Kosovo i P1 “Horisont”

Mon DR’s Horisont-programmer skal udvidde eller begrænse menneskers horisont?I dette program, fortsatte Thomas Ubbesen i en samtale med Kim Bildsøe-Lassen sin helt specielle vinkling af Kosovo som jeg tog op hér.

Denne gang hørte man at Milosevic – helt uden grund – indførte “apartheid-lignende” regler i Kosovo og at alle kosovo-albanere i praksis blev udelukket fra skoler, sygehuse og arbejdspladser udelukkende “fordi de var albanere.”

Fiktionen om at der ikke var og er to sider i denne konflikt – eller mange flere i hele den konflikt-formation, der hed Jugoslavien, opretholdes. Milosevic og serberne er den eneste årsag til balladen, albanerne over én kam uskyldige ofre. At det hele falder på sin egen urimelighed bemærker den sagesløse lytter næppe, medmindre han eller hun fulgte med der for snart 20 år siden (Ubbesen siges at have dækket Balkan i 10 år).

Ubbesen slipper også afsted med at sige at mindst 12.000 albanere blev dræbt af serberne, at 4.000-5.000 stadig er forsvundne og ikke fundet fordi “serberne” ikke vil medvirke til at klargøre spørgsmålet, samt at mindst 900.000 blev fordrevet – af Milosevic fordi han havde lovet dem, at hvis de fik nedkaldt NATO på deres side så ville de blive fjernet, fordrevet eller dræbt. Og, se, dét var – fortæller den hurtige Ubbesen – lige hvad der skete.

Nu er det ikke let at afgøre hvor mange der blir dræbt i en krig og af hvem. Hvor modbydeligt det end kan forekomme, så har krigsparter og medier normalt ingen problemer med at skrue tallene over egne ofre op og deres egne forbrydelser ned. For eksempel kan man spørge – for ikke at blive offer for ren propaganda (og de spørgsmål kan du selv stille videre til Horisonts redaktion og Ubbesen):

– hvem er kilden til drabstallet
– journalister lærer jo at lave kildekritik?
– omfatter tallet udelukkende dræbte civile eller tillige soldater og paramilitære?
– hvilken tidsperiode gælder drabstallet?
– hvordan skelner man mellem direkte drab og døde som følge af eftervirkninger, traumer, selvmord?
– hvordan véd man at det var A der dræbte B, på begge sider fjerner man ofte “Quislinger”
– hvordan ved man at NATOs massive bombninger i 78 dage ikke dræbte nogen – for de nævnes ikke som en årsag?
– angiver drabstallet konkrete døde på hvilke man har kroppene og navnene eller er der tale om et skøn baseret på en ekstrapolation ud fra nogle enkeltilfælde?

Og sådan kan man blive ved. En søgning på Internet gør det ganske klart at Ubbesens 12.000 døde er et bogstaveligt enestående højt tal og muligvis skyldes en ekstrapolation af det lægevidenskabelige tidsskrift The Lancet.

The American Association for the Advancement of Science, AAAS, opgiver i samarbejde med menneskerettighedsorganisationer et skøn på mellem 7,500 og 13,750. Den kosovo-albanske menneskerettighedsorganisation, Council for the Defence of Human Rights and Freedom angiver i sin officielle rapport om sagen at der mellem 1. januar og 31. december 1999 (NATOs bombeår) dræbtes 7.156 mennesker, heraf 6,691 albanere og 465 serbere og montenegriner.

Thomas Ubbesen undlader at gøre opmærksom på at såvel den store flygtningestrøm ud af Kosovo som dødsstallet steg voldsomt i perioden under NATOs bombninger. Vi hører intet om en albanske nationalisme, serberhad eller om at den kosovo-albanske hær (hvis ledere siden har været og er toppolitikere) var på 25.000 velbevæbnede og trænede mænd – eller hvem, der have interesse i at træne dem mod Milosevic.

Ubbesen lykkes også med at tale om serbernes mord på albanere under Første Verdenskrig og i 1990-erne men “glemmer” hvilken siden de var på under Anden Verdenskrig. Han omtaler Serbiens ledere – der smed Milosevic til Haag hvor han døde – som dem der ikke vil et kompromis fordi de er nationalister.

Har han aldrig på sin rejser i Kosova stødt på nationalistiske ledere dér eller på mennesker der ikke ønsker forsoning med serbere og Serbien? Er der andre republikker i det tidligere Jugoslavien, der har gjort op med in krigsherre, Thomas Ubbesen? Hvad vil du kalde de tre senere statsministre i Kosovo – Ramush Haradinaj i Haag), Agim Ceku og Hashim Thaci hvis ikke krigsherre og ikke-dømte krigsforbrydere?

Nej, “serberne” eller snarere visse serbere og Milosevic var bestemt ikke uskyldige. Det behøver man ikke at fortælle mig. Jeg kender området ganske godt siden 1991 og har været goodwill-rådgiver for både serbere og den ikkevoldelige kosovo-albanske ledelse, herunder landsfaderen Dr. Rugova.

Men at gøre serberne til de eneste og totalskyldige er og forblir enten ukyndighed, propaganda eller et resultat af usædvanlig dovenskab i professionen – eller en kombination af alle tre.

De såkaldt frie medier – som f.eks. omkring Muhammed-krisen igen har travlt travlt med at demonstrere princippet om ytringsfrihed – bør ikke have den frihed at sige hvad som helst om hvem som helst eller gennemtrumfe deres egne private tolkninger uden at skele til grundfakta. Heller ikke selv om det, i bedste fald, er drevet af en bekymring for mennesker og deres rettigheder.

Og det tror jeg ikke det er i Horisonts eller Ubbesens tilfælde for så ville der også have været bare et par ord tilovers for de serbiske ofre for Milosevic’s og albanske ekstremisters politik.

Bildsøe-Lassen talte i programmet også med en glimrende repræsentant for Dansk Flygtningehjælp i Serbien-Kosovo, der kunne fortælle om de cirka 200.000 serbere, der enten blev fordrevet eller følte det klogest at forlade Kosovo efter NATO’s bombninger og som stadig sidder i lejre og bor privat i Serbien. Hun kunne bl a fortælle at kun 17.000 serbere var kommet tilbage i de forløbne 9 år til deres hjem i Kosovo. Dertil skal man lægge Romaer og andre minoriteter, der aldrig – til forskel fra de fordrevne albanere – har kunnet vende tilbage til sine hjem i Kosovo.

Bildsøe-Lassen kunne måske have spurgt hvordan kosovo-serbere blev offer for den største etniske udrensning på Balkan i forhold til deres befolkningsstørrelse og i dag nærmest må betagtes som Europas palestinensere?

Om såvel dette som det tidligere TV-Horisont program vil jeg sige at havde man set og hørt magen til programmer med ensidige pro-serbiske holdninger hos DR-medarbejdere ville andre medier og politikere have råbt vagt i gevær.

Alt er åbenbart muligt når bare det er politisk korrekt og indirekte understøtter Vestens egen politik og den soleklare forbrydelser mod folkeretten.

Øberg #1182

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s