18. juni 2019 “DR næsten ikke til at bære” Nr 25 Fra februar til midten af juni 2019 har jeg browset lidt på DR.dk’s hjemmeside med det formål at vise hvor ringe det står til med den daglige implementering af Public Service-begrebet. Forfladigelsen er mildt sagt dybt forstemmende. For hvad er public service? Ja, det defineres hér i lovgivningen – jeg citerer lidt spredt: “DR … Continue reading DR’s hjemmeside: Altfor meget boulevardpresse i strid med sine forpligtelser
Denne artikel tager udgangspunkt i to artikler på Danmarks Radios hjemmeside dr.dk. De er spontant valgte og naturligvis er der andre artikler, der er udtryk for mere vellykket nyhedsjournalistik.
Alligevel føler jeg som daglig læser af public service-mediet at de er nok så repræsentative for det, der produceres vedrørende den påståede russiske trussel – herunder stærkt selektiv udvælgelse af materialer og ekspertise, indforstået militær-civil elitetænkning, meget begrænset research og en påfaldende mængde af udeladelser af relevant information, der måtte være nødvendig for alsidig folkeoplysning og lødig opinionsdannelse.
Den, der vil læse nedenstående som omhandlende kun disse to artikler og vil se dem som “smuttere,” er lige så velkomne at gøre dét som dem, der anser at der er tale om eksempler på symptomer på en subjektivt meningsdannende journalistik, som er nok så bekymringsvækkende for såvel folkeoplysning som opinionsdannelse.
For vi vil jo ikke have at fake-believe begynder at erstatte nyhedsjournalistikken.
Den nye russiske cyber trussel
EU tager kampen op mod Ruslands falske nyheder – fortæller DR online i en artikel forfattet af Maya Nissen. Der lægges til at “Russisk indblanding kan komme til at skabe yderligere ustabilitet i Europa – og det er netop formålet, fortæller DR’s EU-korrespondent.”
Indledningsvis kan man lige notere at artiklen er én blandt tonsvis af medieindslag, der lider af den omsiggribende praksis at journalister bruger andre journalister (oftest i eget hus) som eksperter i stedet for at henvende sig til folk, der véd noget på et specialområde – i dette tilfælde ville det blandt andet være medieforskere.
Er public service og fri presse = frihed til at være så propagandistisk som man lyster?
DR2 udsendte fredag den 26. februar 2016 kl 00:15 en time-langt fransk dokumentarfilm”Iran – “Iran – A-Bombe for enhver pris.” Fra 2011! Underteksten: “Et af Vestens vigtigste forsvarsmål lige nu er at sætte en stopper for Irans atomprogram, og…”
Man må spørge i hvilken verden DR2’s programredaktører befinder sig. Et 5 år gammelt program, der naturligvis intet siger om den atomaftale, Iran indgik i 2015.
Et program, der er tendentiøst, foreholder seerne visse vigtige fakta og farer med usandhed på flere punkter samt benytter tvivlsomme kilder; et program som er markant pro-vestligt, pro-israelsk (det afsluttes med en sekvens om det truede Israel) og i hvilket kun én iransk ekspert – i eksil i USA – kommer til orde.
Ingen der så dette program kunne få andet indtryk end at Iran er et gennemkriminelt land, der som det hedder i den direkte løgnagtige filmtitel for enhver pris ville have et atomvåben.
Intet om alt det, der kunne tale imod at dette var et våbenprogram. Ingen interview med en anerkendt ekspert og forfatter som f.eks. Gareth Porter – intet om andre landes atomvåben etc.
Filmen igennem gøres der ikke forskel på atomprogram (til energiformål) og atomvåbenprogram.
Og det er velkendt at Frankrig har modarbejdet Iran på dette område og repræsenterede Israels interesser ved de forhandlinger, der afsluttedes sidste år.
