29. maj 2019
DR næsten ikke til at bære Nr 24

Mon ikke vi alle er enige om at denne historie er utroligt vigtig for public service-mediet og folkeoplysningen – og at den ikke er ét ord for lang?
Og mon ikke vi også kan være helt enig om at f.eks. oversvømmelserne i Iran, der påvirkede 10 millioner mennesker og delvist ødelagde 1900 byer og landsbyer, ikke har samme betydning?
Og at det derfor er fint at vi stort set intet har hørt om denne katatrofe i vestlige medier eller på DR – men vi hører om Iggy Azaleas retfærdig harme?
Og “verdensstjernen” undervurderer bestemt ikke sin egen betydning. Her sammenligner hun “afsløringen” med – nej, intet mindre kan gøre det – en atombombes effekter.
Jeg indstiller hende hermed til årets modtager af Idiot-Prisen – og foreslår at hun deler den med de de redaktører og journalister, der skriver om hende.
Hvis der følger penge med denne velfortjente pris kan hun forresten afsætte en sjat til en lærer, der kan hjælpe hende med med at skrive og stave:

Alt er såre godt når du bare følger Washingtons drejebog og verdensbillede. Og det er aldrig for smalt eller for plat for DR, Ritzau etc.
Men desværre…
Et samfund dør når mennesker ikke længere taler om bare nogenlunde vigtige ting.
I dét perspektiv er hjemmesiden DR.dk med sin stadig stigende mængde ligegyldigheder samfundsnedbrydende.
Det skal jeg snarest komme tilbage til…
For eventuelle læsere, der ikke véd så meget om Iggy Azalea hér er forsiden på hendes hjemmeside:

Og når man ser nedenstående video forstår man sørme godt hvorfor denne introverte og generte 29 årige kunstner må føle sig eksistentielt krænket af billeder af hende med brysterne blottet… 🙂
Det forekommer mig sandsynligt at hele historien er et PR stunt for at få opmærksomhed. Eller fake.
Ja var baggrunden ikke så alvorlig, var det jo kun til at lette lidt på smilebåndet. 🙄