Vejledning og forbehold

Denne artikel tager udgangspunkt i to artikler pĂ„ Danmarks Radios hjemmeside dr.dk. De er spontant valgte og naturligvis er der andre artikler, der er udtryk for mere vellykket nyhedsjournalistik.

Alligevel fĂžler jeg som daglig lĂŠser af public service-mediet at de er nok sĂ„ reprĂŠsentative for det, der produceres vedrĂžrende den pĂ„stĂ„ede russiske trussel – herunder stĂŠrkt selektiv udvĂŠlgelse af materialer og ekspertise, indforstĂ„et militĂŠr-civil elitetĂŠnkning, meget begrĂŠnset research og en pĂ„faldende mĂŠngde af udeladelser af relevant information, der mĂ„tte vĂŠre nĂždvendig for alsidig folkeoplysning og lĂždig opinionsdannelse.

dr

Den, der vil lĂŠse nedenstĂ„ende som omhandlende kun disse to artikler og vil se dem som “smuttere,” er lige sĂ„ velkomne at gĂžre dĂ©t som dem, der anser at der er tale om eksempler pĂ„ symptomer pĂ„ en subjektivt meningsdannende journalistik, som er nok sĂ„ bekymringsvĂŠkkende for sĂ„vel folkeoplysning som opinionsdannelse.

For vi vil jo ikke have at fake-believe begynder at erstatte nyhedsjournalistikken.

Den nye russiske cyber trussel

EU tager kampen op mod Ruslands falske nyheder – fortĂŠller DR online i en artikel forfattet af Maya Nissen. Der lĂŠgges til at “Russisk indblanding kan komme til at skabe yderligere ustabilitet i Europa – og det er netop formĂ„let, fortĂŠller DR’s EU-korrespondent.”

Indledningsvis kan man lige notere at artiklen er Ă©n blandt tonsvis af medieindslag, der lider af den omsiggribende praksis at journalister bruger andre journalister (oftest i eget hus) som eksperter i stedet for at henvende sig til folk, der vĂ©d noget pĂ„ et specialomrĂ„de – i dette tilfĂŠlde ville det blandt andet vĂŠre medieforskere.

Hvadenten det er tilsigtet eller ej afspejler denne praksis to ting: mangelen pĂ„ selvkritik og sikringen af gruppetĂŠnk sĂ„ der ikke kommer for megen alsidighed, politisk kritik eller nye vinkler ind i nyhedsdĂŠkningen. KombinĂ©r de to og du fĂ„r medieautisme: Vi behĂžver ikke at tale med folk uden for vor egen kreds, vi vĂ©d jo selv hvad vi har brug for at vide – og pĂ„ den mĂ„de finder man netop ikke ud af hvad det er, man ikke vĂ©d.

DĂ„rlig journalistik – hvad der aldrig er blevet bevist bliver fakta

Artiklen er dÄrlig journalistik af mindst to grunde:

Der fĂžres ingen bevis pĂ„ pĂ„stande og foretages ingen kildekritik. Det er rene pĂ„stande og kan for sĂ„ vidt vĂŠre del af netop den pĂ„virkning af DR-konsumenters holdning i retning af at vi skal frygte Rusland. AltsĂ„ netop dĂ©t man anklager Rusland for.

For det andet, ingen sammenligning mellem Rusland (“de”) og hvad Vesten (“vi”) selv gĂžr – hvilket tjener det formĂ„l at fremstille Rusland i et skummelt lys og Vesten som den uskyldige, der ikke bruger teknikker for pĂ„virkning i andre lande (eftersom det ikke nĂŠvnes).

Der er endnu ingen, der har leveret nogle hĂ„rde beviser for at russerne/Putin har hacket det demokratiske parti. LĂŠs The Intercept. LĂŠs New York Times. Og lĂŠs CNN, der gengiver Julian Assange – “Rusland gav os ikke disse mails.”

Eller lĂŠs om den anden pĂ„stand om at Rusland ogsĂ„ har hacket sig ind i det amerikanske energisystem, lĂŠs den hĂžjt respekterede investigative reporter – en uddĂžende race – Gareth Porter i ConsortiumNews.

Hvis man tager hensyn til alsidighed og fairness kunne DR ogsĂ„ have undersĂžgt hvad russerne selv publicerer. En sĂžgning ville lede til f.eks. denne pĂ„ Russia Today hvor man genoptrykker et interview med en af de mest CIA-kyndige i verden, den amerikanske Pulitzer prisvinder Seymour Hersh fra The Intercept, der kalder hele affĂŠren for praleri og hysterisk.

Det er da muligt – kan ikke udelukkes, fordi vi ikke har beviserne for men heller ikke imod – at russerne har hacket. Men det man kalder ledende medier i Vest og som man mĂ„ formode at DR lĂŠner sig op ad, anser ikke dĂ©t bevist som DR prĂŠsenterer som et faktum.

Men nĂ„r DR’s EU-korrespondent Karin Axelsson og Maya Nissen ikke nĂŠvner tvivlen og henviser til russisk hacking som et faktum er der tale om ukyndighed som fĂžlge af manglende research (som enhver kan gĂžre pĂ„ nettet).

Alternativt – hvis de godt vĂ©d at det er en pĂ„stand uden hard evidence og alligevel blĂŠser det ud som vedtaget faktum – om enten uhĂŠderlig journalistik eller at man arbejder under en redaktionel policy for at sĂ„dan er det og sĂ„dan skal det bare skrives hĂ©r pĂ„ redaktionen.

Interesting too?  U.S. nuclear policies - two world views

Resultatet ligger meget tÊt op ad det, der med rimelig kan kaldes opinionspÄvirkning snarere end nyhedsjournalistik eller propaganda.


DR og FE lige fedt

DR lĂŠgger sig hĂ©r helt op af chefen for FEs cybersikkerhed Thomas Lund SĂžrensen som DR – uden modekspertise – gav lejlighed til fri udblĂŠsning den 30. december 2016 da han jo havde “fulgt sagen om hackingangrebet mod Det Demokratiske Parti i USA tĂŠt ” som Marie SĂŠhl trovĂŠrdigsforĂžgende fortĂŠller i indledningen. 

Han eneste “bevis” var at USA jo havde reageret sĂ„ stĂŠrkt sĂ„ altsĂ„ mĂ„tte der vĂŠre noget om snakken:

“Han er ikke i tvivl om, at amerikanernes beskyldninger mod Rusland holder vand.
– Det sker ikke sĂ„ tit, at amerikanerne kommer med sĂ„ markante udtalelser om, hvem der stĂ„r bag hacking, sĂ„ det er svĂŠrt at forestille sig, at de ikke har solid viden om det, siger Thomas Lund SĂžrensen.”

En efterretningsmand, der ikke overhovedet ikke kan komme med beviser men tyr til lidt psykologisering om at den amerikanske reaktion er af en sÄdan karakter at der nok mÄ vÊre noget om snakken burde kaldes op til chefen og fÄ en reprimande.

Det har intet med professionel trusselsanalyse at gĂžre. Og en kompetent journalist ville have stillet et par kritiske spĂžrgsmĂ„l. 

Men, nej, ikke. Ikke Marie SĂŠhl – for sĂ„ ville hun mĂ„ske blive kaldt op til sin chef og orienteret om – in so many words – at DR simpelthen ikke stiller spĂžrgsmĂ„lstegn ved hvad forsvaret meddeler fordi forsvaret (samt staten og regeringen) ikke er partsinteresse men reprĂŠsenterer en slags objektiv sandhed .

OpinionspÄvirkning, kaldes det.

Tal kun om den ene, sammenlign aldrig

Og sĂ„ til det andet: sammenlignende perspektiver.

Er der nogen, der tror at Ruslands 28 modparter i NATO slet slet ikke bruger pĂ„virkningsteknikker og -politik? At CIA, ambassader rundt om i verden, amerikanske medier, NSA, og hvad de nu allesammen hedder ikke arbejder med at pĂ„virke opinionen og politikken hos os og rundt om i verden?

Min hypotese ville vĂŠre at da Ruslands militĂŠre udgifter er 8% af NATOs sĂ„ lĂŠgger de lidt mere pĂ„ pĂ„virkning, propaganda, psykologiske operationer etc. end 8% – netop fordi Rusland er militĂŠrt svagt. Skud i tĂ„gen, mĂ„ske 12%.

The Guardian, der ogsĂ„ gerne vil have os til at tro at vi stĂ„r overfor en ny tĂ„rnhĂžj og eskalerende russisk trussel angiver hĂ©r at Rusland skĂžnnes at bruge 1 milliard dollar pĂ„ medier som Russia Today og Sputnik News plus noget mere pĂ„ “troll factories, which flood social media with anti-western diatribes. In contrast, the EU unit relies mostly on member states and a modest slice of the EU’s communication budget.”

Formuleringen og pointen er klar nok. Hvis det er kritisk til Vesten er det anti – og anti vestligt er propaganda. SĂ„ enkelt er det!

Og tĂŠnk at The Guardian eller EU lettere kan fortĂŠlle os hvad russerne bruger men ikke hvad de selv bruger – eller hvordan man egentlig regner den slags ud.

OpinionspĂ„virkning, kaldes det.  

Og er der nogen, der tror at vi andre tror pÄ at USA ikke pÄvirker andre landes regeringer og valg?

Et par minutters sĂžgning pĂ„ nettet – hvorfor gĂžr journalister det ikke? – og man finder f.eks. denne fra Los Angeles Times for nylig, en avis ingen vel vil beskylde for at bringe falske nyheder, anti-amerikansk propaganda, konspirationsteorier eller for at vĂŠre Putin propagandaorgan.

Jeg citerer direkte:

“The U.S. has a long history of attempting to influence presidential elections in other countries â€“ it’s done so as many as 81 times between 1946 and 2000, according to a database amassed by political scientist Dov Levin of Carnegie Mellon University.

That number doesn’t include military coups and regime change efforts following the election of candidates the U.S. didn’t like, notably those in Iran, Guatemala and Chile. Nor does it include general assistance with the electoral process, such as election monitoring.”

Jeg sender en tanke til Syrien – NATO-landes forsĂžg siden 2011, om ikke fĂžr, at vĂŠlte en lovligt valgt prĂŠsident.

Interesting too?  Main creator of terrorism is US war on terror, not terrorists

At undlade enhver omtale af den slags ting pĂ„ USAs side (og dertil kan man jo lĂŠgge NATOs 27 andre landes indblanding) men kun bringe frygtindgydende nyheder om Rusland er – igen – enten ukyndigt eller uhĂŠderligt.

Og begge muligheder er et public service medie uvĂŠrdigt.

Sammenlign lidt med hvad US/NATO har haft gang i i Ă„rtier

Som kendt er skal der to til bÄde tango og konflikter.

Alligevel ser det ud som om The Guardian og Danmark Radio – der jo ikke normalt kan betegnes som sensationsmedier – aldrig har hĂžrt om psykologiske operationer, CIA pĂ„ de amerikanske ambassader, NSA, aflytningen af allierede politikeres private telefoner, den systematiske kultur- og mediepĂ„virkning, som USA altid har gennemfĂžrt via frontorganisationer for CIA og dermed samvirkende institutioner som – for nu bare at nĂŠvne nogle i flĂŠng – National Endowment for Democracy (NED), USAID, Open Society/Soros, NDI (National Democratic Institute for International Affairs) og nye “fake” NGOS som The Syria Campaign, Netflix, PR-firmaet Purpose og navneindsamlings-organisationen Avaaz – de sidstnĂŠvnte alle som aktuelle medskabere af det vestlige Syrien-narrativ, der er forenklende, iscenesat og sort-hvidt til ukendelighed.

Er det noget nyt det hér med pÄvirkningsteknikker og psykiske operationer (PSYOPs)?

Naturligvis ikke.

SĂ„vel i fredstid som i krigstid foregĂ„r pĂ„virkning pĂ„ uendeligt mange mĂ„der – for sĂ„ vidt bĂ„de positivt og negative: fra reel information, diplomati, finansiering af radiostationer i andre lande, propaganda, plantede historier, cyberindtrĂŠngen, lĂžgn og bedrag – dels for at opretholde fjendebilleder, dels for at beskrive Ă©n selv som god, retfĂŠrdig og uskyldig.

For snart 20 Ă„r siden skrev Frances Stonor Saunders, Oxford University, den autoritative murstenstykke analyse af CIA’s pĂ„virkningsindsatser udelukkende inden for kulturens omrĂ„de – Who Paid the Piper: CIA and the Cultural Cold War – som man ogsĂ„ kan lĂŠse mere om hĂ©r

Hvor uvidende eller naiv vil man fremstÄ hos DR pÄ disse omrÄder?

MeningspĂ„virkende “fake-believe” for krig, aldrig for fred

Vi lever i en tid af voldsom politisk-psykologisk projektion – hvad vi selv gĂžr i stort omfang beskylder vi “de andre” for at gĂžre i et langt stĂžtte omfang for pĂ„ den mĂ„de at legitimere vores egen overlegenhed pĂ„ omrĂ„det.

TÊnk hvad der skrives af vrÞvl om den russiske trussel i dag hvor Rusland har 1/10 af de militÊre udgifter som Warszawapagten havde under den gamle Kolde Krig og altsÄ 8% af NATOs.

TĂŠnk hvor meget vrĂžvl, der skrives om den enorme “hacking” og pĂ„virkning fra Putin – fordi man har brug for ham som den mĂžrke skygge af Vesten selv.

Men i dag er der Ă©n ting, der er helt anderledes og meget farligere: Dette hysteri kan fange os selv for alvor fordi det, vi i daglig tale kalder Vesten, de facto er pĂ„ vej nedad bakken og bliver svagere og svagere pĂ„ en lang rĂŠkke omrĂ„der i forhold til andre dele af verden.

Det amerikanske imperium er pĂ„ vej ned. Trump vil pĂ„skynde det og nĂ„r man kun er overlegenhed pĂ„ Ă©t omrĂ„de – voldens – er det dĂ©t man bruger.

For at fĂ„ folk til at tro pĂ„ nĂždvendigheden af oprustning og interventioner som dem i MellemĂžsten, der bare koster penge, skaber elendighed, terror og had mod Vesten selv og koster ufatteligt mange penge – ja, sĂ„ har man brug for at male en Putin pĂ„ vĂŠggen den ene dag og en “diktator”den nĂŠste. OgsĂ„ selvom der er tale om gamle kultursamfund, der mĂ„tte have ret til at tĂŠnke og handle anderledes end vi. Der tales nedad. Hver gang.

Vi har brug for en elsket fjende: Skyggen af os selv.

Den russiske trussel er historien om zarens nye klĂŠder. Og mod den er der kun Ă©n ting at stille – vores egen intellektuelle oprustning.

Hvor ville jeg dog Ăžnske at DRs nyhedsredaktion ville prĂžve pĂ„ at hjĂŠlpe os alle – public service, hedder det jo – med at forstĂ„ verden istedet for at deltage i propaganda, der kun tjener krigen. Aldrig freden.

‱ ‱ ‱

JO

Welcome to my official personal home. I'm a peace researcher and art photographer.

4 Comments

  1. Det mÄ vÊre de samme FE eksperter, som for 15 Är siden sagde, at hvis USA lyder sÄ overbevisende om masseÞdeleggelsersvÄben, sÄ mÄtte det vÊre sandt. For slet ikke at tale om danske mainstream medier.

  2. … og det kan undre, at det eneste eksempel DR kan frembringe omkring fake news fra russisk side er en historie om, at RT har manipuleret med en stĂžttedemonstration for den italianske politiker Matteo Renzi og denns reformer og serveret dem som regulĂŠre demonstrationer mod denne. Hvis man sĂžger pĂ„ RT omkring disse begivenheder er der umiddelbart kun reelle moddemonstrationer at spore. Og det er endnu mere tankevĂŠkkende, at jeg med en enkelt googlesĂžgning kan findes masser af artikler fra store vestlige medier der beretter om demonstrationer mod Renzi. The Telegraph har fx en stor artikel med overskriften: “Tens of thousands march in Rome to protest constitutional reforms put forward by embattled Italian premier Matteo Renzi”. Godt sĂ„. Er det sĂ„ sandsynligt at RT fotograferer og filmer pro-renzi stĂžttedemonstrationer, nĂ„r der nu er bunker af levende billeder fra regulĂŠre og voldsomme demonstrationer mod dennes reformer spredt ud over Italien og pĂ„ nettet… selvfĂžlgelig ikke. Det giver jo ingen mening. Jeg er bange for, at Stratcoms forsĂžg pĂ„ at indfange propaganda fra Rusland kun kan hĂ„ndteres med selv at anvende propaganda eller fordreje begivenheder. Jeg kan i det hele taget ikke finde nogle konkrete eksempler fra Stratcoms side? I det hele taget er det meget problematisk at anvende begrebet fake news, nĂ„r det kommer til en kanal som RT. Det er i hĂžjere grad et spĂžrgsmĂ„l om sĂŠrlige narrativer, framing, tolkningsrammer, scope, udeladelse af informationer etc. RTs framing er vĂŠsensforskellig fra de vestlige mainstream medier, som kan anklages for selvsamme som russiske medier anklages for.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Previous Story

On the Syria ceasefire talks in Astana

Next Story

On Trump endorsing torture

Latest from Danmark

On entering 2023

In case you expect a kind of celebrative champagne toast-like text here, my apology at the

%d bloggers like this: