Amnesty International lader i disse uger en bus udsmykke med et reklameslogan hvilket er blevet opfanget af Adweek Adfreak som “remarkable” markedsføring. Det er det skam – men af andre grunde end den der fremhæves i artiklen. Dette billede pryder også hele forsiden på Amnesty’s hjemmeside. Har Amnesty ikke lagt mærke til at Aleppo blev befriet for godt 7 måneder siden helt præcist den 12. … Continue reading Dette er ikke hverdag i Aleppo
Here my 6th photo series from Aleppo – hashtag #keepfocusonaleppo.
Lund, Sweden – March 24, 2017
Can the almost total destruction of Eastern Aleppo be used constructively?
Only if we are willing to ask and dialogue about this:
• Why does the world go on investing US$ 2000 billion annually in warfare and US$ 30 in all the UN does – only to create destruction of people, places, past and future?
• How absurd, how meaningless – indeed how far must it go to destroy the West itself – before we learn to conflict intelligently?
•
I’ve see much destruction during my work in conflict zones the last 25 years. But nothingcompares with Aleppo and the destruction of Syria and its people.
The occupiers denied children education. Now they get it. TFF’s first four photo series from Aleppo have been seen by 95,000 people so far and been featured in online magazines from Vietnam to California, among them a German site with a million visitors daily. Above is the fifth story. It’s about the terrible, systematic destruction of this UNESCO World Heritage site but also about an Aleppo businessman who turned … Continue reading School in an Aleppo factory
Som det fremgår i en kommentar under denne artikel blev både MS’ forkvinde, Helle Munk Ravnborg og generalsekretær, Tim Whyte, kede af min udlægning omkring MS “markedsføring” og holdning til Syrien. Naturligt nok.
Mit indlæg var skarpt formuleret – der skal af og til sparkes i løgsovsen også for den gode sag som MS i sig selv jo er. Men de valgte alligevel til min store glæde at invitere mig til en snak.
Det møde havde vi så i dag den 7. februar over deres kaffe og min medbragte mazarintærte.
Jeg indledte med at undskylde at der i min artikel (som står herunder som den blev skrevet) findes et par formuleringer, der kunne tolkes af de to som et personangreb; det var ikke tilsigtet og jeg mener jo som alle andre fornuftige mennesker – oh, Gandhi! – at man skal gå efter bolden og ikke spilleren.
Vi havde 90 minutters sober snak og gensidig lytten, udforskning af vigtige temaer. Man kan sige at min konfrontation ledte til dialog og endog nogle konstruktive idéer til fremtiden.
Jeg lærte at det er svært at balancere når man – de såvel som jeg – bliver vred over den lidelse vi ser uskyldige udsættes for. Og at man let kommer til at tage parti i kampens hede for den ene eller den anden part i stedet for måske at tage afstand fra alles vold.
At det kan være svært at have alle fakta på plads (og at vide hvad der er empirisk holdbart og hvad der er fordrejning) inden man tager stilling og mobiliserer opinion. Aktivisme går jo gerne gå lidt hurtigere end det dér 5-10 årige forskningsprojekt.
At MS ikke – som jeg havde fået indtrykket af – har et markedførings-firma, der hjælper dem med den stil, de har på hjemmesiden, på blogger og i taler; det er deres egne folks måde at gøre det på.
At de er dybt bekymrede over at mennesker føler så stor magtesløshed og at det vigtigt at organisationer som MS forsøger at skabe møder, pladser og forløb hvor denne magtesløshed – der er så farlig for demokratiet – kan erstattes af fællesskaber og konstruktiv aktivitet.
Og at MS så at sige arbejder med sig selv og har en løbende intern debat om både form og indhold i kampagner.
Jeg følte både åbenhed og respekt og det er jeg glad for.
Derfor delte jeg også lidt af min erfaring med hensyn til hvordan man kan analysere de underliggende konflikter, som volden er symptomer. Jeg mener at symptom-diskussioner let leder til golde debatter om skyld. Det ville være bedre at fokusere mere på konflikternes karakter over tid end på “hvem der er værst” til at bruge vold – fordi symptom- og skylddiskussioner ikke kan lede fremtil dialoger om fredens muligheder.
Og at det er freden, der er MS’ historie eller essens og ligger både Tim Whyte og Helle Munch Ravnborg varmt om hjertet – ja det er der jo ingen tvivl om.
Jeg foreslog så nogle konkrete ting som jeg mener MS måske kunne tænke over og måske gøre fremover og at det er vigtigt at være for nogen eller noget snarere end at være imod – og de blev opfattet med stor interesse.
Så meget at vi blev enige om at mødes igen når jeg er hjemme fra næste rejse til Syrien.
Dét ser jeg meget frem til. Så tak for idag, kære venner.
• • •
Mellemfolkeligt Samvirkes nye stil og måden at håndtere Syrien på bør blive en parentes i organisationens liv. For der må være tale om enten uvidenhed eller uhæderlighed.
Mellemfolkeligt Samvirke er slået ind på den amerikansk inspirerede linje med professionel markedsføring, reklamesprog og iscenesat aktivisme samt – og ikke mindst – en bestemt politisk holdning vedrørende visse internationale spørgsmål.
