Der kan næppe være tvivl om at de 1400 millioner kinesere er meget meget kede af at hverken kronprinsen, Mette Frederiksen eller Jeppe Kofod kom til åbningen i går. Det ødelægger på sin egen måde hele OL for dem, fordi Danmark er så vigtigt i verden, og Danmarks fravær er en hård dom over Kina.
Og lyt lige til ĂĄrsagerne som de forklares hĂ©r pĂĄ DR.dk: “Boykottene sker i protest mod Kinas undertrykkelse af demokrati- og løsrivelsesbevægelser i Taiwan og Hongkong samt behandlingen af det muslimske mindretal af uighurer i Xinjang-provinsen.”
DK mĂĄ sĂĄ ogsĂĄ tage de knubs, der nok vil komme nĂĄr Kina engang i fremtiden boykotter Danmark pĂĄ grund af Københavns modstand mod løsrivelsesbevægelser i f.eks. Grønland, Bornholm eller pĂĄ Fyn – især hvis de støttes af Rusland eller Kina. Og hvorfor er de forresten sĂĄ feje i Washington: Bare at boykotte! Nej, bomb Kina – gerne atomart – sĂĄ Taiwan kan blive selvstændigt… Jeg mener, tag nu og følg op pĂĄ Jeres evigt svingende testikeldiplomati!
Eller nu vi er ved det: Besæt Ukraine før Putin gør det, ik’? Danmark vil givetvis hjælpe til med sit overskud af Stinger-missiler, der kan “pille” russiske helikoptere ned.
Og sĂĄdan glæder alle danskere sig sikkert over den førte, langsigtede og kloge værdibaserede udenrigspolitik, der afskærer sig fra enhver form for dialog med “de andre” og kun gør Ă©n ting – som Venstres intellektuell højdespringer, Michael Aastrup Jensen, sĂĄ fint siger det: Følger USA og vore venner!
Tænk ikke selv – for sĂĄ ville du se hvor kort- og snæversynet, den politik, du fører er.
•
PĂĄ Wikipedia kan du læse hvilket selskab Danmark – som det eneste nordiske land – befinder sig i med sin boykot – sammen med 10 andre ud af 90 deltager-lande.
Hvad du kan se dér men heller ikke har fået at vide er, at FNs generalsekretær og et antal FN-organisationer deltog, at Taiwan selv deltog omend under navnet Chinese Taipei samt at den ene af de to kvinder, der tændte den olympiske flamme er uighur, Dinigeer Yilamujiang. Og Kinas nationalmelodi blev afspillet mens alle dets 56 etniske gruppers flag blev vist.
Som State Departments filial, følger DR samme dag fint op pĂĄ den amerikansk-danske boykot med en nok sĂĄ stor opsat Uighur-historie i dagens anledning. Sjovt nok, kan man sige, for de sidste 8-10 mĂĄneder har USAs kampagne om “folkemordet” i Xinjiang ligget helt død i medierne. Men nu har DR fundet den 2-3 ĂĄr gamle mediehistorie om uighuriske Jewhar Ilham og hendes forsvundne far frem og pudset den af. Hun støtter naturligvis boykotten.
Kilderne er – som sædvanligt – bl a Amnesty International, Human Rights Watch og The Economist. Og dem har jeg selv været med til at afsløre hĂ©r og hĂ©r. Deres dokumentation holder ikke for en samfundsvidenskabelig opgave pĂĄ en master-uddannelse og gør brug af de samme uholdbare kilder som f.eks. Adrian Zenz og det Pentagon-financierede ASPI-think tank i Australien, der igen er blevet citeret pĂĄ samlebĂĄnd uden kildecheck af amerikanske statsfinancierede medier som Radio Free Asia.
•
Endelig – hvorfor er denne boykot bĂĄde modproduktiv, patetisk og selektiv? Hvis man er uenig med andre, sĂĄ er boykot ikke andet end tom signalpolitik. Ved ikke at vær tilstede og ikke bruge muligheden for at træffe kinesiske ledere kan man ikke bidrage til en fælles forstĂĄelse, gensidig respekt eller til at fĂĄ et problem løst. Diplomati skal først og fremmest anvendes over for dem, man er uenig med – diplomati vis-a-vis venner er ikke ligefrem nogen intellektuel udfordring.
Boykotten er patetisk fordi den ikke bygger på solid dokumentation men på elementer i den propaganda-drive, som USA i disse år kører intenst mod Kina (som vi analyserer i detaljer i det andet link ovenfor). Boykotten tjener ikke danske interesser, kun at tækkes USA.
Endelig er den selektiv – og dermed utroværdig fra netop et værdisynspunkt – fordi Danmark kun fĂĄr kvababbelser over menneskerettighedskrænkelser, det (sammen med USA) mener at Rusland, Iran, Kina, etc. gør sig skyldige i – men derimod aldrig siger et ord om NATO-landes betydeligt værre krænkelser. Et dagsaktuelt eksempel: Har det officielle Danmark ytret Ă©t kritisk ord om Joe Biden’s “taking out” – dvs. likvidering – af en ISIS-leder i Syrien, spurgt hvordan USA kan operere militært i Syrien og hvorfor det har 10+ militærbaser pĂĄ dette lands territorium uden nogensinde at være blevet inviteret af Syriens regering – men tværtimod har været primusmotor i den international regerings-forandrings krig, der faldt sammen i december 2016 med Aleppo’s befrielse fra vestligt støttede terrorister samt 5000 uighuriske terrorister?
Nej, det har Danmark ikke. Desuden er det helt hen vejret at boykotte Kina på grund af Taiwan medmindre man har den folkeretsstridige opfattelse at Taiwan allerede er en selvstændig stat og som sådan Vestens partner. For i 1972 traf Richard Nixon og Chou Enlai hinanden og i en meget lang fælles aftale anerkendte USA at Taiwan var Kina og at man ikke skulle blande sig i dette forhold.
