Regeringens paranoide verdensbillede og tankeløse militarisme vil kunne koste hver familie over 50 000 kr per år. Acceptere du det?

Den korte tekst herunder skrev jeg på min Facebookprofil den 31. januar 2025. Helt usædvanligt – for FB har censureret mig ned til stort set ingenting siden 2017 efter mine rapporter fra Syrien – har den på 2 døgn givet anledning til 230 vrede reaktioner, 33 vrede kommentarer og ikke mindre end 230 delinger. Og 135 danskere har ønsket at blive FB-venner med mig – hvilket de desværre ikke alle kan blive fordi jeg er nær FB’s tåbelige 5000-venners grænse.

Men det hér er interessant. Jeg tror det begynde at ulme under denne regering og dens skæbnesvangre militarisme, komplet modproduktive sikkerhedspolitik – specielt hvad angår NATO-Ruslands-konflikten om Ukraine – og den helt dilettantisk-underdanige reaktion på Trumps folkeretsstridige trusler og krav vedrørende Grønland. Der er sgutte meget tilbage af noget, man kunne kalde diplomati.

De hér ting er naturligvis ikke kun et spørgsmål om individer og personlig psykologi, men dén dimension indgår også i den dybe krise – som jeg har påpeget hér i min analyse af statsministerens frelserkompleks (som ingen i danske medier har taget op, naturligvis).

Udenrigsministeren og forsvarsministeren lider af samme anti-intellektualisme, mangel på konsekvens-analyse og fundamentalistisk tro våben som alle problemers løsning – og på at folket kan afkræves prisen for disse systematiske autopilot-dumheder. Forsvarsmnister Troels Lund Poulsen har mage at forhåndsorientere det måbende folk på LinkedIn om, at der nok skal afsættes flere end de 300 milliarder danske kroner, han tidligere uden argumentation eller dokumentation har slynget om sig med. Det er tilstrækkeligt i den kakistokratiske tidsånd populistisk at sige, at “vi er indtrådt i en ny tid” og at han “tvivlerm på” at de 300 milliarder vil være nok.

I stedet for at levere en ordentlig, mangesidet og fakta-baseret trusselsanalyse kører regeringens top-repræsentanter nu med at militærudgifterne skal udgøre en procent-andel af BNP. Dét mål falder på sin egen tåbelighed – se hér hvorfor.

Og hvor meget kunne dét så blive til?

BT – hvis artikel jeg bygger på i kommentarer – skriver:For hæves forsvarsbudgettet til tre procent af BNP, som udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen foreslår, kan det komme til at koste en almindelig arbejderfamilie 19.000 kroner ekstra om året, viser en analyse. – Bliver det i stedet fem procent, så kan det beløb vokse helt op til 57.000 kroner om året.”

Danmarks Radio citere CEPOS: “I sidste uge lød det fra Natos generalsekretær, Mark Rutte, at Nato-landene kan risikere at skulle hæve forsvarsudgifterne til 3,7 procent af BNP. Ifølge en beregning fra den borgerlige tænketank Cepos vil det koste 52 milliarder kroner årligt i ekstraudgifter for Danmark at leve op til det. Et beløb, der ifølge tænketanken omtrent svarer til, hvad det koster at drive alle landets folkeskoler eller for eksempel ældreplejen i kommunerne. (Min kursivering).

Hvis danskerne ikke interesserer sig så meget for udenrigs- og sikkerhedspolitikkens vanvid, så tror jeg de hér tal vil interessere dem: Så mange penge per dansk familie på grund udelukkende af stats- og de andre ministres totale vrangforestilling om, at Putin ville/vil tage hele Ukraine og derefter gå videre.

Der er ingen – ingen – med både uafhængighed og viden, der i dag støtter den irrationelle ikke-analyse af verden. Min egen holdning med argumentation kan du læse hér. Jeg har levet i 74 år og hvert år måttet høre på, at russerne kommer. Russiske troppe har snart kæmpet i 3 år om kontrollen af omkring 20% af Ukraines territorium!

Hvordan i alverden sér det forløb – scenarie – ud, der fortæller os realistisk og troværdigt hvordan Rusland arbejder sig videre fra dén situation til at tage hele Ukraine, derefter Polen, de baltiske republikker, Sverige, Finland, hele eller halve Sverige (Skåne eller Gotland siger de militært programmerede eksperter af højeste rang og laveste intellekt i Stockholm) for derefter elegant i en lynaktion at besætte hele Danmark. Og måske tage andre lande. Og – hvad der aldrig tales om – derefter kontrollere og brødføde sine nye besiddelser.

Fortæl os dog hvordan I tænker! Og hvis I ikke kan det, så er alt hvad I påstår frygtens (selv)bedrageriske politik, der vil lande Danmark enten i et krigshelvede eller i den dybeste økonomiske krise siden 1945 – militarisere Danmark til døde.

Og dét udelukkende fordi tre ministre, en inkompetent efterretningstjeneste og en række statsligt betalte forskere og stort set alle MF’ere og medie-ledere – altså mindre end 500 danskere – har fået militarisme på hjernen, lider af vi-alene-vide-gruppetænkning og ikke magter at holde hovedet bare en lille smule koldt.

Og slet ikke magter eller tør spørge: Hvad er det lige vi egentlig har gang i og hvor kan dette ende i bedst og værste fald? Der er tale om den mest u-sikkerhedsskabende og mest krigsfremmende politik og der er stort set ingen debat om den. Folket vil blive informeret når det passer os (og vil aldrig få forklaringer, argumentation eller dokumentation for det vanvid, der vil blive besluttet).

2025 markerer den 11. time.

Nu danskerne stille spørgsmål og de må rejse sig hvis den hér politik fortsætter ned mod afgrunden og på den sædvanligt autoritære måde. Journalister findes ikke længere på dette område, kun mikrofonholdere og stenografer – og derfor må folket selv tage affære.

Den, der sover i et demokrati risikere at vågne op i et diktatur, sagde en klog tysk forfatter for mange år siden. Det diktatur vil i denne tid være militarismens – krigens.

Afskaf en regering, der ikke tager mindste hensyn til danskernes vé og vel – men kun tjener USA, NATO og MIMAK – det Militær-Industrielle-Media-Akademiske Kompleks.

For dét bør betegnes som landforræderi i fredstid, og kan ikke forenes med nogen form for demokrati.

Nu min kommentar på Facebook – hvor du kan følge den videre debat:

Statsminister Frederiksen vil nu stjæle en endnu større andel af skatteydernes penge baseret på en 110% indholdstom og hysterisk påstand: at Rusland vil forsætte med andre lande efter at have taget Ukraine.

Journalister klarer end ikke at spørge: Hvor har De det fra, fru statsminister?

Statsministerens fantasier vil ødelægge Danmarks fremtid. Intet mindre. Man kan jo ikke først spise kagen og så have den tilbage.

Danskerne må rejse sig og kræve at hun opsøger ekspertise – både hvad angår hendes paranoide verdensbillede og hendes afgrundsdybe uvidenhed om det mest basale i sikkerhedsolitiken – nemlig hvordan man producerer en ordentlig trusselsanalyse.

Dette sagt, så er det – som jeg har sagt og skrevet i årevis – absurd, anti-intellektuelt og mere end normalt idiotisk at binde militærudgifter til et lands økonomiske op- eller nedgang. De skal udelukkende bestemmes af en trusselsanalyse.

Danskerne snorksover – takket være mainstream-medier og eskapisme ind i sport, glittershows og anden underholdning.

Vågn dog op inden dit og flere fremtidige generationers liv blir ødelagt og vi eventuelt får en storkrig i Europa. Hvis vi gør vil den danske regering være blandt de mest skyldige i det, men da vil det være for sent at fordele skyld og ansvar.

Mette Frederiksen svarer udenom: Er der en krigsskat på vej?

6 thoughts on “Regeringens paranoide verdensbillede og tankeløse militarisme vil kunne koste hver familie over 50 000 kr per år. Acceptere du det?

  1. Du har helt og ganske aldeles ret.
    Desværre fastholder man krampagtigt sit verdenssyn til skade for landets sagesløse borgere, formodentlig for at sikre sig plads ved de forhandlingsborde som kunne få regeringsmedlemmer og politikere til føle sig større og vigtigere, samt sikre en vis omtale i medierne.
    Ved at tilsidesætte deres vælgeres interesse fremfor deres egen, sætter de i virkeligheder det demokrati i fare, som har bragt dem selv en helt ufortjent velstand og levevis, de aldrig villet have kunnet opnå i andre embeder.
    Tendensen ses ikke bare i Danmark og af samme grund begynder troen på demokratiet som styreform derfor også så småt at blive betvivlet

  2. Det er godt at du fastholder søgelyset på disse lyssky og virkelighedfornægtende forhold.

    Jeg opfatter det som et større kompleks af virkelighedsforstyrrelser :

    DK lider af fatal virkelighedsforstyrrelse.
    US lider af fatal virkelighedsforstyrrelse.
    NATO lider af fatal virkelighedsforstyrrelse.
    EU lider af fatal virkelighedsforstyrrelse.
    UK/France lider af fatal virkelighedsforstyrrelse.
    Tyskland lider af fatal virkelighedsforstyrrelse.
    Ukraines ledelse lider af fatal virkelighedsforstyrrelse.
    Israels zionistiske ledelse lider af fatal virkelighedsforstyrrelse
    – mange almindelige mennesker lider af fatal virkelighedsforstyrrelse, afledt af bl.a. mangel på troværdig og saglig information m.m.

