Hjort Frederiksens Danmark og Honeckers √ėsttyskland

Der var en gang sikkerhedspolitik var vigtigt og kr√¶vede sagkundskab

Jeg er gammel nok til at huske danske politikere, der have kundskab om forsvar, sikkerhed og fred som f.eks. Lasse Budtz, Kjeld Olesen, Gert Petersen, Bilgrav-Nielsen, Jytte Hilden, Poul Hartling, Anker J√łrgensen, Preben Wilhjelm. Nogle af dem skrev b√łger om international politik.

Jeg kendte flere af dem, sad i Sikkerheds- og Nedrustningspolitiske Udvalg, SNU, igennem 1980erne hvor der foregik en sober omend ikke revolutionerende debat baseret på kundskaber. Ingen nævnte nogensinde at Danmark burde deltage i krig.

Sådan er det ikke idag.

hjort

Hverken i politikken eller medierne bliver man noget ved musikken p√• at kunne noget om disse ting. Og det beh√łves m√•ske heller ikke? Danmark lader sig jo helt underdanigt styre udefra p√• disse omr√•der.

Forsvarsminister Hjort Frederiksen kan Рsom man har set for nylig i Clement og i dag på Danmarks Radios hjemmeside Рkun gengive hvad hans embedsmænd har fortalt ham at han skal sige. Sådan ser det i alle tilfælde ud.

Og idag g√¶lder det at ministeren deltager i NATOs forsvarsministerm√łde 15-16. februar.

De ting er bleve sagt ungef√§r s√•dan i et halvt √•rhundrede. Og d√©t i sig selv udg√łr en slags sikkerhedsrisiko for Danmark.

Vi lever i en tid med spænding, uforudsigelighed og militarisering samt voldsomme omkalfatringer i den internationale struktur.

Den globale situation b√łr fort√¶lle os at det i h√łjeste grad er tid til nyt√¶nkning – ogs√• bare lidt mere end Taks√łe-Jensens – i danske udenrigs- og sikkerhedspolitik (fredspolitik har man ikke).

Det er ikke tid til at blot gengive embedsm√¶nd, der i √•rtier kun har t√¶nkt kreativt p√• √©t omr√•de, nemlig omkring hvordan man skal forklare hvorfor Danmark hver gang – som forsvarsministeren ogs√• rigtigt siger i DR-Interviewet – har fulgt USA/NATO uanset hvor katastrofalt projektet siden har vist sige at v√¶re: Serbien-Kosovo, Afghanistan, Iraq, Libyen, Syrien, den globale krig mod terroren etc.

I disse ting og det amerikanske imperiums (ikke republikkens) nedgang og kommende fald ligger n√łglen til hele det problem, forsvarsministeren tror man kan bek√¶mpe med endnu mere af de v√•ben og den oprustning og konfrontation, der allerede har skabt s√• megen fortr√¶d.
Forsvarsministerens antagelser om verden holder ganske enkelt ikke

Samtlige pr√¶misser for Hjort-Frederiksens udtalelser til DR kan – og b√łr – betvivles.

1. Afskr√¶kkelse handler ikke i f√łrste r√¶kke om penge 

‚ÄĘ At h√¶ve det danske milit√¶rbudget med nogle tiendedele procent vil ikke have nogen som helst milit√¶rt afskr√¶kkende effekt p√• Rusland. I stedet signalerer det til Moskva at vi synes der f√¶le og utilregnelige. Pengene ville v√¶re hundredfold bedre brugt til afsp√¶ndingsskabende foranstaltninger, samtaler og samarbejde med russerne p√• civile omr√•der.

Sloganet om mere penge til milit√¶ret, der k√łrer nu under NATOs m√łde i disse dage, har desuden nok 3-4 √•rtier p√• bagen. Men den moderne historie fort√¶ller os snarere at store og rige lande taber i sm√• og svagere lande (der har h√łjere kampmoral og andre strategier): Frankrig i Algeriet, befrielsesbev√¶gelserne og afkoloniseringen i Afrika, USA i Vietnam, Sovjetunionen i Afghanistan, USA i Afghanistan, Irak og nu Syrien.

Og endelig handler afskrækkelse om psykologi og perceptioner, ikke om budgetter.

2. Rusland er nok s√• meget en selvskabt plage takket v√¶re at NATO ekspanderede i strid med givne l√łfter

‚ÄĘ Den eneste trussel forsvarsministeren ser er Rusland men forsvar og sikkerhed handler om uendeligt mange andre ting, der er vigtige for vores egen og verdens fremtid end russerne: milj√ł, cyberkrig, propaganda, flygtningestr√łmme, terror etc.

