En kommentar og nogle eksempler på hvor galt det står til med Danmarks Radios dækning

(1)

Det officielle Danmark – danske regeringer, ministre, folketingsmedlemmer og mange andre – er medansvarlig for hver eneste af de forbrydelser og de lidelser, krigen mod Afghanistan har indebåret siden 7. oktober 2001.

De er sket efter at Danmark, i 1999 med bombningen i Serbien, er blevet en bombestat takket være sin vassalstats-underdanighed, mangel på selvstændige analyser og tænkning, politik og moral. Hver gang har man valgt USAs interesser og volden først, ikke dens alternativer sådan som man skal ifølge FN-Deklarationens Artikel 1.

Er der nogen, der tænker på at sige undskyld til det afghanske folk? Og de mange andre folk hvis lande, Danmark har medvirket til at ødelægge – især Irak, Libyen og Syrien. Udenrigspolitiske og moralske fiaskoer på rad og række. Forudsigelig fiaskoer.

Vigtigere har det været for disse mennesker at være loyal med Wasington end med uskyldige civile i disse lande – der har lidt i et ufatteligt omfang, som vi ikke skal høre om, men som der findes lettilgængelig information om fra pålidelige kilder. Mainstream-mediernes selvcensur forhindrer at den slags information når frem til dig.

Vigtigere har det været for dem at være loyal med den amerikanske permanent krigsførende magt og dermed skabt tonsvis af fjender ude i verden – ligesom USA selv har fået – end at være loyal med deres egen befolkning – danskerne.

Danskerne er ikke én tøddel sikrere i dag end før 1999 – om noget, er de mindre sikre. Terrorismen kostede omkring 400 mennesker livet i år 2000 – ifølge US State Department – idag er tallet 16 000 per år ifølge det Globale Terror Index. Den USA-ledte krig mod terrorism har altså øget problemet med en faktor på 40 gange! Det må være historiens dummeste krig – men Danmark deltager i den på 20. år.

Begrebet landforædderi begrænses juridisk til hvad der sker under krig eller besættelse. Men jeg finder det ikke urimeligt at diskutere hvorvidt vi måske vi også bør begynde at tale om fredstids-landsforædderi eller politisk forædderi.

NATO har siden 1949 lovet os at skabe fred ved at lede oprustningen i verden og siden 1994 ekspandere sin forældede alliance – den burde være nedlagt da Sovjetunionen og Warszawa-pagten gik i opløsning – helt op til Ruslands grænser så vi i dag har en ny Kold Krig i Europa.

Læg til disse triste fakta – de er triste fordi det kunne være radikalt anderledes – at fredens diskurs er forsvundet både fra politiken, medierne og forskning. Fred er ikke længere en værdi, en målsætning, et kriterium eller et diskussionværdigt emne.

Fred er hvad militære tiltag, krig, oprustning og interventionisme leder til. Vel at mærke USAs, NATO-landes og Danmarks.

Krig er fred.

Og hvad leder så denne støvletrampende humanisme til – kampen for de menneskelige rettigheder, frihed, demokrati og fred til på disse perverse betingelser?

Til ting som dette…*)

Put it this way – der har været 20 år til at finde ud af hvordan man skulle trække sig ud og bunker af tid til at planlægge den konkrete tilbagetrækning på en menneskelig, ordentlig, sikker og ‘ærefuld’ måde. Tåberne i Washington og NATO’s hovedkvartér i Bruxelles og i København kunne ikke engang organisere dét.

USA efterlader desuden alt militært udstyr beregnet på det 300 000 mand store nationale forsvar, som man har givet denne pilrådne puppet/poppie-regering under folk som Karzai og, sidst, Ashraf Ghani.

Og denne Ghani – USA’s mand på alle måder siden studentertiden og medlem af “Beirut-klubben” – stak halen mellem benene med biler og en helikopter så fuld af kontanter at en del lå tilbage på jorden efter take-off. Kilder siger det handler om 170 millioner dollar. (Han benægter selv at have taget penge med sig). Hvorfor er de af USA udpegede mennesker ofte af så ringe kvalitet?

Og hvordan kan et fly overhovedet løfte fra en starbane under disse grufulde omstændigheder med menneske klyngende sig til det for at komme derfra?

Hvad tænkte mon US Air Force-piloten og hvilken order havde han fået, der kunne lede til denne hjerteskærende scene – symbolsk for hele denne krig.

*) Der findes kommentarer på sociale medier, der hævder at denne video snarere viser et fly, der netop er landet. Det er svært at se hvorfor det normalt vest-venlige Aljazeera skulle have klippet den sammen til fake eller propaganda. Men jeg kan ikke vide det. Enhver må tolke scenerne selv.

