The collective cynicism is ugly. The innocent Syrian people are now doomed. The author hopes that his predictions shall soon be proven wrong… Jan Oberg December 8, 2024 This article was published at 02:36, about 4 hours before the HTS terrorists occupied Damascus. • Lebanon-based al-Mayadeen reports tonight, December 8, 2024, that Russia, Iran, Turkey call for immediate end to hostilities in Syria. My cynical … Continue reading NATO countries, Russia, Iran abandon Syria, its people and leadership while Israel laughs
Den 20. januar 2022 udsendte det statsfinancierede DIIS – Dansk Institut for Internationale Studier – et nyhedsbrev i hvilket mit øje på et foto af en slags demonstration med en banderole på hvilken der står “Boycott Beijing 2022 The Genocide Games” (se herunder). Ordet “genocide” – folkemord – står i rødt og under opfordringen bruges de olympiske ringe. Som det fremgår ovenfor så illustrerer fotoet … Continue reading Ligesom USA mener DIIS tilsyneladende at der foregår et folkemord i Xinjiang
Den 10. oktober 2021 var jeg blevet inviteret af “Aarhus Mod Krig & Terror” til at holde foredrag med ovenstående titel. Jeg er jo altid glad for at komme tilbage til min fødeby Aarhus – som jeg ikke længere genkender ganske mange dele af eftersom jeg forlod den sidst i 1969. Men Katedralskolen og Domkirken – hvorfra ens verden jo dengang udgik – ja, de … Continue reading Foredrag: “Fremtidens sikkerhedspolitik & Konflikten USA-Kina”
Denna utredning av två djupt engagerade och kunniga författare är ett must-read! Lars-Gunnar Liljestrand och Stefan Lindgren – båda tidigare ordföranden i Föreningen Afghanistansolidaritet – ska ha stort tack för “Vitbok om Sveriges deltagande i kriget i Afghanistan 2002–2021.” Den handlar naturligtvis om Sveriges insats baserad på ideligen orealistiska “fakta” och politisk-militära felbedömningar. Men speciellt viktigt – och riktigt – är att den övertygande dokumenterar … Continue reading Läs! Oberoende svensk vitbok om kriget i Afghanistan
“Kill, kill, kill for peace…!” (Tuli Kupferberg) Arbejderen er naturligvis den eneste,der mener at den hér slags nyheder også er værd at bringe. Tak for det! Afghanistan – den forudsigelige våben- og krigsfiasko – må da danne et fint bagtæppe til denne messe: Våben er nyttige, neutrale og kan løse alle politiske og samfundsmæssige problemer, forbedre menneskerettighederne og bidrage til kvindefrigørelsen. Ik’? Kort sagt, alt … Continue reading Afghanistan-fiaskoen som bagtæppe for våbenkonference i Aalborg
Photo by Farid Ershad on Unsplash En kommentar og nogle eksempler på hvor galt det står til med Danmarks Radios dækning (1) Det officielle Danmark – danske regeringer, ministre, folketingsmedlemmer og mange andre – er medansvarlig for hver eneste af de forbrydelser og de lidelser, krigen mod Afghanistan har indebåret siden 7. oktober 2001. De er sket efter at Danmark, i 1999 med bombningen i … Continue reading USAs og Danmarks nederlag i Afghanistan
Hardanger-akademiet for Fred, Udvikling og Miljø havde givet mig den ærefulde opgave at holde årets “State of The World” forelæsning 2021, som akademiets mentor og inspirator, Johan Galtung, ellers plejer at holde. Akademiet ligger i lille Jondal i Norge – lidt udenfor Bergen – og rejsen dertil er én lang storslået oplevelse af uafbrudt naturskønhed – med undtagelse af et antal tunneller, den længste 11 … Continue reading The “State of The World” lecture 2021
18. oktober 2020 Det er nok så tænkeligt at du aldrig har hørt om Arne Nielsen Hansen – men han er en uhyre interessant og mangfoldig nordjyde på 81 år. Du kan læse mere om ham hér. Jeg vil gerne fortælle dig at Arne er en af Danmarks mest betydende mediepersonligheder – igennem flere år end de fleste – en fremstående humanist og landets eneste … Continue reading Danmark skal sige ja til at forbyde atomvåben – og ja til meget andet
26 september 2020 DR.dk ønsker naturligvis at markere 9/11 – 11. september 2001 – hvert år. I år gjorde man det på denne måde. Det er sikkert ikke meget anderledes med andre medier men alligevel tillader jeg mig at kalde det stødende – i den grad stødende. Uskyldige ofre for vold skal aldrig glemmes. Men at kun mindes de amerikanske er horribelt og uetisk. Knap … Continue reading 9/11: Værdige og uværdige ofre
17. februar 2020 For 5 år siden – 16. februar 2015 – skrev jeg på Facebook “I AM NOT DANISH – I aften er jeg ikke dansk NEJ til tvangsinkludering i Regeringens eller Folketingets Danmark. Jeg er dansk statsborger. Har arbejdet for FNs norm om at fred skal skabes med fredelige midler i 40 år. Har siddet igennem hele 1980erne i regeringens Nedrustnings- og Sikkerhedspolitiske … Continue reading Volden i København i februar 2015
23. januar 2020 Den 3. januar fortalte DR’s Mellemøstenkorespondent, Puk Damsgaard, at den iranske “skyggegeneral” Soleimani, der netop var blevet likvideret i Bagdads lufthavn på ordre af præsident Trump selv, havde tusindvis af amerikanske soldaters blod på sine hænder. Klik på linket ovenfor – og så opdager du at jeg skriver tusindvis men at artiklens overskrift siger hundredvis. Men den er god nok. DR fandt … Continue reading Puk Damsgaard, kildefusk og DR’s amerikaniserede verdenbillede
5. januar 2019 DR næsten ikke til at bære… Idag hylder DR præsident Trumps tweet om at USA har udset sig 52 iranske angrebsmål, hvis Iran gør alvor af trusler om at gengælde drabet på den iranske topgeneral Qassem Soleimani. Nu søndag 12:10 står den som øverste nyhed på dr.dk “Militærforsker roser Trump-tweets om Iran: ‘Det aftvinger professional respekt’Det er et amerikansk forsøg på at … Continue reading DR hylder igen USAs trusler og krig
15. september 2019 Publiceret i Nordjyske den 11. september 2019 forud for tidligere President Obamas besøg Den tidligere amerikanske præsident Barack Obama besøger Aalborg den 28. september for at snakke om lederskab og entreprenørskab. Universitetsrektor Per Michael Johansen har personligt afsat lidt over 1 million kroner for at købe billetter til studenter – priserne ligger normalt på 3500-8500 kroner per næse. Om dét siger han … Continue reading Er Obama et ideal for fredsbyen Aalborg og universitetets studenter?
25:e augusti 2019 Det kan vara intressant att se hur frågan om Iran och kärnvapnen – och debatten om den – har utvecklat sig över tid. Eller kanske den egentligen är den samma? Nedan en diskussion på SVT’s Debatt ifrån Göteborg 2006. Programledaren som tycks bli lite förvånat över vad jag säger var Lennart Persson: Om det nu var det jag sa om västvärlden och … Continue reading Iran, USA, kärnvapnen demokratin, SVT – och jag
August 6, 2019 – Hiroshima Day Thought you might like to see a discussion I participated in at the invitation of PressTV in – non-nuclear – Iran. And, like me, you may have wondered why the Western world’s mainstream media largely ignore Hiroshima and Nagasaki Day? Well, I have a nasty mind: Because someone has let it be understood that there is no reason to … Continue reading Nuclear weapons states are terrorist states and these weapons are indefensible
Den 24. november bragte DR.dk denne artikel om hvorledes danske myndigheder beskytter et møde i København af en bevægelse, der ønsker at løsrive en del af Iran for at skabe en egen stat. Den hedder ASMLA og du kan læse mere om den på Wikipedia og i en artikel af den iransk-fødte TFF Associate, Oxford-professor og Mellemøsten-ekspert Dr. Farhang Jahanour, der har skrevet “The Denmark … Continue reading DR næsten ikke til at bære – Iran og terroren
Idag giver jeg plads hér på min egen blog for en artikel, der fortjener særlig opmærksomhed. Den handler om noget meget vigtigt, den er veldokumenteret og velskrevet. Forfatteren er Jesper Munk Jakobsen, cand.mag i retorik fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Han er tillige TFF Associate og jeg er gennem vort samarbejde kommet til at sætte stor pris på ham – en uafhængig, kritisk forsker … Continue reading Hånden på hjertet…
Og igen på terroristernes side Ved sin nøje tilrettelagte Syrien-demonstration på Rådhuspladsen den 25. februar 2018 støtter Mellemfolkeligt Samvirke igen: • systematisk brud på folkeretten – herunder splittelsen af en stat med voldelige midler – international våbenhandel og vestlig interventionism og regeringsforandring; • terroristgrupper som med udenlandsk militær og politisk støtte i årevis har bidraget til usigelig ødelæggelse over store dele af Syrien; • politiske … Continue reading Mellemfolkeligt Samvirke deltager i krigen i Syrien
Jan Oberg Comment A US war game/scenario being reported by The Intercept is pretty revealing for the lack of even the slightest re-thinking of what the Global War On Terror (GWOT) is really all about. The US military’s game is about violence-for-violence, tit-for-tat. The main result from this – anti-intellectual – attitude and policy is that there are about 80 times – yes, times – … Continue reading Main creator of terrorism is US war on terror, not terrorists
Since marketing, omitted and fake news have – to a worrying extent – replaced knowledge and ethics, why not celebrate that the media have omitted every mention of Hiroshima Day today?