F√¶rre og f√¶rre af verdens og Danmarks reelle problemer i dag og fremover er noget, vi l√łse med akkumulering eller brug af voldelige midler.

Det evige trusselsbillede af Rusland har aldrig stemt: De har ikke invaderet noget NATO-land og kommer heller ikke til det, hr. Hjort Frederiksen.

Krim i al √¶re, men der gik lidt forud for den annektering, som NATO forst√•eligt nok tier om. Det hedder regimeforandring og fors√łg p√• at f√• Ukraine ind i EU og, hen ad vejen, NATO.

Og d√©t blir det aldrig medmindre man f√łrst smadrer Rusland og da vil der nok ikke blive meget tilbage af Ukraine (eller EU/NATO) heller.

‚ÄĘ At “vi” NATO og dets ekspansion helt up under trussekanten p√• Ruslands gr√¶nse siden 1994 – hvor vi (Bill Clinton) br√łd alle l√łfter, der tidligere var blevet givet til Gorbatjov om at NATO ikke ville ekspandere en tomme – skulle v√¶re en del af problemet falder ham ikke ind. Med andre ord, der skal kun √©n til d√©n tango i NATO’s og Frederiksen psyko-politiske projektion af vor egen fejlslagne politik p√• Rusland og Putin.

3. Styrkeforholdet og den faretruende ubalance

‚ÄĘ Hr. Hjort Frederiksen: Svar mig nu √¶rligt p√• om du tror der kan findes √©n eneste h√łjtst√•ende milit√¶rperson i NATOs lande, der fra et professionelt synspunkt heller ville v√¶re ansat i det russiske milit√¶r? Send mig i s√• fald navn og telefon eller e-mail p√• vedkommende.

‚ÄĘ OK, forsvarsministeren taler om afskr√¶kkelse. Afskr√¶kkelse er et meget  komplekst begreb – milit√¶rt, psykologisk og politisk. Han v√©d n√¶ppe at der er skrevet tykke b√łger herom. Det v√©d m√•ske nogle f√• af hans embedsm√¶nd og r√•dgivere, men de er ikke s√• uforsigtige at de fort√¶ller ham om det. Han tror at han l√łser problemer ved bare at √łge forsvarsudgifterne og dermed afskr√¶kke mere. Og s√•dan skal vi blive ved med at please Washington og Bruxelles, don’t rock that boat (now it’s sinking).

‚ÄĘ Det er en nok s√• udbredt antagelse i litteraturen at fred og sikkerhed bedst opn√•s ved en eller anden slags balance – m√•ske ikke v√•ben for v√•ben men et antal faktorer sammenregnet og helst inkluderende en analyse af kvalitet og ikke kun kvantitet.

Det handler ogs√• om at afskr√¶kkelsen skal v√¶re trov√¶rdig i egne og andres √łjne – hvis man nu tror p√• dette meget besv√¶rlige begreb.

Men desv√¶rre har √ėst-Vest-forholdet aldrig v√¶ret s√• ubalanceret.

Hjort Frederiksen fort√¶ller os ikke at Rusland (1 stat) har 8% af NATOs (28 stater) milit√¶rudgifter. Deri best√•r den st√łrste fare: NATOs enorme overlegenhed og risikoen for hybris kombineret med en slags paranoia om den store trussel fra √ėst.

4. Gruppet√¶nkningen som forsvarsministeren bekender sig til 

Jeg er temmelig sikker p√• at der i NATOs kredse ikke findes √©n eneste, der for √•ben mikrofon p√• noget m√łde ville turde rejse to sp√łrgsm√•l:

1) Er Rusland sådan en stor trussel mod os som vi siger Рhvad taler imod?
2) Og hvis det er, g√łr vi s√• det rigtige i disse √•r?

Denne gruppetænkning Рder minder nok så meget om et kommunistisk politbureaus Рindebærer at der ikke tænkes nye tanker og dét er en sikkerhedsrisiko af gigantiske dimensioner i en verden der er mere turbulent end nogensinde siden 2. verdenskrig.

NATO-landenes medier stiller heller ikke kritiske sp√łrgsm√•l l√¶ngere. DR er kun √©t blandt mange eksempler. Teorien om NATO’s n√łdvendighed og godhed kan minde om manden, der har kastet sig ud fra 48. etage og, da han passerer 7. t√¶nker ved sig selv: “Det h√©r g√•r sgu da helt fint!”

NATO har alts√• 12 gange st√łrre milit√¶rudgifter end Rusland – noget som DR’s Andreas Nygaard Just enten ikke v√©d eller undlader at bede forsvarsministeren om at forholde sig til.


6. Kan dette lede til krig?

Med andre ord: Hvor megen ubalance vil Hjort Frederiksen v√¶re med til at skabe – sikkert uden at ane hvad han deltager i – s√• man √łger risikoen mest mulig for krig i Europa?

‚ÄĘ Hvordan skulle den kunne bryde ud? Nok ved en fejltolkning, som han rigtigt n√¶vner. Man kan till√¶gge tekniske fejl og menneskelige fejl i atomv√•ben-sektoren.

Men vigtigere: Russerne vil have al anledning til p√• et tidspunkt at sige Stop! Hertil og ikke l√¶ngere. Det er dem, der historisk er blevet invaderet af Vest, ikke dem der har invaderet NATO. Det er dem, der m√•tte betale med 25-30 millioner d√łde for at bek√¶mpe Hitlers ekspansive projekt.

Vil Hjort Frederiksen og NATO gerne have NATO op p√• et niveau, der 25, 50 eller 100 gange h√łjere end russernes? Hvorn√•r vil NATO v√¶re overlegen nok?

Man m√• faktisk rejse det meget ubehagelig sp√łrgsm√•l:

Vil NATO have s√• meget fordi der findes en langsigtet tanke om at bek√¶mpe russerne fysisk s√• de ikke kommer op igen og bliver “for store”? Er der en kalkyle i NATO, der i tavs gruppet√¶nkning tilsiger at det heller b√łr ske tidligere end senere s√• russerne ikke er kommet alt for godt p√• fode efter sammenbruddet i 1989? For selvf√łlgelig g√•r de jo ikke p√• kn√¶ for evigt. Og tidligere ogs√• – s√• USAs imperium ikke selv er brudt helt sammen?

En krig i et sk√¶ringpunkt mellem relativ russisk opgang og det amerikanske imperiums nedgang er slet ikke en urimelig hypotese. Som naturligvis ingen kan tale h√łjt om til befolkningerne, der jo i s√• fald b√•de skal betale mere nu og siden ofres.
7. De sikkerhedsinteresser Vesten tager for givet nægtes Rusland

‚ÄĘ At russerne skulle have brug for en bufferzone for at f√łle sig trygge – nej, d√©t m√• man aldrig sige som loyal NATO-politiker. Verden v√©d jo godt at USA ser sig truet overalt – det er derfor amerikanerne har over 600 basefaciliter i 132 lande – at Rusland med sit v√¶ldige territorium ogs√• har ret til en eller anden slags tryghed – No way! De skal derfor heller ikke have en base i Syrien eller p√• Krim.

Splinten og bj√¶lken…
8. Som om USA ikke ville komme til Europa uanset hvad vi betaler

‚ÄĘ Hjort Frederiksen fremf√łrer endelig ogs√• den gamle traver – som Trump jo har bl√¶st op – at der m√• blive en anden fordeling af den √łkonomiske byrde til, at Europa m√• betale mere for ellers vil amerikanerne ikke komme og hj√¶lpe os. DR’s Andreas Nygaard Just kan – som man ser i hans indforst√•ede sp√łrgsm√•l om de 2% – heller ikke finde p√• at sp√łrge om noget andet end netop denne myte: at vi m√• betale mere for at blive “beskyttet” af storebror over there.

Hvorfor er det en myte? Fordi det aldrig har handler om d√©t. Det handler derimod om at forsvaret af USA begynder i Europa.

Det handler om at USA i dag st√•r for omkring 70% af NATOs milit√¶rudgifter og med det vil tilsikre at en eventuel storkrig ikke bliver udspillet p√• USAs eget territorium. N√•r USA vil komme til Europe er det ikke for vores bl√• √łjnes skyld – idealisme findes ikke i international politik, d√©r findes kun interesser – men for at bek√¶mpe russerne d√©r.

Hvis det en usk√łn dag skulle g√• rigtig galt.

Med andre ord, i tilf√¶lde af krig kommer amerikanerne til Europe af helt egoistiske grunde – det er derfor man ogs√• vil have det s√•kaldt defensive missilskjold i Europe: USA skal kunne indlede og gennemf√łre en krig mod russerne uden selv at blive skadet og derfor skal russiske geng√¶ldelses-raketter p√• vej mod amerikansk territorium kunne opfanges og skydes ned allerede over Europa s√• de ikke kommer frem til USA – dvs. en krig hvor der kun er √©n taber.

