MS – Markedsført Sandhed og Syrien? Med tillæg om en god dialog

Introduktion tilføjet den 7. februar 2017

Som det fremgår i en kommentar under denne artikel blev både MS’ forkvinde, Helle Munk Ravnborg og generalsekretær, Tim Whyte, kede af min udlægning omkring MS “markedsføring” og holdning til Syrien. Naturligt nok.

Mit indlæg var skarpt formuleret – der skal af og til sparkes i løgsovsen også for den gode sag som MS i sig selv jo er. Men de valgte alligevel til min store glæde at invitere mig til en snak.

Det møde havde vi så i dag den 7. februar over deres kaffe og min medbragte mazarintærte.

Jeg indledte med at undskylde at der i min artikel (som står herunder som den blev skrevet) findes et par formuleringer, der kunne tolkes af de to som et personangreb; det var ikke tilsigtet og jeg mener jo som alle andre fornuftige mennesker – oh, Gandhi! – at man skal gå efter bolden og ikke spilleren.

Vi havde 90 minutters sober snak og gensidig lytten, udforskning af vigtige temaer. Man kan sige at min konfrontation ledte til dialog og endog nogle konstruktive idéer til fremtiden.

ms

Jeg lærte at det er svært at balancere når man – de såvel som jeg – bliver vred over den lidelse vi ser uskyldige udsættes for. Og at man let kommer til at tage parti i kampens hede for den ene eller den anden part i stedet for måske at tage afstand fra alles vold.

At det kan være svært at have alle fakta på plads (og at vide hvad der er empirisk holdbart og hvad der er fordrejning) inden man tager stilling og mobiliserer opinion. Aktivisme går jo gerne gå lidt hurtigere end det dér 5-10 årige forskningsprojekt.

At MS ikke – som jeg havde fået indtrykket af – har et markedførings-firma, der hjælper dem med den stil, de har på hjemmesiden, på blogger og i taler; det er deres egne folks måde at gøre det på.

At de er dybt bekymrede over at mennesker føler så stor magtesløshed og at det vigtigt at organisationer som MS forsøger at skabe møder, pladser og forløb hvor denne magtesløshed – der er så farlig for demokratiet – kan erstattes af fællesskaber og konstruktiv aktivitet.

Og at MS så at sige arbejder med sig selv og har en løbende intern debat om både form og indhold i kampagner.

Jeg følte både åbenhed og respekt og det er jeg glad for.

Derfor delte jeg også lidt af min erfaring med hensyn til hvordan man kan analysere de underliggende konflikter, som volden er symptomer. Jeg mener at symptom-diskussioner let leder til golde debatter om skyld. Det ville være bedre at fokusere mere på konflikternes karakter over tid end på “hvem der er værst” til at bruge vold – fordi symptom- og skylddiskussioner ikke kan lede frem til dialoger om fredens muligheder.

Og at det er freden, der er MS’ historie eller essens og ligger både Tim Whyte og Helle Munch Ravnborg varmt om hjertet – ja det er der jo ingen tvivl om.

Jeg foreslog så nogle konkrete ting som jeg mener MS måske kunne tænke over og måske gøre fremover og at det er vigtigt at være for nogen eller noget snarere end at være imod – og de blev opfattet med stor interesse.

Så meget at vi blev enige om at mødes igen når jeg er hjemme fra næste rejse til Syrien.

Dét ser jeg meget frem til. Så tak for idag, kære venner.

• • •

Mellemfolkeligt Samvirkes nye stil og måden at håndtere Syrien på bør blive en parentes i organisationens liv. For der må være tale om enten uvidenhed eller uhæderlighed.

Mellemfolkeligt Samvirke er slået ind på den amerikansk inspirerede linje med professionel markedsføring, reklamesprog og iscenesat aktivisme samt – og ikke mindst – en bestemt politisk holdning vedrørende visse internationale spørgsmål.

Den nye humanitære industri

Det er muligvis en del af den nye humanitære industri hvor regeringer, humanitære og menneskerettigheds-organisationer samt medier gør fælles sag vedrørende krigszoner. Det indebærer selvsagt at “N” i NGO, Non-Governmental Organisations, kommer til at stå for “Near” og ikke “Non.”

Civilsamfundet tenderer at udhules og demokratisk dialog mellem folk og regering forsvinder. Langsomt men sikkert.

Organisationer som Læger Uden Grænser og Human Rights Watch påtager sig roller som både partiske medier i felt og politiske eksperter og gør det politisk korrekt i forhold til især vestlige militære interventioner.

Det er altsammen affødt af den kendte men tvivlsomme doktrin om humanitær intervention eller Responsibility to Protect (R2P) – hvor spørgsmålet i en begrænset verden er: Intervention hvor? Mod eller med hvem? Af hvem? Vil vi gøre mere skade end gavn? Og hvor gider vi ikke intervenere?

Svaret på det sidste er: dér hvor største menneskelig behov findes og hvor der samtidig ikke findes strategiske interesser eller mulighed for at bruge våben.

I dagens verden flyver de fleste landes humanisme F16. Også det officielle Danmarks. Ren humanisme, medmenneskelighed og ægte solidaritet er faldet ud af den politiske værktøjskasse.

M for Markedsføring – og USAs valg

Vælger man denne let smarte markedsføring-og-politik strategi i denne nye industri skal man være godt klædt på forinden.

Det findes der, som jeg ser det, to årsager til at MS ikke synes at være.

Continue reading “MS – Markedsført Sandhed og Syrien? Med tillæg om en god dialog”

Ny dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik – til valget og Folkemødet

Udenrigs- og sikkerhedspolitik burde være en del af valgkampen.* I en globaliseret verden bestemmes mere og mere af Danmarks fremtid af hvordan verden omkring Danmark udvikler sig. Det er dér rammebetingelserne skabes for dansk politik. Udenrigspolitik handler om at påvirke verden på en for os selv og verden god måde.

I globaliseringens tid er der to grupper, der har forstået at fremtiden er regional og global og at nationalstaten er på vej ned; det er erhvervslivet og militæret, der begge ser verden som ét system. Derimod hænger den politiske sfære uhjælpeligt fast i en forældet opfattelse af at nationalstaten og national demokrati er altafgørende. Faktisk bliver det mindre og mindre betydningsfuldt hvad vi stemmer på til Folketinget fordi de vigtige rammebetingelser afstikkes i Bruxelles, New York, Moskva, Beijing, i BRICS-landene (Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika), i Valutafonden, NATO etc.

Den politiske sfære halter altså efter den økonomiske og militære. Vi kan stadigvæk ikke stemme om hvilke danskere, der skal repræsentere os i f.eks. FN og NATO og andre inter-nationale fora. Endnu mindre har vi globale styremekanismer – ingen høringer eller folkeforsamling i FN, ingen folkeforsamling tilknyttet de store organisationer. Og hvor fremragende og uundværligt FN end er sidder 5 stater, der idag på ingen måde er repræsentative for verden – men tegner sig for 85% af verdens våbenhandel – som en anakronisme og forsøger at bestemme verdens gang.

Continue reading “Ny dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik – til valget og Folkemødet”

Hele Folketinget støtter militarisme i stedet for humanitære indsatser 

Og blæser folkeretten en lang march

Danmarks deltagelse i Irak krigen og som besættelsesmagt 2003-2007 er indiskutabelt det ringeste og mest kriminelle stykke udenrigspolitik siden 1945.

Med militærhjælpen til Irak/kurderne, der skal besluttes på onsdag af Folketinget – nu med alle partier bag – fortsættes denne brøler. 

FN’s generalsekretær har advaret mod udelukkende militære handlinger mod ISIS. Der er intet FN-mandat for denne “hjælp”. Operationen strider imod FN-deklarationens Artikel 1 og 33. 

Sverige og Norge bidrager kun humanitært. EU er alt andet end enig. Det er et åbent mandat der sandsynligvis snart vil bredes ud. 

Ved at støtte kurderne, der ønsker en selvstændig stat, bidrager man hermed til at dele Irak.

Continue reading “Hele Folketinget støtter militarisme i stedet for humanitære indsatser “

Søvndals og Gades blip båt og gud hvor går det godt

Desværre havde hverken Politiken selv eller Berlingske Tidende plads til dette.

Af Jan Øberg, docent
Den Transnationale Stiftelse for Freds- og Fremtidsforskning, TFF
www.transnational.org

Udenrigsminister Villy Søvndal og MF Steen Gades kronik om at ”Vi har aldrig været tættere på verdensfreden” er selektiv og skæv i forhold til vores de facto problematiske verden. Den kan sikkert få mange danskere til at læne sig endnu mere tilbage i eskapismens hygge for den er jo lige til ”blib båt og gud hvor går det godt…”

OK de har helt ret at der gudskelov kan registreres forbedringer på en række sociale indikatorer som de også nævner. Det er resten, der bør skabe debat.

Continue reading “Søvndals og Gades blip båt og gud hvor går det godt”

Libyen-krigsdagbog, oktober 2011

Kommentarer om hvad der sker og burde være sket – på ottende måned.
De seneste bidrag i denne måned findes længst nede.

13. oktober 2011
PÅ POLITIKENS FORSIDE KL 10.20 IDAG…
– kan man højest oppe bl a læse at Brøndby skal have en debutant i målet og en historie om nøgenfotos af Scarlett Johansson. Derimod kan man IKKE læse den historie f.eks. BBC og Al Jazeera har som top story: At de nye ledere i Libyen, NATOs nære venner, iflg Amnesty anvender tortur og andre lede midler mod tusinder af sine politiske fanger.

20. oktober 2011
KHADDAFI’s DØD EN STOR LETTELSE – MEN…

På alle medier ser man libyer, der fortæller at de mangler ord til at beskrive deres glæde. Det kan man godt forstå, følelsen må være enormt stærk. MEN – måden han døde på kan vise sig at blive meget problematisk for Overgangsrådet, hvis soldater sammen med NATO-fly gjorde en ende på ham. Hvordan? Skød de ham, som en ung man siger i aften på AlJazeera?
Disse unge vil beholde våbnene for der er store konflikter forude. Mange i Vest vil falde for fristelsen til at se Overgangsrådet som “godt” fordi Khaddafi var “ond”. Den totale gensidige afhængighed mellem Vesten og Overgangsrådet kan vise sig skæbnesvanger nu magttomrummet skal fyldes ud.
Jeg anser det stadig for overvejende sandsynligt at der blir en større eller mindre, vildt uoverskuelig borgerkrig. Det er i alle fald helt naivt at tro at alt blir fint bare fordi Khaddafi er borte.

Continue reading “Libyen-krigsdagbog, oktober 2011”