Folkekongressen åbnede igår i verdens største og fremtidens vigtigste land i verden. Kun Information og Berlingske Tidende skriver om den på en journalistisk måde men uden dybde. Hverken Weekendavisen, Jyllands-Posten eller Politiken nævner den på sine forsider – men Taiwan, Hongkong, Xinjiang og andet negativt om Kina kan man ellers altid godt læse om.

Den avis, der har gjort det enestående godt er Arbejderen. Dér finder man dels en analyse af 8 principper, der ligger bag Kinas udvikling – den slags, man kan lære noget af og som kunne kaldes public service – folkeoplysende. Og så et fremragende – igen informativt og kundskabsbaseret – interview med den dansk-kinesiske professor i Internationale Forhold og Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet, Xing Li.

Interessant og bred baggrundsinformation om Kina kan man også altid få i magasinet Danmark-Kina, der udkommer to gange om året.

Der er naturligvis mange andre på nordiske sprog – og på engelsk. (Du kan læse snesevis af troværdige, informative artikler på The Transnational ligesom vores Associate i Beijing kan læses her).

Og så er der Danmark Radios korrespondent for hele Asien, der bor i Kina, Philip Khokhar – noget, der skulle kunne medvirke til at han havde interessante indsigter at formidle indefra.

Den 4. marts publiceres hans gennemført usmagelige, ironiserende og perfide artikel på DR.dk – “Verdens ‘mest magtfulde’ mand holder hof”. At han ikke er opgaven fagligt voksen fremgår af at han 1) end ikke nævner det meget centrale element i kongressen, som alle andre rapporter har med, nemlig at Kina skal vedtage en ny femårsplan, den 14; og 2) ikke giver en bare nogenlunde fyldestgørende information om Kinas økonomi – hvor det halter og hvad der faktisk er blevet opnået.

Han undgår også behændigt at sige noget om hvordan Kina reagerer på de “signaler” og den politik, USA og det øvrige Vesten fører i forhold til Kina. Det er den slags man kunne skrive om netop når man sidder i Kina og kan følge debatten indefra.

Jeg behøver ikke at sige mere. Hvis du læser ovenstående, især de to i Arbejderen, og derpå læser Khokhar vil du se forskellen mellem journalistik og DR’s propaganda.

Philip Khokhars private, negative og dybt tendentiøse skriverier har intet med journalistik at gøre og burde väre uforeneligt med at være korrespondent for et public service medie.

Og dét burde Danmark Radio – hvis man dér har nogen ekspertise på disse områder – gøre sine brugere opmærksom på.

Hvis du synes den hér type artikler er vigtige for en bredere debat – ja, så vis det gerne hér. Tak!