Category Archives: Kosovo & Ex-Jugoslavien

Ved Niels Helveg Petersens død

Det er klart der i dag skrives smukke og på mange måder rigtige nekrologer. Hér et et eksempel fra Danmarks Radio med overskriften at Helveg Petersen var indbegrebet af det Radikale Venstre.

Men den anti-militarisme, som engang var et grundlæggende element i de Radikales program og politik, var ikke så “indbegrebet” i hans tænkning.

asset.dr.jpg Niels Helveg Petersen blev 78 år gammel. (Foto: Camilla Rønde © Scanpix)

Jeg traf ham nogle gange – især på partiets Nyborg Strand-møder fordi der var mange især yngre mennesker – Radikal Ungdom – der var interesseret i fred og nedrustning og ville at jeg skulle komme og snakke for partiet.

Jeg er ikke sikker på at han var særligt interesseret i eller intellektuelt rummelig nok til at kapere ikkevold, konfliktløsning og den slags let eksotiske ting.

Nok for meget af en realpolitiker – og slet ikke radikal i den ægte fritænkende, visionære forstand hans far, Kristen Helveg Petersen, var (f.eks. med Kulturbetænkning 517 og som medforfatter til “Oprør fra Midten”).

Intellektuelt var den unge Helveg altid den gamle og den gamle Helveg den unge.

Hvad samtlige nekrolog-skrivere i dag lader uomtalt (formentlig fordi fred og krig idag på ingen måde får den opmærksomhed i politik og medier de burde) er at det var med ham som udenrigsminister og Nyrup Rasmussen som statsminister at Danmark i 1999 indledte sin karriere som krigsførende land med F16-bombningen af Serbien, der ledte til det selvstændige Kosovo.

Det var noget fundamentalt nyt:

– det skete i strid med folkeretten fordi der ikke var noget mandat fra FNs Sikkerhedsråd;
– det medførte en deling af et eksisterende land med voldelige midler og
– det var første gang NATO lavede en out of area operation – dvs. ikke fungerede som en forsvarsalliance for sine egne medlemmer men kastede sig over et land udenfor alliancen.

Sidste gang jeg traf ham var i Clements Debatten-program hvor Kosovo kom op. Måske havde Helveg Petersen bare ikke havde fulgt så nøje med i hvordan det sidenhen gik dernede hvilket man naturligvis kan tilgive ham så mange år efter eller også var det bare statsmanden, der ikke kunne indrømme en fejl.

I hvert fald mente han at bombningen var det rigtige at gøre og havde medvirket til at løse problemerne.

Så i hvilket omfang han var indbegrebet af det Radikale Venstre på dét område sår jeg gerne tvivl om.

Men jeg er jo også så gammel at jeg kan huske det Radikale Venstre som et anti-militaristisk parti og jeg formoder at Viggo Hørup har roteret flittigt i sin grav siden det – også – blev et krigsfremmende parti.

Som udenrigsminister vidste Helveg Petersen udmærket godt hvem der i den sidste ende har den afgørende indflydelse på “ja” eller “nej” til bombninger. Og det var – i et realpolitisk perspektiv – snarere USA end Danmark eller ham selv.

Discussing NATO with a former U.S. Ass. Sec. of Defence

A 30 min debate about NATO, Ukraine, Crimea, Yugoslavia, Syria the eternal enemy images and the – obsolete – philosophy on which NATO builds.

Time for something new, I argue in the debate with former U.S. Assistant Secretary of Defence under Reagon, Mr. Lawrence J. Korb who at the time was in command of 70% of Pentagon’s budget.

Here in TFF PressInfo # 403  is a little longer text about this debate and there is also a little about my experience and policy vis-a-vis the media.

Hjort Frederiksens Danmark og Honeckers Østtyskland

Der var en gang sikkerhedspolitik var vigtigt og krævede sagkundskab

Jeg er gammel nok til at huske danske politikere, der have kundskab om forsvar, sikkerhed og fred som f.eks. Lasse Budtz, Kjeld Olesen, Gert Petersen, Bilgrav-Nielsen, Jytte Hilden, Poul Hartling, Anker Jørgensen, Preben Wilhjelm. Nogle af dem skrev bøger om international politik.

Jeg kendte flere af dem, sad i Sikkerheds- og Nedrustningspolitiske Udvalg, SNU, igennem 1980erne hvor der foregik en sober omend ikke revolutionerende debat baseret på kundskaber. Ingen nævnte nogensinde at Danmark burde deltage i krig.

Sådan er det ikke idag.

hjort

 

Hverken i politikken eller medierne bliver man noget ved musikken på at kunne noget om disse ting. Og det behøves måske heller ikke? Danmark lader sig jo helt underdanigt styre udefra på disse områder.

Forsvarsminister Hjort Frederiksen kan – som man har set for nylig i Clement og i dag på Danmarks Radios hjemmeside – kun gengive hvad hans embedsmænd har fortalt ham at han skal sige. Sådan ser det i alle tilfælde ud.

