Den glimrende EU-site EUObserver afslører i dag at Europarådets undersøgelse viser at Kosovos premierminister Hacim Thaci er – og længe har været – en “organ-høstende maffia boss. Det er en ret saftig historie, må man sige!
Det nye land i Europa – den anden albanske stat – som USA og EU så energisk støttede imod de folkemyrdende serbere har i årtier været en kriminalitetens sorte hul. Vi var nogle stykker som i 1990-erne opholdt os ret så meget i netop Kosovo og havde fået færden af dét – og af at alt ikke var sort og hvidt dér heller.
Jeg holdt i 1994 op med at skrive i Politiken, efter 20 år, på grund af den redaktionelle linjes uforbeholdne støtte til ledelserne i Zagreb, Sarajevo, Prishtina, entydigt anti-serbisk som store dele af den vestlige presse.
Dagbladet var helt på Kosovo-albanernes side. De var uskyldige ofre for Milosevic og storserbiske, fascistiske drømme. Milosevic havde planlagt et folkemord på alle 1,5 millioner albanerne i provinsen, det sagde nemlig Clinton og så troede Politiken det var sandt. Man gjorde aldrig sine læsere opmærksom på at man redaktionelt anvendte betegnelsen “Kosova” for den selvstændige stat, dagbladet som dagblad støttede helt og fuldt. (På serbisk hedder det Kosmet i Metohija).
I dag den 15. december hvor EUObserver bringer denne fantastiske historie om Vestens darling, Thaci, er der ikke ét ord i Politiken om den. (Opdateret den 17: Det er der heller i dag!)
Vi ser mønstret fra andre steder: Vestverden støtter det værste afskum for at opnå sine egne målsætninger – i Kosovos tilfælde den enorme Bondsteel-base og sikring af olie- og gasledninger fra Central-Asien gennem Balkan – og foregøgler sig selv og verden at det handler om omsorg for menneskelige rettigheder og man gør banditter til engle.
Husk på at Thaci var den unge charmerende mand, som Madeleine Albright, Clinton’s udenrigsminister, tog i sin favn før, under og efter Rambouillet-“forhandlingerne” hvis forudbestemte resultat blev det direkte påskud for NATOs ødelæggelse af Serbien i 78 dages frygtelige bombardementer.
Og hvem var en af hoveddiplomaterne, der solidarisk sad på gulvet med den Kosovo-Albanske Befrielseshærs (KLA/UCK) – maffia-relaterede – ledere og gjorde denne af USA terrorist-listede organisation salonfähig?
Det var såmænd den nyligt afdøde Richard Holbrooke. Ikke et ord om dét heller i vestlige presse – eller om at han var den, der gav grønt lys i 1980 for Kwangju-massakren på hundredvis af ubevæbnede, pro-demokrati demonstrerende studenter i Sydkorea.
Vel, Wikileaks er interessant på én måde. Det mest interessante er måske dog alligevel dét, der er kendt men systmatisk søges fortiet.
Og hvad skal Politiken dog stille op med sine dengang så politisk korrekte meninger?
Det er sådan nogle sandhedssøgende mennesker som dig, Hr Øberg, vi kan takke for at kloden stadig drejer og vi egsisterer, trods alt.