Danmark, Dansk politik, Dansk udenrigspolitik, Forsvarspolitik, Fredsforslag, International affairs, Intervention, Militarisme

Ny dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik – til valget og Folkemødet

Udenrigs- og sikkerhedspolitik burde være en del af valgkampen.* I en globaliseret verden bestemmes mere og mere af Danmarks fremtid af hvordan verden omkring Danmark udvikler sig. Det er dér rammebetingelserne skabes for dansk politik. Udenrigspolitik handler om at påvirke verden på en for os selv og verden god måde.

I globaliseringens tid er der to grupper, der har forstået at fremtiden er regional og global og at nationalstaten er på vej ned; det er erhvervslivet og militæret, der begge ser verden som ét system. Derimod hænger den politiske sfære uhjælpeligt fast i en forældet opfattelse af at nationalstaten og national demokrati er altafgørende. Faktisk bliver det mindre og mindre betydningsfuldt hvad vi stemmer på til Folketinget fordi de vigtige rammebetingelser afstikkes i Bruxelles, New York, Moskva, Beijing, i BRICS-landene (Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika), i Valutafonden, NATO etc.

Den politiske sfære halter altså efter den økonomiske og militære. Vi kan stadigvæk ikke stemme om hvilke danskere, der skal repræsentere os i f.eks. FN og NATO og andre inter-nationale fora. Endnu mindre har vi globale styremekanismer – ingen høringer eller folkeforsamling i FN, ingen folkeforsamling tilknyttet de store organisationer. Og hvor fremragende og uundværligt FN end er sidder 5 stater, der idag på ingen måde er repræsentative for verden – men tegner sig for 85% af verdens våbenhandel – som en anakronisme og forsøger at bestemme verdens gang.

JO12 June, 201524 July, 20203 Comments

Atomvåben, Danmark, Fred, Internationalt iøvrigt, Media criticism, Mediekritik, Militarism, NATO, New Cold War, Nuclear weapons, Peace illiteracy, Peace proposals, Russia, Terrorism and fearology, Terrorisme & frygtologi, Tidsånden, U.S., Ukraine

Politikere og medier savner åbenbart enhver ekspertise om missilskjoldet til at modstå Washingtons salgsteknikker

Åbent brev sendt til 2200 mennesker i Norden herunder 325 danske medieadresser.

Af Jan Øberg
Dr.hc., forskningschef TFF
21. marts 2015

Missilskjoldet tjener til at gøre det muligt at udkæmpe og vinde en atomkrig – ikke at afskrække fra den

Den russiske ambassadørs artikel i Jyllands-Posten kan maaske siges at være bombastisk formuleret men i grunden har han – og ikke udenrigsminister Lidegaard – ret.

Ledende medier som f.eks. Danmarks Radio, Ritzaus og Politiken giver baggrund til missilforsvaret som vidner om total mangel paa fagkundskab om strategi og atomdoktriner.

I stærk kontrast til hvad vi hører om missilskjoldet – som Danmark nu tilsyneladende skal bidrage til – er det det mest de-stabiliserende indslag i atompolitikken siden 1945.

Det kan kun opfattes af Rusland og andre som en provokation.

Her er den forklaring som beslutningstagerne næppe har modtaget fra Washington, ministerier eller militære kredse. Den gælder for atomvaaben saavel som for konventionelle:

Den klassiske terrorbalance fra 1950-erne handler om at hvis A har kastet sine raketter – inkl atomare – paa B, saa vil B altid have tilstrækkeligt at gengælde med nemlig atomvaaben paa sine fly, ubaade og i siloer, som A ikke har mulighed for at slaa ud i sit første angreb.

Det hed “gensidigt sikret ødelæggelse”- MAD, Mutually Assured Destruction. Den afskrækkende værdi laa i at begge parter vidste at hvis de startede en atomkrig ville deres egne befolkninger dø i millionvis som følge af modpartens gengældelse.

Hvad indebærer det i dette perspektiv at udvikle et missilskjold eller “forsvar”?

Enkelt udtrykt at A forsøger paa at hindre B i at kunne faa sine gengældelsesvaaben igennem til A. At der altsaa kun er én part, der bliver smadret men dens anden “vinder”. Hvis – og det er det store spørgsmaal – man har den tekniske evne til saa at sige at skyde pistolkugler ned med pistolkugler.

Det betyder at hvis A tror at han har et saadant system med hvilket han kan skyde modpartens gengældelsesmissiler ned saa øger hans tro paa muligheden af at han – uden selv at lide skade – kan indlede, gennemføre og vinde en atomkrig med mindre risiko for sin egen befolkning.

Dette sænker den psykologiske tærskel for atomkrig. Det gør atomkrig mere sandsynlig!

JO21 March, 201524 July, 20207 Comments

Mediekritik, Mellemøsten, Tidsånden

Tak for “Debatten”

Den vigtigste beslutning et land kan tage handler om hvorvidt man skal deltage i krig eller ikke. I “Debatten” den 11. september 2014 var temaet terror, om Danmark atter skal involvere sig i Irak – som allerede besluttet af et fra højre til venstre enigt Folketing.

Naturligvis handlede det derfor også om hvorvidt det USA med sin koalition har gjort i Irak siden 2003 var godt eller skidt, har eller ikke har bidraget til alle Iraks problemer og ISIS 11 år senere og herunder om Danmarks deltagelse som besættelsesmagt 2003-2007 var noget man kunne lære noget vigtigt af.

Programmet som helhed var kaotisk redigeret, savnede dybde og – vel at mærke – udfordrede ikke de danske antagelser, der lå til grund for deltagelsen i sin tid – antagelser, der i alt væsentligt viste sig at være forkerte. Jeg vil betegne programmet som useriøst og lidet gennemtænkt (alt for lidt research) – det skabte ikke mulighed for kundskab og fakta, folkeoplysning eller konfrontation (noget programleder Clemt Kjersgaard jo ellers elsker) med dem, der støtter enhver krig USA deltager i eller indbyder Danmark til. Hér fire punkter: