Den er katastrofal både på grund af hvad den indeholder og især det, den lader uomtalt.

Et par timer før aftalen blev underskrevet publicerede jeg nedenstående 13 hypoteser om hvad den sandsynligvis ville indeholde på TFF Substack (på engelsk).

Kun på det første punkt tog jeg fejl. Den træder tilsyneladende ikke omgående i kraft sådan som Trump havde skrevet på sit Truth Social medie. Den viste sig at være værre end selv jeg havde forventet.

Efter disse hypoteser kommer så nogle betragtninger i lyset af hvad den faktisk indeholder – og ikke indeholder – og hvorledes aftalen generelt er blevet præsenteret i ledende medier og i public service DR.

Min konklusion er at det er ekstremt usagligt når det hævdes at dette er en god aftale for alle parter – det er sådan regeringen ønsker den solgt til befolkningen. Stort set sikkerhedsfagligt ukyndige mediefolk udbasunerer denne påstand uden indholdsanalyse.

Den repræsenterer snarere et sellout for Danmark og Grønland. Selvom den formelt bevarer Grønlands selvbestemmelsesret og Danmarks suverænitet, så er der tale om en afgørende afgivelse af handlefrihed nu og ind i en tåget fremtid, og dét er muliggjort af årtier af danske tendentielt totale underkastelse under USA i en sådan grad at man ikke længere kan henvise til en selvstændig, suveræn udenrigs- og sikkerhedspolitik i København.

Nu til hypoteserne fra før aftalen blev underskrevet.

⁂

For 21 år siden besøgte jeg Grønland og udgav dette bogkapitel, Balance the Igaliku Agreement With Peace Policy. Som forventet var der ingen reaktion fra nogen i Grønland, Danmark eller USA.

I februar offentliggjorde TFF Et nyt perspektiv og en ny plan: Et demilitariseret Arktis til gavn for alle – og hvorfor det er fornuftigt. Samme resultat.

Og jeg har skrevet tre andre artikler. Det samme …

Alt, hvad der har med fred at gøre, er ude af billedet, hvilket ikke skyldes, at fred er forkert, men fordi militarisme og kakistokrati styrer Vesten, indtil det falder fra hinanden under den byrde. Så nogle af os er nødt til at blive ved med at gøre noget andet. Når alt kommer til alt, er der kun alternativer (TAOA) til krig, militarisme og kortsigtede politiske aftaler indgået af eliter, der er fuldstændig ligeglade med interesserne hos de mennesker, de angiveligt repræsenterer.

I dag vil ovennævnte aftale blive underskrevet, og ingen af os borgere ved noget om dens indhold – bortset fra at Trump siger, at den er fantastisk, og at han ser ud til at få stort set alt, hvad han ønskede, uden at betale en øre; den danske statsminister og udenrigsminister siger, at dette er en “god” aftale – og at det er, fordi de ellers ikke ville underskrive den (!) fordi den bevarer den danske suverænitet, og USA ikke vil købe Grønland, som Trump foreslog tidligere. Grønlands leder siger også, at det er godt, fordi det bevarer selvbestemmelse og respekt.

Medierne – ikke mindst i Danmark – gør, hvad papegøjer gør, og stiller ingen kritiske spørgsmål eller rejser aspekter, der sandsynligvis ville få danskere og grønlændere til at tænke lidt. Husk, at det er så godt for alle involverede parter!

Tja, sagde den gamle fredsprofessor med en vis erfaring i konfliktløsning: Man skal se det for at tro det!

1. Der er overhovedet ingen debat og sandsynligvis ingen ratifikation i parlamenterne; den vil blive gennemført med det samme.
2. Det, der vil blive offentliggjort, vil være den officielle version med fine formuleringer; ingen af detaljerne, fordi de vedrører sikkerhedsspørgsmål, der ikke kan afsløres.
3. Det ser ud til at give USA 100 % beslutningskompetence – eller beføjelse – over alt, hvad der vedrører sikkerhed, og sikkerhed betyder også ressourcer. Så min hypotese er, at Danmark og Grønland lægger alle deres sikkerhedsegn i den amerikanske kurv – og hvor det ender, kan ingen vide.
4. Nogle ser dette som en slags naturlig forlængelse af aftalen fra 1951 og den ovennævnte Igaliku-aftale. Hvis det var tilfældet, kunne de blot forlænges juridisk. Sandheden er naturligvis, at denne nye aftale giver USA noget, som det ikke har i dag.
5. Såkaldte “rivaler” til USA/parterne vil blive udelukket fra Grønland, kan ikke investere og kan ikke oprette baser. Det betyder de facto manglende samarbejde med lande som Rusland og Kina og andre, der har lige så legitime økonomiske interesser og sikkerhedsinteresser i regionen. Det betyder en konfronterende holdning. Noget i retning af det ovenfor nævnte rationelle samarbejde til gavn for alle – og den fælles sikkerhed – vil blive fuldstændig udelukket. Regionen vil blive omdannet fra et område med lav spænding og lav militarisering til et område med høj spænding – jeg mener, at der, hvor USA er, er der spænding og “afskrækkelse” af andre, der føler sig truede.
6. For USA under Trump betyder “sikkerhed” i høj grad adgang til naturressourcer. Hans største interventioner handler alle om at sikre fremtiden for det, jeg kalder “De Forenede Stater af Autarki” for fremtiden: Venezuela, Canada, hvis han kunne, ressourcerne uden for Gaza, Iran/Hormuz, aftalen med Ukraine og hans ønske om at have et fornuftigt forhold til verdens mest ressourcerige land, Rusland.
7. De fleste mediekommentarer mener, at det handler om Grønland – det gør det, men det handler om hele regionen, maritim tilstedeværelse, missilforsvar osv. – og Rusland kan i det mindste ikke undgå at føle det som endnu et pres efter NATO’s udvidelse i Europa. Så der vil være omfattende virkninger for den bredere region, GIUK-gabet, ubådskrigsførelse osv. omkring Grønland, om man vil.
8. De fleste har også peget på muligheden for nye amerikanske baser. Det er meget sandsynligt – men husk, at USA allerede har 42 militærbaser i Danmark, Norge, Sverige og Finland. De har over 600 baser verden over – men er verden et mere fredeligt sted af den grund? Er lokalbefolkningen på alle disse steder glade for disse baser? Føler de sig mere trygge? Tja, det ved vi ikke, for de lokale, hvis liv bliver påvirket, er aldrig blevet spurgt eller givet mulighed for at stemme for eller imod.
9. Vær sikker på, at der ikke vil stå et eneste ord om atomvåben i den offentliggjorte aftaletekst.
10. Du kan være sikker på, at der ikke vil stå et eneste ord om miljøet.
11. Hvad angår relativ global status og kapacitet, er USA i tydelig tilbagegang sammenlignet med f.eks. 1950’erne/60’erne. De ledes i dag af en præsident, der er psykisk ustabil og uforudsigelig. Han leder historiens stærkeste militærmagt, der har tabt på alle måder siden Vietnam i 1975. Hvis det er din ven, den, du søger “beskyttelse” gennem, har du ikke lavet nogen scenarier overhovedet om Vestens og resten af verdens fremtid. Og derfor vil du blive overrasket.
12. Vær opmærksom på, at Trump har sagt på Truth Social – uanset om det er sandt eller ej – at han får denne fantastiske aftale UDEN OMKOSTNINGER for USA. Man kan så spørge sig selv, hvem der så skal betale?
13. Også uanset om det er sandt eller ej: Han har udtalt, at dette er en evig aftale, der ikke er knyttet til NATO’s traktat eller nogen fornyelsesdato, og vi ved ikke, om nogen juridisk kan trække sig ud af den, hvis tingene ikke går, som forventet.

Kort sagt er min hypotese – indtil det empirisk er bevist, at den er forkert – at dette er (eller i fremtiden vil blive betragtet som) en tragisk dag for Grønland, Danmark og for verden.

Her følger så reflektioner over aftalen efter at den blev offentliggjort – og det er rimeligt at minde om, at vi intet ved om aftalepunkter, der er af en sådan sikkerhedspolitisk karakter, at de ikke vil blive offentliggjort.

⁂

Det var kendt, at Trump skulle tale i FN’s Generalforsamling og direkte derefter underskrive aftalen med de to andre. Jeg afstår fra at kommentere talen – udover ved at sige: Pervers selvglæde/megalomani om egne bedrifter + vulgær stolthed over alle de gange USA under hans ledelse har forbrudt sig imod folkeretten + trusler mod andre lande (Cubas delegation rejste sig og gik) + en trussel om at udslette Iran.

Det var nok en af de mest ubehagelige taler i FNs historie. Det må vække til eftertanke at Danmarks og Grønlands ledere ved undertegnings-ceremonien priste Trump og hans USA. Statsministeren takkede ham underdanigt og derpå hævdede hun, at USA altid har forsvaret den frie verden og bidraget til fred.

Her er aftalen – læs selv.

14. Sandt nok er der ikke tale om at USA annektere eller køber Grønland eller at Danmark formelt afgiver sin suverænitet eller Grønland sin selvbestemmelsesret. Men der er tale om noget, der i praksis vil være lige så fundamentalt og i praksis nok værre: Afgivelse af dansk og grønlandsk beslutnings-kompetence og en markant mindskning i de tos sikkerheds- og udenrigspolitiske handlefrihed.

Det fremgår tydeligt at der intet kan gøres på disse områder uden USAs samtykke. Jeg udtrykker det på denne måde, fordi der er tale om noget, som alle kommentatorer og de involverede parter ikke siger med et ord, nemlig at der er tale om en a-symmetrisk relation – eller konfliktsituation. USA får i netop i en sådan relation i praksis veto-ret. Hvis Danmark og/eller Grønland skulle ønske – nu eller i fremtiden – at samarbejde om ressourcer eller baser eller andre sikkerhedspolitiske ting med et land, som USA ikke kan acceptere i området, så vil det ikke være muligt.

Derimod er det svært at se at de to ville kunne forhindre USA i at i praksis gøre hvad det vil, oprette flere end de to ny baser, der nævnes, kontrollere og bruge farvandene også som det måtte ønske – og som jeg antyder ovenfor: Ikke et ord om atomvåben. Og ingen sikring af hensyn til de specielle miljøforhold. USA har tidligere forladt baseområder fyldt med affald.

15. Og det er ikke kun USA, det er NATO. NATO har naturligvis i praksis været en aktør i regionen, men fremover vill alliancen kunne blive det på langt mere vidtrækkende måder. Derfor taler alle tre parter samme PR-sprog: Aftalen er så god for de tre parter, for hele Europa og for NATO. Dette skulle være nok til at mistænke, at der ligger en hund begravet uden for aftale-teksten. Totalt sammenfald af interesser i de tres a-symmetriske relationer er enten bedrag eller selvbedrag.

16. Aftalen er som nævnt ovenfor “for evigt” – det betyder at der ikke angives noget om fornyelse, forlængelse eller mulighed for at trække sig ud. Den er bindende til evighed, og det vil i praksis sige bindende for de to svagere stillede parter. USA vil kunne bokse hvad som helst igennem; de to andre kan end ikke true med – skulle situationen opstå – at de vil trække sig ud af aftalen. Dette er højst usædvanligt i internationale aftaler.

17. Nok så ubegribeligt er Danmark og Grønland gået med på at aftalen ikke bare er for altid; de er også gået med til at gøre Grønland til evigt medlem af NATO. Det gælder altså også hvis Grønland en dag bliver en selvstændig stat; i en sådan vil fremtidens ledere og folk med status af selvstændig stat, være tvunget til at acceptere og praktisere NATO-medlemsskab.

Jeg er ikke folkeretsekspert, men dem, der er, vil nok kunne holde fler seminarer og skrive et antal rapporter om hvorvidt det er foreneligt med folkeretten at binde Grønland – i dag og i al fremtid – til at være NATO-medlem. Et fremtidigt selvstændigt Grønland kan med en sådan binding næppe betegnes som en suveræn stat, selvom det beholder sit eget territorium, og dét i sig selv sætter også spørgsmålstegn ved det faktiske indhold i begrebet selvbestemmelse.

18. Vi er her ved et klassisk dilemma: Een “skole” vil hævde at dette var det bedste man kunne opnå når den store stat vil have noget fra en eller flere småstater. Videre vil denne skole sige at ved at indordne sig så får man bedre beskyttelse og større sikkerhed – og at det derfor er rimeligt også at acceptere en mindre handlefrihed.

En anden “skole” vil sige: En sådan aftale er den perfekte vej til at sikre at området tidligt inddrages i en krig hvis en sådan er under opsejling og at enhver amerikansk base er et klart prioriteret mål for fjender at ødelægge. Denne skole vil også argumentere for, at det er en sikkerheds- og udenrigspolitisk top-prioritet at bevare den størst mulige handlingsfrihed.