Og idag gælder det at ministeren deltager i NATOs forsvarsministermøde 15-16. februar.

De ting er bleve sagt ungefär sådan i et halvt århundrede. Og dét i sig selv udgør en slags sikkerhedsrisiko for Danmark. Continue reading

Sovjetisk udredning om Danmarks krigsdeltagelse

Politikens Breaking News fortæller at tre såkaldt danske krige skal udredes af en historiker og en politolog; det har et folketingsflertal lige besluttet.

Avisen fortæller også at der er meget store forskelle på denne udredning og den nedlagte Irak-kommission. Og det har den helt ret i.

17 år efter NATO’s ødelæggelse af Serbien skal Kosovo-krigen altså udredes! Men man skal ikke forsøge at bedømme forholdet mellem de fremsatte formål dengang og resultaterne idag.

De folkeretslige aspekter er udredt for år tilbage ude i verden. Der var intet FN-mandat og oplægget i Rambouillet-forhandlingerne var et forlængst veldokumenteret amerikansk set-up for at få Serbien til at sige nej til vestligt diktat og legitimere denne krig, som Hillary Clinton’s mand var hovedansvarlig for.

De “uvildige” forskere skal udpeges af – netop, udenrigsministeren. Med den procedure kan man være helt sikker på at den såkaldte udredning ikke kommer frem til politisk ukorrekte resultater. Mandat og resultat vil være bundet.

Se lige på de arbejdsbetingelser som forskerne får (beskrevet i den anden lænke ovenfor). De strider på enhver måde mod fri forskning. Og vidner behøver ikke udtale sig og kan frit lyve.

Nogenlunde sådan gjorde man også i Sovjetunionen i sin tid – en speciel hyldest til fri forskning og ytringsfrihed.

Enhver ordentlig forsker, de værner om sin integritet, vil sige pænt nej tak til dette bestillingsarbejde. Men man skal da nok kunne finde mindst to, der vil føle sig beæret af en opringning fra Kristian Jensen.

Alt, der ville kunne påvise at disse krige har været fiaskoer på sine egne præmisser, er fjernet med dette mandat.

Det lyser meget klart igennem at det hele er en manøvre, der ikke skal – ikke skal kunne – udfordre eller skabe debat om den aktive, militaristiske udenrigspolitik og den blinde loyalitet med USA endsige antyde at deltagelse i krigen mod og besættelsen af Irak var den største udenrigspolitiske brøler i dansk udenrigspolitik siden 1945 – for hvilken Partikamerat Fogh Rasmussen var hovedansvarlig.

Nej tak til nye Taksøe-forklaringer!

Det er absurd teater i stil med Eugène Ionesco‘s klassiske stykke “Næsehornene”

Fredsarbetets nödvändighet…

Föredrag på Nordiskt Fredsmöte – 28:e februari 2016

16 years since NATO started its war on Yugoslavia – all criminals still at large

Today – 16 years since NATO began to bomb Serbia and did so mercilessly for 78 days to carve out Kosovo as an independent state – still today a failed one.
Remember that when you talk about Crimea today.
Here is a link to “Yugoslavia – What Should Have Been Done?” – probably the world’s most comprehensive blog about the dissolution of Yugoslavia; it’s written since 1991 by three experts and published as they wrote it at the time.
The people who masterminded this destruction without a UN mandate are all still at large – e.g. Bill Clinton, Madeleine Albright, Javier Solana, Wesley Clark and Tony Blair – the latter, without an ounce of shame, today “adviser” to the government in… yes, oh yes, Belgrade!

It was the largest ever NATO operation. It was conducted without a mandate from the UN Security Council. It was out-of-area and not in response to an attack on a member state according to Article 5 in NATO’s charter. It came in the wake of the – fraud – negotiations at the castle of Rambouillet outside Paris during which (the Serb and the the Albanian delegations never met face-to-face) the Serb side was forced to accept that NATO could roam around freely all over Serbia with no legal responsibility (and potentially arrest anyone, including President Milosevic) and without paying anything for it. That was when the Serbs said no – and NATO’s bombing started soon after.

YUblog_FR

Kosovo – the West’s predictable fiasco

Baffling Kosovo mass exodus exposes domestic hardships – Al Jazeera
5% of the people have left, 100,000 this year.
Funny how in the 1990s the only problems were Serbs and Belgrade. NATO bombed and forced Kosovo out of Yugoslavia.
Billions of dollars have poured in from the world; EU, NATO etc. helped build the country.

When TFF was there as mediators (1991-2001), we always said: Discuss first what kind of Kosovo you want, then decide its status vis-a-vis Serbia. Nobody listened: Independence was everything, no one bothered about the day after. There was no expertise on economy,  production, society’s development and how to run a complex society as an independent state; there were traders and people of culture – ad then the West threw out, literally, all Serbs who operated the infrastructure, the energy system and managed the institutions. (The method was repeated in Iraq…)

Today we see the predictable results when you make quick military fixes, let war criminals run a new, deeply corrupt state and all sides run on obsessive nationalism.

It’s feels very tragic to be proven right.