Officielt blev dronerne ikke identificeret. Ved blot at tænke kritisk – hvilket journalister og udvalgte eksperter ikke længere gør – kan der være en god grund til dét. Og denne artikel vil aldrig blive nævnt i Danmark…

Jan Oberg

3. oktober 2025

Droner over Danmark. Ingen skader. Ingen spor. Ingen svar. Alligevel skriger overskrifterne »russisk trussel«, og statsminister Mette Frederiksen taler med en sikkerhed, der trodser logikken: »Vi ved ikke, om de var russiske – men vi ved, at Rusland er den største trussel mod Europa.« Det kan ikke være andre – medmindre man foretager en interesseanalyse, som jeg gjorde for et par dage siden.

Dette er ikke sikkerhedspolitik. Det er teater. Og publikum bliver manipuleret.

Lad os spole tilbage. Disse droner – ufotograferede, usporede, uidentificerede – dukker op og forsvinder som spøgelser. Lufthavne lukkes. Panik breder sig. Militærbudgetterne svulmer op. Og fortællingen hærder: Rusland står bag.

Men hvad nu, hvis det ikke bare er forkert, men bevidst vildledende?

Her er en hypotese for dem, der er villige til at tænke ud over manuskriptet: Hvad nu, hvis disse droner slet ikke var russiske? Hvad hvis de var ukrainske? Eller britiske? Eller amerikanske? Eller en kombineret operation?

Ukraine har nu Europas største dronekapacitet, langt mere avanceret end Ruslands. Over 500 producenter. Hundredtusinder af FPV-droner om måneden. Langdistance-systemer, der når 800 km. AI-assisterede sværme, der er trænet i tusindvis af missioner. Ifølge Zelensky er ukrainske teknikere allerede stationeret i Danmark. Kapaciteten er der. Også motivet?

Tilføj nu timingen: Disse droneobservationer fandt sted lige før to store militaristiske topmøder – et EU-møde og et EPC-møde – med NATO’s deltagelse. Det perfekte tidspunkt til at skabe frygt. Til at retfærdiggøre en eskalering. Til at lukke munden på modstandere. Til at beslutte at oprette en »dronemur« mod de irriterende, onde russere – en mur, der skal bygges af Ukraines droner.

Og her kommer min “nasty mind” ind i billedet med to mulige scenarier:

Hvad nu hvis Trump – ivrig efter at slippe for forpligtelserne over for Ukraine og presse Europa til at betale mere – gav Zelensky grønt lys? »Send et par droner. Gør europæerne nervøse, så de betaler mere og hurtigere giver efter.« Zelensky er jo skuespiller. Han kunne givetvis stå ved siden af den danske statsminister og tale om disse russiske droner.

Det anden plot kunne være: Ukrainske super droneeksperter var allerede i Danmark. Den 29. september 2025 ankom ukrainske dronespecialister angiveligt til Danmark for at påbegynde de fælles øvelser »Wings of Defense« næste morgen.

Men selvom der ikke er noget bevis, der forbinder de uidentificerede droner, der blev set over Danmark mellem 22. og 28. september, med ukrainsk militær i Danmark, er tidslinjen omkring deres ankomst stadig iøjnefaldende. Øvelsen Wings of Defense blev annonceret den 29. september, men ukrainske specialister “var allerede til stede” i følge ukrainske medier, og øvelserne var begyndt, hvilket antyder en forudgående koordinering. Den slags internationale øvelser planløgges og gennemføres ikke fra den ene til den anden dag.

I betragtning af kompleksiteten af fælles militær planlægning må deres udsendelse være blevet arrangeret i god tid. At de danske medier stort set ignorerede dette yderst betydningsfulde samarbejde, selvom den politiske retorik eskalerede og lufthavne blev lukket, tyder på en koreografi, der ikke er baseret på årsagssammenhæng og tilfældigheder, men på bekvem tavshed. Danmark har jo ellers være dygtig til at fremhæve sin store indsats for Ukraine, men ikke netop omkring denne øvelse.

Præsident Zelensky bekræftede drone-samarbejdet og sagde, at »Ukraines erfaring er den mest relevante i Europa lige nu« og understregede, at ukrainsk ekspertise, teknologi og frontlinjetestede metoder kunne blive et centralt element i en fremtidig europæisk »dronemur«. Tidspunktet, retorikken og tavsheden omkring disse begivenheder burde give anledning til en dybere mediekritisk granskning, men det vil ikke ske.

