Amnesty International lader i disse uger en bus udsmykke med et reklameslogan hvilket er blevet opfanget af Adweek Adfreak som “remarkable” markedsfĂžring. Det er det skam – men af andre grunde end den der fremhĂŠves i artiklen.

Dette billede pryder ogsĂ„ hele forsiden pĂ„ Amnesty’s hjemmeside.

aleppo-bus-ad-hed-2017

Har Amnesty ikke lagt mÊrke til at Aleppo blev befriet for godt 7 mÄneder siden helt prÊcist den 12. december 2016? (Jeg befandt mig dér som den eneste fra Norden).

Sloganet er at “Mennesker pĂ„ flugt har ret til sikkerhed” – helt rigtigt. Det siger folkeretten meget klart.

Men gÊlder det kun Aleppo og Syrien eller er det ogsÄ Danmarks og NATO/EU-landenes ansvar nu de har Þdelagt land efter land og sendt mennesker pÄ flugt, Amnesty?

Det er hovedÄrsagen til flygtningestrÞmmen mod Europa siden efterÄret 2015 og som Danmark og det Þvrige Europa har vist at man ikke tager ansvaret for.

Hvor stÄr det danske Amnesty International egentlig i forhold til Danmarks krigsdeltagelse og menneskerettighedskrÊnkelser?

Jeg spÞrger fordi jeg faktisk ikke forstÄr denne reklames saglige indhold og budskab.

AI’s Claus Juuls udtalelse hĂ©r er kun floskler og at en bus kĂžrer igennem KĂžbenhavn med dette budskab har intet at gĂžre med at forstĂ„ krig i almindelighed eller denne krig i sĂŠrdeleshed.

Juuls er billigt markedsfĂžringssprog.

Der kan vĂŠre tale om at hverken AI eller markedsfĂžringsselskabet Robert/Boisen & Like-Minded aner hvad de taler om. Det er uundskyldeligt.

Der kan ogsĂ„ vĂŠre tale om en lige sĂ„ strategisk som usmagelig udnyttelse af det – falske – medienarrativ gennem de sidste 6 Ă„r at alt er prĂŠsident Assads fejl. Hvem tilhĂžrer kampvognen?

Eller at AI – forhĂ„bentlig uforvarende – mener at al-Nushra og snesevis af andre terrorgrupper og deres pĂ„rĂžrende og venner, der flygtede ud af Aleppo da de tabte deres besatte Østre Aleppo, har ret til at vende tilbage til byen.

Jeg vil vÊre meget taknemmelig for at fÄ et svar pÄ hvordan man skal forstÄ denne AI kampagne.

IndlĂŠgget blev sendt til Amnesty og fĂžlgende debat fulgte

On 2017-08-01 15:21, Stinne Bech wrote:

KÊre Jan Øberg,

Hermed svar pÄ din henvendelse og din kritik. Vi beklager, at du har mÄttet vente pÄ uddybende svar.

Budskabet pÄ bussen skal symbolisere krigen i Syrien som et modstykke til en fredelig dansk hverdag, med det formÄl at fÄ danskere til at tÊnke over, at krigen stadig raser i Syrien og at det er den virkelighed, som flygtninge sÞger beskyttelse fra.

Med bussen Þnsker vi at minde om den virkelighed og skabe sympati for de millioner af mennesker krigen har sendt pÄ flugt. Teksten pÄ bussen tager udgangspunkt i en konkret konflikt, men budskabet, som vi Þnsker at formidle, er, som der stÄr pÄ bussen, at mennesker pÄ flugt har ret til sikkerhed.

Vi er med pÄ, at der er byer i Syrien, hvor krigshandlinger og overgreb lige nu er langt mere intensive, men Aleppo er valgt som eksempel, fordi den for mange stÄr som det mest markante nylige symbol pÄ krigen i Syrien, der har medfÞrt sÄ store lidelser siden 2011.

Amnesty arbejder for at standse overgreb, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden i Syrien og for at de ansvarlige bliver retsforfulgt – uanset hvem, der stĂ„r bag.

NĂ„r busreklamens kampvogn er russisk er det fordi, det syriske regime har brugt russiskproducerede tanks imod civile og at det er desuden primĂŠrt det syriske militĂŠr, som har anvendt tanks i krigen i Syrien.

Det syriske regime har stĂ„et bag en stor del af – om end bestemt ikke alle – de mange overgreb i den syriske konflikt, der har kostet op mod en halv millioner mennesker livet og sendt flere millioner pĂ„ flugt.

Vi kan i den forbindelse henvise til Amnestys mange udgivelser om Syrien, der dokumenterer krÊnkelser af menneskerettighederne og folkeretten begÄet af sÄvel de syriske styrker, som vÊbnede grupper (herunder al- Nushra), og andre aktÞrer: .

Vi beklager naturligvis, hvis budskabet pĂ„ bussen (som er blevet doneret til Amnesty) kan misforstĂ„s og det kan da ĂŠrgre os, at vi ikke skrev “Hverdag i Syrien” i stedet, sĂ„ fokus kunne have vĂŠret fastholdt pĂ„ behovet for at standse konflikten i Syrien og Ăžge sympatien for at hjĂŠlpe de millioner af mennesker, der er sendt pĂ„ flugt.

Det er som skrevet ovenfor alene det, der har vĂŠret formĂ„let – og det er mĂ„ske endda et formĂ„l, som du i sĂ„ fald ville kunne bakke op om.

Med venlig hilsen

Stinne Lyager Bech
Policyteamleder/Head of Policy
Amnesty International
Dansk Afdeling/Danish Section
Gammeltorv 8, 5 sal
1457 KĂžbenhavn K
Tel: (+45) 33 45 65 65
Mob: (+45) 25 34 95 45
E-mail: sbech@amnesty.dk
Twitter: @StinneBech
www.amnesty.dk

Dette svar kommenterede jeg samme dag, den 1. august 2017 – sĂ„ledes:



KĂŠre Stinne Lyager Bech

Tak for dit svar. Det er bĂ„de sobert og sagligt men du har – fortsat – en nok sĂ„ dĂ„rlig sag at forklare og forsvare. Faktisk synes jeg ikke det grundlĂŠggende holder en meter.

Interesting too?  Fact-finding mission til Syrien - og hvor du kan finde resultaterne fremover

1. Symbolikken eller associationen er misvisende.
Vil man skabe sympati med flygtninge viser man ikke en sammenhÊng, der har med militÊr aktivitet at gÞre, men derimod nogle eksempler pÄ at det kan nytte at hjÊlpe flygtninge. Eller man viser billeder af den ÞdelÊggelse, der er flygtet fra. Kampagnen med kampvognen og det hele viser ingen sympati for flygtninge men understreger krigens metode.

2. Aleppo
Jeg respekterer at du skriver at I mĂ„ske i stedet skulle have skrevet “i Syrien.” Men a) i hverken Øst-eller Vest-Aleppo i dag er dette hverdag; b) narrativet har siden da vist sig at vĂŠre helt hen i vejret – hvilket jeg vidste fordi jeg var der da den blev befriet. De pressemeddelelser, du venligt henviser til, indeholder de samme skrĂžner om frygten for massemord, etc. Hvorfor i alverden bruge begrebet Aleppo nĂ„r i vĂ©d at byen i dag er uden kamphandlinger og folk er vendt tilbage? Er symbolvĂŠrdi noget I sĂŠtter hĂžjere end empiriske fakta?
I stedet formidler kampagnen at der stadigvÊk fÞres krig i Aleppo. Da dét er sagligt forkert synes jeg din argumentation er uholdbar.

