Klag(e) over DR.dk’s burhønsejournalistik

19. februar 2020

DR nĂŚsten ikke til at bĂŚre # 32


I dag omkring kl 10 er der pĂĽ DR.dk 10 poster om Britta Nielsen (det vigtigste emne i dagens verden) og fokus pĂĽ Michelin, sex (over tid mere og mere), kvinder der “blueballer”, programmet Fars Pige, ung pige der har drukket for meget, sport over det hele, popmusikere, person/privathistorier, en engelsk TV-vĂŚrdinde der har taget sit liv, et kolonihavehus der er ‘druknet’ samt en svajende skorsten.

Og forsvindende lidt og dĂĽrligt om verden uden for andedammen og dĂŠt i tider hvor vi – kort og godt, menneskeheden – mere end nogensinde før stĂĽr ansigt til ansigt med enorme fĂŚlles problemer, der skal findes hurtige og holdbare løsninger pĂĽ.

Popmusik(ere) og Hollywood/Oscars-film er stort set de eneste former for kultur som vĂŚrdiges plads pĂĽ DR.dk. Jeg kan ikke huske at have set noget om en kunstudstilling eller teater – udover at en skuespiller mĂĽske er død.

VÊd du hvem der egentlig er ansvarlig for denne burhønsejournalistik?

Og hvorfor betaler danskerne – tilsyneladende uden at protestere – for den systematisk underlødighed og mangel pĂĽ kvalitet og public service?

Den, der vil have den hÊr slags gøgemøg, kan jo bare frekventere visse ugeblade og tabloidaviser.

Der er en del, der spørger mig pĂĽ Facebook hvorfor jeg bliver ved med denne serie “DR nĂŚsten ikke til at bĂŚre” og ofte tilføjer at “jeg har jo opgivet DR for lĂŚnge siden…”

Det svarer jeg gerne pü. Jeg bliver ved fordi løsningen ikke er at folk blot gür til andre medier.

Interesting too?  DR krigslegitimerende journalistik og Fogh Rasmussens krigshets

Dette er et demokrati-anliggende.

Uden levende, saglige, kritiske og alsidigt orienterede medier undermineres demokratiet i og med at der sker en folkefordummelse og en spredning af “infotainment” – livet som individuel underholdning og ikke som et fĂŚlles samfund. Begreber som politik og forandring forsvinder. Og den gyselige, omsiggribende selvtilfredshed og eskapisme – “og Gud hvor gĂĽr et godt…” – vinder frem i en epoke hvor hele Vestverden taber kraft pĂĽ alle omrĂĽder undtaget det militĂŚre.

Og det er brud pĂĽ ĂĽnden og bogstaverne i den lov, der gĂŚlder for DR, som du kan lĂŚse hĂŠr.

Jeg bliver ved fordi det er skammeligt at et land som Danmark ikke kan gøre det bedre pü dette afsindigt vigtige omrüde. FortÌl mig hvordan dit public service-medie ser ud og jeg skal sige dig hvem du er

Der er ikke individuelle løsninger pü alle problemer!

Der er brug for offentlig debat om DR.dk – isĂŚr denne hjemmeside – og om hvad danskerne rettelig kan krĂŚve af denne offentlige institution.

Der er brug for uvildige analyser af hvilke faktorer der har ledt til denne kvalitative forringelse genmnem ganske mange ĂĽr.

Der er brug for en undersøgelse af hvordan DR.dk pü det internationale omrüde er blevet et unyanseret talerør for USA og NATO, russofobisk, sinofobisk og iranofobisk og i stigende grad kører pü fake og udeladelser med kun Ên type af vinkler, historier og indbudt ekspertise.

Det har meget lidt eller intet med journalistik at gøre – som jeg har dokumenteret konkret nok sĂĽ mange ogsĂĽ uden at DR-medarbejdere selv reagerer. Det gør de aldrig.

Interesting too?  DRs og FEs trusselsbillede

Der er brug for en diskussion i Folketinget om hvorvidt det var dette, man ønskede skulle blive resultatet af forandringerne og nedskĂŚringerne – og, hvis ikke, hvad der sĂĽ bør gøres pĂĽ kort og lĂŚngere sigt.

Hvis du synes dette indlĂŚg er vigtigt og gav dig noget at tĂŚnke pĂĽ…

JO

Welcome to my official personal home. I'm a peace researcher and art photographer.

7 Comments

  1. Jeg tror ikke, det er tilfĂŚldigt, at DR’s generaldirektør tjener meget mere end statsministeren. Det er et meget stort ansvar at pĂĽtage sig at forsyne sit eget land med propaganda dag ud og dag ind. Det mĂĽ slide meget psykisk og mentalt.

  2. Hverken dybstat, politikere eller medier vover debatten, fordi de hver isÌr ved, hvor meget snavs de har pü hinanden. Sü snart den første begynder at skyde pü en medskyldig, stür der ti parat til at fyre tilbage. Det er karriereselvmord at forsøge.

    I mine øjne er DR en tabt sag, sĂĽ lĂŚnge vĂŚlgerne passivt ignorante giver magten til (endnu) en kriminel regering, der som den nuvĂŚrende har ni (ud af tyve) ministre, der (i effekt) stemte for at drĂŚbe Gaddafi i 2011 og dermed ĂĽbne for hhv. vĂĽben- og terrorsluserne mod Afrika og flygtningesluserne fra Afrika, men som stadig gĂĽr frit rundt (og aktuelt ‘lappende’ eskalererer konflikten militĂŚrt i Sahel). PrimĂŚrt, fordi ingen – slet ikke i DR – kunne drømme om at servicere offentligheden ved kritisk at informere vĂŚlgerne bagudrettet om krigenes politiske uvĂŚsen, endsige tillade agitation for retfĂŚrdighed eller blot give indignationen en stemme. Det er en ond spiral og det rene ourobouros; der er ingen grund til at hverken tage eller placere et ansvar lĂŚngere, nĂĽr tabuer er det grĂŚs, der holder fĂĽrene gĂĽende.

    DR’s selvmord (begĂĽet med osteklokke) er i mine øjne uundgĂĽeligt. Noget nyt vil opstĂĽ i stedet, nĂĽr NATO-kirkens politiske parnas før eller siden endegyldigt imploderer moralsk i folks øjne, sĂĽdan som det med støt stigende hast lader op til i USA, Storbritannien og ikke mindst Frankrig.

    Dermed ikke sagt, at jeg ikke støtter op om den debat, du får startet. Den er vigtig; tak 🙂

    Mvh.

  3. Det undre mig, at der ensidigt fokuseres pü DR, idet TV 2 Danmark A/S og de regionale TV 2-virksomheder ogsü udøver Public service-virksomhed.

    Jeg savner desuden fokus pü de sidste medieforlig, og de økonomiske konsekvenser de har haft for DR, der blandt andet har mütte lukke tre kanaler. Det forekommer mig, at man bevidst, med økonomi som redskab, har stÌkket vingerne pü DR. Det Ìndre naturligvis ikke pü, at de midler, DR har til rüdighed, kunne udnyttes vÌsentlig bedre. For eksempel kan det undre, at DRs generaldirektør, i en sü økonomisk trÌngt situation, ikke blot kan hÌve en sÌrdeles høj løn, men kan se frem til lønforhøjelser.

    NB jeg er ikke misundelig på DRs generaldirektør, eller andre med høje lønninger, men jeg mener at den enkeltes løn, bør stå i forhold til indsats, kvalifikationer og ikke mindst virksomhedens økonomi – helt uafhængig af stillingsbetegnelse.

    https://journalista.dk/aarsloen-paa-3-688-115-kroner-raekker-ikke-paa-statsmediet-drs-generaldirektoer-staar-til-loenforhoejelse-igen/

    https://kum.dk/kulturpolitik/medier/mere-om-medier/public-service/

  4. Mange tak til Jer begge, Bodil og Søren. Det er vigtige synspunkter og jeg sætter pris på Bodils indlevelse i hvor svært det må være 🙂
    Jeg er af den opfattelse, Søren – at man skal protestere, give sin bekymring, vrede eller angst udtryk OG snakke om hvor meget bedre det var førhen – hvad de ĂŚldre som jeg selv husker – og hvad der skal til for at deet atter bliver respektabel journalistik til alle bedste.
    Jeg spørger alle jeg kan: Hvad er mest effektivt til at fü en folkelig opinion op at stü. Det ER ikke vores opgave i noget livsvigtigt anliggende at give op og lade stü hen. For en dag vil vi indse at dÊt ledte endnu mere ad helvede til.
    Hvad synes I at vi skal gøre? For noget mü gøres!

    • Jeg er vist ĂŚldre end dig, Jan, (jeg er 72), og jeg husker ogsĂĽ tidligere tiders journalistik. Jeg plejede at elske at lĂŚse aviser, gerne fire hver dag i week-end’er. Nu køber jeg sjĂŚldent en avis.

      Jeg mü indrømme, at jeg er begyndt at overveje, om jeg bare var for godtroende og uvidende dengang. Hvad nu, hvis det altid har vÌret som nu med løgne, propaganda og fortielser? Dog tror jeg ikke inderst inde, at det var sü slemt dengang for nogle ürtier siden. Jeg tror, at det for alvor begyndte, da Danmark blev en krigsførende nation. Det er, som om vi overtrüdte en etisk grÌnse, der har ført os lÌngere og lÌngere vÌk fra det, vi var godt pü vej til at blive.

      Du spørger, hvad vi kan gøre … hvis bare jeg vidste det. Normalt svarer jeg “oplysning, oplysning, oplysning”, men ogsĂĽ det har trange kĂĽr. For fĂĽ lytter, og censur og udelukkelse gør det vĂŚrre. Du gør en fin indsats, Jan. Tak for det!

  5. For mig at se handler det – alle de vegne, det lader sig gøre – først og fremmest om at ruske folk ud af deres døs. Oplysning, oplysning, oplysning (som ogsĂĽ Bodil pointerer), herunder pĂĽvisning af naturen af den hidtidige fallit, er koden til en fredeligere fremtid.

    Kun nĂĽr folk forstĂĽr, at vi idag selv mĂĽ tage ansvar for (pĂĽ *trods* af modarbejdende medier og politikere) at blive oplyste om og gebĂŚrde os belevent i den globale verden, vi idag er en del af, kan vi begynde at bevĂŚge os fremad. Hertil kommer en narrativ opgave, der bl.a. bestĂĽr i at erobre sproget tilbage fra magttagerne og ikke mindst modet til at bruge det, sĂĽ det atter bliver acceptabelt at kalde en spade for en spade og fx. 923 danske bomber over Libyen (75% heraf i praksis kastet i blinde af piloterne selv), alt pĂĽ baggrund af en løgn, for terror (og en allerhelvedes destruktiv mĂĽde at slĂĽ en enkelt mand ihjel pĂĽ). BemĂŚrk i den forbindelse, at NATO’s bomberegn med forarmet uran, hvis udførelse ‘smidigt’ begyndte allerede dagen efter Folketingets beslutning, ophørte fĂĽ dage efter, at den mishandlede Gaddafi var bekrĂŚftet død: bomberne var et middel til et mĂĽl, der var Gaddafis død, mens landets destruktion ‘blot’ var en medfølgende politisk voldt spildeffekt, hvis resultat idag bl.a. afspejles i NATO’s iver for fortsatte militĂŚre eventyr i organisationens selvskabte ressurse- og sikkerhedspolitiske kaos i og omkring Sahel. Det er min fortolkning, at Folketinget reelt brugte demokratiet som sit gidsel og en undskyldning for overlagt mord pĂĽ en af postkolonialistiske Afrikas mest respekterede og succesfulde ledere, blandt hvis vĂŚsentligste dĂŚder skabelsen af Libyens sĂŚregne (pĂĽ somme punkter: overlegne) menneskerettighedsfortolkning og nĂŚrdemokratiske Jahamariya tĂŚller højt.

    Tillad mig at citere fra starten af sociologen Lars Jørgensens fremragende artikel (Arbejderen, maj 2017) om Vestens krig mod Syrien: “En af de vigtigste erfaringer fra Nazi-Tyskland var, at man ikke mĂĽ forvente ĂŚndringer i adfĂŚrd hos kyniske ideologer. Man mĂĽ i stedet appellere til det store flertal af almindelige mennesker, der er i stand til at handle moralsk og standse dem.”

    https://arbejderen.dk/medier/mediernes-ansvar-krigen-i-syrien

  6. PS. Müske skulle jeg for en god ordens skyld lige nÌvne, at nür jeg udelader den første halvdel af det indledende afsnit i artiklen, citatet af Lars Jørgensen er hentet fra, sü er det ikke for at misreprÌsentere ham, men fordi jeg ikke kan tilslutte mig *ikke* at bebrejde vore politiske ledere for krigen i Syrien.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Previous Story

Volden i København i februar 2015

Next Story

Selfiejournalistik: Khokhar som Kinas centrum

Latest from Mediekritik

%d bloggers like this: