DRs og FEs trusselsbillede

Vejledning og forbehold

Denne artikel tager udgangspunkt i to artikler p√• Danmarks Radios hjemmeside dr.dk. De er spontant valgte og naturligvis er der andre artikler, der er udtryk for mere vellykket nyhedsjournalistik.

Alligevel f√łler jeg som daglig l√¶ser af public service-mediet at de er nok s√• repr√¶sentative for det, der produceres vedr√łrende den p√•st√•ede russiske trussel – herunder st√¶rkt selektiv udv√¶lgelse af materialer og ekspertise, indforst√•et milit√¶r-civil elitet√¶nkning, meget begr√¶nset research og en p√•faldende m√¶ngde af udeladelser af relevant information, der m√•tte v√¶re n√łdvendig for alsidig folkeoplysning og l√łdig opinionsdannelse.

dr

Den, der vil l√¶se nedenst√•ende som omhandlende kun disse to artikler og vil se dem som “smuttere,” er lige s√• velkomne at g√łre d√©t som dem, der anser at der er tale om eksempler p√• symptomer p√• en subjektivt meningsdannende journalistik, som er nok s√• bekymringsv√¶kkende for s√•vel folkeoplysning som opinionsdannelse.

For vi vil jo ikke have at fake-believe begynder at erstatte nyhedsjournalistikken.

Den nye russiske cyber trussel

EU tager kampen op mod Ruslands falske nyheder – fort√¶ller DR online i en artikel forfattet af Maya Nissen. Der l√¶gges til at “Russisk indblanding kan komme til at skabe yderligere ustabilitet i Europa – og det er netop form√•let, fort√¶ller DR’s EU-korrespondent.”

Indledningsvis kan man lige notere at artiklen er √©n blandt tonsvis af medieindslag, der lider af den omsiggribende praksis at journalister bruger andre journalister (oftest i eget hus) som eksperter i stedet for at henvende sig til folk, der v√©d noget p√• et specialomr√•de – i dette tilf√¶lde ville det blandt andet v√¶re medieforskere.

Hvadenten det er tilsigtet eller ej afspejler denne praksis to ting: mangelen p√• selvkritik og sikringen af gruppet√¶nk s√• der ikke kommer for megen alsidighed, politisk kritik eller nye vinkler ind i nyhedsd√¶kningen. Kombin√©r de to og du f√•r medieautisme: Vi beh√łver ikke at tale med folk uden for vor egen kreds, vi v√©d jo selv hvad vi har brug for at vide – og p√• den m√•de finder man netop ikke ud af hvad det er, man ikke v√©d.

Dårlig journalistik Рhvad der aldrig er blevet bevist bliver fakta

Artiklen er dårlig journalistik af mindst to grunde:

Der f√łres ingen bevis p√• p√•stande og foretages ingen kildekritik. Det er rene p√•stande og kan for s√• vidt v√¶re del af netop den p√•virkning af DR-konsumenters holdning i retning af at vi skal frygte Rusland. Alts√• netop d√©t man anklager Rusland for.

For det andet, ingen sammenligning mellem Rusland (“de”) og hvad Vesten (“vi”) selv g√łr – hvilket tjener det form√•l at fremstille Rusland i et skummelt lys og Vesten som den uskyldige, der ikke bruger teknikker for p√•virkning i andre lande (eftersom det ikke n√¶vnes).

Der er endnu ingen, der har leveret nogle h√•rde beviser for at russerne/Putin har hacket det demokratiske parti. L√¶s The Intercept. L√¶s New York Times. Og l√¶s CNN, der gengiver Julian Assange – “Rusland gav os ikke disse mails.”

Eller l√¶s om den anden p√•stand om at Rusland ogs√• har hacket sig ind i det amerikanske energisystem, l√¶s den h√łjt respekterede investigative reporter – en udd√łende race – Gareth Porter i ConsortiumNews.

Hvis man tager hensyn til alsidighed og fairness kunne DR ogs√• have unders√łgt hvad russerne selv publicerer. En s√łgning ville lede til f.eks. denne p√• Russia Today hvor man genoptrykker et interview med en af de mest CIA-kyndige i verden, den amerikanske Pulitzer prisvinder Seymour Hersh fra The Intercept, der kalder hele aff√¶ren for praleri og hysterisk.

