Der er ikke sket så meget de sidste par måneder hér på bloggen, og det beklager jeg. Forklaringen er den at jeg har været helt inde i hjemmeside-teknologiens mysterier og skabt en ny, omfattende, brugervenlig hjemmeside for Den Transnationale Stiftelse for Freds- og Fremtidsforskning, TFF, som jeg har ledt siden 1986. Den hedder The Transnational og har magasin- eller […]
Freedom of expression fundamentalism – or what happened to Charlie? Four main reasons you need to be wise – and not make New Atheism your new creed! This is TFF PressInfo # 304. You can get these fast-growing PressInfos winging into you e-box too. Just write to pressinfo@transnational.org
Med undtagelse af den altfor brede pensel hvormed der i interviewet tales om “araberne” og “den arabiske kultur” så siger jeg bare: Tak, Herbert! Det er så vigtigt at nogen tør sige at det også handler om Vestens hærgen i Mellemøsten og at vi må se fremad og diskutere hvordan vi får styr på fremtidens meget meget mere blandede samfund. Det er egentlig utroligt at det er unge mediefolk, der – 1/3 så gammel som Pundik og uden en brøkdel af hans internationale erfaring – skal fremføre den tåbelige ytringsfrihedsfundamentalisme, der er konfliktforøgende som ind i helvede. Det er præcis hvad han siger til sidst: Vores egocentriske holdning til omverdenen.
Om hvordan man kan forstå sig selv så meget at der ikke bliver plads til at forstå nogen anden. Og om hvordan Danmark, som i en karikatur, igen lykkes med skabe sig en rolle som offer for Muhammed-balladen. Uden skygge af bevis for påstanden om mordplaner på tegneren publicerer 17 aviser den af Muhammed i bombeturban. Det sker, siger de, for at demonstrere at vi har ytringsfrihed hér i landet. Av min bare # 1! Egentlig frihed til at ytre sig hænger i hvert fald til en vis grad sammen med egentlig frie medier.
Mon DR’s Horisont-programmer skal udvidde eller begrænse menneskers horisont?I dette program, fortsatte Thomas Ubbesen i en samtale med Kim Bildsøe-Lassen sin helt specielle vinkling af Kosovo som jeg tog op hér. Denne gang hørte man at Milosevic – helt uden grund – indførte “apartheid-lignende” regler i Kosovo og at alle kosovo-albanere i praksis blev udelukket fra skoler, sygehuse og arbejdspladser udelukkende “fordi de var albanere.” Fiktionen om at der ikke var og er to sider i denne konflikt – eller mange flere i hele den konflikt-formation, der hed Jugoslavien, opretholdes.
