Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) udgav den 27. november 2018 en slags analyse af Flemming Splidsboel Hansen med titlen “Russisk desinformation på skærmen. Benægt. Afled. Giv andre skylden.”
Om den skrev jeg på min facebook profilside følgende kommentar:
“Vi er mange, der nu venter spændt på en lignende analyse af USA’s og andre NATO-medlemmers tilsvarende måde at “Benægte, Aflede og Give andre skylden.”
Eller vil DIIS’ tavshed herom være ensbetydende med at man på DIIS mener at disse lande ikke gør den slags og at det derfor kun er Rusland, der bør analyseres?
Et seriøst forskningsinstitut ville se på fænomenet i sig selv og belyse det med eksempler fra flere aktører.
Et partisk, politisk forskningsinstitut, der har til opgave at forsvare én side i en konflikt, har ikke selve fænomenet propaganda på sin agenda – men deltager selv i propaganda-spillet ved kun at analysere/udstille én aktør og opportunt udelade andre som objekter for undersøgelse.
Indtil videre må man derfor se DIIS som en deltager i NATO-landenes propaganda – en type af propaganda som man naturligt nok tager afstand fra men kun når den udføres af Rusland.“
Denne fremstilling af en seniorforsker indeholder inen fodnoter eller henvisninger til litteratur eller dokumentation. Sidstnævnte er trykt som en serie billeder og ruder med citater, der skal underbygge det, der siges i analysen. Der er ikke ét ord om hvorledes man definierer begreber som påvirkning, propaganda, information eller måler den eller sammenligner forskellige typer med dem i andre lande. Ejheller er der henvisninger til begreber og teorier, der måtte være anvendt i analysen.
Hvad vi får er en række påstande og udsagn, der er påfallende isomorfe med den mainstream-mediedækning, der har været om f.eks. Skripal-sagen i NATO-landene. Og disse konstrasteres så med de “statskontrollede” russiske mediers håndtering: Benægt – Afled – Give andre skylden.
Ordet “statskontrolleret” anvendes adskillige gange så vi skal forstå det negativt – i forhold til den formodede frie verdens formodede frie medier – uden at vi får nogen præcis forklaring på denne kontrol og hvordan den udøves, hvilke effekter den har.
Der refereres heller ikke til medier i Vest, der har betvivlet de officielle mainstream-versioner af historierne om ensidig, unik russisk påvirkning og underminering af det frie vestlige samfund. Her er f.eks. ét eksempel af slagsen – om det ellers så troværdige BBC, der i sag efter sag har vist sig at være talerør for britisk udenrigspolitik, krige og kup – When the BBC did fake news af Hamid Dabashi, professor ved Columbia University.
•
DIIS skal være uafhængigt og forskningsbaseret. Det engelske ord for forsknin er research – search and re-search: Søg og søg igen – og kom frem til ny viden eller læg nye perspektiver på kendte forhold, faktorer og deres sammanhæng samt, i bedste fald, påpeg at gammel viden er utilstrækkelig. Og hvis du er fri i din forskning, så kan du frit tage de emner, aktører og perspektiver op som din søgen tilsiger at du bør.
Det er bare ikke det, denne slags rapporter fra DIIS gør (omend andre sikkert gør det, jeg har jo ikke læst alt hvad der sendes ud).
Hvad DIIS gør igen og igen er meningsdannelse – påvirkning – i den bestemte retning, der bakker dansk udenrigspolitik og USA/NATO-adfærd op, forklarer den og blæser fjendebilleder op så denne politik ser rationel og fornuftig ud – uanset dens reelle motiver og konsekvenser.
Og dette synes jo naturligvis de lige så konforme danske mainstream-medier naturligvis meget godt om, ikke mindst DR.dk, der kan bruge denne politisk korrekte ekspertise. En ekspert har helst miitær baggrund og siger det, der skal siges for til enhver tid at forsvare den førte politik og dæmonisere den eller den fjende.
Inden for blot nogle få uger har DIIS publiceret en vejledning for gymnasieelever, der i den grad er et bestilingsarbejde – den har jeg skrevet om hér og kaldt intellektuelt bedrageri. En anden er Russian Influence Operations. Trying to get what you want. Alle med samme Splidsboel Hansen som hovedforfatter. Han har – som man vil se på denne udenlandske side en imponerende baggrund, en PhD fra Københavns Unversitet, praktisk feldtarbejde i OSCE mm men – naturligvis – også relationer til Forsvarsakademiet og Efterretningstjenesten:
“Flemming Splidsboel Hansen is a Senior Researcher at the Danish Institute for International Studies. He was previously Head of the Politico-Military Department at the OSCE in Tajikistan, Associate Professor at the University of Copenhagen, Research Director at the Danish Defence College, Analyst with the Danish Defence Intelligence Service and an Assistant Professor at the Central European University in Budapest. His current research interests include intelligence and the use of disinformation and resilience. He is currently working on Russian military thinking in the digital domain.”
Af grunde, man kun kan gætte sig til, indeholder DIIS’s forskerpræsentationer stort set ikke noget om medarbejdernes uddannelse og baggrund men kun om deres aktuelle forskningsområder og publikationer.
Forslag til næste udgivelse: “Amerikansk og NATO Desinformation” – med eksempler på disse landes politik for Benægt. Afled. Giv andre skylden.
I en sådan rapport kunne man for eksempel se på det CIA-ledede amerikansk-britiske kup mod Irans demokratisk valgte leder i 1953. Store dele af Vietnamkrigen. Og der er nok at tage fat på når man ser fordomsfrit og uden statslig kontrol på disse landes krigsføring i Jugoslavien, Afghanistan, Irak, Libyen og Syrien for nu blot at nævne nogle.
Hvordan var det nu med spædbørnene i kuvøserne i Kuwait City? George W. Bushs “mission accomplished”? Med Saddams masseødelæggende våben? De kemiske våben han fik af Vest så han kunne invadere Iran og dræbe 100 000 iranere? Med de dér gasangreb i Syrien, der hver gang kun blev foretaget af én side? De hvide hjelme med det falske navn “Syriens Civilforsvar” som Danmark har givet millioner? Und so weiter.
Skriv om dét også, frie forskere!
Så ville I slippe for den berettigede mistanke at I er en del af Danmarks og NATOs egen propagandamaskineri. For vi er nogle der véd at dette maskineri findes og virker hver eneste dag. Også selvom I ikke skriver om det.
Fake news hører sammen med fake forskning. Udeladte nyheder og udeladte forskningsemner/perspektiver er mindst lige så farligt i vor tid.
Rusland er part i en konflikt med os, med 29 NATO-lande. Der er årsag og virkning. At fortie ens egen sides politik og kun se på den anden er konfliktanalfabetisme og vildledende. Det er DIISinformation.
[…] sådan kører DIIS-informationen også, og efterhånden som US/NATO mister indflydelse i verden må man regne med at der vil der […]