Det er da muligt Рkan ikke udelukkes, fordi vi ikke har beviserne for men heller ikke imod Рat russerne har hacket. Men det man kalder ledende medier i Vest og som man må formode at DR læner sig op ad, anser ikke dét bevist som DR præsenterer som et faktum.

Men n√•r DR’s EU-korrespondent Karin Axelsson og Maya Nissen ikke n√¶vner tvivlen og henviser til russisk hacking som et faktum er der tale om ukyndighed som f√łlge af manglende research (som enhver kan g√łre p√• nettet).

Alternativt – hvis de godt v√©d at det er en p√•stand uden hard evidence og alligevel bl√¶ser det ud som vedtaget faktum – om enten uh√¶derlig journalistik eller at man arbejder under en redaktionel policy for at s√•dan er det og s√•dan skal det bare skrives h√©r p√• redaktionen.

Interesting too?  Statsminister og udenrigspolitik som en telefonsvarer

Resultatet ligger meget tæt op ad det, der med rimelig kan kaldes opinionspåvirkning snarere end nyhedsjournalistik eller propaganda.


DR og FE lige fedt

DR l√¶gger sig h√©r helt op af chefen for FEs cybersikkerhed Thomas Lund S√łrensen som DR – uden modekspertise – gav lejlighed til fri udbl√¶sning den 30. december 2016 da han jo havde “fulgt sagen om hackingangrebet mod Det Demokratiske Parti i USA t√¶t ” som Marie S√¶hl trov√¶rdigsfor√łgende fort√¶ller i indledningen. 

Han eneste “bevis” var at USA jo havde reageret s√• st√¶rkt s√• alts√• m√•tte der v√¶re noget om snakken:

“Han er ikke i tvivl om, at amerikanernes beskyldninger mod Rusland holder vand.
– Det sker ikke s√• tit, at amerikanerne kommer med s√• markante udtalelser om, hvem der st√•r bag hacking, s√• det er sv√¶rt at forestille sig, at de ikke har solid viden om det, siger Thomas Lund S√łrensen.”

En efterretningsmand, der ikke overhovedet ikke kan komme med beviser men tyr til lidt psykologisering om at den amerikanske reaktion er af en sådan karakter at der nok må være noget om snakken burde kaldes op til chefen og få en reprimande.

Det har intet med professionel trusselsanalyse at g√łre. Og en kompetent journalist ville have stillet et par kritiske sp√łrgsm√•l. 

Men, nej, ikke. Ikke Marie S√¶hl – for s√• ville hun m√•ske blive kaldt op til sin chef og orienteret om – in so many words – at DR simpelthen ikke stiller sp√łrgsm√•lstegn ved hvad forsvaret meddeler fordi forsvaret (samt staten og regeringen) ikke er partsinteresse men repr√¶senterer en slags objektiv sandhed .

Opinionspåvirkning, kaldes det.

Tal kun om den ene, sammenlign aldrig

Og s√• til det andet: sammenlignende perspektiver.

Er der nogen, der tror at Ruslands 28 modparter i NATO slet slet ikke bruger p√•virkningsteknikker og -politik? At CIA, ambassader rundt om i verden, amerikanske medier, NSA, og hvad de nu allesammen hedder ikke arbejder med at p√•virke opinionen og politikken hos os og rundt om i verden?

Min hypotese ville være at da Ruslands militære udgifter er 8% af NATOs så lægger de lidt mere på påvirkning, propaganda, psykologiske operationer etc. end 8% Рnetop fordi Rusland er militært svagt. Skud i tågen, måske 12%.

The Guardian, der ogs√• gerne vil have os til at tro at vi st√•r overfor en ny t√•rnh√łj og eskalerende russisk trussel angiver h√©r at Rusland sk√łnnes at bruge 1 milliard dollar p√• medier som Russia Today og Sputnik News plus noget mere p√• “troll factories, which flood social media with anti-western diatribes. In contrast, the EU unit relies mostly on member states and a modest slice of the EU‚Äôs communication budget.”

Formuleringen og pointen er klar nok. Hvis det er kritisk til Vesten er det anti Рog anti vestligt er propaganda. Så enkelt er det!

Og tænk at The Guardian eller EU lettere kan fortælle os hvad russerne bruger men ikke hvad de selv bruger Рeller hvordan man egentlig regner den slags ud.

Opinionsp√•virkning, kaldes det.  

Og er der nogen, der tror at vi andre tror på at USA ikke påvirker andre landes regeringer og valg?

Et par minutters s√łgning p√• nettet – hvorfor g√łr journalister det ikke? – og man finder f.eks. denne fra Los Angeles Times for nylig, en avis ingen vel vil beskylde for at bringe falske nyheder, anti-amerikansk propaganda, konspirationsteorier eller for at v√¶re Putin propagandaorgan.

Jeg citerer direkte:

“The U.S. has a long history of attempting to influence presidential elections in other countries ‚Äď it‚Äôs done so as many as 81 times between 1946 and 2000, according to a database amassed by political scientist Dov Levin of Carnegie Mellon University.

That number doesn‚Äôt include military coups and regime change efforts following the election of candidates the U.S. didn‚Äôt like, notably those in Iran, Guatemala and Chile. Nor does it include general assistance with the electoral process, such as election monitoring.”

Jeg sender en tanke til Syrien – NATO-landes fors√łg siden 2011, om ikke f√łr, at v√¶lte en lovligt valgt pr√¶sident.

At undlade enhver omtale af den slags ting på USAs side (og dertil kan man jo lægge NATOs 27 andre landes indblanding) men kun bringe frygtindgydende nyheder om Rusland er Рigen Рenten ukyndigt eller uhæderligt.

Og begge muligheder er et public service medie uværdigt.

Interesting too?  Det Danmark jeg voksede op i eksisterer ikke mere

Sammenlign lidt med hvad US/NATO har haft gang i i √•rtier

Som kendt er skal der to til både tango og konflikter.

Alligevel ser det ud som om The Guardian og Danmark Radio – der jo ikke normalt kan betegnes som sensationsmedier – aldrig har h√łrt om psykologiske operationer, CIA p√• de amerikanske ambassader, NSA, aflytningen af allierede politikeres private telefoner, den systematiske kultur- og mediep√•virkning, som USA altid har gennemf√łrt via frontorganisationer for CIA og dermed samvirkende institutioner som – for nu bare at n√¶vne nogle i fl√¶ng – National Endowment for Democracy (NED), USAID, Open Society/Soros, NDI (National Democratic Institute for International Affairs) og nye “fake” NGOS som The Syria Campaign, Netflix, PR-firmaet Purpose og navneindsamlings-organisationen Avaaz – de sidstn√¶vnte alle som aktuelle medskabere af det vestlige Syrien-narrativ, der er forenklende, iscenesat og sort-hvidt til ukendelighed.

Er det noget nyt det hér med påvirkningsteknikker og psykiske operationer (PSYOPs)?

Naturligvis ikke.

S√•vel i fredstid som i krigstid foreg√•r p√•virkning p√• uendeligt mange m√•der – for s√• vidt b√•de positivt og negative: fra reel information, diplomati, finansiering af radiostationer i andre lande, propaganda, plantede historier, cyberindtr√¶ngen, l√łgn og bedrag – dels for at opretholde fjendebilleder, dels for at beskrive √©n selv som god, retf√¶rdig og uskyldig.

For snart 20 √•r siden skrev Frances Stonor Saunders, Oxford University, den autoritative murstenstykke analyse af CIA’s p√•virkningsindsatser udelukkende inden for kulturens omr√•de – Who Paid the Piper: CIA and the Cultural Cold War – som man ogs√• kan l√¶se mere om h√©r

Hvor uvidende eller naiv vil man fremstå hos DR på disse områder?

Meningsp√•virkende “fake-believe” for krig, aldrig for fred

Vi lever i en tid af voldsom politisk-psykologisk projektion – hvad vi selv g√łr i stort omfang beskylder vi “de andre” for at g√łre i et langt st√łtte omfang for p√• den m√•de at legitimere vores egen overlegenhed p√• omr√•det.

T√¶nk hvad der skrives af vr√łvl om den russiske trussel i dag hvor Rusland har 1/10 af de milit√¶re udgifter som Warszawapagten havde under den gamle Kolde Krig og alts√• 8% af NATOs.

T√¶nk hvor meget vr√łvl, der skrives om den enorme “hacking” og p√•virkning fra Putin – fordi man har brug for ham som den m√łrke skygge af Vesten selv.

Men i dag er der √©n ting, der er helt anderledes og meget farligere: Dette hysteri kan fange os selv for alvor fordi det, vi i daglig tale kalder Vesten, de facto er p√• vej nedad bakken og bliver svagere og svagere p√• en lang r√¶kke omr√•der i forhold til andre dele af verden.

Det amerikanske imperium er på vej ned. Trump vil påskynde det og når man kun er overlegenhed på ét område Рvoldens Рer det dét man bruger.

For at f√• folk til at tro p√• n√łdvendigheden af oprustning og interventioner som dem i Mellem√łsten, der bare koster penge, skaber elendighed, terror og had mod Vesten selv og koster ufatteligt mange penge – ja, s√• har man brug for at male en Putin p√• v√¶ggen den ene dag og en “diktator”den n√¶ste. Ogs√• selvom der er tale om gamle kultursamfund, der m√•tte have ret til at t√¶nke og handle anderledes end vi. Der tales nedad. Hver gang.

Vi har brug for en elsket fjende: Skyggen af os selv.

Den russiske trussel er historien om zarens nye kl√¶der. Og mod den er der kun √©n ting at stille – vores egen intellektuelle oprustning.

Hvor ville jeg dog √łnske at DRs nyhedsredaktion ville pr√łve p√• at hj√¶lpe os alle – public service, hedder det jo – med at forst√• verden istedet for at deltage i propaganda, der kun tjener krigen. Aldrig freden.

‚ÄĘ ‚ÄĘ ‚ÄĘ

4 thoughts on “DRs og FEs trusselsbillede

  1. Det m√• v√¶re de samme FE eksperter, som for 15 √•r siden sagde, at hvis USA lyder s√• overbevisende om masse√łdeleggelsersv√•ben, s√• m√•tte det v√¶re sandt. For slet ikke at tale om danske mainstream medier.

  2. … og det kan undre, at det eneste eksempel DR kan frembringe omkring fake news fra russisk side er en historie om, at RT har manipuleret med en st√łttedemonstration for den italianske politiker Matteo Renzi og denns reformer og serveret dem som regul√¶re demonstrationer mod denne. Hvis man s√łger p√• RT omkring disse begivenheder er der umiddelbart kun reelle moddemonstrationer at spore. Og det er endnu mere tankev√¶kkende, at jeg med en enkelt googles√łgning kan findes masser af artikler fra store vestlige medier der beretter om demonstrationer mod Renzi. The Telegraph har fx en stor artikel med overskriften: “Tens of thousands march in Rome to protest constitutional reforms put forward by embattled Italian premier Matteo Renzi”. Godt s√•. Er det s√• sandsynligt at RT fotograferer og filmer pro-renzi st√łttedemonstrationer, n√•r der nu er bunker af levende billeder fra regul√¶re og voldsomme demonstrationer mod dennes reformer spredt ud over Italien og p√• nettet… selvf√łlgelig ikke. Det giver jo ingen mening. Jeg er bange for, at Stratcoms fors√łg p√• at indfange propaganda fra Rusland kun kan h√•ndteres med selv at anvende propaganda eller fordreje begivenheder. Jeg kan i det hele taget ikke finde nogle konkrete eksempler fra Stratcoms side? I det hele taget er det meget problematisk at anvende begrebet fake news, n√•r det kommer til en kanal som RT. Det er i h√łjere grad et sp√łrgsm√•l om s√¶rlige narrativer, framing, tolkningsrammer, scope, udeladelse af informationer etc. RTs framing er v√¶sensforskellig fra de vestlige mainstream medier, som kan anklages for selvsamme som russiske medier anklages for.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.