for, skulle checkes på højere niveau og vurderes som passende – dvs. politisk korrekt nok.

Kære læser, du har naturligvis allerede gættet det: Radio IIII ringede aldrig tilbage. Fredsforsker Øberg er så langt ude, at den slags kan de bare ikke bringe videre.

Radio IIII (Radio4) lever udelukkende af statslige midler gennem en public service‑kontrakt. Hvis politikerne ændrer rammerne eller vælger en anden operatør, kan kanalen lukkes fra den ene dag til den anden. Den afhængighed skaber en indbygget forsigtighed: Man udfordrer ikke den politiske konsensus, når ens økonomi afhænger af politisk velvilje.

Det mærkes naturligvis især på emner som Ukraine, hvor danske medier holder sig ekstremt tæt til den officielle regeringslinje. Kritik af NATO’s strategi eller fremsættelse af andre måder at forholde sig til konflikter på – inkl fredsperspektiver – opfattes per automatik som “kontroversielt.”

For en statsligt finansieret kanal betyder det risiko – og risiko undgår man ved at undgå gæster, der tænker uden for konsensus.

Derfor er det ikke næppe formel censur, men selvcensur som følge af konstruktionen. Når finansieringen er politisk, bliver redaktionerne det også. Og jeg gætter på at selvcensur spiller en større rolle end censur. Frie medier har vi faktisk ikke længere, heller ikke i public service.

Skulle Radio IIII ringe igen, blir det en meget kort samtale.

Ah, jeg kan jo ikke dy mig her til sidst. Sådan her beskriver de sig selv på Radio IIII:

“RADIO IIII er et frirum for ideer. Et vidunderligt samlingssted for store følelser og modsatrettede tanker. Et sted, hvor det er tilladt at stille spørgsmålstegn ved alt. Et sted, hvor verden ikke nødvendigvis er rigtig eller forkert, men altid interessant.

Hvad enten du tænder for livefladen eller lytter til vores podcasts, vil du kunne fornemme nærvær, nerve, menneskelighed og den nervøsitet, der kommer af, at man ikke helt ved, hvad der kommer til at ske. På RADIO IIII bliver verden interessant igen.”

Meget interessant…

🔸