Danske politikere tilføjer blot »hybrid angreb«, selvom der ikke fandt noget angreb sted, sammenligner det med 9/11, giver Rusland skylden, kalder det et hidtil uset angreb på dansk infrastruktur, og se, så dukker den sorte russiske kanin op af hatten og gør sine kunster.

Frederiksens sikkerhed er mistænkelig. Hendes retorik er for stærk, for indøvet, og synes at have til formål at overbevise hende selv om, at hun ikke kan tage det mindste fejl. Hvis hun og andre ledere ikke fik at vide, at disse droner var ukrainske, ville de aldrig mistænke det. Og hvis de ikke fik at vide noget, begynder koret »Giv Rusland skylden«-koret automatisk at synge.

Sådan fungerer falske flag-operationer – at få en begivenhed knyttet til en anden end den faktiske. Sådan fungerede Nord Stream-ødelæggelsen. Giv Rusland skylden. Folk i frygt vil glemme, aldrig offentliggøre resultaterne af dine altid langstrakte »undersøgelser« eller luk dem ned så hurtigt som vel muligt.

Hvorfor har ingen lovet en undersøgelse af disse drone-»angreb« på Danmark ? Deres tilstedeværelse var en vidunderlig fiasko for det danske ›forsvarssystem‹ som helhed – ikke engang fotograferet, gennet væk eller skudt ned over vand (hvor argumentet om at de kunne skade mennesker ved nedskydning falder på sin egen urimelighed).

Dette handler ikke kun om droner. Det er højst sandsynligt et tilfælde af planlagt bedrag. Det handler om, hvordan frygt skabes, hvordan tvetydighed bruges som våben, og hvordan eskalering forklædes som forsvar.

»Fred gennem styrke«, siger de. Men det, de bygger, er ikke fred – det er en militaristisk fæstning bygget på paranoia og en grupp-selvretfærdighed, der dækker over NATO-ekspansionens gigantiske, dumme hybris – og fuldstændig intellektuel og moralsk afvæbning – mistede kompasser.

Så lad os være klare: Hvis disse droner var en fælde – konstrueret af allierede for at fremprovokere panik – så er Europas ledere enten medskyldige eller uvidende. Og hvis de er uvidende, svigtede deres efterretningstjenester. De svigter spektakulært.

Den virkelige trussel er ikke Rusland. Den virkelig trussel mod os alle er udhulingen af normal sund fornuft , kundskab om sikkerhedspolitik og statsmandskløgt. Det er den systematiske afskaffelse af civile metoder til løsning af konflikter. Opgivelsen af diplomati. Samt fremkomsten af et Militær-Industrielt-Medie-Akademisk Kompleks, MIMAC, der i dette tilfælde ser alle problemer som en søm – og droner som hammeren.

Det intellektuelle niveau i politik og medier er under måling. Lyt til, hvad de siger:

»Vi ønsker ikke og planlægger ikke krig; Europa må bevæbne sig for at være så stærkt, at vi undgår krig,« proklamerer de – og insisterer derefter uden pause på, at det er afgørende at bevæbne Ukraine for at vinde krigen mod Rusland. Rusland må ikke vinde, for så vil Rusland, ifølge en anden udokumenteret påstand, erobre andre lande, et efter et. Og – i bedste Pravda-stil – vil ingen af de journalister, der er udvalgt til pressekonferencer, stille et eneste kritisk spørgsmål.

Dette er ikke strategi. Det er kognitiv dissonans forklædt som politik. En modsætning, der er så åbenlys, at den grænser til politisk satire: krigsforebyggelse gennem eskalering, fred gennem had og ødelæggelse af hele lande.

Disse ledere forveksler militarisme med diplomati og tror, at afskrækkelse opnås ved at puste til ilden. Deres kakistokratiske gruppetænkning kan kun sende Europa ud i mørke:

Sig aldrig ord som mægling, konfliktløsning, FN’s fredsbevarende indsats, fredelig sameksistens, fælles sikkerhed, forhandlinger og diskutér aldrig mulighederne et fredeligt Europa. Tal kun om det, der er relevant for slagmarken, for det som lader våbnene tale.

Det kan simpelthen ikke skabe fred. Og fred med Rusland er selvfølgelig ikke deres mål.

Nogle mennesker ved præcis, hvem der sendte disse droner. Derfor er der så mange ubesvarede spørgsmål, og derfor kunne de flyve ind, markere deres standpunkt og forsvinde igen. Disse mennesker ved præcis, hvad de vil opnå – og hvordan de kan narre dig.

Lad dig ikke narre!