Ny dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik – til valget og Folkem√łdet

Udenrigs- og sikkerhedspolitik burde være en del af valgkampen.* I en globaliseret verden bestemmes mere og mere af Danmarks fremtid af hvordan verden omkring Danmark udvikler sig. Det er dér rammebetingelserne skabes for dansk politik. Udenrigspolitik handler om at påvirke verden på en for os selv og verden god måde.

I globaliseringens tid er der to grupper, der har forst√•et at fremtiden er regional og global og at nationalstaten er p√• vej ned; det er erhvervslivet og milit√¶ret, der begge ser verden som √©t system. Derimod h√¶nger den politiske sf√¶re uhj√¶lpeligt fast i en for√¶ldet opfattelse af at nationalstaten og national demokrati er altafg√łrende. Faktisk bliver det mindre og mindre betydningsfuldt hvad vi stemmer p√• til Folketinget fordi de vigtige rammebetingelser afstikkes i Bruxelles, New York, Moskva, Beijing, i BRICS-landene (Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika), i Valutafonden, NATO etc.

Den politiske sf√¶re halter alts√• efter den √łkonomiske og milit√¶re. Vi kan stadigv√¶k ikke stemme om hvilke danskere, der skal repr√¶sentere os i f.eks. FN og NATO og andre inter-nationale fora. Endnu mindre har vi globale styremekanismer – ingen h√łringer eller folkeforsamling i FN, ingen folkeforsamling tilknyttet de store organisationer. Og hvor fremragende og uundv√¶rligt FN end er sidder 5 stater, der idag p√• ingen m√•de er repr√¶sentative for verden – men tegner sig for 85% af verdens v√•benhandel – som en anakronisme og fors√łger at bestemme verdens gang.

Men den internationale informations- og mediestruktur omdannes hastigt takket være Internettet så sker der intet i statens demokrati. Man ser ingen plakater om noget som helst uden for Danmark (og stadigt mere navlebeskuende, personfikserede budskaber). Tanken om at vi en dag må og skal træffe beslutninger globalt sammen på tværs af landegrænser og nationale parlamenter glimrer ved sit fravær.

20080229-4_p022908sc-0042-515h

Det nationale demokrati risikerer herved og over tid at blive mere og mere udemokratisk Рidet nationale politikere i stort omfang vil blive en slags administratorer hvis opgave det er at implementere og kontrollere den lokale implementering af allerede trufne internationale beslutninger Рdet vil sige at få folk til at tro at det er den bedste af alle verdener og at vi ingen andre valg har (TINA = There Is No Alternative). Kort sagt, afslutningen på det, vi hidtil har forstået ved begrebet demokrati.

Indtil vi f√• et internationalt eller globalt demokrati, der kan matche milit√¶rets og de store selskabers globale strategier, vil vi rode rundt med detaljer og totalt miste de store linjer. Den tendens er allerede tilstede i tidens politik og valgkampe med al u√łnskelig tydelighed.

P√• det mere konkrete plan g√¶lder det naturligvis om at Danmark geb√¶rder sig s√• godt som det overhovedet er muligt og b√•de er til nytte for verden og f√•r det bedst mulige ud af verdensudviklingen for egen del. H√©r ser det trist ud af to grunde – dels at dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik er i dyb krise med en serie alvorlige krigsfiaskoer bag sig siden 1999 hvor vi under socialdemokratisk-radikal ledelse blev bombenation og dels at disse sp√łrgsm√•l overhovedet ikke figurerer i valgkampen.

Medierne accepterer at politikerne har defineret hvad der vil skal st√• i centrum for debatten, man stiller ikke selvst√¶ndige sp√łrgsm√•l uden for den dagsorden, der implicit ligger i valgkampen.

I en tid hvor fodbold/FIFA behandles som menneskehedens vigtigste sp√łrgsm√•l d√¶kkes valgets emner i sportens koreografi: to hold (r√łde og bl√•), der k√¶mper om bolden (√łkonomien/tegnebogspolitiken) og finter og dribler (valgl√łfter og overbudspolitik alle v√©d ikke holder) samt korruption (f.eks. enigheden om at folket ikke f.eks. skal diskutere nye kampfly, etiske sp√łrgsm√•l, kultur etc. – for d√©t kan ‚ÄĚvi‚ÄĚ ikke vinde p√•).

At mainstream medier skulle v√¶re et kritisk korrektiv til regering og folketing, en fjerde statsmagt kan vi glemme. De relevante alternativer findes p√• nettet men ikke i TV- og radioaviser, Deadline og lignende. Diskursen er lige s√• konform og overraskelsesfri i forhold til den f√łrte politik som et landkort er til landskabet.

Danmark har v√¶ret i krig – bombet og/eller haft tropper p√• jorden – i Serbien (1999), Afghanistan, Irak (2003-2007) og igen nu mod ISIS i Irak (2014 – ) og i Libyen (med alle folketingspartiers accept) samt erkl√¶ret sig parat til at deltage i operationer mod Syrien; vi st√łttede Syriens Venner, der viste sig – forudsigeligt – ikke at v√¶re s√• venlige men d√©t opdagede udenrigsledelsen f√łrst da v√•bnene var pumpet ind.

Modsat hvad vi forventes at tro handler disse krig ikke om at l√łse de konflikter, der ligger under alle typer af vold og krige. Danmark deltager i disse krig – der uden undtagelser m√• betegnes som fiaskoer p√• sine egne udtalte pr√¶misser – fordi vi er NATO-medlemmer og n√¶rt knyttet til USA og dets imperiums politik.

I forhold til de forbrydelser vi har v√¶ret med til at beg√• – som brud p√• folkeretten, omkring 1 million d√łde irakere, et totalt sammenbrudt Libyen og d√łde danske soldater – har Danmark ikke vundet noget p√• disse projekter. De ligger ikke i nogen forstand i danske interesser – hverken √łkonomiske, politiske, religi√łse eller etiske.

Interesting too?  President Trump moves towards war on Iran

Vi har derimod f√•et et d√•rligt ry og rygte som USAs f√łlgagtigt logrende vovse, der kl 12 en fredag efter at Washington har ringet torsdag eftermiddag med stor patos siger ja til at bombe i Irak.

Den vigtigste beslutning nogen regering kan tage – om at deltage i krig -behandles uansvarligt. Myten om vores gode vold og retf√¶rdige krige mod ‚ÄĚde onde‚ÄĚ tilh√łrer normalbilledet.

P√•standen om at vi jo er ude og bek√¶mper terrorismen savner trov√¶rdighed. Da krigen mod terror begyndte efter 9/11 d√łde omkring 500 mennesker √•rligt verden rundt som f√łlge af terror. Idag er tallet omkring 18.000. Terrorgrupperne har stor fremgang, er i h√łj grad en konsekvens af USAs n√¶sten konstante krige og dets over 600 basefaciliteter i godt 130 lande, v√•benhandel og regimeundermineringer hist og pist – blandt andet Ukraine.

Det er karakteristisk for hele det politiske spektrum i Danmark at man ikke vil diskutere hvorfor der er terrorisme i verden – det kunne jo legitimere de ondes politik og udstille vore egen dobbeltmoral. Men at forklare er ikke det samme som at forsvare.

Det er jo s√• enkelt: ‚ÄĚdet er mennesker, der vil os ondt‚ÄĚ og s√• giver vi en milliard til terrorpakker, der er ren symptombehandling fordi man p√• Christiansborg aldrig sp√łrger: Hvad er √•rsagerne til terrorismen og hvorfor synes den at √łge?

Og som en l√¶ge, der sk√¶rer i patienten uden nogensinde at have sat en diagnose – endsige l√¶st medicin – g√•r det derudaf. Mod afgrunden – f√łrst for de andre og en dag for os selv.

Alts√• er vores h√łjeste form√•l at dr√¶be terrorister, ikke at forst√• terrorismens v√¶sen, drivkr√¶fter eller historiske br√¶ndstof. Bare vi giver mere penge til flygtninge eller terrorbek√¶mpning s√• har vi l√łst problemet. Og politikerne kan sige: Jamen vi g√łr da noget! Og dette vi s√• g√łr postuleres at v√¶re for det godes skyld; derfor kalders det ‚ÄĚhumanit√¶r intervention.‚ÄĚ

For at kunne forts√¶tte denne intellektuelt styrtdykspolitik i baghjulet af det amerikanske imperium (der som alle andre g√•r ned og i disse √•r viser stadig tydelige tegn p√• sv√¶kkelse) skal Danmark nu k√łbe nye kampfly: 30-40 milliarder kroner i anskaffelse og derp√• mindst 100 milliarder kroner over 30 √•rs operationstid.

Det m√• v√¶re den st√łrste investering Danmark nogensinde har foretaget? Men den skal ikke diskuteres i valgkampen. Hvad der hidtil er kommet frem er at der er tre fly at v√¶lge imellem – blandt hvilke favoritten F-35 allerede er udskreget i fagtidsskrifter (ogs√• amerikanske) som sindssygt dyrt og alt andet end flyvef√¶rdigt.

Hvad Danmark skal med den slags offensive, langtr√¶kkende, h√łjdestruktive fly over de n√¶ste 30 √•r tales der ikke om. Vane- og gruppet√¶nkningen er bastant og det Milit√¶r-Industrielle-Media-Akademiske Kompleks (MIMAK) k√łrer derudaf.

Milt√¶ret vil naturligvis have det nyeste at lege med. Til forskel for 20-30 √•r tilbage er kun meget f√• folketingspolitikere kl√¶dt p√• hvad ang√•r international politik, sikkerhed, milit√¶rdoktriner, flyteknologi etc: Industrien vil have kontrakter og medproduktion – ogs√• meget forest√•ligt. I medieverdenen er der h√łjst en h√•ndfuld der er kyndige p√• sikkerhedspolitik i bred forstand. Slutteligt savner danske  forskningsinstitutter s√•vel fredsekspertise som en af staten uafh√¶ngig finansiering. Og man sl√•r jo ikke den h√•nd, der f√łder √©n.

Vores egen militarisme er ikke til debat, kun Ruslands, og hér er der ikke tale om en konflikt mellem en eller flere parter, kun om et ondt, revisionistisk imperium med en psykopatisk leder, der er på vej til at æde os i den frie verden, se bare på begyndelse i Krim.

Og Rusland er netop krumtappen i den ‚ÄĚfrygtologi‚ÄĚ, danskerne uds√¶ttes for hver dag. De fleste mennesker tror at der sidder nogle meget kloge eksperter i stats-, udenrigs- og forsvarsministerierne og diskuterer med folk fra forskningsverdenen for at finde ud af hvad der reelt truer Danmark frem til f.eks. 2050 – og at man derp√• planl√¶gger et forsvar og en overordnet sikkerhedspolitik, der bedst kan m√łde disse trusler.

Desv√¶rre har d√©t billede intet med virkeligheden at g√łre.

I virkeligheden k√łrer MIMAK helt uden for demokratisk kontrol sit eget l√łb med nye v√•ben og teknologier og budgetkrav. For at kunne finansiere disse ting – som f.eks. pr√¶sident Eisenhower advarede verdens imod i sin afskedstale – s√• m√• man opretholde et skr√¶mme- snarere end trusselsbillede.

Det tog jo ikke lang tid for Vestverden/NATO at beslutte sig for at forts√¶tte selv n√•r b√•de Sovjetunionen og Warszawapagten var styrtet sammen. Man ekspanderede istedet NATO skridt for skridt fra 1994 under Clintons ledelse – imod alle vestlige statsmandsl√łfter til Gorbatjov om at NATO aldrig ville ekspandere. (Ukraine i dag er en konsekvens blandt andet af dette).

S√• derfor m√• Rusland, der i hvert fald i dag og i overskuelig fremtid ikke udg√łr en trussel mod vest, opreklameres som en ny k√¶mpetrussel. Uanset at Ruslands milit√¶rudgifter er 8% af NATOs og der ikke findes √©n NATO-officer, der heller ville g√łre tjeneste i Moskva, der ogs√• har lavere teknologisk status. Hvis man har 8 heste og modstanderen 100 skal man v√¶re enten sindssyg eller suicidal for at starte en krig. Men man kan provokeres ind i en.

Interesting too?  Politikere og medier savner √•benbart enhver ekspertise om missilskjoldet til at modst√• Washingtons salgsteknikker

De danske F16 fly blev anskaffet i 1975 fordi de skulle beskytte os mod angreb på Danmark. Rusland har været lige ved at invadere os regelmæssigt siden 1945.

F16 er kun blevet brugt i fatale krige som n√¶vnt ovenfor. Og i dagens og fremtidens sandsynlige konflikter kommer de ikke at have andre roller end at g√łre ondt v√¶rre. Det er jo nemlig s√•dan at den gamle invasionskrig og inter-nationale krige er g√•et st√¶rkt tilbage og den typiske krig er intern mellem diverse fraktioner i √©t stort rod som i dagens Syrien, Yemen, Afghanistan etc.

At bombe modstandere fra luften med langtr√¶kkende, super-destruktive bomber er kun modproduktivt: sl√•r uskyldige ihjel i hobetal, √łger hadet, l√łser ingen underliggende konflikter og g√łr modstanderen/terroristen endnu mere smart og determineret.

Men så giver de vel arbejdspladser? Også forkert!

Hvis du skal investere 100 kroner for at skabe arbejdspladser f√•r du langt flere ved at putte pengene i hospitalspersonale, skolel√¶rer, kulturliv og infrastruktur end i v√•benindustri, som er ekstremt kapitalintensivt. Krig som s√•dan dr√¶ner den civile √łkonomi i alle lande – USAs krige er en central √•rsag, men ikke den eneste, til at USAs √łkonomi er sv√¶kket i forhold til lande, der stort set ikke betjener sig af milit√¶re midler uden for deres eget territorium – s√•som BRICS.

Ja og s√• kan man da lige t√¶nke hvor meget godt, der kunne g√łres i Danmark og ude i verden hvis man besluttede at bruge slag p√• tasken 150 milliarder til at skabe udvikling og m√¶gle i andres sv√¶re konflikter i stedet for at sl√• folk ihjel.

Men skal Danmark ikke have et militært forsvar?

Selvf√łlgelig skal det det – vi skal bare have flyttet balancerne.

S√• l√¶nge en rimeligt stor andel af danskerne √łnsker et milit√¶rt forsvar kan man jo ikke bortse fra den komponent i et demokrati. Det milit√¶re forsvar b√łr derfor v√¶re kortr√¶kkende, resistent og h√łjst mobilt inden for en kort radius men ikke a) kunne bruges til offensive operationer ude i verden og b) fungere s√•dan at det i andres √łjne er en trussel hvorved det bidrager til oprustning. Der er alts√• brug for en klart st√¶rk defensiv komponent – for f.eks. helikoptere, ikke kampfly.

Vor fremtidige sikkerhed kan ogs√• √łges ved at Danmark har en god evne til at klare kriser, sanktioner, modst√• cyberangreb og hvad man nu kan forestille m√•tte blive fremtidens trusler. Vi kunne satse endnu mere p√• klimaet og p√• FN og OSCE.

Resten handler om vor m√•de at forholde os til omverdenen p√• – om vi vil v√¶re til nytte eller forts√¶tte med krig og bomber, der skaber mere had, terror og traumer. Hvem er de sikreste lande i dagens verden? S√•dan nogen som Schweiz, lande der som Costa Rica ikke har noget milit√¶r, lande der g√łr nytte p√• den ene eller anden m√•de, ikke har nogen relation til k√¶rnev√•ben etc.

Danmark kunne blive et fristed for m√¶gling hvor konflikt- og krigsparter kunne sidde i tryghed udenfor mediernes projekt√łrer og dr√łfte holdbare l√łsninger p√• lang sigt. Man kan blive et land, der uddanner m√¶glere, konflikt- og fredseksperter, opretter et fredsakademi hvor diplomater, milit√¶rfolk, og konflikt/fredseksperter kan udbyde kurser, dialogisere og finde p√• l√łsninger p√• verdens problemer.

Det ville kræve en master-uddannelse og senere PhD på selvstændige institutter. Danmark har institutter nok for militær og oprustning i hvilke begreber som fred med fredelige midler, konfliktanalyse, ikkevold, forsoning, dialog, tilgivelse synes at være fremmedord.

Man kunne oml√¶gge politiken ikke imod USA men i h√łjere grad i retning af BRICS-landene. Man kunne foretage egentlige humanit√¶re interventioner – nemlig mod fattigdom, sygdom, had, racisme etc – alt det der netop ikke kan g√łres med F16 fly. Vi kunne blive et land som verden atter respekterer fordi det g√łr noget konstruktivt og humant og ikke bare f√łlger trop p√• His Master‚Äôs Voice‚Äôs fallerede, for√¶ldede imperiepolitik.

Danmark har forpligtet sig til – som alle andre medlemmer – at skabe fred med fredelige midler. Det st√•r der i kapital 1 i FN-Erkl√¶ringen. Kun den dumme kyniker griner af d√©t som ‚ÄĚurealistisk‚ÄĚ – for det mest urealistiske af alt er at forts√¶tte med at lave fred med ufredelige midler.

Og forresten b√łr krig afskaffes – som slaveriet, b√łrnearbejdet, det absolutte monarki og kannibalisme. Men det tager lidt l√¶ngere tid i vores civilisationsproces.

Hvis vi er et frit land er fredspolitik mulig. Og danskerne kan kræve debat og en ny politik efter valget Рog smide det forældede militaristiske tankegods overbord.

* Skrevet med henblik p√• valget og Folkem√łdet p√• Bornholm. Manuskriptet blev sendt til Politikens kronikredakt√łr med henvisning til valget. Fem dage gik uden svar, efter to rykkere blev det – forudsigeligt – et nej. Derfor publicerer jeg den nu h√©r og over sociale medier. Med en s√• sendr√¶gtig behandling g√łr aviser sig jo mindre og mindre relevante.

3 thoughts on “Ny dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik – til valget og Folkem√łdet

  1. ja, og Politikens chefredakt√łr er bror til udenrigsministeren.
    Christopher Emil Bruun er et skvadderhoved og beskytter sin chef og brormand.
    Bo Lidegaard var nært samarbejdende med Anders F. Rasmussen, og er nu chef for en forhenværende kulturradikal avis. Tjuhej, hvor det går.
    Det er skammeligt, at POL ikke tager din gode kronik
    (der er bare et par svenske steder… alle, ikke alla!)
    Den er totalt på linje med min debatbog (som udkommer ca 1.9.)
    Nu afsnit om missilskjold gled ud af min bog (Danske Diagnoser), ville jeg gerne citere et par fyldige steder fra din kronik?
    venlig hilsen fra Eske

  2. Efter at ha’ arbejdet i 35 lande over de sidste 40 aar, har jeg set en del. Udenrigspolitisk var det noget af et shock at vende hjem. Tonen er jo lig med den, vi havde i 50’erne… ”Pas paa, Russerne kommer” – helt hen i vejret – ja det er faktisk vaerre end i 50’erne, da vi nu er blevet til en krigs nation – en angrebs nation, siden 2003; vi er medlem at et NATO som ikke er det samme, vi skrev under paa in 1949, og vi er medlem af et EU, som heller ikke er det samme som vi skrev under paa i 1972, da det hed EF.

    Danmark er et rigtigt dejligt land – det bedste, tror jeg, at bo i…. men det bliver det ikke ved med, hvis vi ikke aabner vores oejne for hele verden og ser den uden “de vestlige briller’ vi har paa lige nu, men ser den som den er – – Vesten er paa vej ned, fordi vi har den ide, at vi skal nasse paa andre – at vi skal ha’ noget uden at betale den fulde pris – – det er faktisk en kriminel indstilling – – for eksempel TTIP – hvor de helt store selskaber vil komme til at bestemme ALT. Jan har sagt det saa godt – jeg behoever ikke gentage alle hans eksempler paa hvor galt det er.

    Jeg har arbejdet med socialt arbejde og med sundhed i EU – USA – Afrika – Asien – med nationale regeringer – med FN – NGOs i alle disse land… arbejdet med faengsler – skoler – universiteter – og med hospitaler – jeg har set lidt af hvert. Der er rigtigt mange gode ting derude… go der er mange frytelige ting – og de frygtelige ting er vi med til at goere vaerre.

    Det er paa tide at vi her i Danmark vokser op og ser paa, hvordan vi kan baade bevare det Danmark, vi alle elsker, medens vi ogsaa hjaelper de lande der har brug for det. Og Jan’s forslag on folkelig representaion og medbestemmelse i nationale og internationael fora, boer vi arbejde paa at goere til virkelighed.

    Til slut vi jeg lige sige:
    HELE VORES OEKONOMISKE FREMTID AFHAENGER AF HVEM VI ARBEJDER SAMMEN MED… Vi kan vaelge at arbejde med BRIKS landene BRASILIEN, RUSLAND, INDIEN, KINA, SYDAFRIKA og alle de lande, der goer det, der slutter op om dem dvs 5-6 billioner af de 7 vi har paa Jorden… eller vi kan blive ved med at foelge EU OG USA hvor oekonomien er ved at brase sammen…

    Der er NU vi skal vaelge.

    Bente Petersen
    Odense

  3. En grundliggenden præmis for alt forskning er at man holder sig til fakta og ikke opfinder sin egen virkelighed.

    Du skriver.
    ” Hvem er de sikreste lande i dagens verden? S√•dan nogen som Schweiz, lande der som Costa Rica ikke har noget milit√¶r, lande der g√łr nytte p√• den ene eller anden m√•de, ikke har nogen relation til k√¶rnev√•ben etc.”

    OG det er jo en lodret l√łgn. Schweiz bruger ca. 50% flere penge end DK p√• forsvar √•rligt. De har F18 jagerfly, Leopard 2 kampvogne og CV90 infanterikampk√łret√łjer lige som danmark. og pga deres model har den en h√¶r der reelt best√•r at hele den mandelige befolkning i en bestemt aldersgruppe.
    De har ogs√• en velfungerene v√•benindustri. f.eks har det danske forsvar i dag Schweiziske Piranha III PMVer og det er en nyere version man forventer at k√łbe over de n√¶ste √•r…

    Du bygger en central del af teksten op p√• denne p√•stand… som er baseret p√• et grundlag som ikke har hold i virkeligheden.

    S√• jeg har godt godt sv√¶rt ved at have respekt for den “forsker” titel du bruger, n√•r du i den grad fordrejer sandheden for at f√• din politiske agenda frem…

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.