Omar Ingerslev – min freds- og fotografven

Foto ovenfor ”musikkens magiske maskinrum – ved nærmere eftersyn...”
© Omar Ingerslev

Vi mødtes første gang i forbindelse med et foredrag, jeg skulle holde i Roskilde om Ukraine. Han havde fulgt mine skriverier i nogle år, mens jeg ikke havde fulgt hans.

Men da han kom på besøg og vi havde en eftermiddagslang frokost hér i Lund, så forstod vi begge hvor mange overlappende cirkler – eller temaer – vi i virkeligheden havde. Og har. Og nu er han flittig kommentator hér i mit online hjem oftest i en specielt poetisk sprogdragt. En skarp politisk iagttager, en trofast støtte.

Omar Ingerslev – er det, jeg taler så varmt om og vil at du skal lære at kende lidt hér.

Han er ikke bare usædvanligt vidende på tværs af mange fagområder – han har det, som kun få intellektuelle og vidende mennesker opnår, nemlig en god portion visdom.

Med en utrolig sensibilitet, intuition og med livets mangeartede erfaringer i bagagen beskriver han verden i tekster og billeder som ingen anden, jeg kender hverken på afstand og personligt. De fleste er jo enten fotografer eller forfattere.

For mig er Omar et sjældent, gådefuldt og klogt menneske. En 110% humanist. Det er mennesket og dets relation til andre mennesker, verden og naturen – ja livet selv – han lever og ånder for. Han lytter, ser, dvæler, respekterer, vender og drejer – og siger så noget eller tager et billede.

Han ser som få – også ret igennem al falskhed og løgne. Og han føler dem langt ind under huden.

Det handler om livet i dets mangfoldighed og – ikke mindst – om døden i dens enkelthed. Og om vreden – eller snarere måske sorgen – over volden i vor verden. Og så om skønheden, ofte den han finder i det lille, nære og det som har fået lov til at modnes med årene på sin egen måde – en smuk mur, en rusten bil, et gammelt ansigt, en ukrainsk bonde i et betagende smukt landskab. Eller et faldefærdigt klaver.

Jeg kommer til at tænke på E F Schumacher – ham med Small Is Beautiful – der skrev, at vi som menneskehed nu har så megen viden at vi ikke kan klare os uden visdom. Han og Omar må have kendt hinanden i et tidligere liv. Omar har begge dele og en følsomhed, der giver smerte.

Jeg skriver disse få linjer den 26. oktober 2023.

Idag har Israels nådesløse massakre på palestinensere produceret 7000 døde (som ‘svar’ på Hamas’ frygtelig angreb, der koste 1405 israelere livet). Det er imidlertid uden tvivl kun begyndelsen på hvad der vil får Srebrenica (også 7000 døde) og Ukraine til at blegne og med ugerne, månederne og årene sandsynligvis blive efterkrigstidens største udslettelse – de facto masse- eller folkemord.

Og det foregår med USA/NATO/EU’s – og det officielle Danmarks – betingelsesløse politiske og militære støtte til Goliath Israel.

Jeg tror mig kunne se, at Omar har tårer i sine milde øjne idag.

Han er et umådeligt rigt-rummeligt menneske. Oplev hans kalejdoskopiske udfordringer gennem poesi, portrætter, politiske tekster, essays, finurlige filosofi, og meget mere på hans hjemmeside.

Den roterende diamant har jeg stjålet fra hans hjemmeside; den er Omar, i stadig funklende forandring. Men det vil dette beskedne menneske givetvis benægte, men vi skal jo ikke være enig om alting.

Han kalder sit online hjem for “nedersteEtagEksperimentarium for den frie tanke.”

Og så er han altså en humanistisk fotograf. Det er mennesker, deres virke og miljø i forskellige kulturer, der står i centrum – som hos min mentor udi fotografiet, kære Viggo Rivad – hvis hjemmeside, jeg lavede med hans velsignelse og kaldte Viggo Rivad. A Long Life Devoted To Humanist Photography.

Især i de sorte-hvide billeder ser jeg slående ligheder. Ikke kun i “stilen” hvis man kan bruge det ord men især i intentionen.

På hjemmesiden har jeg valgt nogle sider/poster, der især viser Omars mangfoldige fotografiske produktion, som er helt og aldeles egensindigt “anderledes.” Og mange gange fortryllende smuk. At han også er ord-magiker kan enhver se uden at jeg behøver at sige det – tekst og billeder i en højere – højeste og ofte gådefulde – enhed.

Jeg skal ikke sætte ham i bås. Men jeg kan da udtrykke in beundring med et spørgsmål: Gad vide om man ikke kan kalde Omar Ingerslev fredsfotograf?

Du kan også søge på må og få i Omars univers. Så klikker du blot på den lille dims under billedet:

Men ellers for eksempel:

Konstantinopel   Byzantium  Istanbul  (3): 

Byen Uden Navn 1

Byen Uden Navn 2

Byen Uden Navn 3

Accidents In The Revolving Door

Varanasi – Ganga Gang Over Ganga Gang

Ukraine 2008 – Sort Muld, Arbejdets Sved og Lidelsers Blod

Carpe Diem #2 – Mellemrum i tonernes og billedernes verden (omkring pianisten Anne Øland)

Carpe Diem #4 – Blue Suite, Sweet Blues

Carpe Diem #7 – Evigheden i et øjeblik. Om Jens Bull

Piano Morte

Den fortællende have – Assistens Kirkegaard i København

T u l i p a

Køkken, Løkken og Kykkeliky

Rust in peace