(2)

Fra Kabul giver Danmarks Radios Puk Damsgaard – som USA/CIA/NATO altid kan stole på – os den ultimative sandhed – omend indirekte – om USAs vanvittige krig mod Afghanistan 10/7 (nej, dén dato husker du ikke) som gengældelse for 9/11: Så ædelt som det kan være handlede det for USA om kvinders befrielse og, tænk, nu er alt det gode, USA gjorde, faldet sammen. Her hendes reportage.

En forudsigelig gigantisk imperialistisk krigsfiasko à la Vietnam gøres til et ædelt men desværre mislykket projekt.

Hele den vestlige mainstream presse undgår at tale om Afghanistan-krigen som det den var – Bush-administrationens bøllestatsoverfald på et land, der ikke havde med 9/11 at gøre.

Vi var nok så mange tænkende mennesker dengang, der protesterede og forudsagde at den krig aldrig ville “lykkes”. Her er en liste med knapt 70 artikler (engelske, danske og svenske) – alt hvad Den Transnational Stiftelse har publiceret siden 2001 med ordet “Afghanistan” i titlen – uden undtagelse en fundamentalkritik af hele projektet fra første dag.

Og ikke et ord om USAs Global War on Terror, GWOT, der har koster millioner livet og sendt omkring 40 millioner på flugt fra deres hjem i hele Mellemøsten – se The Costs of War Project på Brown University i USA og se min lange analyse af Afghanistan-krigen, US-Afghanistan August 15, 2021: Eight conclusions and the mean words “What was it we said all the time”?

Der lyves for dig så det driver ned ad væggene. Også af public service-mediet DR.

Fordi du aldrig skal stille spørgsmål ved krigen selv.

Noter

(1) Jeg har tidligere her på min blog påpeget at Puk Damgaard er uvederhæftig og ikke har nogen afstand til amerikansk propaganda.

(2) En kortere udgave af denne tekst findes med kommentarer på min Facebook-side.

(3)

Den 16. august 2021 havde DR et interview med en af de danskere, der har været udsendt 2 gange til Afghanistan med denne sigende overskrift:

Veteran: ‘Jeg ved godt, at vores statsminister siger, at det ikke var forgæves, men den krig var ikke menneskelivene værd’

Martin Mann tjente blandt andet på hold 4 i Afghanistan. Fem danskere mistede livet på holdet.

Manns afslutningssalut er klar og jeg kan kun bifalde den:“Danmark er blevet en bataljon i den amerikanske hær. Mit håb er, at vi trods alt får lært noget af det kaos, vi har skabt i Afghanistan, og at vi næste gang tænker os om, inden vi løber med USA ind i en krig, siger Martin Mann.”

Af hjertet TAK, Martin Mann!

Det kræver mod i dagens Danmark at sige den slags. Og han véd jo hvad han taler om.

Og dét mod har Danmarks Radio – naturligvis – ikke.

Manns klare og ærlige udtalelse skal absolut “balanceres” med to andre, nok så tunge, stemmer. I artiklen med Mann er helt umotiveret indlagt en video med statsminister Mette Frederiksen, der taler om sine følelse for dem, der endnu er i Afghanistan og deres pårørende og hvad man gør for at få dem ud – man ser på det spændte kropssprog hvor beklemmende det hér er for hende. Men midt i dette lader hun – Gud hjælpe os alle – denne sætning undslippe (om krigen i Afghanistan og Danmark deltagelse):

“Jeg vil gerne have lov at sige meget klart og tydeligt: Der er intet, der har været forgæves!”

Man behøver ikke at være psykolog for at forstå at det lige netop er dét, der er – og at hun véd det med sig selv. Og forstå at når Martin Mann netop har henvist til hendes ord – “forgæves” – så skal hun have det sidste ord: Intet var forgæves, soldaten har ikke ret.

Den slags kaldes redigering, “framing” og indirekte budskaber. DR Radio balancere aldrig USA- og krigstilhængere med alternativt tænkende mennesker.

Den anden “balancerende” stemme tilhører Niels Hartvig Andersen. Han introduceres på denne måde – “Hos Danske Veteraner sidder landsformand Niels Hartvig Andersen tilbage med skuffelse og sorg på vegne af de 12.000 udsendte danske soldater, der har arbejdet for at fremme fred og demokrati i Afghanistan” (min kursivering). Så véd vi igen hvor DR står. Det er dét USA, NATO og de 12.000 danskere har været der for.

Nej, måske du – som jeg selv – ikke lige så den ved første læsning. Den ligger helt i tråd med Damsgaards reportage, der implicit skal få os til at forstå at det var for kvindernes, demokratiets og menneskerettighedernes skyld Vesten kastede sig over et af verdens fattigste lande i sin tid.

Deutsche Well har fået et scoop-lignende interview med George W. Bush – hovedansvarlig for såvel Afghanistan-krigen som den to år senre i Irak – begge ødelagte lande og fiaskoer med lidende millioner og mere terror end i 2001 til følge. Men Deutsche Well taler ikke med ham om hvordan han føler i dag og hvordan han ser på sin egen krigsforbryder-rolle. Nej, han taler om sin relationer til afghanske kvinder og hvor bekymret han nu er for deres videre skæbne. Bush som den varmhjertede humanist…

Se selv!

Medierne i Det Militær-industrielle-Medie-Akademiske Kompleks – MIMAK – må aldrig stille spørgsmål ved krigen som sådan elle USAs udenrigs- og sikkerhedspolitik, der stinker langt væk af hvid racism, kristen mission, imperialisme og militarisme.

Tilbage til den loyale krigsveteran Andersen. Han mener – hvis jeg forstår ham ret hér – at Vesten burde være 50 år i Afghanistan for at virkeligt kunne overføre vores “Guds gave” til dem på – nemlig vores måde at leve på!! – til dem. Således udtrykker han det: “Og man kan jo også se, at når præsidenten er en af de første, der flygter, så er det ikke lykkedes for Vesten at fortælle, at den måde, vi lever på, det er Guds gave til afghanerne.”

Han siger oså at – “det er lidt skuffende, at de ikke havde mere mandshjerte til at kæmpe for deres eget demokrati” – igen min kursivering. Hvis demokrati, hr Andersen?

Hvis DR ikke kan finde mere intelligente synspunkter end Frederiksens og Andersens til at balancere en tvivlende men modig og moralsk dansk soldat på – ja, så taler dét sit eget tydelig sprog om fattigdommen i dette medie.

Jeg véd ikke hvem, der har sagt det, men det er nok så rigtigt: “Når kulturens sol står lavt, kaster selv små børn lange skygger.”

Note
Denne tekst er en længere udgave af en kommentar på min Facebook-profil. Der kan du se hvordan andre har kommenteret den.

(4)

Som amerikansk His Master’s Voice-medie skal DR naturligvis formidle sandheden – hele sandheden og intet andet end sandheden – om krigen fra to danske udenrigsministre, der ikke har kunnet være loyale nok med USA i ét og alt.

Medierne skal aldrig – aldrig – spørge: Hvad synes du om krig? Var der andre muligheder? Hvad troede du dengang og nu? Hvad mener du egentlig om USAs krig mod terroren, der har kostet millioner af mennesker livet og ikke stoppet verdens terror?

Eller: Hvorfor vedbliver Danmark med i forhold til Washington at opføre sig som Østtyskland i 1980erne i forhold til Moskva – og hvordan gik det lige dengang for dem, da det sovjetiske imperium faldt?

I denne DR reportage får tidligere udenrigsminister Per Stig Møller og nuværende udenrigsminister, Jeppe Kofod, lejlighed til at fremsætte alle de klichéer, overraskelser og håbløst håbefulde antagelser, de bare kan. Fromme USA- og krigstilhængere, der bare er sådan lidt “skuffede” og “ikke forstår” USA. Per Stig Møller har førhen i en DR-TV-serie fået lov til at bortforklare sin medskyld i disse krige ved at han nu bagefter føler at USA – og Fogh – sådan set tilsidesatte/snød ham og ikke levede op til hans godhjertede forventninger.

•

Held og lykke, Danmark, dér ombord på Titanic hvor man lytter til DR Nyheder og intet ondt aner mens der spilles så megen charmerende musik.

Skibet synker endnu mere efter 15. august, 2021 – Afghanistan vil være endnu et søm i det amerikanske imperiums ligkiste. Der vil komme komme en dag hvor statsministerens og andre ministres gentagne besværgelser om USA som vores vigtigste i ét og alt, som den som står for demokrati, menneskerettigehder, frihed og fred og som befriede Europe – og som danskerne bør takke for sin tryghed – vil klinge så hult at selv danskerne vil trække på smilebåndet. Eller grine højt.

Og så vil de blive lige så overraskede som de idag er over at Taliban idag kontrollerer Afghanistan…

Note
Og denne findes i en første, kortere version på min Facebook-profil med debatten, der fulgte.

Stiftelsen TFF og jeg producerer – siden 1986 – tusinder af alternative analyser med fred og samarbejde i verden som ledetråd. Synes du det er vigtigt i denne tid så er jeg taknemmelig for at du viser det i handling her: