Om hvordan man kan forstå sig selv så meget at der ikke bliver plads til at forstå nogen anden. Og om hvordan Danmark, som i en karikatur, igen lykkes med skabe sig en rolle som offer for Muhammed-balladen.

Uden skygge af bevis for påstanden om mordplaner på tegneren publicerer 17 aviser den af Muhammed i bombeturban. Det sker, siger de, for at demonstrere at vi har ytringsfrihed hér i landet.
Av min bare # 1!

Egentlig frihed til at ytre sig hænger i hvert fald til en vis grad sammen med egentlig frie medier. Det eneste frie medie, jeg kender, er Internet. Bilder vi os ind at økonomiske hensyn til at det skal løbe rundt, tilpasning til “markedet”, politiske hensyn i valget af visse perspektiver på visse emner og regeringers skiftende “mediepolitik” og pres af mere eller mindre subtil karaktér – samt personforbindelser – ikke spiller den mindste rolle for aviser, radio og tv?
Kan vi virkeligt påstå at den “fjerde” statsmagt ikke er og har en egen magt men helt frit tjener offentligheden, sandheden, mangfoldigheden og altid giver den bedst mulige folkeoplysning om selv de mest kontroversielle emner?
Av min bare # 2!

Continue reading “Muhammed II – hvor vi dog forstår os”