3. Kampvognen er russisk
Ja, der er ikke Ă©t eksempel pĂ„ i Jeres pressemeddelelser, i denne kampagne eller i det du pĂ„ skriver at I har forstĂ„et de underliggende konflikter – og at hele denne frygtelig udvikling i Syrien gĂ„r langt langt lĂŠngere tilbage end 2011.
AI forholder sig intellektuelt plat til det vestlige narrativ og man tĂžr ikke pĂ„pege enkle ting som at over 100 udenlandske grupper opererer i landet med vĂ„ben i hĂ„nd – hvem gav dem dem, Stinne Lyager Bech?

At der lynhurtigt blev taler om en stedfortrĂŠderkrig og at CIA m fl – alle vestlige allierede inkl Tyrkiet og Saudi-Arabien – har pumpet penge ind til de grupper, der i folkeretslig forstand har begĂ„et aggression mod en suverĂŠn stat, et medlem af FN og dermed – og det er mit tredje hovedargument – derfor iflg Artikel 51 i FN-ErklĂŠringen har ret til at forsvare sig. Endog og om nĂždvendigt med kampvogne.

Dine eksempler er ikke forkerte – de er ensidige.

Hvorfor kan AI ikke klart og tydeligt lave en kampagne, der henviser til eller symbolsk bruger NATO-landes og allierede inklusive vestligt stĂžtte terrorgruppers hĂŠrgen og menneskerettighedskrĂŠnkelser i et land, der tilhĂžrer andre – ogsĂ„ uden at de selv er blevet truet. Syrien har ikke truet hverken europĂŠiske lande eller USA eller f.eks. Saudi-Arabien og Tyrkiet. Det vĂ©d I naturligvis sĂ„re godt.

Det klarest budskab ville vĂŠre dĂ©t som min ven gennem Ă„rtier, Dr. Peter Nobel, har formuleret – dr. jur, tidligere diskrimineringsombudsmand i Sverige og RĂžde Kors-chef: “Bag enhver flygtning stĂ„r en vĂ„benhandler”.

Hvorfor kan AI ikke lave en kampagne, der viser at ALLE krige skaber flygtninge og et helvede for uskyldige? Hvorfor mĂ„ man absolut – igen og igen – udpege den ene side og tie om de mange andre?

Det er klart at et sĂ„dant mere balanceret budskab af typen “det er nok sĂ„ kompliceret dernede og “regimet” (dit ord som i sig selv er afslĂžrende, det er faktisk en lovlig regering og statsledelse med valgt parlament omend ikke et demokrati sĂ„dan som du og jeg ville definere det – men dog et demokrati i sammenligning med Saudi-Arabien og dagens Tyrkiet) har ogsĂ„ en pointe og krav pĂ„ at blive hĂžrt – ville vĂŠre svĂŠrere at formidle og tungere som medlidenhedsskabende.

Istedet vĂŠlger I at bygge pĂ„ et gennemfalsk og til uigenkendelighed forsimplet medienarrativ – om hvilket bl a Stephen Kinzer har sagt at det mĂ„ vĂŠre “en af de mest skamfulde episoder i den amerikanske presses historie.”

Jeg tager for givet at du som AI’s policychef ikke er uvidende om at det narrativ, du og AI bygger pĂ„ i dag, er sĂŠrdeles kontroversielt.

Til sidst to spÞrgsmÄl:

– hvad betyder det at kampagnen er blevet doneret til AI?
– har du noget imod at denne korrespondance, altsĂ„ ogsĂ„ dit svar som jeg her replicerer pĂ„, klistres ind – uden ĂŠndringer – under det oprindelig indlĂŠg pĂ„ min blog?

Med venlig hilsen
Jan Øberg



Den 2. august kom sÄ dette svar fra Stinne Bech, AI

KÊre Jan Øberg

Jeg respekterer naturligvis, at du fortsat ikke er overbevist om busreklamen, men hÄber at jeg har fÄet forklaret, at vi ikke har haft til hensigt at kommunikere andet end en forstÄelse for krigens rÊdsler og sympati for at give mennesker pÄ flugt beskyttelse, som uddybet i vores mail til dig.

