Fredsforskning i Danmark?

I begyndelsen af maj begynder konkurrencen om 15 millioner kroner til udvikling af fredsforskning i Danmark. Enhedslisten og andre pressede på for at få nogle penge så der kunne skabes alternativer til den dansk militær interventionspolitik.

Baggrunden var desuden at Danmark jo er en hvid plet p√• fredsforskningens verdenskort. En af Fogh-Rasmussen regeringens f√łrste destruktive tiltag var at f√• en r√¶kke institutter nedlagt herunder det internationalt velrenommerede Copenhagen Peace Research Institute, COPRI, og f√• dem alle underlagt det mer politisk styrede Danske Institut for Internationale Studier, DIIS – hvor forsvars- og sikkerhedspolitisk forskning iflg. hjemmesiden defineres af Udenrigs- og Forsvarsministeriet og finansieres af Forsvarsministeriet. Det giver f√•, om nogen, muligheder for studier i tr√•d med f.eks. FN‚Äôs charter om at fred skal skabes med fredelige midler.

De nye midler administreres af det strategiske forskningsr√•d i hvis ledelse der ikke findes nogen kompetence i fredsforskning, dens historie, paradigme, teorier eller praksis. Det kan v√¶re √©n √•rsag til at man har f√•et den alt andet end geniale id√© at alle 15 millioner skal g√• til √©t eneste forskningsprojekt, at hvem som helst ude i verden kan ans√łge om disse midler og at den eneste klausul er at projektet p√• en eller anden m√•de skal komme dansk politik og forskning til gode samt at der ikke skal forskes i brugen af milit√¶re midler.

Ingen har i processen konsulteret dansk eller anden fredsforskningsekspertise. Det er jo ikke s√• let at bruge 15 millioner til at (gen)starte fredsforskning i Danmark fra grunden i og med at COPRIs dygtige forskere alle fandt bedre arbejdsvilk√•r andre steder. De, der er og selv betegner sig som fredsforskere i dagens Danmark, kan t√¶lles p√• en savv√¶rksarbejders tilbagev√¶rende fingre. Det kan v√¶re √•rsagen til at det udpegede bed√łmmelsesudvalget best√•r af √©n dansk samt en svensk og en norsk forsker.

Der er over 800 akademiske programmer i freds- og konfliktforskning i verden. Een gennemg√•ende erfaring er at uddannelse og forskning st√łtter hinanden. I et land der ikke har fredsforskning havde det derfor v√¶ret bedre at satse p√• et par milj√łer – f.eks. et universitet og en folkeh√łjskole (med st√łrre debatskabende muligheder) – og s√łrget for at midlerne i det mindste gik til en Masters-uddannelse s√• man i l√łbet af en 3-4 √•r ville have en gruppe unge akademiker p√• omr√•det, der kunne begynde at undervise og forske videre.

Grundet de hér nævnte forhold vover jeg den forudsigelse at de 15 millioner fra et fredsforskningsperspektiv vil have forsvindende ringe virkning.

Og i så fald kan Danmark fortsætte med at deltage i interventioner med så forudsigeligt destruktive konsekvenser som i det tidligere Jugoslavien, Afghanistan, Irak og Libyen af den enkle grund at der heller ikke i fremtiden vil findes intellektuelt kvalificerede alternativer.

Jan √ėberg, docent i fredsforskning
Den Transnationale Stiftelse for Freds- og Fremtidsforskning
Lund, Sverige

5 thoughts on “Fredsforskning i Danmark?

  1. Danmark er en overloyal NATO-stat, og din beskrivelse af vilk√•rene for bevillingen viser hvordan stat og embedsm√¶nd styrer dette land og nok skal s√łrge for at neutralisere fors√łg p√• at bringe fredsbev√¶gelsen p√• banen.

  2. Tak, John Graversgaard – men vi skal lige v√¶re p√• det klare med at denne bevilling drejer sig om forskning og ikke om bev√¶gelse, og selv har jeg den opfattelse at fredsforskning og fredsbev√¶gelse ikke skal v√¶re siamesiske tvillinger. P√• mange omr√•der stiller jeg mig kritisk til bev√¶gelser – og de vil sikkert ogs√• v√¶re kritiske til en del forskningsresultater i det omfang bev√¶gelsesmennesker l√¶ser tykke akademiske b√łger.
    Men du har helt ret i at dette ser ud til at v√¶re et smukt stykke embedsmandsstyre – s√•dan “forsvinder” man pengene i lidet transparent system.

  3. Mange tak for de nyttige advarsler. Det bliver helt sikkert en vanskelig opgave at genstarte freds- og konfliktforskning i Danmark. Vi, der nu har f√•et de omtalte penge, vil g√łre vores bedste for at g√łre flest mulige af de pessimistiske forudsigelser til skamme. Hvordan? – se http://www.cric.ku.dk.

    B√•de Jan og hans mange l√¶sere her p√• bloggen opfordres til at holde os i √łrene i de (forel√łbig) tre √•r, vi f√•r til at bedrive forskning, der skal fremme muligheden for fredelig h√•ndtering af konflikter.

    Et par af de specifikke kritikpunkter kan lige få en hurtig kommentar:
    * 4 af de 7 forskere i kernegruppen på CRIC har en baggrund på det hedengangne COPRI, så lidt kontinuitet i dansk fredsforskning kan der måske komme ud af det. Og forhåbentlig også noget helt nyt.
    * undervisning-forskning skal spille sammen, og nye generationer uddannes. Det var en del af baggrunden for, at vi arbejdede for en model, hvor det nye center bygges som et samarbejde mellem fem danske universiteter og ikke placeret f.eks. i en t√¶nketank. Det har v√¶ret opmuntrende i de sidste m√•neder at h√łre, hvor mange studerende og nyuddannede i Danmark, der faktisk har og har haft en interesse for feltet, selv har ops√łgt kurser og projekter i ind- og udland, og nu vil v√¶re med til at skabe et center i Danmark.
    * jeg kan kun v√¶re 100% enig med Jan i, at det helt afg√łrende succeskriterium er, at n√•r der i fremtiden opst√•r situationer, hvor Danmark i de sidste 10-15 √•r har valgt mililt√¶rt tilgange, skal der i fremtiden v√¶re “intellektuelt kvalificerede alternativer”. Det var faktisk den styrende id√© bag udformningen af det projekt, det strategiske forskningsr√•d endte med at v√¶lge.

    Vi gl√¶der os til at komme i gang med arbejdet. Vores ambition er alt andet end at “forsvinde” pengene. M√•ske systemerne er lidet transparante, men indtil videre har forskningsfinansieringens kringlede veje betydet, at vi har f√•et vores egne institutter til at medfinansiere, s√• de ca 15 mill. reelt er blevet til n√¶rmere 25 mill. Det er sm√•t i den store globale sammenh√¶ng, men dog opmuntrende, at vi i Danmark nu ogs√• f√•r mulighed for at yde en indsats. Vi ses p√• CRIC!

  4. Kære Ole
    Vil blot – lidt forsinket – sige dig tak for synspunkterne. Du er naturligvis opm√¶rksom p√• at jeg skrev artiklen l√¶nge f√łr I fik opgaven. Jeg er dog stadig skeptisk til hele dette set-up hvis det er fredsforskning man vil fremme. Men jeg √łnsker bestemt alt mulig held og lykke til dig og dine medarbejdere.

  5. Admiring the commitment you put into your website and detailed information you provide.
    It’s awesome to come across a blog every once in a while that isn’t
    the same out of date rehashed material. Great read! I’ve saved your site and I’m adding your RSS
    feeds to my Google account.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.