Den vigtigste beslutning et land kan tage handler om hvorvidt man skal deltage i krig eller ikke. I “Debatten” den 11. september 2014 var temaet terror, om Danmark atter skal involvere sig i Irak – som allerede besluttet af et fra hĂžjre til venstre enigt Folketing.
Naturligvis handlede det derfor ogsÄ om hvorvidt det USA med sin koalition har gjort i Irak siden 2003 var godt eller skidt, har eller ikke har bidraget til alle Iraks problemer og ISIS 11 Är senere og herunder om Danmarks deltagelse som besÊttelsesmagt 2003-2007 var noget man kunne lÊre noget vigtigt af.
Programmet som helhed var kaotisk redigeret, savnede dybde og – vel at mĂŠrke – udfordrede ikke de danske antagelser, der lĂ„ til grund for deltagelsen i sin tid – antagelser, der i alt vĂŠsentligt viste sig at vĂŠre forkerte. Jeg vil betegne programmet som useriĂžst og lidet gennemtĂŠnkt (alt for lidt research) – det skabte ikke mulighed for kundskab og fakta, folkeoplysning eller konfrontation (noget programleder Clemt Kjersgaard jo ellers elsker) med dem, der stĂžtter enhver krig USA deltager i eller indbyder Danmark til. HĂ©r fire punkter:
1. SammensĂŠtningen af deltagerne over hele programfladen har i den grad politisk slagside.
For krig var SÞren Espersen (DF), SÞren Pind (V), Troels Lund Poulsen (V), Anne Libak (journalist), Martin Lidegaard ( R), ligesom Naser Khader og Obama pÄ skÊrme i studiet. Zenia Stampe ( R) har netop stemt for Danmarks nye deltagelse i krig imod ISIS i Irak og Syrien men har en fornuftigt kritisk holdning til Irak-krigen og Danmarks deltagelse.
Imod krigen var Rune Lund (EL), forfatteren Carsten Jensen og jeg selv – og man kan sĂ„ledes sige at “styrkeforholdet” var 8:3. Espersen og Pind fĂ„r optrĂŠder desuden i tre af de 5 indslag, Jensen i to, Rune Lund og jeg i Ă©t. Og hvorfor skal vi se pĂ„ Obama, Lidegaard og Khader, hvis synspunkter er kendte af enhver i Danmark, nĂ„r der er tonsvis af interessantere mennesker – ogsĂ„ kritiske stemmer i USA – der kunne vĂŠre med pĂ„ Skype.
HĂ©r havde det vĂŠret journalistisk pĂ„ sin plads med enten 50:50 eller deromkring. Krigen betragtes i almindelighed som grufuld set med irakiske og/eller arabiske Ăžjne. Som fĂžlge af 13 Ă„rs sanktioner og den militĂŠre kamp og besĂŠttelse beregnes det at der lever omkring 1 million fĂŠrre mennesker i Irak idag end der ellers ville. Omkring 4 millioner er flygtninge inde i Irak og i udlandet; landet gennemlever en borgerkrig – for fĂžrste gang i dets historie – hverken demokrati, frihed, sikkerhed eller menneskerettigheder kan siges at se meget bedre ud end under Saddam Hussein. Og hele projektet gennemfĂžrste uden FN SikkerhedsrĂ„ds-mandat.
Der er – for nu at tale med den davĂŠrende statsministers ord – i allerhĂžjeste grad noget at komme efter.
Debattens redaktion vĂŠlger i denne situation at lade dem, der forsvarer denne krig og Danmarks nye engagement i krig, vĂŠre i groft overtal kvantitativt sĂ„vel som i talertid og programmet stiller sig dermed – som jeg tillader mig at se det – pĂ„ krigens og det ekstreme volds side. Om det er bevidst eller tilsigtet vĂ©d jeg ikke – men da det ofte vender sĂ„dan i Debatten kan man have sin anelser.
Jeg vil ikke bistÄ programledelsen med at gennem min tilstedevÊrelse give Debatten legitimitet eller et skÊr af alsidighed ved at spille med i en sÄdan krigs-forstÄende forestilling.
2. Programmets fokus er volden/krigen, ikke konfliktlĂžsning
Den altfor forenklede iscenesĂŠttelse er for/imod krig. Hverken i dette eller andre programmer jeg har deltaget i har der vĂŠret en oprigtig interesse, evne eller endog vilje at spĂžrge – og give tid til svarene: Hvis ikke krig, hvad kan man sĂ„ gĂžre i stedet? Det blir “gĂ„ med i krig eller bare se passivt pĂ„ nĂ„r folk myrdes”?
Den meget enkle distinktion mellem volden og den underliggende konflikt – populĂŠrt sagt – diagnose: hvad er problemet? – synes ingen at vĂŠre sig bevidst, hverken i redaktionen eller i studiet.
Allerede ved forudgĂ„ende samtaler med Clement og hans medarbejdere havde jeg foreslĂ„et at man for at forstĂ„ krig og fredsskabelse kunne tage andre ekspertiser ind i studiet: Hvorfor ikke en FN-fredsbevareren – soldaten, civil affairs- kvinden eller en dygtig dansk politibetjent der vĂ©d i hvor hĂžj grad alt dette handler om mennesker, samfund og kultur og netop ikke om vĂ„ben, bomber, droner og F16?
Hvor var den dygtige, mÄske pensionerede, diplomat med erfaring fra omrÄdet? Hvor den humanitÊre hjÊlpearbejder, der kender disse miljÞer? Hvor var MellemÞsten-ekspertisen fra ind- og udland? Casten Jensen og jeg var formentlig de eneste, der har besÞgt og/eller arbejdet i de aktuelle krigszoner.
Uden den slags bredde – kundskab, erfaring og samtale – forbliver folkeoplysning umulig.
3. Kaos og ubehagelig fornemmelse af iscenesĂŠttelse/manipulation
Jeg har igennem snart mange Ă„r vĂŠret med i medier i ret mange lande – trykte, radio og TV, via Skype og i studier. Debatten ligger i den nedre femtedel hvad angĂ„r planlĂŠgningskvalitet. NĂ„r man bliver kontaktet – normalt en dag inden – er der altid noget med at denne gang skal det blive specielt pĂ„ dĂ©n eller dĂ©n mĂ„de og det er sĂ„ afsindigt, ubeskriveligt vigtigt at netop jeg er med.
I dette tilfĂŠlde fik jeg fĂžrst at vide af medarbejder Bjarke at man gerne ville have mig til at konfronteres med SĂžren Pind. I de nĂŠste samtaler – der alle tager min tid – kan man pludselig ikke finde Pind og vĂ©d jo derfor heller ikke om den idĂ© kan gennemfĂžres; sĂ„ istedet er det nu Carsten Jensen og mig overfor Espersen og Stampe. (Var det mon sĂ„dan at Pind ikke Ăžnskede at mĂžde mig – og dermed pĂ„virker den redaktionelle linje?)
Jeg sagde fĂžrst at det ikke var interessant at konfronteres med politikere og at jeg troede dette som sĂŠdvanlig let kunne blive et hundeslagsmĂ„l om ja eller nej til krig og fordeling af skyld. (Til sagen hĂžrer at jeg i denne uge og den nĂŠste har ekstremt meget om Ăžrerne – udover fredens mange daglige udfordringer og administration at fĂ„ en foto-udstilling fĂŠrdig i mit studie til Kulturnatten i Lund den 20. september). PlanlĂŠgning og rejse frem og tilbage til DR-Byen fra Lund tager nok sĂ„ mange timer.
Da jeg siger 90% fra ringer Clement selv op kort efter⊔Nu skal du hĂžre..” – der er mange ord, og metoden er at love at denne gang vil det blive helt anderledes og at netop jeg er sĂ„ vanvittig ubeskrivelig vigtig. NĂ„r jeg svarer pĂ„ nogle af hans testspĂžrgsmĂ„l ivrer han: Det er lige netop det vi vil have dig til at sige! Helt afgĂžrende – og tiden minimerer vi, du fĂ„r en taxa frem og tilbage fra Lund (2500 kroner).
Det skal ikke vĂŠre konfrontation overhovedet i aften – DR2 kĂžrer hele aftenen med terror som tema, vi har meget mere tid og fĂŠrre indslag – lavere tempo og vi vil at det bliver en samtale om netop det du kan – som ingen anden: Alternativerne til krig! Og sĂ„ er der netop i aften ekstra mange seere. Det er sĂ„ vigtigt at du deltager!
Clement er dygtig til det dĂ©r – og jeg gĂ„r i hvad jeg ved ankomsten til studiet hurtigt indser er en stor misforstĂ„else, mĂ„ske ligefrem en fĂŠlde (for Gud vĂ©d hvlken gang): Jeg er vigtig fordi krigstilhĂŠngerne er sĂ„ mangfoldigt tilstede.
SĂ„dan hĂ©r fungerer det: Du hĂžrer hvad der skal foregĂ„ og siges i den “omgang” ved podierne du selv er med i. Resten hĂžrer du ikke noget om. Du ser ligesom ikke hele Debatten-programmet for dig.
SÄ uden for sminkerummet stÞder jeg sÄ pÄ den ellers sÄ forsvundne SÞren Pind, Espersen etc. og man opdager som forstillingen i Cirkus Clement skrider frem i studiet at de er pÄ igen og igen, at der ikke er hoved eller hale i den samlede programlÊgning og at det endnu engang er byger af spÞrgsmÄl, afbrydelser og af og til personangreb.
Det er dĂ©r man opdager at der er slagside og at dĂ©t indslag man selv deltager i – som er udlovet at vare 20-25 min – bliver til 15 min eller mindre pĂ„ grund af indslag pĂ„ skĂŠrmen med udenrigsministeren.
Det gĂ„r over stok og sten, det blir soundbites, rappe replikker, beskyldniger, populistiske udsagn og af og til provokationer der ikke tages op – alt for mange temaer til nogen form for dybde, hets og spĂŠnding i hele atmosfĂŠren – ingen koncentration og fokus forsvinder. Fakta og kundskab blir der ikke tid til, kun meninger, standpunkter, konfrontation – ikke samtale, ikke dialog!
Oprigtig talt er jeg ude af stand til at fĂžle andet end skuffelse.
LĂžfterne der blev afgivet inden programmet er pist borte kl 20 nĂ„r det gĂ„r i gang. Vi der stĂ„r imod denne vanvittige, skamfulde krig blev usĂžmmeligt behandlet – jeg siger igen: Hvadenten det var tilsigtet eller ej.
Jeg indser at med det format man har valgt i dette Debatten-program sĂ„ bliver det aldrig til andet. Det var naivt af mig at tro noget andet – udover at jeg gerne vil tro pĂ„ hvad folk siger og lover forud for at man gĂ„r i luften ogsĂ„ holder.
4. Kunne det gĂžre anderledes?
Ja naturligvis – men sĂ„ mĂ„ det blive til noget helt andet, der kunne bĂŠre titler som HĂžringen eller Dialogen eller Samtalen. Debatten er ekstremt i sin konfrontations-filosofi. Jeg formoder at man skĂŠver meget til seer-antallet og desvĂŠrre appellerer jo denne slags programmer til den, der ikke har krĂŠfter til dĂ©r sidst pĂ„ dagen at fĂ„ altfor komplekse ting disket op i alt for lang tid – og som zapper til noget andet hvis det sker.
Jeg véd godt, kÊre redaktion, at det ikke er en sÊrlig nem opgave I har!
Men debattens vilkÄr skal ikke vÊre dem, der gÊlder nÄr man diskuterer om Danmark skal gÄ i krig igen. Er det godt nok for DR at byde pÄ dette selvom der mÄske er 160.000 seere? Er det godt for demokrati og samfundsdebatten som helhed? Jeg tror det ikke.
SpĂžrgsmĂ„l om krig og fred – om hvorvidt Danmark skal ud og drĂŠbe anderledes tĂŠnkende – er alt alt for vigtig til at blive behandlet pĂ„ denne mĂ„de. Og med denne mĂ„de mener jeg redaktionelt kaotisk, politisk skĂŠvvredet og intellektuelt ugennemtĂŠnkt.
Jeg har i dÞgnet efter programmet fÄet en vis debat igang pÄ min Facebook-side, nok sÄ stor i forhold til den der er pÄ Clements egen og Debattens Facebook-side.
Det har naturligvis ingen som helst statistisk holdbarhed, men dem der kommenterer hos mig stiller sig temmelig kritisk over for programmet som helhed og specielt til det jeg siger under punkt 1 ovenfor – og Clements mĂ„de at kĂžre det hele pĂ„. Der synes ikke heller at vĂŠre sĂ„ meget begejstring pĂ„ Debattens egen side. Tid for noget nyt?
Som jeg ser det, sĂ„kĂžrer “Debatten” i intellektuel tomgang, blĂŠndet af konfrontationens, boksekampens underholdningsvĂŠrdi. Sport er jo en slags opium for folket – og det har jeg ingen lyst til at deltage i.
Men det indebÊrer jo ogsÄ at Clement mÄ opgive sin fascination af det overfladiske politiske spil og ophÞre med at invitere en bestemt type af politikere igen og igen. Debatten kan ikke blive noget af det, jeg foreslÄr ovenfor, med dem som dominerende fast inventar.
SĂ„ derfor siger jeg tak for Debatten – men deltager gerne hvis man en dag laver det om til noget mere kreativt, seriĂžst, dybdeborende og folkeoplysende med fokus velplanlagt pĂ„ Ă©t eller to temaer per program, med tid til andre tankemĂ„der og samtale i stedet for konfrontation.
Jan
Jeg er ikke pÄ facebook sÄ jeg kan ikke kommentere eller pÄ anden bÄde medvirke i debatterne der sÄ jeg hÄber det er ok at jeg giver mÊle her i stedet for.
For det fĂžrste vil jeg takke for din optrĂŠden og hĂ„be at du ikke gĂžr alvor af at trĂŠkke dig. Det er vigtigt at der er andre vinkler pĂ„ konflikterne og “konflikt” i almindelighed end dem vi altid hĂžrer. Og det er jo vigtigere end noget andet at man netop nĂ„r ud til dem der ellers ikke stĂžder pĂ„ dine vinkler.
NÄr det sÄ er sagt vil jeg jo ogsÄ yde en venligt ment kritik
– som “barn” af en irakisk borgerkrig mener jeg du tager fejl nĂ„r du siger at dette er den fĂžrste borgerkrig i Irak. Det er det slet ikke. Der har vĂŠret en borgerkrig i bĂ„de Iran og Irak i Ă„rtier, og det vi ser i dag er “blot” en fortsĂŠttelse. Jeg taler selvfĂžlgelig om den kurdiske konflikt der har raset med variende kraft i mere end 100 Ă„r, og hvor hverken Irak, Iran (eller for den sags skyld Syrien) har holdt sig tilbage med massakrer og den mest modbydelige undertrykkelse i Ă„rti efter Ă„rti. Ja, den kurdiske kamp har ikke altid vĂŠret pĂ„ forsiden i Vesten, men jeg synes ikke at en ellers informeret mand som dig bĂžr ignorere den konflikt.
– for det andet, og mĂ„ske mere relevant for selve emnet her, sĂ„ i spĂžrgsmĂ„let om konflikt og konfrontation versus dialog/samtale, sĂ„ undrer det mig lidt at TFF har valgt en retorik der OGSĂ er blevet meget mere konfronterende. Er det noget i har diskuteret eller valgt? Eller er det op til den enkelte blogger? Det “gamle” TFF var ikke nĂŠr sĂ„ “krigerisk” hvis du vil undskylde mig begrebet..
_Ahmed