Category Archives: Art and artists

The “Abstract Real” video

This video offers glimpses of the works I exhibited in my studio in 2016 – an exploration of abstract photography: What is real? What is abstract? And how do the two mix…blur?

All the works started out with a photography and successively changed in the process to become “abstract”.

I find that fascinating since photography has almost always been about taking pictures of what is, i.e. documentary. (Of course with the exception of those few who experimented with “photograms” à la Moholy-Nagy and other techniques that departed from the urge to present a documentation of a recognizable reality).

Observe please the inspiration from Iranian aesthetics, including classical geometric patterns and calligraphy, and enjoy the music I’ve chosen by Iranian composer Fariborz Lachini too.

I’ve written about the background of this exploration at Oberg PhotoGraphic’s blog. And as usual the video is uploaded to my channels on Vimeo and Youtube.

Facebook’s grotesque nudity censorship policy

Open Letter

Lund, Sweden, July 1, 2016

Dear Facebook friends

Yes, I consider this blocking of me – because of posting an image of nudity – for one day unreasonable.

Here is why:

The image of a naked young woman in water was taken from the Danish daily newspaper, Politiken – one of Denmark’s most respected newspapers.

This image was generated automatically by Facebook when I posted the link to the article on my profile page – i.e. not something I did deliberately or to provoke.

Secondly, the image is created by a Swedish professional and respected artistic photographer, Matilde Grafstrom – and is part of a project “Nude In The Public Space”.

The article is about an exhibition of these her works at the main square in Copenhagen – for anyone from anywhere in the world to see.

noegencensur_1038819y

I am myself a PhD in sociology and have specialised during 40+ years in international peace-making and peace research. Have worked or visited some 60 countries on all continents. I am also an art collector and art photographer who has taken many photos of women, young and old – portraits and bodies.

I tell you this because I am not insensitive to the respect we must all show for each other’s cultures and sensitive ethical issues if and when we want to live and work together on this earth. Continue reading

Mindeord for Viggo Rivad

viggohome3

Viggo dagen efter sin 90-års fødselsdag © Jan Øberg

Viggo Rivad, fotograf, født 3. juli 1922, død 8. februar 2016


Viggo Rivad, grand old man i dansk fotografi, debuterede i 1946 og prægede området i næsten 70 år.

Han har givet Danmark en mængde klassiske billedserier som Et Farvel, Lauritz, Kofoeds Skole ogB & W Teglholmen, et antal fotobøger fra den store verden, udsmykninger for DSB og Kastrup Lufthavn, 40.000 negativer på Det kongelige Bibliotek og en samling på Fotomuseet i Odense. Hans retrospektive udstilling dér i 2012 talte 180 værker. 

Rivad var menneskefotograf. I dyb respekt for sine subjekter løftede han de underpriviligerede, gamle og marginaliserede op til værdighed. Han lærte dem at kende før han tog kameraet frem, – ja han flyttede endog ind hos dem som på Kofoeds Skole og hos BZerne.

Han var den fotografiske fortæller par excellence – og en fremragende fortæller om sine billeder. Kun sjældent om sig selv. Beskedenhed er et nøgleord for Rivad, der ikke ville leve af sin kunst men tjente sit levebrød som taxachauffør i det København han boede i hele livet, elskede og fotograferede. Lidt som Saul Leiter.

Hans billeder, ikke han selv – og det var en vigtig distinktion –  havde fortjent større opmærksomhed i Danmark og meget mere i udlandet. Han var definitivt i international klasse à la Cartier-Bresson og Robert Doisneau.

Men det var før internettets udbredelsesmuligheder og han fandt kommercialisme vederstyggelig – forsøgte aldrig at promovere sig selv. 

Han var en pionér med et eget koncept, der holdt sig dér hvor han følte sig hjemme uanset hvad der måtte være tidens trende.

Hans køkken fungerede som mørkekammer, forstørrelsesapparatet skruet fast på indersiden af døren til køkkentrappen i den toværelseslejlighed på Amager han boede længst i. Continue reading

Shoot # 39 Photo newsletter from Oberg PhotoGraphics

Shoot # 39 • Oberg Photo & Other Art blog
Write obergphotographics@gmail.com to wing it into your mailbox freely!
Link on blog

Attachment

Valentina Lisitsa

Valentina Lisitsa – YouTube
The world class pianist barred from playing with the Toronto Symphony Orchestra because of her tweets about the Ukraine conflict.
As if that had anything to do with her art. Shame on Toronto Phony!

With suppression of such art by a Western cultural institution we are all doomed! And where are all the phony Paris marchers from Charlie Hebdo today – Netanyahu, Helle Thorning Schmidt, Sarkozy, Angela Merkel, Poroshenko (oh no, she is critical of Ukraine’s government!)? Where did we hear “Je Suis Valentina”?
Long live freedom of artistic expression!

Længe leve gammeldagsen

Skal man tro Rune Lykkeberg i Politiken men det skal man jo ikke nødvendigvis så mistede Rifbjerg faktisk grebet…”Derfor blev opgøret med velfærdsstatens pædagogik og kultursyn også til et opgør med Klaus Rifbjerg, der fastholdt sine gamle standpunkter som svar til alle kritikere og insisterede på, at humoren, legen, kunsten og seksualiteten var argumenter for hans position.”
Fy for den lede velfærdsstat, humor, leg, kunst og seksualitet. Sgugodt vi har lagt den slags og Rifbjerg bag os!
Og så Lykkebergs afsluttende bøvs: “at han godt selv vidste, at han selv som antiautoritær var ved at blive en paradoksal og problematisk autoritet.” Paradoksal? Problematisk? Bestemt – nemlig når man kan blande autoritet og autoritær sammen uden at hverken forfatteren eller redaktionen opdager at den er rivende gal.
Nej jeg foretrækker skam også det Danmark hvor vi alle står sammen og kan sige, skrive, tegne og mene lige hvad vi vil, føre krig og hade fremmede og se os selv som uskyldige ofre under Helle Thorning Schmidt køligt moderlige ledelse.
I dét Danmark har Lykkeberg sikkert ret i at Ribjerg var gammeldags.
Længe leve gammeldagsen!

Klaus Rifbjerg (15. december 1931 – 4. april 4, 2015)

Klaus Rifbjerg er død, fortæller Politiken os hér på en kold Påskesøndag med knaldblå himmel og sol.
Skønt jeg kun traf ham en enkelt gang i 1980erne – vi spiste frikost sammen på Kroghs Fiskerestaurant og snakkede verdens gang i forbindelse med et af Fredsfondens projekter – så føles hans død på en underlig måde som et personligt tab. Sådan vil det måske altid være med de store i tid og rum, hvadenten de så er kendte eller ikke så kendte.
Man må håbe at han, der hvor han nu er, bliver ved med at slås for radikalismen – den kulturelle og andre af slagsen – og mod militarismen, falskheden, opstyltethed og, ja, værdiløsheden. For det er der stenhårdt brug for, til hver en tid.
Jeg siger aldrig hvil i fred, dertil holder jeg for meget af den aktive, livsbekræftende fred. Men tag et lille hvil på en stub i dér midt i værdikampen, Klaus. Det har du mere end vel fortjent.