Coronavirus og racismens virus

Trykt 25. februar 2020 i Arbejderen

Selvom der er tegn på at Kina er ved at få COVID-19 under kontrol så véd vi i skrivende stund ikke hvordan det vil gå hverken i Kina eller i andre lande. Men denne virus har stimuleret en anden virus, som vi skal se.

Kinas indsats mod COVID-19 har v√¶ret dybt imponerende. Man har for egen og verdens regning vist ansvarlighed og ikke sparet nogen indsats. Kinesiske eksperter og frivillige er i tusindtal rejst til de ramte omr√•der og gjort hvad de kunne 24/7. Hospitaler med plads til 1000 patienter er skudt op p√• en uges tid. I EU havde de vel anvendt en uge p√• at diskutere hvorn√•r de kunne m√łdes‚Ķ

Hele indsatsen vidner om nogle kvaliteter i Kinas politik, kultur og samfund. Men har Vesten vist den mindste nysgerrighed? Nej, vinklingen er at a) der ikke blev gjort nok tidligt nok, b) spreder det sig mon til os? Рog c) rapportering af den statistik, Kina med stor præcision udsender.

Det er kun via en privat ven at jeg har kunnet f√łlge lidt med i hverdagen: Hvordan f√•r man mad ud? Hvordan klarer Kina i denne situation at b√łrn undervises hjemme? Hvordan accepterer folket de sn√¶ve gr√¶nser for bev√¶gelsesfrihed? Hvad er det Kina kan med central topstyring og lokalt demokrati og opfindsomhed?

Den anden virus er racismen og/eller foragten for Kina, ‚ÄĚsinofobi‚ÄĚ. Den begyndte med Jyllands-Postens dumsmarte satiretegning og fortsatte med at samtlige danske partier bakkede den uforbeholdent op.

Så kom rapporten om at en lokal læge havde fået mundkurv på af myndighederne fordi han på eget initiativ havde advaret om virussen.

Budskabet var naturligvis at s√•dan handler ‚ÄĚdiktaturets‚ÄĚ censur, som skal skjule at man ikke reagerede hurtigt nok. Men forestil dig at millioner af mennesker i Wuhan, efter l√¶gens advarsler, var begyndt at flygte ud af byen inden der fandtes en samlet plan og politik?

Min tolkning er at han fik besked om at holde mund for netop at undgå en panikagtig spredning.

For nogle dage siden smed Kina tre journalister fra den Murdoch-ejede Wall Street Journal ud af landet. √Örsagen var at de havde skrevet en – jeg vil sige uf√łlsom og ond-villig – artikel med overskriften ‚ÄĚKina er Asiens virkeligt syge mand‚ÄĚ.

DR og mange andre syntes naturligvis atter at det var et bevis på diktaturets censur Рmens de i årevis selv har holdt hermetisk lukket om Julian Assange-sagen og meget andet.

Billedet af Kina som syg mand blev brugt for godt 100 år siden hvor et splittet Kina blev tvunget af Vesten til at underskrive et antal aftaler for siden at blive invaderet af Japan. Kineserne opfatter den som nedladende.

Foragten for svaghed er – som den norsk-svenske filosof Harald Ofstad analyserede det i sin fremragende bog ‚ÄĚVor Foragt for Svaghed‚ÄĚ fra 1972 – et hovedelement i nazismens normer og v√¶rdier. Og vore egne i dag. N√•r vi ser ned p√• andre som fysisk, moralsk eller politisk svage, s√• giver vi os selv retten til at behandle dem som vi vil, demonisere, angribe eller dr√¶be dem. Vi selv st√•r jo for styrke, h√łjere moral og godhed.

Og endelig er der Weekendavisens chef, Martin Krasnik, der forsvarede Jyllands-Posten og skrev i en Kina-ironiserende artikel at ‚ÄúMyndighederne internerer jo systematisk borgere med muslimsk baggrund‚ÄĚ. Det er enten l√łgn, ideologisk propaganda eller m√•ske v√©d han ikke bedre.

Der findes 20 millioner muslimer i dagens Kina af hvilke Uygurerne (de eneste Vesten taler om) udg√łr 8,4 millioner og af dem er det et lille f√•tal, der med vold √łnsker en slags selvst√¶ndig stat og deltager i terror som f.eks. i √ėstre Aleppo i Syrien.

Racismens virus er langt v√¶rre end coronavirussen. Men vi m√• jo opdage den f√łrst for at kunne bek√¶mpe den‚Ķ

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.