Den nye humanitære industri
Det er muligvis en del af den nye humanitære industri hvor regeringer, humanitære og menneskerettigheds-organisationer samt medier gør fælles sag vedrørende krigszoner. Det indebærer selvsagt at “N” i NGO, Non-Governmental Organisations, kommer til at stå for “Near” og ikke “Non.”
Civilsamfundet tenderer at udhules og demokratisk dialog mellem folk og regering forsvinder. Langsomt men sikkert.
Organisationer som Læger Uden Grænser og Human Rights Watch påtager sig roller som både partiske medier i felt og politiske eksperter og gør det politisk korrekt i forhold til især vestlige militære interventioner.
Det er altsammen affødt af den kendte men tvivlsomme doktrin om humanitær intervention eller Responsibility to Protect (R2P) – hvor spørgsmålet i en begrænset verden er: Intervention hvor? Mod eller med hvem? Af hvem? Vil vi gøre mere skade end gavn? Og hvor gider vi ikke intervenere?
Svaret på det sidste er: dér hvor største menneskelig behov findes og hvor der samtidig ikke findes strategiske interesser eller mulighed for at bruge våben.
I dagens verden flyver de fleste landes humanisme F16. Også det officielle Danmarks. Ren humanisme, medmenneskelighed og ægte solidaritet er faldet ud af den politiske værktøjskasse.
M for Markedsføring – og USAs valg
Vælger man denne let smarte markedsføring-og-politik strategi i denne nye industri skal man være godt klædt på forinden.
Det findes der, som jeg ser det, to årsager til at MS ikke synes at være.
New year’s night, January 1, 2017 This girl had come out of Eastern Aleppo after four dark years of occupation by Western-backed terrorists – too many to name. People who for no reason had destroyed her home, her part of that beautiful city. Perhaps half of her life living in fear, perhaps having lost family members. I do not know. I met her on December 14 … Continue reading The little girl from Eastern Aleppo
The old years went – in as little a time as it takes to turn around and see who is tapping you on your shoulder. And it is the new, the next year.
I hope it will pass too – in as little time as it takes for me to turn my head and look forward again – because the face of 2017 doesn’t look good or kind to me.
Neither do the next ten or so years.
Beyond that the world will become a better place. If, that is, if we survive and don’t destroy it all.
The thing that has too pass – or pass away – is the United States Empire.
In a few years it will go the way Rome and all the rest plus the Ottoman, British and Soviet empires did. No empire lasts forever.
But before we go for it – a video from Beirut, December 2016:
Some indicators of Empire dissolution
The indicators, the cracks, in the Empire are there for all to see – the Americans and other Westernes will be the last and remain in denial for some time until the discrepancy between the self-image and the reality, the self-delusion, has grown too big. Like East Germany or Russia at in the early 1980s.
The rest of the world, the non-West sees some of these cracks quite clearly:
Have just published the second of a series of photo stories from Syria – “Humans in liberated Aleppo”. You can subscribe to this page for photo stories which ensures that you’ll get an email as soon as they are posted on my Exposure page. I’d be most grateful if you’d share this link too. And here is a little background to this photo story: Unique photos … Continue reading Humans in liberated Aleppo
Have just published the first of a series of photo stories from Syria. You can subscribe to this page for photo stories which ensures that you’ll get an email as soon as they are posted on my Exposure page. I’d be most grateful if you’d share this link too. And here is a little background to the coming photo series: TFF Photo Story Lund, Sweden, … Continue reading The destruction of Eastern Aleppo, Syria
Jeg var i Syrien i 10 dage, fra 5-15. december 2016.
På grund af en pludselig generel forandring i det syriske sikkerhedsapparat fik jeg mod forventning ikke mit visum forlænget da det var mit første besøg under krigen – eller det man i Syrien kalder “Krisen”.
Jeg var tre dage i Aleppo (10-13. december) under hvilke dens østre del blev endeligt befriet eller faldt, alt efter hvor man står og hvilke medier man anvender. Hér er Al-Jazeera’s rapport fra det område, Hanano, som jeg besøgte og som var kommet under regeringskontrol i slutningen 27. november.
Man kan bemærke at Al-Jazeeras perspektiv og kildevalg er ret klart negativ til den syriske regering eller pro-terror/rebeller.
Jeg vil gøre mine danske læsere opmærksom på at der af forskellige grunde var bedst mulighed for – mens jeg var der – at poste tekster og billeder på Facebook.
Det har skabt en omfattende diskussion og dér kan du indtil videre følge “slagets” gang.
De baggrundsanalyser, som vores stiftelse publicerer som TFF PressInfo, findes som altid på Den Transnationale Stiftelses blog på engelsk.
Jeg har set, hørt og følt en tragedie, der er større end f.eks. Sarajevo, Vukovar, Syd-Ossetien og Abkhasien, som jeg besøgt mens det gik hårdt for sig dér.
Som observatør må jeg også bearbejde Aleppo for mig selv og se om jeg kan få noget konstruktivt ud af det – se nogle veje ud af helvedet i retning af en fremtidig fred.
Det har været meget svært at kapere dén menneskelige lidelse, som de helt almindelige, sagesløse syriske borgere har været udsat for – både på grund af krigen og på grund af de økonomiske sanktioner, som vestverden straffer dem med.