Hvis det går så galt vil Danmarks 2% Рhvorfor er dét lige et magisk tal? Рkunne bidrage til at NATO bliver endnu mere overlegen, truer russerne endnu mere og måske provokerer dem til at i en spændt situation at gå i panik og tænke ved sig selv: Hellere en krig nu som vi har nogle få procents chance at vinde (også fordi vi er parate til at ofre menneskeliv i et omfang Vesten ikke er) end at vente længere og tabe alt.
9. Krigen mod terrorismen – den mest modproduktive i moderne historie

‚ÄĘ Endelig fremg√•r det af DR-interviewet at forsvarsminister Hjort Frederiksen mener at Danmark kan v√¶re stolte over at Danmark har stillet op hver gang, der er blevet kaldt til krig mod terrorismen. Det holder heller ikke.

Siden 9/11 2001 er antallet af d√łde som f√łlge af politiske terrorhandlinger verden rundt steget cirka 75 gange. Det fremg√•r hvis man sammenholder State Department’s tal fra 2000 med det internationale terrorindex for 2015. Knapt 30.000 d√łde 2015, langt de fleste uden for Vesten. Omkring 400 i 2000, i hovedsagen i Sydamerika.

Den slags materialer b√łr man vel kende til i Udenrigs- og Forsvarsministerium og i DR?

Den globale terrorisme er i et meget stort omfang et svar på vestlig udenrigspolitik siden 1945. ISIS/Daesh som Danmark jo skal bidrage til at bekæmpe med F16-fly er et klokkerent produkt af USAs, Danmarks og andres besættelse og fejladministration af Irak.

Desuden er det lige så realistisk at bekæmpe terrorismen ved at dræbe terrorister som det er at komme alle sygdomme til livs ved at dræbe alle patienter.

Hele kampen mod terrorisme er intellektuel g√łgem√łg og bidrager derfor kun til at g√łre problemet s√• mange gange st√łrre som kolde fakta dokumenterer. Men mange tjener p√• dette terrorfremmende perpetuum mobile. Og de vestlige lande st√łtter de samme terrorister i Syrien som de bek√¶mper i Europa. Ak ja.
10. Intellektuel oprustning – og Danmark skulle kunne g√łre noget fornuftigt

Den eneste oprustning der beh√łves er intellektuel. S√• kunne vi g√łre noget helt andet og bedre for os selv, russerne og verden. Trump har helt ret da han sagde at NATO er for√¶ldet. Alliancen bygger p√• gennemf√łrt gale intellektuelle pr√¶misser.

Der findes for eksempel ingen beviser for at de sindssygt mange penge, den har slugt siden 1949, har haft mindste effekt p√• freden i Europa – det er mere sandsynligt at ting som Brandts √ėstpolitik, OSCE sikkerheds- og samarbejdsskabende indsats, EU som √łkonomiske samarbejdsorganisation for is√¶r Tyskland og Frankrig samt fredsbev√¶gelserne kamp imod atomraketter i 1980erne har betydet langt langt mere for den relative fred vi ser i dagens Europa end NATO har.

NATO har desuden intet bud p√• hvad vi skal g√łre ved alle de ikke-milit√¶re trusler, vi st√•r overfor, og konverterer derfor alle udfordringer til noget milit√¶rt s√•dan at alliancen fortsat ser relevant ud – og √łger krigsrisikoen hvor den officielt arbejder for fred.

Mange af NATO’s lande har gjort ufattelig skade, ikke mindst i Mellem√łsten gennem de sidste 100 √•r.

Gad vide hvor langt frem i tiden man tænker i Udenrigsministeriet? Ser man slet ikke at der sker ting og sager, der tvinger til at udfordre 40-50 årigt gammelt tankegods?

Det ville v√¶re klogt af Danmark at l√¶gge en vis afstand til den synkende skude, der hedder USA’s imperium og dets vigtigste organisation, NATO. Ikke uvenskab men blot et lille fors√łg p√• at forst√• den st√łrre verden, der er p√• vej og hvor andre lande vil arbejde sammen med hinanden og med langt mindre milit√¶r – ting som the Silk Road Belts?

Når den dag kommer vil andre lande huske at Danmark stod på den forkerte side af historien.

Og da vil Hjort Frederiksens Danmark st√• som taber – ungef√§r som Honeckers √ėsttyskland da Sovjetunionen og Warszwapagten faldt sammen: Altfor lydigt barn overfor den strenge fader. Ikke en selvst√¶ndig tanke. Blind loyalitet.

Og v√¶rst: Ingen selvst√¶ndighedstrang, intet √łnske om at befri sig bare lidt!

T√¶nk hvis nogen i dansk udenrigspolitik kunne synes “I did it my way” istedet for bare at lytte – potentielt helt selvudslettende – til His Master’s Voice.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.