Udenrigs- og sikkerhedspolitik burde være en del af valgkampen.* I en globaliseret verden bestemmes mere og mere af Danmarks fremtid af hvordan verden omkring Danmark udvikler sig. Det er dér rammebetingelserne skabes for dansk politik. Udenrigspolitik handler om at påvirke verden på en for os selv og verden god måde. I globaliseringens tid er der to grupper, der har forstået […]
Fik idag lejlighed til at bladre i Bent Jensens bog, der ikke handler om den kolde krig. (Ulve, får og vogtere. Den kolde krig i Danmark 1945-1991, bd. 1-2, Gyldendal, 2014.) Jeg er jo lidt skuffet over at han f.eks. ikke skriver ét ord om at jeg i sin tid blev beskyldt for at være spion for guess who og blev kaldt op til Forsvarschefen, den gæve G. K. Kristensen, som senere blev medlem,sgu, af Generaler for Fred. Han nævner heller ikke at jeg besøgte Sovjetunionen og Østtyskland af og til eller at jeg optrådte på både Samarbejdskommiteens og Nej til Atomvåbens møder eller at jeg var generalsekretær for Fredsfonden hvor vi blandt andet indbød russere. Han har simpelthen ikke undersøgt mit synderegister, der jo er lige så langt som fra København til Moskva. Det eneste har har fundet på mig er at jeg har talt ved indtil flere forfærdelige fredsmøder i 1980erne. Og så kalder han både Johan Galtung og mig for “fredsforskere” i citationstegn. Det er da godt skuldret nu Galtung har brugt cirka 60 år af sit liv på fredsforskning og er noget mere meriteret på sit område (f.eks. mængder af æresdoktorater og 160 bøger) end Bent Jensen på sit og jeg selv har en del år på bagen i denne brance, såvel hvad angår publikationer, lederskab af institutter og gæsteprofessorater (og nogle bøger). Godt gået Bent Jensen – smædeskriftets stil i et 10 millioners Fogh-politisk korrekt […]
I begyndelsen af maj begynder konkurrencen om 15 millioner kroner til udvikling af fredsforskning i Danmark. Enhedslisten og andre pressede på for at få nogle penge så der kunne skabes alternativer til den dansk militær interventionspolitik. Baggrunden var desuden at Danmark jo er en hvid plet på fredsforskningens verdenskort. En af Fogh-Rasmussen regeringens første destruktive tiltag var at få en række institutter nedlagt herunder det internationalt velrenommerede Copenhagen Peace Research Institute, COPRI, og få dem alle underlagt det mer politisk styrede Danske Institut for Internationale Studier, DIIS – hvor forsvars- og sikkerhedspolitisk forskning iflg. hjemmesiden defineres af Udenrigs- og Forsvarsministeriet og finansieres af Forsvarsministeriet. Det giver få, om nogen, muligheder for studier i tråd med f.eks. FN’s charter om at fred skal skabes med fredelige midler. De nye midler administreres af det strategiske forskningsråd i hvis ledelse der ikke findes nogen kompetence i fredsforskning, dens historie, paradigme, teorier eller praksis. Det kan være én årsag til at man har fået den alt andet end geniale idé at alle 15 millioner skal gå til ét eneste forskningsprojekt, at hvem som helst ude i verden kan ansøge om disse midler og at den eneste klausul er at projektet på en eller anden måde skal komme dansk politik og forskning til gode samt at der ikke skal forskes i brugen af militære midler. Ingen har i processen konsulteret dansk eller anden fredsforskningsekspertise. Det er jo ikke så let at bruge 15 millioner til […]
Israel nægter at give visum til TFF’s medarbejder Richard Falk, som af FNs Råd for Menneskerettigheder er blevet udpeget til at undersøge hvordan det står til med menneskerettighederne i Israel/Palæstina. Det kan man 9. april 2008 læse i den israelske avis Haaretz. Målt ud fra en hvilken som helst standard og udenfor enhver diskussion er Richard Falk – professor emeritus ved Princeton University, distingveret gæsteprofessor ved University of California og medlem af bestyrelsen af The Nuclear Age Peace Foundation i Santa Barbara – en af verdens ledende internationale jurister og fredsforskere.