    – sammenfattende lider sømagterne af fatal virkelighedsforstyrrelse

    For en god ordens skyld bør det nævnes, at jeg ikke er fortaler for landmagterne, BRIC m.m. Isoleret set går det mindre dårligt blandt landmagterne i den nuværende situation, men “skiftet mellem “vest” og “øst” er efter min opfattelse ikke udtryk for et “paradigmeskift”. Hvis man ønsker en afgørende ændring i verden, for folk og nationer, skal der mere til. Og det bliver OGSÅ et personligt anliggende: hvorfor underkaste sig uretfærdige politisk/økonomisk/militære beslutninger, og tilmed støtte dem med min livsindsats og indtægter, når jeg véd at det er forkert – at jeg derved både modarbejder mit eget livsgrundlag, livsværdier og virke/økonomiske udkomme, samt giver det til stat/magter, der forråder alt, og løber fra ansvar og regning ?

    Jeg er fortaler for “forenede folk og nationer” – et virkeligt rummeligt og afbalanceret forum for de mange tusinder af folkeslag og nationer, som udgør den virkelige verden. Desværre lider også UN af fatal virkelighedsforstyrrelse.

    For disse folkeslag og nationer må ovenstående beskrivelse opfattes som “konkurrerende dødsårsager”, forskellige versioner af “trusler om at begå selvmord”
    som først som sidst rammer uskyldige folk overalt.

    “Kollektivisme og udvidet selvmord” ?
    ……………………………………………………..

    Når US indleder aggressioner mod resten af verden, er det en form for “udvidet selvmord”. Iflg. en US’congress rapport har US gennemført 251 militære operationer ml 1992-2022 !

    Den findes her :

    https:/∆∆∆/www.globalresearch.ca/us-launched-251-military-interventions-since-1991-469-since-1798/5793867
    &
    https:/∆∆∆/crsreports.congress.gov/product/pdf/R/R42738

    ( fjern ∆∆∆ så har du det fulde link )

    .

    Når NATO i mere end 75 år ikke har bidraget med andet end ustabilitet, er det en form for “udvidet selvmord”. Nato fatter grundlæggende hverken UN’s eller dets eget charter 1.

    Når EU gennem sanktioner smadrer sin egen energi-produktion og anden infrastruktur er det en form for “udvidet selvmord”. DK har selv olie og gas til ca 200 år med felterne Gorm/Thyra m.fl. i Nordsøen. Disse felter har i ca 50 år leveret olie/gas til ca 50 mill slutbrugere, men er nu nærmest sat i stå, siden olie/gas-forsyningskrisen opstod i 2022. Ikke et ord om disse energiforhold i medierne !

    UK/France lider af fatal virkelighedsforstyrrelse, som er typisk for afdankede imperier der stadig nægter at se virkeligheden i øjnene.
    Tyskland har i 100 år været Uropas “prügelknabe”, og lider som følge deraf af fatal virkelighedsforstyrrelse, tilsat dårlig samvittighed/skyldfølelse og selvpineri.

    US’ rael må betragtes som et letgennemskueligt “uigennemskueligt” ideologisk projekt, som lider af fatal virkelighedsforstyrrelse, og for tiden er igang med en form for “udvidet selvmord”. Den øjeblikkelige “militære blitz” i Mellemøsten/Vestasien kaster ikke lys længe nok til at oplyse en visionær og varig fremtid for denne region. Begge nationers fødsel har grundlæggende lighedstræk. Spørg indianere og palæstinensere om dét; eller læs Pierre Stambuls enkle og klare bog om zionismens udvikling, eller læs W.Reich/C.G.Jungs beskrivelser af 20-40’ernes massefænomener i Uropa, eller lad dig undre over hvordan Balfour/Rothchildt – og siden tyske nazister og jødiske zionister samarbejdede og indgik Haawara-aftalen i 1933.

    .

    Ofte gøres omtalen af US’ rael mere vanskelig og kompliceret end nødvendigt ( omvendt udnyttes ekstremt forsimplede fremstillinger af “modparter”, som eksempelvis landmagterne Rusland, Kina, Indien m.fl – hvorfor ?!

    *

    Vi er kommet langt væk fra den umiddelbare virkelighed for de fleste. Selvom livet ikke lader sig definere qua sin mangfoldighed, så er det stadig så grundlæggende “enkelt” at det kan mærkes, af fugle og dyr og andre levende væsner.
    Hvis de kan, så kan mennesker også. Mennesker ikke ikke mindre end andre levende væsner. Spørg et barn eller en ældre om dét; eller mærk selv efter.

    Gandhi sagde :
    ” there´s enough for everybody’ s need, but not for everybody’ s greed “.

  3. Et vakst barnebarn så billedet af statsministeren, og spurgte om vedkommende havde fået tildelt en “næse” ( .. på den allerede eksistererende ditto ).

    Vi lader det uskyldige spørgsmål stå ubesvaret.

    😉

  4. Det er så skideskørt, at jeg er begyndt at overveje, om der er mulighed for at udvandre – måske til Kina 🤔

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.