Interesting too?  On Syria: Change the Russia-NATO discourse

Som allerede nĂŠvnt medgiver vi, at det ville have vĂŠret bedre, hvis der var blevet skrevet Syrien i stedet for Aleppo.

Jeg er klar over, at du i Þvrigt er kritisk overfor Amnestys arbejde i forhold til Syrien, og jeg synes, at uenighederne kommer frem pÄ en fin og sober mÄde i artiklen i RÊson, hvor du og Trine Christensen interviewes:

Jeg vil gerne igen understrege, at Amnesty arbejder for, at alle parter i konflikten, der har begÄet krÊnkelser af menneskerettighederne, skal stilles til ansvar.

Jeg vil ogsĂ„ gerne minde om, at Amnesty har kĂžrt en Ă„relang kampagne kaldet ’Control Arms’, der kulminerede i at FN fik vedtaget en vĂ„benhandelstraktat, og at vi altid stĂ„r fast pĂ„, at ingen stat eller virksomhed skal overlevere eller handle vĂ„ben eller udstyr til grupper eller stater, hvis der er risiko for, at de vil blive brugt til krĂŠnkelser af menneskerettighederne.

SÄ i andre sammenhÊnge har vores kampagner mÄske ligget lidt tÊttere pÄ det, du efterspÞrger.

AngÄende dine spÞrgsmÄl, sÄ er busreklamen doneret til Amnesty, idet vi ikke har betalt noget for udviklingen af det kreative koncept og for bussen, men det er nok egentlig uvedkommende i denne sammenhÊng, da vi lÊgger navn og brand til og sÄledes har ansvaret for reklamen.

Og sÄ kan du da godt dele det foregÄende mailsvar pÄ din blog, hvis du mÄtte Þnske det.

Med venlig hilsen

Stinne Lyager Bech

Jeg har ogsĂ„ skrevet til markedsfĂžringsfirmaet Robert/Boisen & Like-minded A/S og spurgt hvordan “hvordan I har tĂŠnkt da I udformede denne reklame”.

Kim Boisen svarer den 10. august 2017:

KÊre Jan Øberg,

Tak for dine mails. Vi synes dog, det mÄ vÊre mest fair, at det er Amnesty International som afsender, der svarer pÄ dine spÞrgsmÄl, og Stinne Lyager Bech har allerede givet et langt og detaljeret svar pÄ din blog i to omgange.

Mht. om vi doneret reklamen: Nej det har Out of Home Media, som er et outdoor selskab. Vi har udtÊnkt og udfÞrt idéen (uden betaling) og forelagt den for Amnesty International, som har takket ja til den gratis eksponering for en god sag og godkendt eksekveringen.

Jeg skrev sÄ til donatoren af denne kampagne, Out Of Home Media, dets stifter og direktÞr Henrik SÞrensen. Det sker 14. august 2017:

KĂŠre Henrik SĂžrensen

Tak fordi I interesserer Jer for flygtningespÞrgsmÄlene og krig.

Jeg er dog ikke sikker pÄ at den kampagne I angiveligt har doneret til Amnesty International om Aleppo rammer helt rigtigt. Det har jeg skrevet om hér og fÄet svar pÄ fra Amnesty og fra Robert/Boisen & Like-minded A/S.

Jeg vil vĂŠre taknemmelig for hvis du kunne send mit et par ord om to ting – skrevet sĂ„dan at de ogsĂ„ kan sĂŠttes pĂ„ blogindlĂŠgget:

1) Hvad er Jeres motiver for at donere en busreklame til Amnesty

2) Har I bestemt eller haft indflydelse pĂ„ udformning, tekst og billeder – eller foreslĂ„et temaet som sĂ„dant?

3) Hvad har I i sĂ„ fald ment med at pege pĂ„ Aleppo, hvor der i snart 8 mĂ„neder ikke har vĂŠret krig eller russisk-producerede tanks og hvorledes skulle denne hverdagsbeskrivelse af Aleppo fĂ„ danskerne til at give penge til flygtninge – hvad er associationsrĂŠkken hĂ©r?

Med venlig hilsen

Jan Øberg

Henrik SĂžrensen svarer samme dag:

KĂŠre Jan,

Tak for din mail. Enhver henvendelse skal rettes til bureauet, da de stÄr for den kreative udformning og valg af organisation.

Jeg har ingen kommentarer herfra


Bh Henrik

– til hvilket jeg forsĂžger endnu en gang, ogsĂ„ 14. august:

KĂŠre Henrik

Tak, jeg forstÄr at det sÄ ikke er Jer, der har skabt eller pÄvirket udformingen eller valg af organisation.

Men det jo Jeres virksomhed – dig selv formoder jeg ogsĂ„ – der har taget initiativ til at donere denne busreklame? Det er jo hvad bureauet, som du ser, skriver til mig. Det gĂžr man vel fordi man har en filosofi, en tanke – noget, man gerne vil fremme?

SĂ„ jeg vil stadig vĂŠre dig taknemmelig hvis du kunne skrive et par ord om hvorfor dit firma har besluttet at donere hvad jeg formoder mĂ„ vĂŠre en rimeligt stor sum til netop dette formĂ„l. Om I som donator betingede Jer at der skulle vĂŠre et bestemt budskab eller tale om et bestemt land? Om det er den rent humanitĂŠre indsats og omsorgen for asylsĂžgende? Om det et politisk statement I har villet stĂžtte – f.eks. at krig er noget skidt – eller hvad?

Med venlig hilsen

Jan

Og dér stÄr diskussionen indtil videre.

JO

Welcome to my official personal home. I'm a peace researcher and art photographer.

4 Comments

  1. At vĂŠre Ăžkonomisk velfunderet/”sikret” eller at blive det, er mĂ„let for de fleste mennesker, men det forpligter de mennesker, der har “etableret” sig, til at forsvare og udbygge systemet. Systemet er indrettet til at skabe afhĂŠngigheds forhold og denne forhold er nu defineret som Stockholm Syndromet. Det har taget generationer at opbygge denne afhĂŠngighedsforhold og religion havde vĂŠret og stadig bruges i tildannelse af mental grundlag for en moralkodeks, der stĂžtter magthaverne og deres organer (bl.a. AI, mĂ„ske fra starten af). AltsĂ„ en moralkodeks, der er baseret pĂ„ tro – tilvirket tro! Det ligger sĂ„ dybt i menneskene nu, at et andet syn end mainstream giver kognitiv dissonans hos de fleste og nogle debat-deltagere bruger hele deres intellekt til at skabe og konstruere billeder til at retfĂŠrdiggĂžre systemet de tilbeder og som “forsĂžrger” dem. Dette har resulteret i at fleksibiliteten nu, hos mange, er omgivet af jernbeton og kan ikke lĂŠngere nĂ„s af almindelig fornuft baseret pĂ„ symbiosens diktat, som er selve livets endegyldige krav.
    Vestens manipulation har skabt flygtningestrĂžmme. “Krig er et svindelnummer” om det er regeringens soldater eller “terrorister”, der agerer i dem. Ligesom Nelson Mandela siger: “Fattigdom er skabt af mennesker og kan elimineres af mennesker” (eller noget den retning) – det gĂŠlder det samme for krig.
    I de seneste Ă„rtier har USA, bl.a. i Afrika, skabt eller eskaleret lokale uroligheder eller ligefrem startet dem for at bane vej for internationale ressource tyve, og dette udfĂžres ved brug af “lejesoldater”, fĂžrst og fremmest fra den amerikanske hĂŠr og fra NATO.
    AMNESTY INTERNATIONAL, med din formÄlsparagraf burde du vÊre den fÞrste til at fremme almindelig fornuft her pÄ vores Pale Blue Dot in the vaste universe.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Previous Story

Godt at danske soldater beskyttes mod verdens ondskab

Next Story

How many Americans has al-Assad killed?

Latest from Danmark

%d bloggers like this: