Danmark fejlbomber i Syrien – og hvad skal vi så spørge om, tro og lære?

Hvor er den officielle danske beklagelse og undskyldning til ofrene? Det vågne, skadereducerende diplomati lige nu? Er påstanden om at det blot var en fejltagelse den mest bekvemme? Har Pentagon ladet Danmark udføre et beskidt arbejde uden at vore piloter vidste det? Hvor stor er splittelsen i den amerikanske udenrigsadministration og var det måske derfor ikke en fejltagelse? Hvorfor mon vælger forsvarsminister Peter Christensen en så dum forhalingsstrategi og lader som om han ikke ved hvad der er sket? Og i stedet rakker ned på russerne, der fik dette vanvid stoppet med bedre efterretninger? Kun et meget naivt menneske tror på officielle forklaringer fra krigsførende landes regeringer, uanset hvilket. Og hvis det er en fejltagelse hvorfor sker den så – dybest set? Og er der noget at lære af den? Kort sagt, en rigtig møgsag som følge af en møgpolitik. For mediefolk, der ikke bare er mikrofonholdere, turde der være nok at grave i.    På en stille søndag aften kommer den tragiske nyhed at Danmarks F-16 fly har været med at “fejlbombe” i Syrien. Midt under en skrøbelig våbenhvile har den USA-ledte koalition bombet “de forkerte”, nemlig syriske regeringsstyrker istedet for Islamist Stat. er er ifølge forskellige kilder Det hér bør blive en meget meget interessant politisk historie for Danmarks stats-, udenrigs- og forsvarsminister. Gad vide hvilken (medie)strategi man vil vælge for at forklare og forsvare sig? Tekniske spørgsmål Hvorfra får danskerne sine oplysninger og koordinater for bombetogter? Hvor mange efterretninger samler […]

Read More →

Ny dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik – til valget og Folkemødet

Udenrigs- og sikkerhedspolitik burde være en del af valgkampen.* I en globaliseret verden bestemmes mere og mere af Danmarks fremtid af hvordan verden omkring Danmark udvikler sig. Det er dér rammebetingelserne skabes for dansk politik. Udenrigspolitik handler om at påvirke verden på en for os selv og verden god måde. I globaliseringens tid er der to grupper, der har forstået […]

Read More →

Længe leve gammeldagsen

Skal man tro Rune Lykkeberg i Politiken men det skal man jo ikke nødvendigvis så mistede Rifbjerg faktisk grebet…”Derfor blev opgøret med velfærdsstatens pædagogik og kultursyn også til et opgør med Klaus Rifbjerg, der fastholdt sine gamle standpunkter som svar til alle kritikere og insisterede på, at humoren, legen, kunsten og seksualiteten var argumenter for hans position.” Fy for den lede velfærdsstat, humor, leg, kunst og seksualitet. Sgugodt vi har lagt den slags og Rifbjerg bag os! Og så Lykkebergs afsluttende bøvs: “at han godt selv vidste, at han selv som antiautoritær var ved at blive en paradoksal og problematisk autoritet.” Paradoksal? Problematisk? Bestemt – nemlig når man kan blande autoritet og autoritær sammen uden at hverken forfatteren eller redaktionen opdager at den er rivende gal. Nej jeg foretrækker skam også det Danmark hvor vi alle står sammen og kan sige, skrive, tegne og mene lige hvad vi vil, føre krig og hade fremmede og se os selv som uskyldige ofre under Helle Thorning Schmidt køligt moderlige ledelse. I dét Danmark har Lykkeberg sikkert ret i at Ribjerg var gammeldags. Længe leve gammeldagsen!

Read More →

Hvordan skal vi reagere på voldelige angreb i Danmark?

Der er nok så meget “at komme efter” i det officielle Danmarks måde at møde politisk vold på. Det skriver jeg om hér i Ræson. Der er gået en rum tid og den værste hysteri har lagt sig; det skulle kunne fremme en mere relevant og ærlig diskussion end den, der handler om at Danmark var offer og scene for et angreb på hele den vestlige kultur. Jeg har for nylig skrevet om terrorismen og hvorfor den let overdrives og der er andre artikler og debatter fra sociale medier om den danske reaktion på drabene på medarbejderne på Charlie Hebdo og i de to mord i København – blandt andet hér og hér. PS: Jeg er taknemmelig for enhver spredning hér og uden for Wordpress-verden.

Read More →

Volden i København – og reaktionen på den

Hermed kommentarer jeg har gjort på sociale medier de sidste dage. De begynder kort efter attentatet på Krudttønden og afsluttes længst nede med indlægget “I AM NOT DANISH – I aften er jeg ikke dansk”, skrevet kort efter mindehøjtideligheden mandag aften den 16 februar. Statsministeren: Sådan skal Danmark ikke være http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2015/02/14/200623.htm Det kan man jo kun være enig i: Danmark […]

Read More →

Partilederdebatten om attentatet på Charlie Hebdo

En beslægtet version på engelsk hér: Blandt verdens mange voldelige handlinger, krige og terrorhandlinger vælger Danmarks Radio at afholde en partilederdebat om netop denne terroraktion, der – så tragisk og afskyelig som den er – kostede 12 mennesker livet på et lille ugeblad i Paris. Den skal, hedder det – og tages uden videre som udgangspunkt for hele debatten – handle om ytringsfrihed og demokrati. Her en video fra debatten. Spørgsmål 1: Hvad er kriterierne for hvornår der gøres så meget ud af en international begivenhed at der hasteindkaldes til en times partilederdebat direkte efter TV-Avisen? Jeg kan ikke huske det skete under f.eks. Jugoslavienkrigene, besættelsen af Irak, Libyen eller Israels angreb for nogle måneder siden på Gaza hvor over 2000 blev dræbt. Spørgsmål 2: Hvordan ser forbindelseskæden ud mellem drabene i Paris og det, der af DR og alle politikere forstås (uden diskussion) som et angreb, ikke på et bestemt medie men på hele “vores” demokrati og ytringsfrihed? Hvad der således tages for givet er altid interessant – og vigtigt for demokratiet og ytringsfriheden – at stille spørgsmålstegn ved. Det være hermed gjort fordi det er svært at tro at nogen fundamentalist eller forstyrret person skulle forestille sig at ét angreb på et lille ugeblad og 12 dræbte kan true hele den vestlige verden i sin grundvold. De 8 politkere er helt enige om – og det er rigtigt og vigtigt at få sagt til alle i Danmark – […]

Read More →

Statsminister og udenrigspolitik som en telefonsvarer

TV-Avisen netop nu 21.30-21.40 Fint at de første 10 minutter bruges på F16, Irak og ISIS og godt med ét centralt fokus, risikoen for civile ofre. Vi fik en ekspert fra Forsvarsakademiet og Statsministeren og senere skal det blive udenrigsministerens tur. Dermed kommer ingen – politiker, ekspert eller andre f.eks. kritikere af tidligere militære opertioner eller en tidligere peacekeeper – der kunne fremføre kritik til orde. Dog skal det siges at Ask Rostrup gjorde en fornem indsats i det efterfølgende program hvor udenrigsministeren fik en række sobre, kritiske spørgsmål ogs om forudsætningerne og de tilgrundliggende antagelser. (Han håbede naturligvis på det bedste…) Iøvrigt: Hvor var Stateminister Helle Thorning Schmidt dog dårligt klædt på. Vi skal skiftevis udrydde ISIS, forsvare de civile i Irak, forsvare os selv og det bliver helt vagt når vi kommer til humanitær bistand og en efterfølgende politisk løsning. Vi stiller op for at “vise at vi tager ansvar”, “hjælpe det iraksie folk” visa at vi ikke bare vender hovedet bort etc – floskel på floskel, gentagelse på gentagelse. En interessant detalje er ordene der knyttes til ISIS: Grusom, grusom, forfærdelig, rædselsfuld, gruful, forfærdelig – som i andre interviews. Alle disse ord er emotionelle. Det faglige: Hvad ISIS er, hvorfor den er opstået, hvad de er drevet af kort sagt hvad problemet er, vi skal løse – klarer hun simpelthen ikke. Men sådan må det vel være når dansk udenrigspolitik – i det mindste i denne sag […]

Read More →