Danmarks og Grønlands sellout legitimeres ved at man så også får større beskyttelse, måske indflydelse på USAs politik – og at efter Trump gik så voldsomt ud med at han bare skulle ha Grønland – endog med militære midler, om “nødvendigt” – ja, så er det hér et stykke strålende småstatsdiplomati.

Selv vil jeg se det – som antydet i hypoteserne 8 og 11 ovenfor – som et resultat af årtiers voksende underdanighed, manglende selvstændig sikkerhedspolitisk analysekapacitet og en ensretning af medier, politik og forskning i en sådan grad at ingen synes at have stillet sig selv det nok så relevante spørgsmål: Hvordan kan det være at vi er så bange, så magtesløse, i forholdet til vores bedste venner og beskyttere at vi ikke kan sige nej til noget som helst, denne ven kræver?

Det fremgår af flere medierapporter at de involverede danskere har været bange, nervøse, gennem hele forløbet – fra Trump truede med at tage Grønland til om han ville sige noget upassende ved underskrift-ceremonien.

Trump véd man ikke hvor man har. Han kunne sikkert have gennemført sin trussel om at bare tage Grønland med vold. Og – ja – det USA får gennem denne aftale var en slags god gammel mafiateknik: An offer you can’t refuse. “Vi vil have alt hvad vi behøver, men da vi kan få det uden at gøre Grønland til en delstat i USA, så lader vi Jer beholder (illusionen om) selvbestemmelse og suverænitet. Vi ved alle godt hvad der er virkelighed, ikke sandt?”

Kissingers gamle formulering om at det kan være svært at være USAs fjende men fatalt at være dets ven er nok det mest præcise, der kan siges om denne aftale. Og dér er man fordi man i de seneste år ikke har tænkt en eneste kreativ tanke om alternativer til stadigt nærmere samarbejde og stadig mindre de facto handlefrihed vis-a-vis USA, en stat som – se punkt 11 ovenfor – indiskutabelt er på vej ned, ledes af en præsident, mange har sat “psykopat” og “proto-fascist” på – og om hvem vi véd, at han ganske enkelt har sikret USAs fremtidig adgang til ressourcer med vold. Desuden har vi naturligvis ikke set hvor USA er henne når han afgår.

Hverken København eller Nuuk synes at have set nogle røde lamper hér.

Der skulle jo ikke være så meget som et A4-ark mellem USA og dets allierede som statsministeren sagde på vejen til den – for evigt, grænseløse – underordning under den frie verdens og fredens garant #1.

19. Det er således også iøjnefaldende – og vanvittigt risikabelt – at der ikke er nogen form for indbygget konfliktløsningsmekanisme indbygget i denne for-altid-aftale. Hvem – om ikke USA – vil få sin vilje hvis parterne skulle blive uenige med hinanden? Det kan gælde allerede ved igangsættelsen; ved implementering af konkrete projekter, tiltag og processer og når som helst mellem nu og evigheden. Er der nogen, der for alvor tror at der ikke vil kunne opstå konflikterende interesser i dette spegede spil? Kan de to små parter gå til en international juridisk myndighed og få medhold i en konflikt? Vil USA rette sig derefter?

Giv Trump the deal-maker en lillefinger og vi véd hvordan han vil tolke det.

Spørgsmålene om det, der ikke siges i aftalen begynder at hobe sig op.

20. Trump havde skrevet at USA fik denne fantastiske aftale uden nogen pris. Det kan meget vel være sandt, for aftalen siger intet om hvem, der skal betale for alt det nye, USA får adgang til og kan gøre i Grønland.

Eric Zuesse, journalist og historiker, har spurgt ChatGPT om man på basis af lignende aftaler kan gøre en grov beregning af hvad de rettigheder, USA får med aftalen, kan tænkes at være værd. Svaret ligger omkring 45 milliarder dollar – husk Trump’s NO COSTS.

Dertil kommer – endnu mere fatalt – at den publicerede aftale intet siger om hvorledes udvindingen af ressourcer og det forventede overskud fra salget af dem skal fordeles. I denne for-evigt-aftale står den intet om hvordan de tre parter skal dele indkomsterne, hvor stor specielt Grønlands andel af indtægterne skal være. Med andre ord, ikke ét ord om hvorledes de to skal kunne forhindre, at “the winner takes it all.”

Trump har jo sagt at USA behøver Grønland – at NATO behøver det – af hensyn til sin sikkerhed (dog uden at fortælle os konkret på hvilken måde adgang til Grønlands ressourcer øger landets sikkerhed mod hvad og hvem). Det vil – realpolitisk – være nok for ham og fremtidige præsidenter blot at sige: Sådan hér skal det være af hensyn til vores sikkerhed, og København og Nuuk vil være tvunget til at bakke.

Aftalen er for evig i tid og “overalt” i rummet. Alligevel siger den intet om fordelingen af udgifter og indkomster mellem de tre parter, heller intet om at disse “detaljer” skal forhandles senere.

Dét er endnu en årsag til at man klamrer sig diplomatisk og PR-mæssigt til at Danmark beholder sin suverænitet og Grønland sin selvbestemmelsesret: Trump har fået lige hvad han vil nu og i al fremtid på alle områder; formalia som suverænitet vil ikke spille nogen rolle for hvorledes denne aftale vil udfolde sig i og omkring Grønland i fremtiden.

Her er hvad en enkel undersøgelse på AI kan fortælle om værdien på Grønlands ressourcer:

“Der findes ikke ét troværdigt samlet estimat for værdien af Grønlands naturressourcer. Forskellige undersøgelser medregner forskellige kombinationer af påviste reserver, estimerede ressourcer og spekulative forekomster.
Et groft estimat baseret alene på større identificerede ressourcer peger på en værdi i den lave ende af flere billioner amerikanske dollars.

Grønland er kendt for at indeholde 25 af EU’s 34 kritiske råstoffer. Det indeholder også 39 af de 50 mineraler, som USA klassificerer som kritiske.
Den største kvantificerede ressource er olie og gas offshore.
US Geological Survey-estimater peger på omkring 31 milliarder tønder olieækvivalenter (boe) af teknisk udvindelige kulbrinter. Ved en illustrativ oliepris på omkring 70 USD pr. tønde svarer det til cirka 2,2 billioner USD i brutto værdi i undergrunden. Dette er ikke en økonomisk værdiansættelse, da udvindings-, transport- og infrastrukturudgifter vil være betydelige. Grønland har desuden identificerede reserver af sjældne jordarter på omkring 1,5 millioner ton. Yderligere forekomster omfatter grafit, zink, guld, kobber og nikkel.

Samlet set er et rimeligt størrelsesorden-estimat for Grønlands påviste og identificerede større ressourcer nogle få billioner amerikanske dollars, hvor en dansk billion svarer til en amerikansk trillion (10¹² dollar).”

Gad vide hvor mange amerikanske trillioner dollars – og handlefrihed – ud i al fremtid fru Frederiksen og hr Nielsen sagde farvel til med sine underskrifter på denne – i sandhed historiske – aftale?

21. Internationalt har der været overraskende ringe medieinteresse, givet aftalens også globale betydning. Det er – ikke overraskende – rapporteret at NATO-ledere synes det er en god aftale. Danske medier har haft fokus på procedurer og selv underskrivelses-ceremonin i FN-huset – og udenrigsminister Løkke Rasmussen følelse af en tåre i øjenkrogen. Den måske mest uvidende og poppede artikel står nok Danmark Radios Pia Glud Munksgaard for, idet hun afgør at Trump er den store taber og Danmark/Grønland de klare vindere.

Med undtagelse af Arbejderen finder man så godt som ingen kritisk analyse af aftalens faktiske indhold, mangler og mulige konsekvenser. Man har købt påstanden/narrativet om at dette er en god aftale for de tre parter. Punktum.

⁂

22. En video, jeg spontant optog knapt en time efter at aftalen var blevet underskrevet:

•

Her er det konkrete forslag, jeg nævner til slut i videon. Konstruktiv nytænkning er afgørende – fordi There Are Only Alternatives (TAOA), der er kun Alternativer til militarismens falske sikkerhedspolitik:

A New Perspective and Blueprint: A Demilitarised Arctic for the Common Good — and Why It Is Rational

•

Note
Denne analyse og den alternative plan vil blive offentliggjort på engelsk på The Transnational, på TFF Substack og på vores sociale medier. Den stilles også til rådighed for medier over hele verden. Vi ved af erfaring, at denne form for analyse ikke vil blive berørt af de toneangivende skandinaviske medier, som for årtier tilbage ophørte med at levere fri og kritisk journalistik, mangfoldighed i perspektiver og ekspertise og udføre public service på det sikkerheds- og udenrigspolitiske område.

⁂