Om min policy vedrørende deltagelse i medier
I forbindelse med en debat på “Vi Ses Hos Clement” på Facebook blev jeg inddraget og på et tidspunkt spurgt af Clement-redaktionen – da jeg erkendte at jeg “optræder” af og til på Russia Today:
- Vi ses hos Clement: “Tak for din kommentar, Jan Oberg. Har du, i forbindelse med dine optrædender på RT, undersøgt hvordan stationen er finansieret?
Hele miséren havde at gøre med et – i mine øjne – komplet horribelt udsagn fra journalist og forfatter Jakob Sheik, der blev interviewet af Clement Kjersgaard. Han siger blandt andet:
“Bashar al-Assad er i gang med systematisk at udrense sit eget folk, og det har vi dokumentation for. Alligevel er medierne berøringsangste.”
Og “Vi bliver for forhippede på at høre begge sider af en sag.”
Han mener at det ikke er mediernes opgave at lytte til og rapportere begge eller alle sider i konflikten men at skære igennem, holde sig til “fakta” og han virker fortørnet over at al-Assad er blevet citeret i danske medier.
Se uddraget hér. Jeg har ikke set hele udsendelsen; det handler kun om denne korte sekvens som altså også giver anledning til megen debat på Facebook.
Her er så mit svar på redaktionens spørgsmål.
“Den diskussion gider jeg ikke. I vest er det en blanding af stat og licens og de store er helt privat/corporate-finansierede. De kaldes så uafhængige. RT er naturligvis statsligt, helt eller delvist, sikkert med nogle rigmandspenge involveret også. De kaldes så propaganda.
Og hvad så? Skulle det være et argument for eller imod noget som helst?
Jeg har følgende mediepolitik:
Jeg taler med hvem som helst under forudsætning af:
1) Almindelig høflighed og respekt for mig og mine kundskaber. At man ikke er en statist i en andens show.
2) Det vi aftaler forinden at der skal tales om og hvilke spørgsmål, der skal diskuteres faktisk er dem, det bliver til.
3) At den længde vi har aftalt bliver den faktiske tid eller går ud over den, at den ikke kortes ned.
4) At en aftale er en aftale og der ikke bliver ringet: “Vi får alligevel ikke brug for dig.”
5) At materialet faktisk bruges og man sender mig et link.
6) At det er klart hvorvidt det er en samtale med mig eller det er en debat med en eller flere andre.
7) At jeg præsenteres korrekt som jeg selv ønsker.
8) Intet er klippet bort medmindre det forudgående er accepteret af mig.
Hvis jeg bliver snydt på et eller flere punkter arbejder jeg ikke mere med det medie.
Disse ting er der flere danske medier – radio som tv – der ikke har klaret at imødekomme. F.eks. Clements Debatten og Deadline.
På Russia Today har jeg blandt andet kritiseret russiske atomvåben, annekteringen af Krim (“stupid”) og taget afstand fra bombninger som en løsning. Ingen censur, ingen klipning, ingen afbrydelse.
Og RT har 600+ millioner seerer potentielt verden rundt. Som alle andre har jeg noget at sige som jeg håber at nå andre med.
Nu kan du (redaktionen af Vi Ses Hos Clement) jo så overveje hvorfor du stiller dit spørgsmål – men andet svar på det end dette får du ikke på dét.
Derpå: Hvorfor spørger du? Hvad har det med ovenstående klip med Jakob Sheik at gøre?”
Skønt adspurgt og besvaret valgte Clement/redaktionen ikke at svare.
Ser fornuftigt ud.
Jo tættere USAs regimeskiftestrategi med våbenmagt nærmer sig den totale fiasko i Syrien, jo mere kan vi forvente horribel propaganda a la Jacob Sheiks i medier som “Vi ses hos Clement”. Sammenlign lige med Rasmus Tandholdts TV2 aggressive interview af præsident Bashar al-Assad, der stille og roligt forsvarede Syriens ret til at forsvare sig mod USA-koalitionens aggressioner. Og han havde ikke en gang forlangt at kende spørgsmålene på forhånd. Kunne man modsat forestille sig, at Lars Lykke lod sig interviewe på samme vilkår til et syrisk medie om Danmarks rolle i Syrien? Nej vel.
Jeg har også set interview med Assad sat op af amerikanske NBC News. Det var ikke vanskeligt for Assad at give korte præcise svar på journalistens spørgsmål, hvilket ikke overrasker, hvis man også følger medier med et ikke vestligt ophav Hvad mere interessant var, at man som “amerikansk” seer fik en indledende advarsel om, at man nok ville blive overrasket over den skikkelse og position som Assad ville indtage i interviewet, hvilket netop afspejler den skæve og politiserede afdækning som nogle af verdens ledere får, hvis de repræsenterer en position eller en politik, som ikke er i overensstemmelse med den interesser USA har. Her tænker jeg særligt på Syrien, Rusland, Iran og for så vidt Kina.
Mange tak, Christoffer! Tankevækkende! – Jan