Amnesty International lader i disse uger en bus udsmykke med et reklameslogan hvilket er blevet opfanget af Adweek Adfreak som “remarkable” markedsføring. Det er det skam – men af andre grunde end den der fremhæves i artiklen. Dette billede pryder også hele forsiden på Amnesty’s hjemmeside. Har Amnesty ikke lagt mærke til at Aleppo blev befriet for godt 7 måneder siden helt præcist den 12. … Continue reading Dette er ikke hverdag i Aleppo
There should be a lower intellectual level to the statements by a US Secretary of Defence. There should be a debunking of the unethical behaviour that repeatedly state that there is only a political solution to Syria and continue to use only violence. There should be a discussion about international law here. There should be a discussion of what is morally defensible in this case, … Continue reading Intellectual nonsense about Syria
Frederikhavns Lokalradio ved den utrættelige, humanistiske Arne Hansen: Hør den erfarne fredsforsker Jan Øbergs råd til alle interesseret i at skabe fred og afspænding. Stormagterne har kompromitteret sig mht. Syrien historisk og aktuelt. Også derfor må vi i stedet styrke FN til at indsætte hundrede til halvanden hundrede tusind mand til neutralt at afvæbne alle der har våben og så må FN tage initiativ til … Continue reading Konfliktanalyse og fred i Syrien
This is TFF Live on Facebook – the live broadcast I do now and then because live broadcasts have a much larger dissemination than articles, images, texts and Youtube videos. You may find more here. I argue why I believe NATO belongs to the past and should have been dissolved when the Soviet Union and the Warsaw Pact dissolved in 1989. I also say a … Continue reading NATO should be dissolved – 8 arguments
TFF LiveApril 12, 2017 The secretaries of state, Tillerson and Lavrov meet today. We seem to enter a stage of what must appropriately be perceived as a frosty new Cold War. In the worst of cases this can lead to a new Cuban Missile Crisis. God forbid! Continue reading The US/NATO confrontation with Russia is dangerous
Here my 6th photo series from Aleppo – hashtag #keepfocusonaleppo.
Lund, Sweden – March 24, 2017
Can the almost total destruction of Eastern Aleppo be used constructively?
Only if we are willing to ask and dialogue about this:
• Why does the world go on investing US$ 2000 billion annually in warfare and US$ 30 in all the UN does – only to create destruction of people, places, past and future?
• How absurd, how meaningless – indeed how far must it go to destroy the West itself – before we learn to conflict intelligently?
•
I’ve see much destruction during my work in conflict zones the last 25 years. But nothingcompares with Aleppo and the destruction of Syria and its people.
Videoinspelning av Jan Öbergs föredrag i Stockholm februari 2017 Inspelningen är uppdelad i två delar: Del 1: Vittnesrapport från Aleppo60 min. Del 2: Debatt och vägar till fred i Syrien45 min. Bakgrund10-14:e december 2016 vistades Jan Öberg i Aleppo. Med sin unika erfarenhet från staden ifrågasätter han den gängse massmediarapporteringen, argumenterar för ett nytt sätt att se på konflikter på och ger förslag till den … Continue reading “Vittnesrapport från Aleppo, en annorlunda konfliktanalys och vägar till fred i Syrien”
Der var en gang sikkerhedspolitik var vigtigt og krævede sagkundskab
Jeg er gammel nok til at huske danske politikere, der have kundskab om forsvar, sikkerhed og fred som f.eks. Lasse Budtz, Kjeld Olesen, Gert Petersen, Bilgrav-Nielsen, Jytte Hilden, Poul Hartling, Anker Jørgensen, Preben Wilhjelm. Nogle af dem skrev bøger om international politik.
Jeg kendte flere af dem, sad i Sikkerheds- og Nedrustningspolitiske Udvalg, SNU, igennem 1980erne hvor der foregik en sober omend ikke revolutionerende debat baseret på kundskaber. Ingen nævnte nogensinde at Danmark burde deltage i krig.
Sådan er det ikke idag.
Hverken i politikken eller medierne bliver man noget ved musikken på at kunne noget om disse ting. Og det behøves måske heller ikke? Danmark lader sig jo helt underdanigt styre udefra på disse områder.
Forsvarsminister Hjort Frederiksen kan – som man har set for nylig i Clement og i dag på Danmarks Radios hjemmeside – kun gengive hvad hans embedsmænd har fortalt ham at han skal sige. Sådan ser det i alle tilfælde ud.
Denne artikel tager udgangspunkt i to artikler på Danmarks Radios hjemmeside dr.dk. De er spontant valgte og naturligvis er der andre artikler, der er udtryk for mere vellykket nyhedsjournalistik.
Alligevel føler jeg som daglig læser af public service-mediet at de er nok så repræsentative for det, der produceres vedrørende den påståede russiske trussel – herunder stærkt selektiv udvælgelse af materialer og ekspertise, indforstået militær-civil elitetænkning, meget begrænset research og en påfaldende mængde af udeladelser af relevant information, der måtte være nødvendig for alsidig folkeoplysning og lødig opinionsdannelse.
Den, der vil læse nedenstående som omhandlende kun disse to artikler og vil se dem som “smuttere,” er lige så velkomne at gøre dét som dem, der anser at der er tale om eksempler på symptomer på en subjektivt meningsdannende journalistik, som er nok så bekymringsvækkende for såvel folkeoplysning som opinionsdannelse.
For vi vil jo ikke have at fake-believe begynder at erstatte nyhedsjournalistikken.
Den nye russiske cyber trussel
EU tager kampen op mod Ruslands falske nyheder – fortæller DR online i en artikel forfattet af Maya Nissen. Der lægges til at “Russisk indblanding kan komme til at skabe yderligere ustabilitet i Europa – og det er netop formålet, fortæller DR’s EU-korrespondent.”
Indledningsvis kan man lige notere at artiklen er én blandt tonsvis af medieindslag, der lider af den omsiggribende praksis at journalister bruger andre journalister (oftest i eget hus) som eksperter i stedet for at henvende sig til folk, der véd noget på et specialområde – i dette tilfælde ville det blandt andet være medieforskere.
Fourth photo story from Aleppo: “Faces of Aleppo. Just out of 4,5 years of occupation hell” January 25, 2017 Unique photos from Eastern Aleppo in Syria when it was finally liberated on December 11-12, 2016. The people you see here have just come out to freedom from 4,5 years of the occupation by what can be called RIOTs – Rebels-Insurgents-Opposition-Terrorists – mostly the latter. And most … Continue reading Faces of Aleppo
Danmark slog ind på sin bane som bøllestat i 1999 med bombningen af Serbien. Derpå militær deltagelse i Afghanistan, besættelsesmagt 2003-2007 i en af historiens mest tragiske krige – drabet på 1 million sagesløse mennesker i Irak. Så hovedbombenation i Libyen under dansk NATO-ledelse, så atter bombninger i Irak og tillige Syrien og nu skal der så danske tropper på landjorden i begge lande.
Uanset hvad problemet er så tilsiger den aktive danske militærpolitik – ikke udenrigspolitik – at militæret altid er løsningen, det første valg. I klokkeklar strid med FN-Erklæringen om at alle civile midler skal være prøvet inden man, som sidste udvej, benytter militære midler.
Danmarks indsats i såvel Irak som Syrien strider mod folkeretten. Og etisk udtrykt burde begavede mennesker kunne komme på noget bedre end at slå mennesker ihjel, man ikke bryder sig om.
At bekæmpe terrorister som ISIS ved at forsøge at slå dem ihjel én for én kan sammenlignes med idéen om at udrydde alle sygdomme ved at slå alle syge ihjel, én efter én.
Dette tiltag kan kun reducere danskernes egen sikkerhed og øge risikoen for terror mod Europa herunder mod Danmark.
Glidebane
Husk at statsministeren flere gange har sagt at han ikke kunne se for sig at der skal tropper på landjorden. Det er en skelsættende beslutning: Mission creep bliver det næste.
60 vil blive til flere…for der er vel ingen, der for alvor tror at 60 danske jægersoldater kan gøre en større militær forskel i et vrimmel af titusindvis af vildt blandede militante enheder?
Der vil blive endnu meget mere kaos i Syrien. Selvom Aleppo gudskelov er blevet befriet, så har alle Assad-hadere nok ikke tænkt at pakke sammen og rejse hjem til de omkring hundrede lande de kommer fra.
Som det fremgår i en kommentar under denne artikel blev både MS’ forkvinde, Helle Munk Ravnborg og generalsekretær, Tim Whyte, kede af min udlægning omkring MS “markedsføring” og holdning til Syrien. Naturligt nok.
Mit indlæg var skarpt formuleret – der skal af og til sparkes i løgsovsen også for den gode sag som MS i sig selv jo er. Men de valgte alligevel til min store glæde at invitere mig til en snak.
Det møde havde vi så i dag den 7. februar over deres kaffe og min medbragte mazarintærte.
Jeg indledte med at undskylde at der i min artikel (som står herunder som den blev skrevet) findes et par formuleringer, der kunne tolkes af de to som et personangreb; det var ikke tilsigtet og jeg mener jo som alle andre fornuftige mennesker – oh, Gandhi! – at man skal gå efter bolden og ikke spilleren.
Vi havde 90 minutters sober snak og gensidig lytten, udforskning af vigtige temaer. Man kan sige at min konfrontation ledte til dialog og endog nogle konstruktive idéer til fremtiden.
Jeg lærte at det er svært at balancere når man – de såvel som jeg – bliver vred over den lidelse vi ser uskyldige udsættes for. Og at man let kommer til at tage parti i kampens hede for den ene eller den anden part i stedet for måske at tage afstand fra alles vold.
At det kan være svært at have alle fakta på plads (og at vide hvad der er empirisk holdbart og hvad der er fordrejning) inden man tager stilling og mobiliserer opinion. Aktivisme går jo gerne gå lidt hurtigere end det dér 5-10 årige forskningsprojekt.
At MS ikke – som jeg havde fået indtrykket af – har et markedførings-firma, der hjælper dem med den stil, de har på hjemmesiden, på blogger og i taler; det er deres egne folks måde at gøre det på.
At de er dybt bekymrede over at mennesker føler så stor magtesløshed og at det vigtigt at organisationer som MS forsøger at skabe møder, pladser og forløb hvor denne magtesløshed – der er så farlig for demokratiet – kan erstattes af fællesskaber og konstruktiv aktivitet.
Og at MS så at sige arbejder med sig selv og har en løbende intern debat om både form og indhold i kampagner.
Jeg følte både åbenhed og respekt og det er jeg glad for.
Derfor delte jeg også lidt af min erfaring med hensyn til hvordan man kan analysere de underliggende konflikter, som volden er symptomer. Jeg mener at symptom-diskussioner let leder til golde debatter om skyld. Det ville være bedre at fokusere mere på konflikternes karakter over tid end på “hvem der er værst” til at bruge vold – fordi symptom- og skylddiskussioner ikke kan lede fremtil dialoger om fredens muligheder.
Og at det er freden, der er MS’ historie eller essens og ligger både Tim Whyte og Helle Munch Ravnborg varmt om hjertet – ja det er der jo ingen tvivl om.
Jeg foreslog så nogle konkrete ting som jeg mener MS måske kunne tænke over og måske gøre fremover og at det er vigtigt at være for nogen eller noget snarere end at være imod – og de blev opfattet med stor interesse.
Så meget at vi blev enige om at mødes igen når jeg er hjemme fra næste rejse til Syrien.
Dét ser jeg meget frem til. Så tak for idag, kære venner.
• • •
Mellemfolkeligt Samvirkes nye stil og måden at håndtere Syrien på bør blive en parentes i organisationens liv. For der må være tale om enten uvidenhed eller uhæderlighed.
Mellemfolkeligt Samvirke er slået ind på den amerikansk inspirerede linje med professionel markedsføring, reklamesprog og iscenesat aktivisme samt – og ikke mindst – en bestemt politisk holdning vedrørende visse internationale spørgsmål.
Den nye humanitære industri
Det er muligvis en del af den nye humanitære industri hvor regeringer, humanitære og menneskerettigheds-organisationer samt medier gør fælles sag vedrørende krigszoner. Det indebærer selvsagt at “N” i NGO, Non-Governmental Organisations, kommer til at stå for “Near” og ikke “Non.”
Civilsamfundet tenderer at udhules og demokratisk dialog mellem folk og regering forsvinder. Langsomt men sikkert.
Organisationer som Læger Uden Grænser og Human Rights Watch påtager sig roller som både partiske medier i felt og politiske eksperter og gør det politisk korrekt i forhold til især vestlige militære interventioner.
Det er altsammen affødt af den kendte men tvivlsomme doktrin om humanitær intervention eller Responsibility to Protect (R2P) – hvor spørgsmålet i en begrænset verden er: Intervention hvor? Mod eller med hvem? Af hvem? Vil vi gøre mere skade end gavn? Og hvor gider vi ikke intervenere?
Svaret på det sidste er: dér hvor største menneskelig behov findes og hvor der samtidig ikke findes strategiske interesser eller mulighed for at bruge våben.
I dagens verden flyver de fleste landes humanisme F16. Også det officielle Danmarks. Ren humanisme, medmenneskelighed og ægte solidaritet er faldet ud af den politiske værktøjskasse.
M for Markedsføring – og USAs valg
Vælger man denne let smarte markedsføring-og-politik strategi i denne nye industri skal man være godt klædt på forinden.
Det findes der, som jeg ser det, to årsager til at MS ikke synes at være.
New year’s night, January 1, 2017 This girl had come out of Eastern Aleppo after four dark years of occupation by Western-backed terrorists – too many to name. People who for no reason had destroyed her home, her part of that beautiful city. Perhaps half of her life living in fear, perhaps having lost family members. I do not know. I met her on December 14 … Continue reading The little girl from Eastern Aleppo
The old years went – in as little a time as it takes to turn around and see who is tapping you on your shoulder. And it is the new, the next year.
I hope it will pass too – in as little time as it takes for me to turn my head and look forward again – because the face of 2017 doesn’t look good or kind to me.
Neither do the next ten or so years.
Beyond that the world will become a better place. If, that is, if we survive and don’t destroy it all.
The thing that has too pass – or pass away – is the United States Empire.
In a few years it will go the way Rome and all the rest plus the Ottoman, British and Soviet empires did. No empire lasts forever.
But before we go for it – a video from Beirut, December 2016:
Some indicators of Empire dissolution
The indicators, the cracks, in the Empire are there for all to see – the Americans and other Westernes will be the last and remain in denial for some time until the discrepancy between the self-image and the reality, the self-delusion, has grown too big. Like East Germany or Russia at in the early 1980s.
The rest of the world, the non-West sees some of these cracks quite clearly:
Have just published the second of a series of photo stories from Syria – “Humans in liberated Aleppo”. You can subscribe to this page for photo stories which ensures that you’ll get an email as soon as they are posted on my Exposure page. I’d be most grateful if you’d share this link too. And here is a little background to this photo story: Unique photos … Continue reading Humans in liberated Aleppo
Den 29. november fortæller Danmarks Radio på sin hjemmeside at det var et antal sammenfaldende og beklagelige menneskelige fejl, der forårsagede at danske F-16 fly i september var medvirkende til at dræbe mellem 60 og 80 syriske soldater – eller “mindst 15” som den amerikanske rapport herom angiveligt udtrykker det – og såre over 100. Hvilke menneskelige fejl? Hvor? I Danmark, USA … Continue reading Udefinerede menneskelig fejl da danske F-16 var med til at dræbe snesevis af syriske soldater. Ikke andet?
I forbindelse med en debat på “Vi Ses Hos Clement” på Facebook blev jeg inddraget og på et tidspunkt spurgt af Clement-redaktionen – da jeg erkendte at jeg “optræder” af og til på Russia Today:
Vi ses hos Clement: “Tak for din kommentar, Jan Oberg. Har du, i forbindelse med dine optrædender på RT, undersøgt hvordan stationen er finansieret?
Hele miséren havde at gøre med et – i mine øjne – komplet horribelt udsagn fra journalist og forfatter Jakob Sheik, der blev interviewet af Clement Kjersgaard. Han siger blandt andet:
“Bashar al-Assad er i gang med systematisk at udrense sit eget folk, og det har vi dokumentation for. Alligevel er medierne berøringsangste.”
Og “Vi bliver for forhippede på at høre begge sider af en sag.”
Han mener at det ikke er mediernes opgave at lytte til og rapportere begge eller alle sider i konflikten men at skære igennem, holde sig til “fakta” og han virker fortørnet over at al-Assad er blevet citeret i danske medier.
Se uddraget hér. Jeg har ikke set hele udsendelsen; det handler kun om denne korte sekvens som altså også giver anledning til megen debat på Facebook.
Den nuværende periode i menneskehedens historie vil blive svær at forklare for fremtidens historikere – hvis der da findes nogle.
Hvordan kunne det gå så skridt så hurtigt og på alle fronter for dén Vestverden, der efter 2. verdenskrig stod med alle kortene på hånden?
Hvordan kunne det amerikanske imperium, der byggede på frihed og demokrati, overhovedet styrte sammen dér tilbage i 2026?
Den vestlige NATO-baserede verden kunne ånde lettet op da Sovjetunionen og Warszawapagten var blevet opløst i 1989. Den havde vundet ideologisk – ingen ville siden have sovjetkommunisme – og økonomisk – Rusland producerede ingen attraktive forbrugsvarer – og militært. Ruslands militærudgifter var bare 8% af NATOs mod Warszawapagtens 75% af NATO førhen.
Den Kolde krig forsvandt lykkeligt nok uden Varm Krig eller atomvåbenbrug. En ny verden blev mulig. Ondskabens imperium, som præsident Reagan havde kaldt Kreml-systemet, var borte. Alle talte om fredens ”dividende”.
Men kun godt 25 år senere var verden gennemsyret af angst, terror, konfrontation, had, racisme, miljøkatastrofer, flygtningestrømme, markeds-økonomisme, militarisme og ting som ufatteligt dybe indkomstkløfter, mindskende velfærd og en vigende tro på demokratiet – samt indskrænkelser hele vejen rundt af den frihed, som netop denne ’frie verden’ stod for.
Hvor er den officielle danske beklagelse og undskyldning til ofrene? Det vågne, skadereducerende diplomati lige nu?
Er påstanden om at det blot var en fejltagelse den mest bekvemme?
Har Pentagon ladet Danmark udføre et beskidt arbejde uden at vore piloter vidste det?
Hvor stor er splittelsen i den amerikanske udenrigsadministration og var det måske derfor ikke en fejltagelse?
Hvorfor mon vælger forsvarsminister Peter Christensen en så dum forhalingsstrategi og lader som om han ikke ved hvad der er sket? Og i stedet rakker ned på russerne, der fik dette vanvid stoppet med bedre efterretninger?
Kun et meget naivt menneske tror på officielle forklaringer fra krigsførende landes regeringer, uanset hvilket.
Og hvis det er en fejltagelse hvorfor sker den så – dybest set? Og er der noget at lære af den?
Kort sagt, en rigtig møgsag som følge af en møgpolitik.
For mediefolk, der ikke bare er mikrofonholdere, turde der være nok at grave i.
På en stille søndag aften kommer den tragiske nyhed at Danmarks F-16 fly har været med at “fejlbombe” i Syrien.
Midt under en skrøbelig våbenhvile har den USA-ledte koalition bombet “de forkerte”, nemlig syriske regeringsstyrker istedet for Islamist Stat. er er ifølge forskellige kilder Det hér bør blive en meget meget interessant politisk historie for Danmarks stats-, udenrigs- og forsvarsminister. Gad vide hvilken (medie)strategi man vil vælge for at forklare og forsvare sig?
Tekniske spørgsmål
Hvorfra får danskerne sine oplysninger og koordinater for bombetogter? Hvor mange efterretninger samler det danske militær selv ind? Tør man stå imod med egne oplysninger hvis de ikke stemmer overens med dem, man får fra USA og andre?
Hvem fortæller Danmark hvor de skal bombe og hvorfor? Kan de sige nej til en ordre fra Pentagon? Eller går man ombord i hvad som helst for at se seje ud i His Master’s Voice’s øjne?
Hvordan vil man beklage tabet og forklare at Danmark samtidig støtter fuld op om våbenhvilen?
Danmarks Radios stjernerapporter, Steffen Gram, har naturligvis hurtigt den for USA og Danmark mindst dårlige forklaring nemlig at der er dårlig kommunikation og at Danmark har fået forkerte efterretninger. Man “har blot fløjet efter amerikanske instrukser.” Hvordan i alverden man blot sådan gør dét undlader han dog – researchfrit – at fortælle os.
Forsvarsministerens forhalingsstrategi – han har dårlig samvittighed
Forsvarsminister Peter Christensens strategi virker dum: forhalingens “lad os nu vente og se hvad der er sket – hvad der er op og ned i denne sag.”
Angrebet fandt sted den 17. september og allerede samme aften gik den amerikanske CENTCOM ud med en pressemeddelelse, der mere end antyder at der er sket en fejl, at russerne informerede amerikanerne herom – tænk hvis man i timevis havde fortsat og slået endnu mange flere ihjel? – og at man stoppede angrebeneefter at have fået informationen fra russerne.
Hillary Rodham Clinton was nominated last night by the Democratic Party as its candidate for the U.S. Presidency. She may well win on November 8.
What a tragedy for Western democracy that the leader of what is still called the free, democratic world cannot produce better candidates than Trump and Clinton through a disgustingly commercialized and corrupt political process where candidates like Jill Stein – did you ever hear of that candidate? – doesn’t have a chance because she cannot mobilize the funds.
As a European intellectual with a life-long commitment to peace and democracy, I find little reason to celebrate.
And why the total focus on a few individuals at the top but not the structures that will run them both, such as the Military-Industrial-Media-Academic Complex (MIMAC); the cancer in many societies, including Russia, that President Eisenhower warned the world about in his farewell speech already in 1961?
How short the media memory! Hillary Clinton’s nomination celebrated all over the mainstream press as a victory for the party – preventing it from splitting – and for all women.
But how can people – women in particular – really believe in such genderism: that she will be a better president for the US and the world because she’s a woman? Hasn’t the world learnt anything from the inverse racism:that Obama would be a great presidentbecause he is black?
How blind the media to militarism, war and other violence: Not one media focuses on the Clinton’s well-documented fascination with violence and war.
It’s time to refresh the memory of the Clintons:
Bill Clinton’s record
From 1994 BC broke all promises made by his predecessors and other Western politician to Gorbachev about “not expanding NATO an inch”. He started out in Tblisi, Georgia. I happened to be there, spoke with the U.S. representative to the country and got a sense what was coming. Later too in Yugoslavia.
There is a straight line from that fatal arrogance to today’s Second Cold War in Europe, Ukraine having – predictably – to be the this-far-and-no-longer country of that mindless and reckless expansion that should never have happened.
Jan Oberg comments on Iranian PressTV (July 19, 2016) some 11 minutes into this program. “The War On Terror is history’s most stupid and counterproductive. If the terrorism problem has increased about 80 times since 2001 we should be intellectual and decent enough to ask ourselves: What are we doing wrong? Nobody asks this question and it will end us up in hell.” Continue reading The horror in Nice and elsewhere
See this 24 min documentary on Al-Jazeera. Here is an example of what it tells you: “Like 10,500 other French Muslims, Halim has a “Fiche S”, or S-Card, attached to his police record. This designates him as a person “representing a threat to the security of the state”. I wonder what long-term consequences this sort of thing will have? Hardly any good … Continue reading The French eye-for-an-eye policy
Statsminister Lars løkke Rasmussen udtaler om det grusomme angreb i Nice: “Vi er alle blevet ramt. Attentatet er ikke blot et angreb på Frankrig. Det er et klart angreb på de værdier, der danner grundlag for vores samfund.” Det kan være at han har ret, men alligevel: Hvordan kan han vide det få timer efter at det er sket? For det andet, hvorfor udtaler han kun … Continue reading De udvalgte fås lidelser i stedet for medmenneskelighed og forsoning?
Hvad får vi egentlig at vide om det nordiske topmøde i Washington?
Svar: Andedamsjournalistik om middagen, salen, musikken, underholdningen og Lars Løkke Rasmussens morsomme (?) tale. Det er politik som et show – eller dække. Benovelsen over at blive modtaget med pomp og pragt i Washington er til at tage og føle på. Og sådan er det hele vejen på tværs af dansk medier inklusive Ritzaus Bureau.
Hvad savner vi i alle ledende medier – også Public Service-DR?
En analyse af (og lænke til) det omfattende, detaljerede og exceptionelt lange fællesdokument, der viljesløst binder landene til USAs udenrigs- og militærpolitik og gør dette møde til alt andet end en festlig begivenhed for Danmark og de andre nordiske lande.
Der er faktisk tale om totalt knæfald for imperiets præmisser – langt hen ad vejen i strid med hensynet til de nordiske landes egne sikkerhedsinteresser. Og de nordisk ledere gør det med smil, stolthed og intetanende hvad dette kan indebære ad åre – men da vil de selv være borte.
Er en skeptisk vinkel på dette overhovedet tilladt i det stadigt mere homogeniserede og research-frie mediebillede?
Tilsyneladende ikke – altså må andre gøre opmærksom på den større sammenhæng og udføre public service og folkeoplysning.
I en tid hvor spændingen øger mellem Rusland og NATO er der brug for alt andet end den ganging-up, militær ekspansion, konfrontation og polarisering mod Rusland – og hårdt pres på f.eks. Sverige og Finland for at blive ikke bare de facto men også de jure medlemmer af NATO – som USA/NATO kører på i disse år med henvisning til Ruslands aggressive politik og annekteringen af Krim.
Ruslands militære udgifter er 11% af USAs og 8% af NATO ifølge SIPRIs statistik. Der findes ikke én NATO general, der hellere ville være ansat i det russiske forsvar.