Den 20. januar 2022 udsendte det statsfinancierede DIIS – Dansk Institut for Internationale Studier – et nyhedsbrev i hvilket mit øje på et foto af en slags demonstration med en banderole på hvilken der står “Boycott Beijing 2022 The Genocide Games” (se herunder). Ordet “genocide” – folkemord – står i rødt og under opfordringen bruges de olympiske ringe.
Som det fremgår ovenfor så illustrerer fotoet en artikel af forskeren Andreas Bøje Forsby. Den handler ikke om menneskerettigheders situation i Kina men præsenterer nogle mulige årsager til – og dilemmaer omkring – det faktum at Danmark valgte at gå en slags EU-enegang ved at blive væk fra åbningen af Vinter-OL i Beijing.
Slagordene bag de to, der holder banderolen, handler om at tidligere Trump-udenrigsminister Pompeo – kendt for at være stolt over som CIA-chef at have kørt kurser i hvordan man lyver, stjæler og bedrager – som det sidste han gjorde i den rolle deklarede, at USA hermed bestemte at det, der foregår i Xinjiang, er et folkemord. På væggen bag banderolen er der slagord om at stå sammen med Tibet og at Hong Kong skal befries.
Jeg funderede lidt over dette: Hvorfor vælger DIIS en illustration med en så politisk ekstrem anklage til en artikel, der ikke handler om menneskerettighederne i Kina? Var det en måde at bakke op om og legitimere regeringens boykott af OL? Var det et hændeligt uheld af en ikke-fagkyndig informationsmedarbejder? Ønsker man at vise hvor man står ideologisk som institut?
Samme dag, den 20. januar, skrev jeg derfor til den, der stod som afsender af nyhedsbrevet, Amalie Risvig Skovbo:
“Hej
Er det mon sådan at man på DIIS ikke indser smagløsheden i billedet, der akkompagnerer denne mail og artiklen selv?
Valget af illustration til en tekst er ikke ligegyldig. Den er indikativ for hvilken grundholdning, en institution ønsker at viderebringe til offentligheden.
Hvad man end kan mene om menneskerettighederne i Kina findes der ikke én eneste samfundsvidenskabeligt vederhæftig analyse, der dokumenterer at der foregår et folkemord i Kina.
Og véd man ikke dét er det en skamplet på DIIS som udredningsinstitut – for ikke at tale om forskning. Og véd man det er dette uværdig politisk propaganda helt i linje med Washington’s koldkrigspolitik mod Kina.
Med venlig hilsen
Jan Øberg
Dr.hc., forskningsleder
PS Se til orientering:
https://transnational.live/2021/10/16/%f0%9f%9f%a5-breaking-the-xinjiang-genocide-determination-as-agenda/“
Jeg rykkede for svar den 26. januar 2022:
Hej igen
Jeg vil gerne høre hvad DIIS’ svar er – inden jeg publicerer en offentigt tilgængelig kommentar.
Mvh
Jan Øberg
Da der stadig ikke var kommet svar skrev jeg følgende (med kopi af ovenstående mails) til såvel Amalie Risvig Skovbo som til DIIS’s direktør Kristian Fischer den 3. februar 2022:
“Lund, Sverige
3. februar 2022
Kære Amalie Risvig Skovbo og Kristian Fischer
Af nedenstående fremgår at mit spørgsmål om DIIS’ brug af billeder vedrørende situationen i Xinjiang – såvel i mailen som i selve artiklen af Andreas Bøje Forsby – kalder på en forklaring.
Det er den, jeg beder om og some du, Amalie Risvig Skovbo, efter 14 dage stadig ikke svarer på.
Jeg er af den gamle skole, der mener at det er almindelig høflighed at besvare breve/mails, der ikke er massemails og stiller et specifikt spørgsmål til en offentlig institution.
Det er også af almindelig høflighed over for DIIS at jeg har meddelt at jeg vil offentliggøre en kritik af Jeres brug af det billede men syntes det var fair at give Jer mulighed for at forklare denne brug.
Det er helt OK hvis ingen på DIIS ønsker at forklare sig. Men kunne I så ikke bare sende mig en hilsen om at det ønsker I ikke at svare på?
Med venlig hilsen
Jan Øberg
Intet svar hidtil.
Dét er forresten den typiske (ikke)reaktion hos mainstream-institutioner og mainstream-presse i disse tider: Man svarer ikke. Man ønsker ikke samtalen. Man vil ikke stå til ansvar for sine handlinger. Man føler sig vel krænket eller måske magtfuld nok til ikke at behøve at forklare/forsvare sig. Eventuel akademisk/intellektuel debat holdes inden for murene – ikke med offentligheden hvis skattemidler financierer denne form for propaganda.
•
Og hvorfor mener jeg at illustrationen er smagløs og tendentiøs – udover de årsager, jeg angiver i brevet ovenfor?
Ja, det fremgår af de to forskningsrapporter på sammenlagt godt 150 sider, som den stiftelse, Den Transnationale Stiftelse for Freds- og Fremtidsforskning, TFF, som jeg er direktør for, publicerede i 2021, nemlig The Xinjiang Genocide Determination As Agenda og “Behind The Smokescreen” Report. An Analysis of the West’s Destructive China Cold War Agenda And Why It Must Stop.
I disse to rapporter siger vi ikke hvad der foregår i Xinjiang – omend det er sandsynligt at det har været nok så hårdhændet – fordi vi ikke har været der og ikke er en menneskerettighedsorganisation. Men vi dokumenterer blandt meget andet, at de forskellige vestlige kilder og medierapporter, der ligger til grund for anklagen om folkemord i Xinjiang, ikke ville blive godkendt som opgaver på en mastersuddannelse, at US State Department ikke har publiceret så meget som én A4 side til dokumentation af Pompeos og senere Blinkens påstand om folkemord, samt at stort set alle forfattere og think tanks bag røgsløret står det amerikanske Militær-Industrielle-Media-Akademiske Kompleks, MIMAC, mere eller mindre nært.
Og endelig viser vi at USA, der brøster sig af en fri presse har afsat ikke mindre end US$ 1500 millioner til at uddanne mediefolk gennem de næste 5 år i at skrive negativt om Kina og the Belt And Road Initiative, BRI, og at det er USA-statslige financierede kilder som Radio Free Europe og Radio Free Asia, der har været særligt aktive med at sprede den sinofobiske propaganda om folkemordet i Xinjiang.
Hvad konflikten handler om er aldeles ikke at Kina forsøger at udrydde alle muslimer, herunder Uighurerne i Xinjiang, som også danske medier af uvidenhed og ond vilje promoverer. I den tid det påståede folkemord er foregået er denne befolkningsgruppe øget fra 10 millioner til 12 millioner. Og de har som minoritet ret til at få flere børn end Han-kineserne.
Problemet er – og det forties af stort set alle vestlige kilder inklusive Amnesty’s repport om Xinjiang, som vi også piller fra hinanden – at en lille gruppe af uighurer i årtier har krævet at Xinjiang, Kinas største provins, skal blive en selvstændig stat under navnet East Turkestan og at USA siden 2004 har været vært for denne separatist/terrorbevægelses regering og administration i Washington (samtidig med at USA har haft uighurerne på sin terrorliste (droppet igen af Pompeo), bombet deres træningslejre i Afghanistan og haft uighurer siddende i Guantanamo. (Og at 5000 uighurer kæmpede sammen med andre terrorbevægelser under den 4,5 år lange besættelse af Syriens Aleppo).
Det er disse voldsbaserede separatisers politiske virke, der spejles i det billede, DIIS finder anledning til at promovere i forbindelse med regeringens boykot af – vel, folkemordets Kina. Jeg finder desuden at banderolen er usmagelig fordi enhver véd at De Olympiske Lege ikke hverken i Kina eller andre steder har noget med folkemord at skaffe.
Når end ikke direktør Fischer, med en fortid i Forsvarsministeriet og som Danmarks NATO-ambassadør, ønsker at forklare DIIS’ hensigter med at bringe dette udtryk for væbnet befrielse af Xinjiang – sammen med Tibet og Hong Kong – må man konkludere at der er tale om et bevidst bidrag til USA/NATOs kortsigtede, snæversynes og kortsynede Kolde Krig og militære omringning af Kina.
Ellers kunne man jo blot skifte billedet ud med et andet eller forklare at det var havnet dér ved en beklagelig fejl.
Desuden ligger billedet den jo lige i forlængelse af den boykottende Frederiksen-regeringens ligeså beklagelige nye udenrigspolitiske værdi-strategi. I den er det jo klart at den amerikanske Global War On Terror siden 2001 med millioner af flygtede, dræbte og sårede civile samt stribevis af ødelagte lande til følge er helt OK – Danmark skal jo sætte hånden på kogepladen, som hun så heltefjollet udtrykker det – mens Kinas nationale kamp mod terror skal modarbejdes gennem i hvert fald billedmæssig støtte til separatist-terrorisme.
Men sådan kører DIIS-informationen også, og efterhånden som US/NATO mister indflydelse i verden må man regne med at der vil der blive mere af den.
