Skal man tro Rune Lykkeberg i Politiken men det skal man jo ikke n√łdvendigvis s√• mistede Rifbjerg faktisk grebet…”Derfor blev opg√łret med velf√¶rdsstatens p√¶dagogik og kultursyn ogs√• til et opg√łr med Klaus Rifbjerg, der fastholdt sine gamle standpunkter som svar til alle kritikere og insisterede p√•, at humoren, legen, kunsten og seksualiteten var argumenter for hans position.”

Fy for den lede velfærdsstat, humor, leg, kunst og seksualitet. Sgugodt vi har lagt den slags og Rifbjerg bag os!

Og s√• Lykkebergs afsluttende b√łvs: “at han godt selv vidste, at han selv som antiautorit√¶r var ved at blive en paradoksal og problematisk autoritet.”

Paradoksal? Problematisk? Bestemt Рnemlig når man kan blande autoritet og autoritær sammen uden at hverken forfatteren eller redaktionen opdager at den er rivende gal.

Nej jeg foretr√¶kker skam ogs√• det Danmark hvor vi alle st√•r sammen og kan sige, skrive, tegne og mene lige hvad vi vil, f√łre krig og hade fremmede og se os selv som uskyldige ofre under Helle Thorning Schmidt k√łligt moderlige ledelse.

I dét Danmark har Lykkeberg sikkert ret i at Ribjerg var gammeldags.

Længe leve gammeldagsen!

Interesting too?  War without remorse: A callous tweet about a tasteless celebration

JO

Welcome to my official personal home. I'm a peace researcher and art photographer.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Previous Story

Comments to Charles Krauthammer, Washington Post

Next Story

Fremragende lille bog om terror

Latest from Afterthoughts

%d bloggers like this: