Selfiejournalistik: Khokhar som Kinas centrum

DR næsten ikke til at bære # 33

25. februar 2020

Philip Khokhar ser p√• corona-krisen fra Kina: ‘Mine h√¶nder har aldrig v√¶ret s√• rene’ – er skriften over et k√¶mpestort n√¶rbillede af ham selv med maske p√•.

Forfatterens collage, ikke DR’s. DR vil ikke at man tager sk√¶rmbilleder af deres artikler.
Men h√©r ser du hvor central DRs korrepondent med coronamaske faktisk er i Kina ūüôā

Artiklen igennem fortæller han om sig selv og naturligvis sine oplevelser og om sin forestående ferie. Krydret Рnaturligvis, det er jo DR Рmed ondvillige tolkninger af Kina og dets indsats i forhold til coronavirussen.

Med årene har der udviklet sig en række beklagelige ting i mediebranchen.

Een s√•dan ting er studiev√¶rtens eller nyhedsopl√¶serens rolle som celebrity, skuespiller, kendt personlighed og opinionsdanner (der often, for DRs vedkommende, senere g√•r over til at blive borgerlig politiker fordi s√•dan g√łr jo de r√łde lejesvende for det meste).

En anden er at én journalist interviewer en anden journalist hvorved sidstnævnte automatisk fremstår som ekspert. En journalist er imidlertid ikke per definition ekspert blot for vedkommende har dækket en sag eller er korrespondent i et land. Ofte finder man egentlige eksperter Рdvs. folk der kan noget og har brugt analytisk metode, herunder en kombination of teorier og kendsgerninger Рpå forskningsinstitutioner og blandt selvbestaltede, uafhængige entusiater, der har arbejdet i årtier med et emne om hvilket de stort set véd alt og derfor har autoritet.

En trejde er det, Philip Khokhar g√łr her – s√¶tter sig selv i centrum, fort√¶ller sin egen “privilgerede” historie, beretter lidt ugebladsagtigt om sit eget liv (og ih hvor er jeg interessant at han skal p√• ferie eller hvordan han selv f√łler). Helten er Khokhar – ikke de millioner af kinesere, der m√łjsommeligt h√•ndterer det h√©r p√• en s√• imponerende m√•de.

Jovist, der er referencer til kineserna og Kina – nemlig de sager gennem hvilke han lige kan f√• presset lidt negativt ind om Kina som autorit√¶rt, som frihedsber√łvende, etc.

Selv i denne situation hvor enhver, der √łnsker det, kan se at Kina har gjort et dybt imponerende arbejde til gavn for det selv og for verden, er vinklen hver gang – ond-villig.

Et eksempel på selfie og politisk kritik i ét afsnit:

Et dansk k√¶restepar i Shanghai besluttede sig med √©t d√łgns varsel for at rejse hjem til Danmark og efterlod mig deres indk√łbsvarer, de ikke kunne n√• at afbestille. De fleste butikker var lukkede, s√• det var en k√¶rkommen hj√¶lp, og jeg kunne ikke undg√• at more mig over, at de havde bestilt 12 flasker Corona-√łl.
Mens jeg bar varerne hjem til min lejlighed, overvejede jeg, om deres udrejse var en overreaktion, eller om jeg tog for let på situationen?
Især taget i betragtning, at jeg tvivler på de kinesiske myndigheders ærlighed i den slags kriser.
Den tomme millionby gjorde noget ved mig.

Det udeladte – det interessante

Og hvad ville det have v√¶ret interessant at h√łre noget om fra dette v√¶ldige land i en v√¶ldig krise?

Jeg havde gerne lært lidt om hvordan 1,4 milliarder borgeres grundbehov bliver tilfredsstillet Рhvordan produkter kommer ind fra landet til byerne og distribueres, hvordan maden kommer ud til alle dele af en storby. Kan man gå på retaurant?

Om hvordan den almindelige kineser ser p√• dette at st√• sammen i en krise og f√łlge r√•d og krav fra Beijing?

Hvordan opretholdes infratrukturen? Med færre menneske på jobbet hvordan går det så med tekniske installationer, elektriciteten? Kan man rejse med tog, fly?

Og hvad f√łler meningmand og -kvinde i Kina om alt dette? Hvad tror de om fremtiden? Hvordan synes de – ikke Khokhar – at ledelsen har h√•ndteret denne situation?

Jeg ville have fundet det interessant at sp√łrge: Hvad laver de n√•r de sidder derhjemme dag ud og dag ind og ikke kan eller vil g√• ud? Hvordan vil det p√•virke erhvervslivet og f.eks. kulturlivet?

Hvordan underviser man b√łrn n√•r de ikke kan g√• til skolen? Hvordan kommunikerer kineserne p√• kryds og tv√¶rs med telefoner og opretholder en slags samfund?

Hvad g√łr man for specielt at hj√¶lpe de √¶ldre og handicappede, folk der m√•ske ikke kan kommer til klinikker og f√• den behandling, de ellers plejer…

Opstår der megen ny kriminalitet i en situation som denne?

Og så videre.

Men det ville have krævet genuint journalistik håndelag.

Selfiejournalistik er så meget lettere.

Og flintrende uinteressant.

Hvis du synes artiklen vakte en tanke s√• brug et minut her…

2 thoughts on “Selfiejournalistik: Khokhar som Kinas centrum

  1. M√•ske mangler burh√łnsejournalisterne og selfiejournalisterne dannelse? Salmonsens Leksikon fra 1916 om ‘Dannelse’: ¬ĽDet er ikke Massen af, hvad et Menneske ved eller har l√¶rt, der bestemmer hans Dannelse, men den indre Bearbejdelse og Tilegnelse til en ejendommelig Livsfylde og selvst√¶ndig Dom.¬ę

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.