Som nogen hér vel har fundet ud af, så lever jeg jo to liv – men ikke i den forstand, at der er et offentlig kendt og lyst et og så et privat ukendt og mørkt et. Og der er heller ingen personlighedsspaltning mellem dem – mit liv med fred og international politik og mit liv med konstfotografi.
De er adskilte på en række måder, men de overlapper skam også af og til – i noget med fred i billederne. Og så mødes de i mig.
I perioder befinder jeg mig i den ene sfære, men efter nogen tid så rejser jeg på udflugt i den anden – og det har jeg det godt med. Bortset fra at jeg finder den dér opfindelse med at døgnet kun har 24 timer ualmindelig irriterende…
Nok om det som indledning. I november stak min kone, Christina, og jeg ned til Venedig. Og det har vi gjort hvert andet år siden 2007 hvor Venedig-Biennalen finder sted. Og det er stadig verdens største og vigtigste begivenhed for samtidskunst.
Biennalen går omkring 125 år tilbage og bestod jo oprindeligt af de nationale pavilioner i Giardini-området. Men så kom Arsenale til – en tidligere flådebase og værft for militære fartøjer – med værker i stort format og flere nationale pavillioner. Og i dag er det hele vokset til over 200 steder rundt om denne unikke kulturby, der selv er ét stort kunstværk, hvor der vises samtidskunst af alle slags – i smukke gamle paladser, lejligheder, gallerier, art spaces, museer, akademier, etc.
Hver af dem kan have fra et par kunstnere og deres værker til mange hundrede. Uden for Arsenale og Giardini er Det Europæiske Kultur Center, ECC, den største institution med hundredvis af kunstnere, der udstiller sin ting i Palazzo Mora, Palazzo Bembo og på Marinaressa Skulpturhaven nær Giardini.
ECC er mit favoritsted – og bestemt ikke bare fordi jeg selv udstillede min Silk Peace Art Road – SPAR – Installation dér i 2019. Men alt det og meget mere kan du læse om i min to rapporter, som nu ligger på min fotohjemmeside – The Biennale in Venice 2022 – See what I’ve seen of both (Part 1) og Part 2 her.
Det er nok så lange tekster og på engelsk, hér og dér med en del detaljer, referencer, links etc. Og over 280 af mine egne billeder. Men det er allligevel kun en brøkdel af hvad der var at se. Så nu er du advaret!
Men billederne – bare det at rulle ned gennem artiklerne med dem – kan give dig et indtryk. Af kunst og skønhed. Og se hvad jeg har set…
Og måske vil du finde de få sidste ord i Del 2 værd at kaste et øje på?
Jeg deler gerne min kærlighed til Venedig med hvem som helst. Sharing is caring!
Godt at du deler dette med os. Den energi, der i dagens verdens “løber af bagdøren” ud i en bred vifte af konflikter og krige, kan forvandles og udfolde sig igennem kunst, filosofi, religiøs kontemplation eller empatiske og socialt engagement o.m.a. i aktiviteter, som medvirker til at skabe en bedre verden.
Verden, som vi møder den, er resultatet af andres drømme før os, hvad de troede eller ikke troede muligt, hvad de valgte at gøre uanset om deres omgivelser kunne følge dem eller de forstod det selv. Verden, som den er, er summen af alle handlinger – og derigennem kan selv det mindste gøre sig gældende. Hvis vi istedet for at frygte krig og undergang, troede på en bedre verden – hvordan vil det påvirke verden af imorgen ?
Og til de bekymrede : hvad nu hvis frygt og angst er en selvopfyldende profeti ?